Michel Houellebecq

Udvidelse af kampzonen

Michel Houellebecq

Michel Houellebecq (f. 1958) er en kontroversiel og prisbelønnet fransk forfatter.

Læs mere

Ny flot genudgivelse af Michel Houellebecqs debutroman fra 1994. En kulsort og ætsende morsom hudfletning af det moderne samfund, hvor økonomien gennemsyrer alt - også de menneskelige relationer - belyst gennem forholdet mellem den ensomme Michel og den seksuelt udstødte Raphaël.

Michel er 40 år gammel. Han er ansat i Landbrugsdepartementet, lever alene og skriver filosofiske dyrefabler i sin fritid. Den sociale kontakt foregår omkring kaffeautomaten, hvor der udveksles sjofle vittigheder. Michel udstationeres tre uger i provinsen sammen med den grimme og seksuelt udstødte Raphaël Tisserand. Her bliver det klart, at to ligeværdige økonomier styrer vores verden: penge og sex. Nogle vinder på begge områder, andre taber. Og med Raphaël som aktør gør Michel klar til en udvidelse af kampzonen.

 

Pressen skriver:

»... en alien fra det indre rum, der arbejder sig ud gennem normaliteten, den gode opdragelses panser, ja gennemborer hele den vestlige middelklasseambition.«
Politiken

Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Titel findes som Bog , 1.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Læseprøve
Af samme forfatter
  • Daniel er midt i 40'erne. Han er stand-up-komiker og på toppen af sin karriere. Han er slået igennem med en så tilpas ukorrekt blanding af kynisme, racisme og porno, at han til sin egen overraskelse har fået succes både i det hårde hiphop-miljø og på den humanistiske venstrefløj. Efter en kuldslået kærlighedsaffære siger Daniel ja til et VIP-ophold hos sekten Elohim på Lanzarote. Sektens medlemmer mener, vi nedstammer fra rumvæsner, og forsker i kloning af mennesker, mens deres overhoved, profeten, mest er interesseret i sex. Daniel inddrages mere og mere i sekten og kommer uforvarende til at spille en helt afgørende rolle for udviklingen af den nye menneskerace: Nymennesket. En flot ny udgivelse af Michel Houellebecqs stort anlagt sci-fi-roman om evig ungdom og evigt liv – og om forholdet til alder, kærlighed og død i det moderne vestlige samfund.   Pressen skriver: »Michel Houellebecqs nye roman er fyldt med begavede provokationer […] Måske hans mest vedkommende beretning om menneskets livsbetingelser i en tid, hvor genteknologi lokker med utallige forestillinger om, hvordan menneskeheden kan forandres.« – Kristeligt Dagblad  »Houellebecq øser af sine vittige indfald og refleksioner over menneskehedens lattervækkende småligheder og meningsløsheder. […] Houellebecq er hamrende spændende.« – Berlingske

  • En roman om racisme, sexturisme og hensynsløs konsumerisme. Michel er 40 år, ansat i kulturministeriet og tilbringer fritiden med fjernsyn, færdigmad og peep-shows. Da hans far dør, beslutter han sig for at købe en pakkerejse til Thailand. Her møder han kvinden Valérie, som har en lederstilling i rejsebranchen. Michel og Valérie oplever en kærlighedshistorie mod alle odds, og med afsæt i deres eget ekspanderede sexliv, deres oplevelser med parisiske sexklubber, partnerbytte og cubanske prostituerede opbygger Michel og Valérie et succesrigt rejseselskab for sexturisme - et koncept, som på én gang skal redde den stagnerende rejseindustri og afhjælpe det moderne vestlige menneskes ensomhed. En flot genudgivelse af Michel Houllebecqs opsigtsvækkende og provokerende roman fra 2003.   Pressen skriver: »I lige linje fra mesteren Celine er Houellebecq en ærkefransk forfatter, der formår at forene det dybsindige og samfundskritiske med det profane, pornografiske og politisk ukorrekte […] stor, vigtig og rystende samfundslitteratur.« ****** – Henrik List, Berlingske »Racisme, sexturisme, globalisering og islamisk terror rettet mod vestlig promiskuitet. Alle tidens hedeste debatemner i en uafrystelig, eksistentielt sortsynet og pornografisk roman.« – Politiken

  • Nyudgivelse af Michel Houellebecqs store gennembrudsroman fra 2001. En kontroversiel fortælling om de to halvbrødre Michel og Brunos livsbaner og den vestlige verdens forfatning op mod årtusindeskiftet. Michel er en strengt deterministisk, følelseshæmmet forsker i biologi, som kompenserer for sin dalende seksuelle interesse ved at hellige sig sit arbejde, sit supermarked og sine nervepiller - indtil et sabbatår bringer ham på sporet af en ny menneskerace. Bruno er en falleret gymnasielærer på evig jagt efter nye seksuelle udskejelser. På en campingplads blandt new age-inspirerede gamle 68'ere møder han en aften en fremmed, nøgen kvinde, som lader ham ane muligheden for et lykkeligt liv med garanteret seksuel tilfredsstillelse hver dag.   Pressen skriver: »En hæmnings- og hensynsløs dissektion af vores vestlige intimsfæres udvikling gennem det sidste halve århundrede ... ætsende ironisk, ustyrlig morsomt« – Weekendavisen »Et europæisk mesterværk« – Information »Uhyggelig, oprivende, væsentlig og helt uomgængelig« – Jyllands-Posten »Houellebecqs skrivning er overlegen i dette brag af en bog. Uproblematisk fletter han fiktion, essayistik, kulturkritik og videnskabelige redegørelser ind i hinanden og skaber en sprængfarlig cocktail, der både er sindsoprivende fiktion og en sortsynet nekrolog over det civiliserede, kulturelle, europæiske menneske.« – Pernille Saabye, Villabyerne

  • Paris 2022. Litteraturprofessoren François lever et liv med færdigretter, købesex og halvhjertede forhold til yngre kvindelige studerende. Det eneste han for alvor går op i er den dekadente forfatter Huysman, som han har skrevet afhandling om. Men med det forestående præsidentvalg begynder hans liv lige så stille at kæntre. For at undgå at det højreekstremistiske parti Front National kommer til magten går de øvrige partier i koalition med Det Muslimske Broderskab, og den karismatiske Mohammed Ben Abbes indsættes som landets nye præsident. Han indfører sharia-light, og efterhånden begynder det franske samfund at ændre sig: Kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden falder markant og de universitetsansatte konverterer til islam - og også François må tage sit liv op til revision. Pressen skriver:   »Underkastelse viser den franske provokatør for fuld resigneret udblæsning. ... Tilværelsens ubodelige ensomhed og meningsløshed er et evigt vilkår, forstår man, og et vilkår, som hverken den ene eller den anden ideologi eller religion nogensinde kan ændre på.« ***** – Berlingske Tidende »Underkastelse er fræsende, intelligent og kynisk. Den er provokerende, morsom og hensynsløs; kvindeundertrykkende, skarpsindig og helt igennem utæmmelig. Og den er fremragende som udgangspunkt for en debat. … Romanen er, som Houllebecq, et gnavende kødsår, en ætsende satire, et rasende angreb. Og den bør derfor læses – både for sine diskutable litterære kvaliteter og for sin indiskutable evne til at bore den skarpe pen præcist ned i det demokratiske Europas ømme punkt.« **** - Fyens Stiftstidende »Et tankevækkende sortsyn serveret af Frankrigs vigtigste forfatter.« ***** - Ekstra Bladet

  • Den franske forfatter og provocateur Michel Houellebecq har skrevet en stor og stilfuld kunstnerroman og en civilisationskritik. Romanen modtog Frankrigs største litteraturpris, Goncourt-prisen. Kunstneren Jed Martin får sit store gennembrud med en udstilling, der iscenesætter de ikoniske Michelinkort, og som ikke alene gør ham rig og anerkendt, men også bringer ham i armene på den smukke russiske kvinde Olga. Ti år senere vender han tilbage med en serie portrætter, og den længe ventede udstilling bringer ham i kontakt med den sære og menneskesky forfatter Michel Houellebecq. Kort tid efter, at udstillingen er taget ned, kontaktes Jed af politikomissæren Jasselin. Politiet har brug for Jeds hjælp til at opklare et brutalt mord. Pressen skriver: »I europæisk litteratur er der ingen, der er så begavet som Michel Houellebecq. Fransk litteraturs dumme svin formår at skrive stor fiktionsprosa om den måde, livet leves på i en verden, hvor alt, også fællesskab og kærlighed, er reduceret til fiktioner, man kan hoppe ind og ud af … Michelle Houellebecq er vor tids Balzac, de to har samfundskritikken og kritikken af parnasset til fælles …« ****** – Jes Stein Pedersen, Politiken »Michel Houellebecq sætter spot på både sig selv, kunsten og verden i sit hidtil stærkeste prosaværk. Mindre provokerende, mere moden. Men stadig lige sort … Det er mørkt, og det er stærkt, og det gør ondt. »Kortet og landskabet«, som Lars Bonnevie har oversat med sans for stilens nøgternhed, er både en samtidsdiagnose og en rystende personlig bekendelse. Den er forfatterens fineste roman. Og en af årtiets bedste. Blå bog.« ****** – Søren Kassebeer, Berlingske »Den litterære provokatør og hypermisantrop Michel Houellebecq har med det vellykkede værk Kortet og landskabet begået en af sine mest ambitiøse og vægtige romaner til dato … Den kan på alle måder anbefales.« – Nanna Goul, Weekendavisen  

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK