Rasmus Halling Nielsen

Rasmus Halling Nielsen (f. 1983) er uddannet fra Forfatterskolen. I 2012 udgav han digtsamlingen Tvillingerne og i 2014 endnu en digtsamling: Mörkhall.

Læs mere

Også af Rasmus Halling Nielsen er et langdigt, hvor angsten og kærligheden består af samme ord i et sprog, hvis nærvær først og fremmest henter sit liv omkring områder af død.

Digtet opnår gennem repetitionsmønstre en særlig musikalitet, en form for sampling eller fugakarakter, som giver teksten et meditativt præg. Tematikkerne løsrives, samples, skaber sammenstød. De enkelte sætninger står kraftfuldt fra start, får større gennemslagskraft i gentagelsen, for senere nærmest at opløse sig i lydlighed.

Pressen skriver:

»Smerteligt smuk, enkel, menneskelig og umenneskelig på samme tid.«
– Tue Andersen Nexø, Information

»Virkningsfuld poesi.«
**** – Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten

»At læse 'Også' er under alle omstændigheder som at høre noget […] i såkaldt surroundsound, det er som at høre et kor, et flerstemmigt værk, en hel symfoni.«
***** – Mikkel Krause Franzen, Politiken

Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Titel findes som Bog , 1.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Læseprøve
Af samme forfatter
  • Rasmus Halling Nielsens digtsamling Mörkhall er en lysende mørk bog, der tager afsæt i digterens farfars død. Farfaren mister sin stemme, og vanskeligheden ved at tale – og at tale om døden – er et omdrejningspunkt i teksterne, som sammen danner et vidt forgrenet tekstmiljø. Rasmus Halling Nielsens tekster er momentvis rablende og fulde af visionær poetisk kraft. Pressen skriver: »…Hallings nyeste bog, digtsamlingen Mörkhall , er så vidunderligt rørende og sørgelig. […] Mens jeg læser, tænker jeg bare: Hvor er det dog en herlig bog! « ***** – Olga Ravn, Politiken »Der er en næsten ubærlig ømhed og en længsel efter at holde fast, som selvfølgelig er umulig. Her er bogen et moderne og stærkt requiem, simpelthen, den er en besyngelse og en forsoning. « –Tue Andersen Nexø, Information »Imens vrides og tværes teksten udover hele digtsamlingen for at blive genskabt i nye sammenhænge som vandfarver, der er løbet, eller et rystet fotografi. Det er stærkt billeddannende. Og får mig helt sikkert til at vende tilbage efter mere. « - Arendse Ørding, Litteratursiden »Maskinen er i gang og farfar er død. Rasmus Halling Nielsens nye digtsamling er helt fantastisk. [... ] Bogen lukker sig ikke hermetisk om sig selv, men stiller spørgsmål ud mod verden, til noget så beskrevet som døden, sat i tale som stemmen der forsvinder. – Victor Boy Lindholm, Atlas Magasin »Her vælter billederne frem som perler på en snor, med et sprogligt overskud, der effektivt rusker læseren godt og grundigt igennem. […] Det er den konstante uvilje imod at sige tingene, som man plejer at sige dem, der viser sig at være bogens stærke side. Med denne tilgang kunne Rasmus Halling Nielsen formentlig skrive om det meste og alligevel gøre det interessant for læseren. « - Thor Penthin Grumløse, Kulturkapellet

  • "Tvillingerne" rummer to beslægtede digtsamlinger, "Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet" og "Det gule gæstebud". De to digtsamlinger blev til for nogle år tilbage og udgivet som private tryk, som forfatteren forærede til en række mennesker, der havde en særlig betydning for ham. Nu bliver de to forenet i én bog. Rasmus Halling Nielsen er inspireret af 1960’ernes poesi og billedkunst, og nogle af generationens store kunstnere er med som guest stars. "Tvillingerne" er skrevet med poetisk overskud og en egen syret energi og skønhed og vidner om et ualmindelig generøst lyrisk talent. Pressen skrev: »Et velkomponeret bombardement af surrealistiske syntakser, skæve snapshots af private indre billeder, og man fornemmer klart talentet bag al galskaben i ordstrømmen. Mere af det, tak.« **** - Jacob Ørsted, Ekstra Bladet  » … en ordstrøm, hvor de syrede udsagn gentages og vendes i luften, og den faste grund skrider under læseren. Snart svinger en tekst sig »flere millioner galakser væk«, snart slår den ned i den meget nære verden« **** - Jørgen Johansen, Berlingske »Rasmus Halling Nielsen er sublim, fordi han formår at blande patos og humor med en fri tilgang til tekstens/ sprogets grænser og anvendelse. ‘Tvillingerne’ er ingen undtagelse.« - Erik Scherz Andersen, www.recitat.wordpress.com »… en helt vulkansk orderuption.« - Ole Møller, Dagbladenes Bureau  »Digteren dvæler sjældent ved noget særlig længe ad gangen, fordi sproget hele tiden vil en ny vej. Det er en lyrisk malstrøm, der på en gang splitter verden ad og suger den ind i digtet. … En fin digtsamling« - www.litteraturnu.dk » … de er fine, digtene i Tvillingerne, på en gang lavmælte i deres tonefald og sprængte i deres blandinger af abstrakt og konkret.« - Tue Andersen Nexø, Information  » … seriøst gode digte«. - Klaus Rothstein, Weekendavisen  »Halling Nielsens poesi er forrygende herlig, på én gang humoristisk spraglet og dybfølt poetisk – og alt det ind i mellem, bag ved og rundt omkring. Visse steder er tonen legende let, andre absurdistisk og surrealistisk, vekslende imellem det prosaisk-konkrete og det hermetisk-irreale. … Smuk, poetisk, øm, humoristisk, finurlig – befriende og påtrængende på én og samme gang.« - Kulturkapellet

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK