Sally Rooney

Normale mennesker

Sally Rooney

Sally Ronney (f. 1991) er født i County Mayo i Irland og har en kandidatgrad i amerikansk litteratur fra Trinity College i Dublin, hvor hun også bor.

Læs mere

Connell og Marianne er vokset op i den samme lille landsby i Irland, men det er også det eneste, de har til fælles.

Marianne bor i den hvide palævilla med den lange indkørsel, Connells mor gør rent hos Mariannes familie. Connell er populær og afholdt i gymnasiet, Marianne er en enspænder, og hun ved af smertefuld erfaring, at det er bedst at undgå de andre fra skolen. Men da Connell og Marianne en dag indleder en samtale i Mariannes køkken – der på en gang er kejtet og inciterende – bliver det begyndelsen på en kærlighedshistorie, der kommer til at vare mange år frem og ændre deres liv for altid.

Normale Mennesker er en udsøgt kærlighedsfortælling om, hvor stor betydning ét menneske kan have for et andet menneskes liv. Om hvor svært det kan være at udtrykke, hvad man føler, og om hvordan fascination, venskab, kærlighed, privilegier og magtforhold kan ændre sig igen og igen over tid.

Pressen skriver:

»Sally Rooneys lysende udforskning af ung kærlighed bør blive en klassiker ... ’Normale mennesker’ er en gave. Ingen der læser den, vil kunne undgå at blive løftet af den.«
****** – Politiken

»Det er en af de mest rørende romaner, jeg længe har læst... En smuk historie, der borer sig ind i hjertet og bliver siddende længe efter endt læsning.«
****** – Søndag

»Et helstøbt romanværk med øjeblikkeligt klassikerpotentiale ... Sally Rooney er tilbage med endnu en fremragende roman om at være (et normalt, hvad det så end betyder) menneske."
***** – Jyllands-Posten

»En rigtig god roman ... beskrivelserne af ungdomslivets strabadser er spot on.«
*****  – Magasinet Liv

»Rooney har et sjældent talent for at observere og tegne skarpe portrætter af en moderne ungdom.«
**** – Berlingske

»Et rigt, præcist og sansemættet sprog.«
**** – Nordjyske 

»Irske Sally Rooney gør det igen. Rooney har med sin anden roman 'Normale mennesker' skrevet en inderlig kærlighedsfortælling, der indfanger ungdommens foranderlige og angstfyldte tilværelse og sender én direkte tilbage til den første kærlighed fyldt af eufori og hjertesorg.«
– Littuna

»En fascinerende, vrangvendt Romeo og Julie-fortælling, hvor to unge har en intens forståelse og kærlighed, men hverken tør tro på kærligheden eller tillade den plads ... en ægte pageturner.«
– Litteratursiden 

»Spiddende skarp og kompleks kærlighedsroman ... Velskrevet, hudløs, ironisk, morsom, ondskabsfuld, observerende, intelligent og kompleks er nogle af de ord, der kan beskrive den. Samtalerne er sublime og forståelsen af Marianne og Connells gensidige og skrøbelige afhængighed af hinanden formidabel.«
– Lektørudtalelsen

Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Titel findes som Bog , 1.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Læseprøve
Af samme forfatter
  • Frances går på universitet og er i praktik hos en litterær agent i Dublin. Hendes bedste veninde og tidligere kæreste er den smukke og selvoptagede Bobbi. En aften til et oplæsningsarrangement møder de fotografen Melissa og hendes mand, skuespilleren Nick. Den begavede, men distancerede Frances fascineres mod sin vilje af det ældre par, og det som begynder som en ironisk og uskyldig flirt med Nick, leder snart til et dybere forhold. Et kompliceret ménage-à-quatre af skiftende loyaliteter og kærlighedsforbindelser udfolder sig mellem de fire, men efterhånden som forholdene til Nick, til Frances besværlige og ulykkelige far og til Bobbi begynder at slå sprækker, får Frances stadig sværere ved at bevare sin kølige distance. Pressen skriver: »Fabelagtig debut ... et fuldendt værk ... En af årets foreløbig bedste bøger handler om en ung kvindes forvirrende forhold til menneskene omkring hende.« – ***** JP »Irske Sally Rooney vender om på det normative i sin fremragende debutroman, der sværmer om den biseksuelle og ikkemonogame kærlighed i en slags queer udgave af The Great Gatsby.« – Information »En dejlig romantisk komedie om ungdom, vildfarelser og forelskelse. Rooney skriver forrygende.« – **** Politiken »En tankevækkende og original bog … Det er ikke uden grund, at Sally Rooney, der har vundet flere priser, er blevet kaldt ’Salinger for the snapchat-generation’.« – **** Nordjyske »En velskrevet og knivskarp roman om et kompliceret menage-a-quatre, hvor både identitet, alder og seksuelt tilhørsforhold er i spil … Læsere af Zadie Smith og Jennifer Egan vil nyde denne historie.« – Lektørudtalelsen »En roman om følelser og sex, men også om at skelne mellem, hvad man selv ønsker, og hvad fællesskabet forpligter til. Den er ret så god, og midt i det hele er der altså også plads til humor og fnis.« – **** Femina »En troværdig hyldest til fortvivlede unge mennesker.« – Litteratur.nu  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK