Interaktiv app med 10 letlæste bøger til de børn, der lige har knækket læsekoden og selv kan begynde at læse lidt sværere ord. Der er historier om skønne Villads fra Valby og skøre, opfindsomme Bo og Jon; om Liva og Mads der insisterer på at være venner, selvom de andre driller; eller om skilsmissepigen, der finder sig til rette i nye familiemønstre.
Appen er gratis at downloade og der følger en historie gratis med.
I app’en kan barnet:
- læse bogen selv
- få læst bogen højt
- få hjælp til de svære ord ved et enkelt tryk på skærmen
- optage og afspille sin egen oplæsning
- besvare spørgsmål og se, hvor meget af historien det kan huske.

Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Titel findes som iPad app , 1.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Læseprøve
Af samme forfatter
  • I opfølgeren til Call Me by Your Name møder vi atter nogle af de personer, vi kender så godt, nu 25 år senere. Elios far, Samuel, er fraskilt og på vej til Rom for at besøge Elio, der nu er en anerkendt klassisk pianist. I toget falder han i snak med den unge Miranda, et tilfældigt møde der bliver fuldkommen livsomvæltende. Elio flytter til Paris, hvor han indleder en intens affære, der ligeledes får afgørende konsekvenser, mens Oliver, der nu underviser på et universitet i New England og har sønner, der snart er voksne, fanger sig selv i at overveje et besøg i Europa. Find mig er en bevægende udforskning af kærligheden i alle dens omskiftelige former og udtryk, der på smukkeste vis minder os om at ægte kærlighed aldrig dør ud.

  • I en ikke så fjern fremtid må fire søskende konfrontere både kamprobotter og kyniske voksne i jagten på sandheden bag en verden af skrald og fake news. Ramona, Bowie, Peter og Lærke lægger planer hos deres bedstefar i Sverige. Planer, der skal afsløre sandheden om Onkel Dunkel og det allestedsnærværende firma, Atlas. Planer om at komme deres forældre til undsætning. Og planer, der involverer bedstefarens seks meter høje 10-hjulede mekaniske vidunder, Esmeralda. Alle veje fører til Danmark, og snart befinder ungerne sig igen i den gigantiske losseplads, blandt ubarmhjertige fjender og usandsynlige venner. Den Rustne Verden er sjov og spændingsmættet læsning med satirisk bid og noget på hjerte. Motorhjerte er andet bind i serien. Højtlæsning fra ca. 9 år og selvlæsning fra ca. 11. Om første bind i serien, Flugten fra Danmark, skrev Dagbladet Information: »Den Rustne Verden er ikke bare endnu en bog i en aktivistisk tendens. Dens fortælling har potentialet til at blive til en del af en hel generation af børns fælles hukommelse.«  

  • Fremttiden tegner sig lyst for Torunn. Hun har fået lagt mange af fortidens problemer bag sig og kan nu for alvor engagere sig i sit nye liv på slægtsgården Neshov og som direktør for bedemandsforretningen. På plejehjemmet inde i byen bor hendes farfar og er glad og tilfreds med tilværelsen og sit værelse, det første hjem, som har været hans eget. Og i København er Erland og hans store famiie ved at falde på plads i den nye pragtvilla. 

  • Thomas Cilius mener, at der vil altid være en passende lejlighed til at lade korkproppen springe – det være sig som en drink i haven en almindelig hverdag eller til en fest, hvor flaskehalsen måske ovenikøbet kappes af med et sværd. De boblende vine produceres over hele verden og findes i et væld af varianter – champagne, cremant, cava, prosecco, sekt, sparkling wine osv. Hvert land har sine regioner og vinlove, der dikterer rammerne for produktionen. Og for forbrugeren er rammerne vide og byder på et sortiment, der spænder fra de mere ydmyge typer til topsofistikerede champagner. Bogen serverer den nødvendige viden om de delikate dråber: historien, fremstillingen og de mange typer af mousserende vin, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Den fortæller om druer, produktionsmetoder, regioner - og om hvordan man yder boblerne den største respekt, når det gælder glas, udstyr, servering og mad. Hvad går til hvad – og hvorfor? Desuden er der forslag til delikate champagnecocktail.  

  • John le Carré - den 87-årige mesterskribent, spiongenrens grand old man - leverer med Fri agent endnu en spændende og højaktuel roman om den engelske spiontjeneste.   Scenen er sat i London 2018. Vores ene hovedperson er Nat, en midaldrende agent på retræte. Den anden er 26-årige Ed, ranglet, med briller og alene, der kæmper desperat for at modstå den politiske turbulens, som hvirvler omkring ham (han hader Brexit og præsident Trump). Ed opsøger Nat i den fornemme badmintonklub, hvor han holder til, og de to begynder at spille sammen ugentlig, og der udvikler sig en form for venskab. Men er der mere i det end som så? Endnu engang skruer den gamle mester en top spændende spionroman sammen - en roman med et uforudsigeligt plot og en uventet slutning skrevet med humor, vid og intelligens. Det er et indigneret og højaktuelt indlæg i den situation, Europa står i netop nu.

  • Ny skøn bog af gindronnngen Iben Diamant Ibens fjerde bog om gin er en fornem opfølger til hendes tre første bøger, der er solgt i over 60.000 eksemplarer. Gin boomer virkelig spiritusmarkedet i disse år, og Iben Diamant er klar med ny inspiration og sætter fokus på gin til vintertiden og ikke mindst gin til juledagene. Også slåenginnen, og dens muligheder, er med. Der er opskrifter på G&T’s med juleaftryk, på vinterskønne gincocktails, på vederkvægende varme gindrinks til en kold dag – og en miniguide til julegarnish, så man kan servere drinksene med et personligt touch.  Spiritus går til mad? Iben Diamant har fingeren på pulsen. Hun ved, hvad der rører sig ude i verdenen og tøver ikke med at prøve gin af i alle afskygninger, og derfor sætter hun gin til klassikeren, det store kolde bord - som en fornyelse af den kolde snaps. En skøn bog om et særligt sted i ginnens univers.

  • Fra krigstidens London til nutidens New York og det vindblæste Irland hvirvles fortid og nutid sammen i en uforglemmelig og rørende roman om familierelationer, sorg og tab – men også om kærlighed og håb. Grania Ryan er vokset op i West Cork på den irske østkyst, men har de seneste ti år boet på Manhattan, hvor hun arbejder som billedhugger. Da hun mister sit ufødte barn, forlader hun sit liv og sin kæreste i New York og vender hjem til sin familie i Irland. Under en voldsom storm møder hun den moderløse og lidt mystiske pige Aurora Lisle, og det bliver et bekendtskab, der kommer til at ændre hendes liv.  Trods sin mors advarsler om ikke at involvere sig med Lisle-familien drages Grania mod den unge Aurora, og der udvikler sig et varmt venskab mellem dem. Da en samling breve fra 1914 dukker op, går det op for Grania, at deres familiers historier er tæt forbundne, og lidt efter lidt kommer et helt århundredes familiehemmeligheder frem i lyset. 

  • Hanne Kvists moderne børnebogsklassiker Drengen med sølvhjelmen fejrer i 2019 sit 20-års jubilæum.  Det markeres ved en jubilæumsudgave af bogen, som nu udgives som grafisk roman illustreret af Rasmus Meisler. Jon har en meget speciel lillesøster. Hun er født med vinger, og ingen vil have hende, som hun er. Undtagen Jon. Han kæmper for at redde hende og for retten til at være anderledes. Det er for alvor - en kamp på liv og død. Drengen  med sølvhjelmen er også bogen bag den populære film af Wikke & Rasmussen Der var engang en dreng, der fik en lillesøster med vinger.

  • Forbund er sidste bog i Cecilie Ekens sci-fantasy-trilogi om Karanagalaksen. Her fletter et kor af stemmer sig sammen i en storslået historie om styrke og sårbarhed, tillid og svigt, krig og kærlighed på trods. Første bog i serien er nomineret til dette års Nordisk Råds Litteraturpris for børne- og ungdomsbøger. Saga og hendes medrejsende ombord på rumskibet Brimdir sætter kurs mod Aohm for at advare Den Øverste Cirkel og afværge fyrst Almaz’ forsøg på at overtage magten i galaksen. Men de er oppe mod stærke og kyniske kræfter, for fyrsterne fra Kamenia er ikke alene om at mene, at tiden er løbet fra Forbundet. For at finde allierede i en afgørende kamp for det, hun tror på, må Saga tage chancer, der kan koste både hende og andre livet. Og for Illarion – den fjende, hun har valgt at stole på – er tiden nu inde til endeligt at vælge side.

  • Skøn afslutning på Jenny Colgans populære serie. Hjemme hos Polly, Huckle og søpapegøjen Neil forbereder de sig på en stille jul, men på Mount Polbearne går tingene sjældent som planlagt, og Polly må kæmpe det bedste, hun har lært, for at holde sammen på alt det, hun holder af. På den lille ø er beboerne ved at gøre klar til jul. Byens snoede gader er blevet pyntet med festlige dekorationer, familie og venner samles om vinterens traditioner, og Polly bager på livet løs. Hun glæder sig til juleaften, hvor hun kan krybe sammen foran brændeovnen med sin kæreste, Huckle, og et krus varm chokolade. Men da Pollys bedste veninde, Kerensa, dukker op med en hemmelighed, der truer det liv, Polly og Huckle har bygget op sammen, virker det hele ikke længere så enkelt. Og det bliver endnu mere kompliceret, da en gammel kending fra Pollys fortid pludselig gør indtog i hendes liv igen. Polly står over for store problemer, og selv ikke bagning hjælper på hendes humør. Spørgsmålet er, om hun kan få alting tilbage på sporet, inden det bliver jul?

  • Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy. Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

  • Hollys Hav er en roman om ydre og indre forandringer, om den første forelskelse, om venskaber, identitet, ensomhed, og om hvad det vil sige at være en familie. Da Hollys mor fortæller, at hun er gravid med en anden mand, og at Hollys far flytter, bliver der vendt op og ned på Hollys tilværelse. Hollys far er ikke hendes biologiske far, og Holly bliver i tvivl, om han så stadig er hendes far, når han ikke bor der mere. På trods af et nyt akvarium og en spirende forelskelse bliver 13-årige Holly mere og mere forvirret og trist. Citat fra bogen: Findes der grader af farhed, ligesom der findes grader af blødhed eller rød? Rød, rødere, rødest. Far, mere far, mest far. Hører far og jeg kun sammen, fordi mor elsker os begge to? Og hvis mor ikke længere elsker en af os, hører vi så ikke sammen mere?    

  • 12-årige Kine er en slave af tilværelsen. Det føler hun i hvert fald selv, eftersom hun bliver tvunget til at drikke letmælk i stedet for sødmælk, tvunget til at have vinterjakke på, tvunget til at gå i skole og til at være med i det forhadte julekor. Hun ønsker sig bort fra alt og alle, og en dag falder hun over løsningen: en flyvende magisk glaskugle med en stor tøjdukke i. Kuglen vokser sig stor nok til, at Kine kan gå ind i den men er uigennemtrængelig for alle andre, og når Kine er derinde, kan hun ovenikøbet ønske sig alt i hele verden. Endelig er hun fri! Eller er hun i virkeligheden fanget? Og hvad er den dukke egentlig for én? Den norske bestsellerforfatter Siri Pettersen har skrevet en underfundig og magisk realistisk børnebog fuld af sort humor og samfundskritik.

  • Hvad gør dig til den, du er? Det troede Greystone-børnene, de vidste. Chess har altid været beskyttende over for sine mindre søskende, Emma har altid elsket matematik, og Finn har altid bare gjort det, Finn er bedst til – at fjolle nuttet rundt og blive forkælet. De har altid været en lykkelig familie, de tre og deres mor. Men alt ændrer sig, da nyheden om tre kidnappede børn kommer frem. For de tre forsvundne børn har samme navne, samme alder og præcis samme fødselsdatoer som Greystone-børnene. Det bizare tilfælde får dem til at spekulere på, hvem de fremmede egentlig er? Men før Chess, Emma og Finn kan nå at spørge deres mor om det, tager hun på en pludselig forretningsrejse og efterlader sig mystiske spor. Spor, der fører børnene til komplekse gåder, skjulte rum og en farlig hemmelighed, der truer med at vende verden, som de kender den, på hovedet. Spændende højtlæsning til drenge og piger fra ca. 9 år og selvlæsning fra ca. 11 år. Pressen skriver: »En spændende og velskrevet fortælling, hvor vi skiftes til at følge de 3 børns oplevelser. Her er mystik, koder, gåder og skjulte rum i den helt rette blanding […] Spændende fra side 1. Anbefales klart.« - Pia Gunilla Park, Lektør »Hvis man godt kan lide En ulykke kommer sjældent alene, Løven, heksen og garderobeskabet og de gamle, nyligt genoptrykte travere med Enid Blytons De fem, så vil man synes rigtig godt om Greystone – De fremmede […] De fremmede er virkeligt spændende, og man kan næsten ikke vente med at få forklaringen på det meget mærkelige plot. Bogen er for børn fra ni år, men den har adskillige elementer der kan tiltale unge og voksne, og handlingen er raffineret udtænkt.« - Birte Strandby, Bogvægten

  • En som Hedvig er en poetisk og rørende billedbog om at ville gøre det gode i en kompleks verden – og om hvordan muligheden for at gøre en forskel, altid er tilstede, uanset om man er lille eller stor.  Otto vil gerne redde verden.  ’Åh Otto,’ siger hans forældre, ’det kan du ikke helt alene.’  En dag møder han den gamle dame Hedvig og det går op for ham, at mindre måske kan gøre det. Pressen skriver:  »I billedbogen En som Hedvig vil drengen Otto redde verden - men kan man det alene? En ældre dame i opgangen bliver måske Ottos redning - i hvert fald bliver det begyndelsen på et venskab. Billedbogen er varmt og skønt illustreret med sjove detaljer af Rasmus Bregnhøi. Nyd fx dobbeltopslagene af kloden, de 7 skridt, lejligheden set fra oven. En bog der er oplagt til at perspektivere klimasnakken i indskolingen, men tillige en bog om, at venskaber ikke kan sættes på formel.« - Christina Wung-Sung, Bausagerbooks

  • Jojo Moyes er tilbage med en medrivende roman om fem kvinder baseret på en sand historie. En fortælling om stærkt venskab og ægte kærlighed – og om at have modet til at gøre en forskel. Kentucky 1937. Da den unge engelske kvinde Alice siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner, aner hun ikke, hvad det er hun går ind til. Få måneder efter brylluppet sidder hun i et stort hus langt ude på landet uden et venligt ord eller en kærlig berøring fra sin mand, der tilsyneladende har mistet al interesse for hende. Heldigvis for Alice viser der sig en vej ud af den ubærlige situation, da hun møder Margery, der lever livet, som det passer hende. Margery har en mission: Som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal der bringes bøger ud til fattige familier i afsides beliggende hytter i bjergene, og sammen med et par af byens andre unge kvinder melder Alice sig til tjeneste. Under den store åbne himmel og gennem det uvejsomme terræn oplever Alice, Margery og de andre frihed, fællesskab og en ny glæde ved livet. Men glæden får en brat ende, da byen vender sig mod dem, og spørgsmålet er, om kvindernes venskab og tro på hinanden kan redde dem ud af en håbløs situation. Pressen skriver: »… en perle af en roman …« ***** – Femina »Jojo Moyes har begået endnu en fantastisk pageturner fuld af håb.« ***** – Søndag »Jojo Moyes har gang på gang leveret skønne historier, der er letlæste og som sniger sig ind under huden på alle os hverdagstravle, der elsker at stikke af fra hamsterhjulet og rejse ind i bøgernes verden. Her findes dramaet, kærligheden, venskaberne og udfordringer der truer idyllen … Er du Jojo Moyes fan, vil denne bog ikke skuffe. Den smyger sig galant ind i rækken af gode historier.« – Bogblogger.dk 

  • Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og filmisk roman om fire forskellige mennesker i en trappeopgang, der rykker tæt sammen, da livet føles overvældende. Halvvejs gennem 1. g. falder Pi om på gulvet midt i engelsktimen. Hun har længe følt sig utilpas og presset og må nu sygemeldes på ubestemt tid med angst. Hendes forældre er forstående og overbeviste om, at hun snart skal komme tilbage igen, og gymnasievennerne sender søde beskeder med ønsker om god bedring. Pi selv har svært ved at mærke noget som helst, men et møde med den udviklingshæmmede pige, Vicky, som bor oppe ovenpå, åbner op for nye måder at anskue livet på. Pressen skriver:  »Meget smuk og anbefalelsesværdig roman, som man ikke har lyst til at lægge fra sig. Det er en læseoplevelse, som bliver hos læseren længe efter at bogen er slut.« - Sanne Mendel, Lektør »Vedsø er kendt for sin stramme stil, sproglige finurligheder, glæde ved matematik og kærlige blik for sine medmennesker […] Romanen er let læst, og et rigtigt fint bud på en frilæsningsbog til dem, som sætter pris på en lavmælt realistisk ungdomsroman.« - Christina Wung-Sung, Bausagerbooks

  • Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne. I denne personlige bog beskriver Mogens Lykketoft, hvad der har formet og inspireret ham, hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. At balancere mellem idealisme og realisme. Om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner. Lykketoft giver os fortællingen om fejltagelser, nederlag og sejre, hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Man får et enestående blik ind i maskinrummet fra en mand, der til fulde mestrer det politiske håndværk, og man kommer tæt på mennesket bag politikken. Pressen skriver: »Lykketofts overblik og viden er imponerende (…) Ingen kan være i tvivl om, at Lykketoft er en politiker med usædvanligt format, integritet, engagement, stor arbejdsevne og stor viden. Han er værd at læse.« ***** – Kristeligt Dagblad »Lykketoft går åbenhjertigt til værks (…) Hans bog er et godt tidligt bud på julegaven til den, der vil vide, hvordan velfærdssamfundet har det – og hvorfor.« – Information »Et unikt og medrivende indblik i vanvittige magtkampe og fem årtiers politisk danmarkshistorie.« **** – Berlingske »Lykketoft har mange detaljer og kommer langt omkring i sine erindringer (...) 40 år i demokratiets tjeneste, de fleste af dem som folkevalgt og i mange af dem absolut centralt placeret som Danmarks finans- eller udenrigsminister. Mogens Lykketoft har været med, siden Jens Otto Krag var statsminister, og det siger ikke så lidt om den udvikling, som både Socialdemokratiet, Danmark og delvis Lykketoft selv har foretaget.« **** – Jyllands-Posten »Et væsentligt bidrag til forståelsen af Socialdemokratiets politik og det politiske liv igennem 50 år.« **** – Altinget (Per Stig Møller)    

  • I billedbogen Hvordan laver man en baby? tager Anna Fiske fat i alle de spørgsmål, som børn kan have, når det kommer til undfangelse, graviditet og fødsel. Hvordan kommer babyen ind i mors mave? Hvem kan overhovedet lave en baby, hvad sker der inde i maven, når den vokser sig stor, og hvordan kommer babyen så egentlig ud igen? Hvordan laver man en baby? giver forældre og børn en rigtig god platform til en snak om alle de ting, et barn kan undre sig over, når det kommer til forplantning. Vi hører både om den konventionelle undfangelse, om reagensglas-metoden og hele processen fra æg og sædcelle til fødslen, men også om kærlighed, regnbuefamilier og diversitet.

  • I Det Levende Land tager Dennis Gade Kofod plads iblandt de bornholmske fortællere, der lever med landsdelens folketro. I korte tekster fortælles der om magiske væsner som brøndtjætten og åbobben og de allestedsnærværende underjordiske, der holder dans og basseralle, imens højen, de bor i, står på gloende pæle. På Bornholm er folketroen levende som intet andet sted i Danmark. Underjordiske, trolde og genfærd lever i landskabet. Selv stenene har et liv, og derfor får også de et navn. Det meste af øen er navngivet på den måde, og den der kender stens og steders navne, kan føle sig mere sikker. Hils pænt på verden omkring dig er en simpel leveregel. Dennis Gade Kofods far har altid hilst på Hellig Kvinde og hendes 16 børn. I dag gør han selv det samme. Engang var alle 17 sten levende mennesker, men da en ond troldmand inde fra øen truede familien, forvandlede kvinden, der selv var klog, sig selv og børnene til sten for at skjule sig til bedre tider. Pressen skriver: »En charmerende, koglende og poetisk bog om bornholmske sagn.« ***** – Politiken »At Dennis gade Kofod så tydeligt står inde for værdien af folkesagnene og potentialet i at tage dem dybt alvorligt er en styrke ved bogen (...) Hans overvejelser om, hvordan magi fungerer i fortællinger og landskaber er faktisk tit mere tankevækkende end selve folkesagnene.« – Information  

  • Mange forældre oplever i dag at komme lidt til kort, når vi skal tale med vores børn om, hvad der sker, når vi dør. Den kristelige forestilling om, at vi kommer op i himlen og bliver til engle kan forekomme lige så ufyldestgørende, som forklaringen om storken, der kommer med børnene. Sammen har forfatter Dennis Gade Kofod og illustrator Ane Bjørn skrevet og tegnet en sanselig, smuk fællesmenneskelig anvisning til, hvordan vi hver især finder vores døde og bærer dem med os i mindet. Alfreds farfar er død, og nu tænker Alfred på, hvor farfar er blevet af. Alfreds far siger, at farfar er indeni Alfred, men det har Alfred svært ved at forstå, for farfar var meget større end ham, og hvordan skal farfar kunne være der? Spørgsmålene er mange, og far inviterer Alfred på en rejse ind i minderne for at finde farfar der. Alfreds mindebog er en glædesfuld og lys historie om tab og sorg og det, vi alligevel har tilbage, når dem vi elsker dør.  

  • Roman for unge. Kort og let at læse. 9. klasse er overstået, forude venter gymnasiet og det store liv. Jeps og hans venner ser frem til dovne uger og den fælles tur til et sommerhus i Frankrig, den ultimative afslutning på tiden i folkeskolen. Det, der starter i det små med en prank, lidt drilleri af en tidligere lærer, ender med en prank med tragisk udgang. Det er en såret flok, der tager til Frankrig, hvor en af pigerne langsomt går i opløsning på grund af dårlig samvittighed. "Prank" er en historie om moralske valg og fravalg. Pressen skriver:  »Lise Bidstrup er ikke netop kendt for harmoniske børne- og ungdomsbøger, og Prank rummer også en seriøs uhygge […] Bogen er let læst, der er mange dialoger, scenariet er realistisk, og der er et strejf af morale, ligesom romanens hovedpersoner står overfor nogle alvorlige dilemmaer.« - Birte Strandby, Bogvægten »Pranks og venskab er temaet i denne utroligt velskrevede og meget aktuelle fortælling, hvor vi virkelig kommer ind under huden på de fem hovedpersoner. Spændende til det sidste.« - Morten Halskov Jensen, Lektør »Prank er fuld af håb, drømme og sommer. […] Personerne er vidt forskellige men alle genkendelige og helstøbte. Man føler sig næsten som en del af venneflokken, når de sidder på Italieneren og spiser pizza eller hænger ud på molen. Sommeren er lang og fuld af muligheder. Handlingen overrasker og holder læseren fanget til sidste side. Lise Bidstrup, der har skrevet mange bøger for børn og unge, kan sit håndværk og har skrevet en bog, der fortjener at blive læst af både drenge og piger.« - Rikke Dyrhave, Æseløre

  • Sommeren 1994. Jesse Rosenberg og Derek Scott, to unge, ambitiøse politiefterforskere, drømmer om den store sag, der hjælpe deres karriere i gang. Da borgmesteren i Orphea, en lille badeby et par timers kørsel fra New York, og hele hans familie samt en tilfældig forbipasserende bliver brutalt myrdet, ved de, at det er den sag, de har ventet på. Takket være deres omhyggelige efterforskning lykkes det dem at opklare mordet. De får ros af politichefen og en medalje for deres tapperhed. Men tyve år senere, da Jesse skal til at gå på pension, bliver han opsøgt af den unge, dygtige journalist, Stephanie Mailer. Hun fortæller ham, at de tog fejl dengang. At det var den forkerte, de anholdt, og at hun har efterforsket sagen og kan bevise det. De aftaler at mødes, men næste dag er hun sporløst forsvundet ...

  • Historierne om "Min lille hund Mester" hører til blandt det allerbedste i Thomas Windings forfatterskab for børn, og de er en sand oplæsningsfornøjelse for både børn og voksne med deres helt særlige lune og humoristiske stil. Mon ikke mange børn kan genkende sig selv i Mesters både næsvise og vise replikker, som Thomas ikke rigtig kan hamle op med. Windings barnebarn, Oliver Winding, og tegneren Maria Mac Dalland har produceret ti animationsfilm om Mester og Thomas, som vises på DR Ramasjang i vinteren 2019.

  • Conn Iggulden, kendt og elsket for sine bøger om Cæsar og Djengis Khan, er tilbage med en spændende fortælling om kampen om tronen i oldtidens Persien, om en hær mere frygtet end nogen anden og om soldaten og forfatteren Xenofons lange march for at lede grækerne ud af riget efter en blodig krig. En konge bør have mere end én søn. Døden kan komme, før man ved af det, og i en sådan verden udfordrer en konge både guder og fjender. Lever den første søn dog længe nok til at blive en voksen mand, er de brødre, som var så nødvendige i årene forinden, dem, der kan tage det hele fra ham. Artaxerxes og Kyros er sønner af kong Dareios, der hersker over Persien. Da den gamle konge dør, trodser tronarvingen Artaxerxes det råd, han fik af sin far som ung dreng, og lader sin lillebror leve. Inden længe udbryder der krig, og blodet flyder i brødrenes kamp om tronen.  Da støvet har lagt sig efter stridighederne, står spartanerne, som har kæmpet for Kyros, tilbage i hjertet af det enorme persiske rige omgivet af fjender, og det bliver op til den unge soldat Xenofon at lede de forhadte spartanere ud af Persien og hjem i sikkerhed i Grækenland. Men marchen er lang og farlig ...

  • Gysende sjov fortælling om Guldfisken Glimmer, der må meget igennem efter at være blevet skyllet ud i toilettet. NU: Guldfisken Glimmer trækker kloakdækslet på plads bag sig i tusmørket. Han smiler bredere end det udhulede græskar, der står i den nærmeste indkørsel på villavejen. Så rejser han sig op og tager det første, vaklende skridt på sit hævntogt. DENGANG: Guldfisken Glimmer var en lille, blid og glimtende guldfisk i en bowle på et pigeværelse. Han smilede og smilede til søde Maja. I to spor fortæller Jesper Wung-Sung historien om Guldfisken Glimmer, der ikke er som guldfisk er flest... Pressen skriver:  »Guldfisken Glimmer er en kompleks sag, der rummer utallige muligheder for analytiske og fortolkningsmæssige aktiviteter […] Man kan ikke andet end tage hatten af for Jesper Wung-Sung, der efterhånden har bevæget sig helt op i toppen af dansk børne- og ungdomslitteraturs superliga.« – Trine May  »Guldfisken Glimmer er en humoristisk gyser, som på overfladen er fyldt med action, sjove ordspil, rim og remser og ikke mindst drengerøvshumor. Men lige under denne overflade er det noget andet, der glimter. For først og fremmest handler romanen om endnu en udstødt figur i Jesper Wung-Sungs forfatterskab på jagt efter det gode i sig selv og i sine medmennesker. […] Der er bøger, der absolut ikke fortjener at skulle vende ryggen til verden på boghylden. Guldfisken Glimmer er en af dem.« – Søren Fanø, Bogbotten »I lighed med Bent Haller har Jesper Wung-Sung en sær og fascinerende evne til at finde sære fortællinger, hvor man ikke troede der var nogen […] Hvordan en guldfisk hævner sig, og hvorfor det skal foregå til Halloween, skal man være Wung-Sung for at udtænke, og her bliver bogen både syret, uhyggelig og absurd morsom, men selv guldfisk har krav på en slags retfærdighed i denne verden.« – Birte Strandby, Bogvægten »En rigtig velfortalt historie som kan læses på og mellem linjerne. Der er store følelser på spil og vi mærker de modstridende kræfter i Glimmer. Er det virkelig hævn, han så desperat søger efter? Super flot forside og fine vignetter af John Kenn Mortensen, som hjælper læseren med at holde styr på før/nu i kapitlerne […] Kast bare snøren ud - Guldfisken Glimmer er en sikker fangst.« – Pia Gunilla Park, Lektør

  • En væsentlig biografi om en af Nordens største forfattere, kendt som grundlæggeren af det moderne drama, er nu tilgængelig på dansk. Bogen fortæller om Henrik Ibsens liv fra han fødes i Skien i 1828, til han dør i Kristiania i 1906. Ivo de Figueiredos biografi er den mest omfattende aktuelle skildring af Ibsen, og indsætter Ibsens liv og værk i en både social- og kulturhistorisk sammenhæng. Pressen skriver: »Med en imponerende stofbeherskelse og mageløs fortælletæft beretter de Figueiredo over 660 sider med udgangspunkt i bevarede breve, anmeldelser, dagbøger og andre historiske kilder om den store nordiske dramatiker og hans værk (...) De Figueiredo er en mageløs original fortæller, og hans biografi hører til noget af den bedste, mest begavede sagprosa, der endnu er skrevet om den store, olme europæer.« ***** – Kristeligt Dagblad »Fremragende biografi fortæller næsten alt, hvad der er værd at vide om den norske sfinks (...) Figueiredo har helt styr på sit kæmpemæssige stof. Han skriver klart, pointeret, og de vurderinger, han kommer med, virker yderst plausible. Man er i gode hænder og bliver oplyst til op over begge ører.« ***** – Jyllands-Posten »Velsignet af enkelhed fra ende til anden (...) Helt uomgængelig for alle med kærlighed til århundredeskiftets kultur.« ***** – Berlingske »Glimrende historisk orienteret biografi viser os manden og myten Ibsen i de fleste af sine tilskikkelser.« – Weekendavisen »Figueiredo vender hver en sten og giver os det 21. århundredes første Ibsen-biografi.« ***** – Nordjyske Stiftstidende

  • Merete Pryds Helle har med Ibsens Et dukkehjem som forlæg skrevet fortællingen om Nora, og gennem romanen kommer vi helt ind under huden på hende. Der findes få kvinder i teaterhistorien, som er lige så berømte som fru Nora Helmer. Noras udvikling fra en tilsyneladende underdanig kvinde i et forlorent ægteskab til en kvinde der går sin egen vej, udfolder sig i tre akter: fra den særlige juletid, hvor Torvald Helmer er blevet forfremmet til bankdirektør, over afsløringen som bedrager og den vilde taranteldans, til indsigten i den illusion hun lever i og efterfølgende handlekraft. I Merete Pryds Helles roman følger vi Noras vej frem til denne indsigt, ikke over tre akter, men gennem hele hendes liv. Hun er altid blevet behandlet som et barn, først af faderen, siden af sin mand, men gennem de kvinder hun er tæt på, har hun udviklet sig både intellektuelt og seksuelt, og hun lever på mange måder et dobbeltliv. Hendes kærlighed til Torvald er stor, hun har til og med forfalsket sin fars underskrift for at kunne låne penge til en rejse, så Torvald kan komme sig efter et sammenbrud. Og i Italien forandrer de sig begge. Så når julen nærmer sig i familien Helmers hjem, er vi læsere godt rustede til den slutning, vi kender så godt. Og vi har fået nogle gevaldige overraskelser undervejs.   Pressen skriver: »En utroligt stærk fortælling om en kvinde, som har elsket selvudslettende højt, men som i krop og tanke må frigøre sig fra et ødelæggende tyranni for ikke at miste sig selv. Pryds Helle skriver dertil med en forførende naturlighed og lethed i et sprog, som kombinerer en fnuglet enkelhed i sætningsopbygningen med fuldstændigt krystalklare billeder.« ****** – Nordjyske Stiftstidende »[Merete Pryds Helles] opdatering af problemfeltet i Et dukkehjem er både vedkommende, veldrejet og velskrevet. Der er fortsat liv i Nora, og skildringerne fra den norske provins og fra Italien er i den grad med til at løfte historien.« ***** – Berlingske »Merete Pryds Helle skriver som altid sansemættet og i rolig stil, og hun har et fantastisk godt greb om ældre tiders landliv.« – IN »Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter (…) En fin og absolut læseværdig roman.« – Information »Merete Pryds Helle har gjort sit forarbejde godt. Hun har virkelig sat sig for at inspicere puslespillets elementer, at folde dukkehjemmet ud, at genbruge og uddybe alle de detaljer og elementer, Ibsen har med i sit stykke.« – Kristeligt Dagblad

  • Klas Östergren har skrevet en roman om Ibsens birolle-karakter Hilde Wangel, der optræder i dramaerne Fruen fra Havet og Bygmester Solness. I Hilde får vi et portræt af en kvinde, der både er fange i sit eget liv og samtidig mærkværdigt fri. Ikke mindst gennem sin evne til at manipulere andres selvopfattelse med skæbnesvangre konsekvenser til følge. Den Hilde Wangel, vi først møder i Klas Östergrens nye roman, virker til at leve et meget kontrolleret og sundt liv. Hun arbejder på et rejsebureau i Berlin, som arbejder for at få tyskerne til at holde ferie i de norske fjelde, og hun lever fuldt op til de æblekindede turistplakater.      Så hvorfor hjemsøges hun pludselig af angstanfald? I sin nød henvender hun sig til en nervelæge, som henviser hende til den nye tids psykoanalytiker, og her begynder hun at fortælle: om moderens død, om stedmoderens mærkelige mørke sider og længsel mod havet, om den bygmester hun beundrede som trængte hende op i et hjørne, da hun bare var en pige, om hvordan hun langt senere opsøgte ham, lokkede ham og styrtede ham i fordærv.      Alt er på mærkelig vis sammenfattet i et engelsk stel, et tilsyneladende uskyldigt landligt motiv i blåhvidt porcelæn, hvor hyrden og hyrdinden i fadets midte synes involveret i noget meget mere skummelt, end først antaget. Pressen skriver: »Klas Östergren (…) udnytter hele sit formidable fortælletalent til en rigt facetteret beretning om lægedatteren Hilde Wangel i en vildt fabulerende beretning, der fører os helt frem til det bitre retsopgør i Norge efter 2. verdenskrig.« – Nordjyske Stiftstidende

  • Henrik er baseret på Ibsens drama Hedda Gabler. På forrygende klog og morsom vis har Vigdis Hjorth her i romanformen flyttet dramaet op i nutiden og ladet hovedpersonen skifte køn. Vigdis Hjorth er optaget af, hvordan trivialiteterne fylder i tilværelsen og i Henrik udforsker hun blandt andet, hvordan ’den store mandlige vision’ har det svært i dag. Henrik Falk er blevet gift med Elsa Brun Hansen – nu Elsa Falk. Hun er fra en mere prosaisk familie, der ejer byens benzintank. Hun er højgravid og Henrik har svært ved at forlige sig med tilværelsens trivialiteter, svigerfamilien og fodmassage af sin gravide kone. Da kunstneren Tale Løvlie, som Henrik har haft et kort og heftigt forhold til, vender tilbage til byen, ovenikøbet til Falk-familiens tidligere residens, bliver han overvældet af lede ved sin nuværende tilværelse. Det får fatale følger. Pressen skriver: »Hjorth lader tæppet gå, præcis som Ibsen gør i sine dramatiske værker. Hvor gik Nora hen? Og hvad skete der videre med Hedda Gabler? Vigdis Hjorth sætter scenen med helt enkle virkemidler og en enestående akkuratesse i dette fine kammerspil.« ***** – Nordjyske Stiftstidende »Få kan skrive så ætsende ondt, præcist og samtidig humoristisk og dobbelttydigt om mennesker fanget i sociale konstruktioner, som Vigdis Hjorth kan, og det er befriende at se den moderne, überdominerende kvinde gennem en (udygtig) mands øjne.« – Elle »Herlig sans for komik (og tragik).« – Weekendavisen »Vigdis Hjort forfiner Ibsens psykologiske realisme.« – Information

  • I Dramaer er samlet seks af Henrik Ibsens bedste samtidsskuespil. Bogen udkommer i Rosinantes klassikerserie. Henrik Ibsens dramatik er en del af fundamentet i det moderne menneskes selvforståelse, og hans stykker udforskes og spilles mere end nogensinde før på verdens teaterscener. Hans skuespil er mesterstykker i psykologisk indsigt: De er evigt aktuelle, og trekantsdramaerne, intrigerne og magtkampene kunne lige så godt foregå i dag. Ibsen stillede de spørgsmål, som vores samfund og vores kultur stadig forsøger at besvare: om individ og fællesskab, om økonomi og driftsliv, om kønsroller, moral og menneskets grundvilkår. I bindet i Rosinantes Klassikerserie optræder Et Dukkehjem, Gengangere, En Folkefiende, Fruen fra Havet, Hedda Gabler og Bygmester Solness, og værket samler Ibsens dramaer, der ellers er svære at opdrive. For udvalget står professor, dr.phil. Lasse Horne Kjældgaard, som også har skrevet forordet.

  • I Dramaer er seks af Henrik Ibsens samtidsdramaer samlet: Et Dukkehjem, Gengangere, En Folkefiende, Fruen fra Havet, Hedda Gabler og Bygmester Solness - stykker, der har været svære at opdrive.  Bogen udkommer i Rosinantes klassikerserie. Henrik Ibsens dramatik er en del af fundamentet i det moderne menneskes selvforståelse, og hans stykker udforskes og spilles konstant på verdens teaterscener i nye opsætninger. Hans skuespil er mesterstykker i psykologisk indsigt: De er evigt aktuelle, og dramaerne, intrigerne og magtkampene kunne lige så godt foregå i dag. Ibsen stillede de spørgsmål, som vores samfund og vores kultur stadig forsøger at besvare: om individ og fællesskab, om økonomi og driftsliv, om kønsroller, moral og menneskets grundvilkår.  For udvalget står professor, dr.phil. Lasse Horne Kjældgaard, som også har skrevet forordet.

  • GEVINST! Den altid fuldstændig skøre og helt geniale Tom Gates er tilbage med flere kruseduller og super grineren dagbogsoptegnelser i hans niende bog på dansk. I Top-elev (næsten) har Tom Gates besluttet sig for at stille op til elevrådet og for at det skal lykkes ham at blive valgt, må han først og fremmest forsøge at blive den bedste i klassen. Som sædvanlig går tingene ikke helt som planlagt, men det hele var nok gået lidt bedre, hvis bare han havde fulgt sine egne geniale TOP 5 TIPS til at blive top-elev: HOLD DIG VÅGEN I TIMERNE LAD VÆRE MED AT TEGNE SJOVE BILLEDER AF DINE LÆRERE HOLD DIG VÆK FRA KLASSENS MOBBER LAD IKKE MOR OG FAR SKRIVE I DIN KONTAKTBOG LAD IKKE DIN SURE SØSTER BESTEMME, HVAD DU SKAL LAVE (TEKNISK SET IKKE EN SKOLETING - MEN ALLIGEVEL!)

  • Ida Jessen og Hanne Bartholin står bag CARL for de mindste – en serie kvalitetsbilledbøger for de helt små læsere og deres forældre. Bøgerne er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker CARL og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer. I Carl er kilden vil Carl gerne lege med Albert, der bygger en flot hule. Men Albert vil ikke lege med Carl. Hvad skal Carl finde på? 

  • Tityrus er en ung hyrde i det 21. århundredes København. Han lever mellem sine hyrdedrømme og storbyens virkelighed. Da kærlighedsforholdet til Lægen går i stykker, opløses virkeligheden omkring ham. Duncan Wiese debuterer med digtsamlingen TITYRUS. Han genoptager den klassiske genre pastoralen, inspireret af Vergil (70-19 f. Kr.), og fortolker den på ny. Her findes dagpengekontorer, gedeflokke og ADHD-diagnoser side om side. Pressen skriver: »Wiese skriver behersket, visse steder nærmest lavmælt, og med en elegant lethed i tonen (…) Overbevisende og stilsikker. Wiese træder ind på den litterære scene med en på samme gang traditionsbevidst og særegen stemme.« ***** ­­– Kristeligt Dagblad »Det er simpelthen svært ikke at holde af Wiese.«  ***** – Nordjyske Stiftstidende  »Bogen sætter virkelig en stemning, langsom, drømmeagtig og døsig.«  **** – Politiken 

  • Femte bind i Lisa Kleypas' Ravenel-serie, hvor mødet med Weston Ravenel vækker en storm af følelser i Phoebe, lady Claire. Selv om Phoebe aldrig har mødt Weston Ravenel, er der en ting, som den smukke, unge enke er sikker på: Han er den usling, der gjorde hendes afdøde mands skoletid til et helvede. Men da Phoebe deltager i et familiebryllup, støder hun ind i en flot og charmerende fremmed, der får blodet til at rulle i hendes årer. Da de bliver introduceret, viser det sig, at han er ingen anden end Weston Ravenel. Den rødhårede skønhed tænder en brand i Weston, men han er klar over, at hans udsvævende fortid er en hindring, og at en kvinde som Phoebe er uden for hans rækkevidde. Hun er nemlig datter af lord St. Vincent, hertugen af Kingston. Phoebe gør alt for at komme tættere på manden, der har vist hende, hvad nydelsen kan være. Vil deres overvældende passion for hinanden være nok til at bekæmpe fortidens spøgelser? .

  • Når Villads fra Valby har fødselsdag, bliver han altid vækket med fødselsdagssang og gaver. Alligevel er det helt anderledes i år, for det viser sig nemlig, at Villads skal i skole, selvom han har fødselsdag. Men som alle, der kender Villads ved, så går sådan en skoledag jo aldrig helt som planlagt. På sin fødselsdag deler Villads banankage ud i klassen. Han elsker sin fars hjemmebagte banankage. Anna siger, at hun elsker alt med banan: Banankage, bananyoghurt, bananis, tørrede bananer og skumbananer. Men passer det, at det er, fordi hun nedstammer fra aberne, sådan som Alexander påstår? Det vil Villads vædde på, at det ikke gør - og hvad er mere oplagt end at vædde om det sidste stykke banankage. Det stykke, som Villads egentlig havde glædet sig til at spise selv.

  • Fortnite, battle royale og kampen for at blive den sidste overlevende er på kort tid kommet til at spille en stor rolle i mange børn og unges liv. Bøgerne om Selfie-Simon giver en realitisk skildring af en 13-årig drengs fascination af YouTuber-fænomenet og gaming og tager fat i tidstypiske og målgrupperelevante emner som venskab, cybermobning og YouTube-challenges. Simons forældre synes, at han spiller for meget, og de er bekymrede, fordi han ikke længere ses med nogen efter skole. Da de giver ham en uges spilleforbud, føles det som verdens undergang. Simon gør, hvad han kan for alligevel at komme til at spille og er rimelig tilfreds med sig selv, da han får en genial idé: Han kan tage hjem til sin nye spilleven Johan! Desværre viser det sig, at Johan bor i den anden ende af landet og uden at sige det til sine forældre, tager Simon afsted. Men det bliver en rejse fyldt med uforudsete hændelser, og undervejs når Simon at blive i tvivl: Er Johan overhovedet den, han udgiver sig for at være? Selfie-Simon. Epic Friends er en fortsættelse af Selfie-Simon, som udkom i september 2017 og Selfie Simon ft Rosa®. Bøgerne ramte plet hos sin målgruppe, de 8-12 årige drenge (og piger!). Pressen skriver:  »Epic Friends er tredje bog om Selfie-Simon. Jeg springer først på her, men er tosset med den. Susanne Foldberg har skrevet en aktuel bog helt i øjenhøjde med målgruppen. Mange vil kunne spejle sig i Simon og være på hans side […] God bog til især drenge på mellemtrinnet.« - Rikke Dyrhave, Æseløre

  • En "vennebog" eller en "vendebog"? I Kaptajnen & Bolsjeprinsessen fortæller de to klassekammerater, Isak og Ena, hver deres version af en fælles hverdag i skolen. Vælg selv, hvilken side af historien, du vil læse først, og vend så bogen om og læs den anden. Kaptajnen & Bolsjeprinsessen har to forsider. Sandra Schwartz vil nemlig gerne vise, at alle situationer er farvet af øjnene, der ser, og at enhver sag har to sider. Bogens to historier handler begge om savn og ensomhed og giver et indblik i to børns oplevelse af dynamikkerne i en klasse i forandring. Det er svært at navigere i for en følsom dreng som Isak, der ikke har let ved at udtrykke sig med ord, og for Ena der ikke er klar til skiftet fra 'at lege' til ’at være sammen’. Kaptajnen & Bolsjeprinsessen er en varm fortælling om at stå ved sig selv og sine venner. Der er udarbejdet gratis undervisningsmateriale til bogen, som bl.a. indeholder mal selv-ark af de to illustrationer, der indleder historierne, tegnet af Maria Buchmann. Fra ca. 9 år. Pressen skriver:  »Bøgerne/bogen er så fin og velskrevet og som en bonus har den for en gangs skyld gode forældre der hjælper børnene til en forståelse […]. Jeg anbefaler den naturligvis til selvlæsning fra 8-9 år, men i særdeleshed til læsning og højtlæsning i klasser og/eller derhjemme og samtaler om alle de ting vi ikke ved om hinanden og at sætte sig ind i og spørge ind til hinanden. En lille perle som jeg håber der kommer mange flere af.« - Kathrine Pachniuk, Bibliotekat instagram

  • Panda Tju er en sød lille panda, der kan nyse helt VILDT, og når han nyser, sker der altid ting og sager – man ved bare aldrig helt, hvornår det sker… Neil Gaiman og illustrator Adam Rex har skabt et småskørt og nuttet dyremiljø, hvor ting går galt, men altid bliver godt igen. I Panda Tju i skole er Panda Tju nervøs for sin første skoledag. Hvordan skal det mon gå? For når man er en lille panda med et kæmpenys, sker der altid ting og sager! Pressen skriver:  »Makkerparret Gaiman og Rex fortæller i denne søde billedbog om Panda Tju en fin og overraskende historie om følelser og identitet på barnets første skoledag […] Er man panda-fan er det oplagt hyggelæsning, men der er bestemt også basis for en snak med barnet om følelser og identitet i forbindelse med de første spæde skridt ud i verden.« - Pia Bechmann, Litteratursiden  

  • Panda Tju er en sød lille panda, der kan nyse helt VILDT, og når han nyser, sker der altid ting og sager – man ved bare aldrig helt, hvornår det sker… Neil Gaiman og illustrator Adam Rex har skabt et småskørt og nuttet dyremiljø, hvor ting går galt, men altid bliver godt igen. I Panda Tju på stranden er Panda Tju en varm sommerdag på stranden med sin mor og far. De spiser is og hygger sig, men så skal Panda Tju nyse, og alt bliver helt skørt… Pressen skriver:  »Som i den første bog Panda Tju i skole har Adam Rex illustreret med fine tegninger af bogens univers, som er befolket af søde dyr i hverdagssituationer. Det er nuttede billedbøger med et humoristisk og småskørt univers, der passer til børn fra ca. 3 år.« - Pia Bechmann, Litteratursiden

  • Den store norske digter Cecilie Løveid, der første gang var i Hvedekorn som purung for 50 år siden, er tilbage omsider i Hvedekorn 1, 2019, med et stort udvalg af klogt og intenst storøjede digte fra hendes samling Vandreudstillinger, punktligt oversat af Gitte Broeng. Flere af Hvedekorns faste korrespondenter giver vitale og overrumplende livstegn fra sig blandt andre Mette Zerlang, Bjørk Grue Lidin (med prosa!), Christoffer Thunbo Pedersen, Jakob Slebsager Nielsen og Ingrid Nymo, sidstnævnte med en dejlig, kaotisk totaludladning. Selvfølgelig præsenterer debutanter sig også, tyst og tordnende. Læs digte som dykker og blæser op som husskader og cigaretstumper i dette nummer af Hvedekorn. Billedkunst: Henriette Heise

  • Hvedekorn 2, 2019, har kun én lyrisk bidragyder, nemlig Anne Mari Borchert, født 1991, som debuterede i bladet i 2013. Det er første i de nuværende redaktørers regeringstid, at bladet overlades til en enkelt digter og en enkelt digtsamling, men det er ikke første gang i bladets historie, fx udkom Laus Strandby Nielsens vigtige, anden digtsamling Illustrationer som et Hvedekorn-nummer i 1974. Det sker, undtagelsesvist, når der ligger et uimodståeligt, men hjemløst digtværk på redaktørens bord, og det gjorde der pludselig! Digtværket, som Hvedekorn har den ære at være vært for, er Anne Mari Borcherts vidunderlige og glitrende digtsamling vidunderligt glitrende, med undertitlen ”til america’s next top model cycle 1-22”. Billedkunst: Steen Sperling.  

  • Sasha er 12 år og har besluttet sig for at blive comedy queen. Hun vil simpelthen øve sig, indtil hvert eneste dødsyge, kedelige lille ben i hendes krop udstråler, hvor sjov hun er. Hvis hun kan få andre mennesker til at grine, vil det mørke måske forsvinde. Humoristisk børnebog om at miste og overleve på bedste vis. Pressen skriver:  »Sørgelig og sjov roman […] Den svenske forfatter formår at gøre bogen både underholdende, rørende og realistisk på trods af det tunge emne. Her bliver sorgen taget alvorligt uden at bogen bliver belærende. Forsidens fotocollage giver indtryk af en god pigeroman, hvilket den bestemt lever op til.« – Maria Sjøblom, Lektør »Jenny Jägerfelds bog Comedy Queen er en fin kort historie der kommer omkring et svært emne, men med en kærlig humor og nogle gode karakterer der er rigtig sympatiske og ægte […] Alt i alt en fin bog med et godt budskab.« 7/10 – Bookeater »Sasha må have “funny bones”, for hun fik mig til at grine. Jeg græd også lidt. Hendes tilgang til verden er forfriskende og humoren lige netop så tør, at den går rent ind. Hele tiden kan man mærke sorgen, der lurer i alt, hvad hun gør. Ensomheden og utrygheden. Men Sasha har styrke. Hun skal nok klare den. Jenny Jägerfeld har angrebet de tunge emner depression, selvmord og sorg på en sådan måde, det er til at føle på og snakke om. Det er befriende. Det hele er tilsat en god portion humor, så det ikke bliver tungt men stadig alvorligt.« –  Rikke Dyrhave, Æseløre

  • Ternet Ninja er tilbage! Og denne gang går turen til Thailand, hvor den uheldige Aske sammen med sin ternede ninja-ven genoptager kampen for at få retfærdigheden til at ske fyldest. Ternet Ninja blev bidt i stumper og stykker efter mødet med en glubsk narkohund i Bangkok Lufthavn i Anders Matthesens første børnebog Ternet Ninja, som udkom i 2016 til stor anmelderros og sammenligninger med både Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter. Nu fortsætter historien i en bog 2, hvor ånden efter den gamle japanske ninja opstår i ny skikkelse, men med samme rapkæftede personlighed. Den nye historie følger Aske og hele hans pukkelryggede familie på ferie: papfar Jørn, som har gang i et nyt projekt (denne gang en tarm-app), Sune med den glubende appetit, Askes mor Sirene og onkel Stewart, ikke at forglemme. Det går ikke stille for sig i Bangkok og omegn, når den højrøstede familie slår sig løs. Bøgerne er gennemillustrerede med s/h stregillustrationer af Thorbjørn Christoffersen i samme tegnestil som filmen.   Pressen skrev om den første Ternet Ninja: »Kanondebut. Ole Lund Kirkegaards arvtager hedder Anders Matthesen.« ***** – Ekstra Bladet »Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Alle børn burde have en ternet ninja som sparringspartner […] Det funker fint hele vejen igennem, og løjerne lægger sig op ad sproget, så det hele virker som Bjarne Reuter version 2016.« **** – Politiken »[…] først og fremmest formår Matthesen at overføre sin skæve, sorte og genuint sjove børnehumor til skrift.« ****  – JyllandsPosten »[...] en ikonisk heltefortælling med uhyre velfungerende replikker.« **** – Berlingske »Anders Matthesen brillerer i sprog og handling og får til læserens store glæde frit løb for sin anmelderroste komik. Jeg er sikker på, at den danske ungdom bliver bidt af ninjafeber, så snart de får fingrene i bogen!« – Børn i byen »Sjældent har jeg grinet så meget af en bog, og det er første gang, at jeg har læst en bog, som jeg ikke kunne stoppe med at læse om aftenen, før mine forældre brutalt måtte stoppe mig ved at slukke for lyset.« – Markus 10 år, Lokalavisen Frederiksberg ***** – Caroline 12 år, Kids News »[…] alle, der som jeg har grinet af Terkel i Knibe eller Jul på Vesterbro, også vil få fornøjelse af Ternet Ninja. Humoren har den samme, mørke, let prætentiøst proletariske "for fin til Joe & the Juice, men ikke til at skubbe børn ud på selvmordets rand"-tone som altid. Hvilket som sædvanligt fungerer upåklageligt.« – Fyns Amts Avis »Bogen er fuld af skægge indfald og vanvittige scener […] Godt nyt til højtlæsningshylderne.« – Lektør »Anders Matthesen rammer i den grad rigtig.« – Maria Bruun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens »Ternet Ninja er én lang fornøjelse [...] Bogen er også rent fysisk meget lækker og interaktiv. Der er sjove tegninger hele vejen igennem, og med forsiden kan man selv kan lege ternet ninja. Den er på alle fronter bare utrolig godt skruet sammen.« – Bookeater »Matthesen må i al fald meget gerne fortsætte som forfatter, for hans på en gang skæve og barske, men også sært genkendelige univers, er virkelig flere besøg værd.« – Torben Rølmer Bille, Kulturkapellet »En rigtig god bog som passer til alle aldre. Nem og sjov at læse.« – Sara Nedergaard Heise, Kid’s News Pressen skriver: »Anders Matthesens anden bog om Aske fra 7. og ninjaånden Taiko Nakamura er en hæsblæsende røverhistorie med sjove replikker og et actionmættet klimaks.« - Erik Barkman, Weekendavisen »Romanen er rigtig dejlig at læse, og med den velkendte sprudlende humor og sproglige energi - og dertil det gode plot, de ferme persontegninger og den spænding, der gør, at man som læser trækkes igennem den og slet ikke har lyst til andet end bare at vende blad efter blad. Det er en super dejlig oplevelse.« - Eiler Jensen, Børn & Bøger

  • Hanne Hastrups populære figurer Cirkeline, Ingolf og Frederik kan i denne nyudgivelse opleves og leges med på forskellige måder, der stimulerer det lille barns sprogindlæring og finmotorik. Bogen består af ni små papbøger, der er samlet i en indbydende æske. Bøgerne tager udgangspunkt i Cirkelines naturunivers med temaer som bl.a. de små dyr i haven og i mosen, og aktiviteter med at spille og synge, tage tøj på, lege i sneen, holde fødselsdag og jul. Bøgerne kan bruges som pegebøger, barnet og den voksne kigger/læser sammen i, og de kan bruges som byggeklodser og brikker i et puslespil.

  • Huset i Buckley Street er endnu en medrivende roman fra Marcia Willetts kompetente hånd. I Max’ hus i Salcombe, en lille by ved den engelske sydkyst, krydses spor fra fortiden og baner vej for nye muligheder. Cara er blevet enke og bor midlertidigt hos sin bror, Max. Hun lærer nye mennesker at kende og reflekterer over sit liv. Cosmo er ligeledes i Salcombe på fransk visit og har mødt Amy, en pige fra byen. Men er han ærlig om sin fortid, og det han har efterladt sig i London? Sam, Max’ forældreløse gudbarn, er dimitteret fra Admiralty Interview Board og forventes at følge i sin fars fodspor og gøre karriere i flåden. Men han føler sig usikker på fremtiden. Med sine spinkle familierelationer kan et nyt venskab med Cara være lige det, han har brug for. Cara, Cosmo og Sam bliver alle klar over, at når noget er tabt, er der noget nyt, der venter. Pressen skriver: »… en forfatter, der simpelthen skriver så godt og mildt og roligt, at man selv bliver det … Perfekt sommerlæsning.« – Femina

  • Villads fra Valby er, som alle ved, fuld af gode idéer, både i skolen og når han leger med sin nabo Frida. Han spiller fodbold, holder fødselsdag, ønsker sig et kæledyr og klæder sig ud til halloween, præcis ligesom alle andre børn. Men når det er Villads, har tingene det bare med at udvikle sig lidt anderledes end planlagt. Han keder sig nogle gange, ham Villads, men det er meget svært at kede sig i hans selskab. Villads fra Valby får nye ideer er en højtlæsningsbog om Villads fra Valby og består af en blanding af helt nye historier - og så nogle af de historier, som du sikkert allerede kender. Du kan både høre om, hvordan man bygger en robot; om aber og fødselsdag og om, hvor sjovt det kan være at vaske gulv. Og så kan du høre om Villads’ halloween og om dengang, hvor han brød ind i sit eget hus. For slet ikke at tale om det nytår, hvor han fandt Verdens Største Bordbombe. Pressen skriver: »Som bekendt går tiden hurtigt i godt selskab. Og godt selskab det er Villads fra Valby.« - @aeseloere, Instagram, (22.06.19)

  • Til alle der elsker Outlander, Hulebjørnens klan og Game of Thrones kommer her en smuk og fantastisk fortælling fra jernaldertidens England om en kvindes kamp for at forsvare sit land og sin kultur. År 47 e.Kr. Romerne har erobret magten i det sydøstlige Storbritannien, og under angrebene er Ailias hjem blevet udslettet. Hun flygter ud i skoven, og da hun vender tilbage, er verden helt forandret. I håb om at finde den britiske krigskonge Caradog, som står i spidsen for et felttog imod den romerske hær, drager hun mod de afsidesliggende walisiske bjerge. Ailia viser sig at blive uundværlig som rådgiver for Caradog, men i takt med at båndet mellem dem vokser sig stærkere, går det op for Ailia, hvilken farlig rolle hun må spille i kampen for at redde sit land. Et endeligt opgør mellem briterne og romerne virker uundgåeligt, og Ailia må bruge sine evner til at beskytte det, der er allermest helligt for hendes folk. Hvis hendes land skal overleve, må og skal hun finde og synge sin egen sang. Pressen skriver: »… spirituelle aspekter beskrives frodigt og stærkt, og respekten for land og natur lyser ud af siderne. På en måde bliver denne fortælling om meget gamle dage derved højaktuel i disse klimabevidste tider … en smuk historie om at finde og stole på sig selv …« **** – Politiken

  • Hambros Allé 7-9-13 handler om sult, drift og overlevelse på Danmarks dyreste villavej. Romanen tegner et skarpt og underholdende billede af livet bag de velpudsede facader. Vi følger beboerne i nummer 7, 9 og 13 på en økonomisk optur og senere på den nedtur, der rammer hårdt og pludseligt. Line kæmper for at redde sit ægteskab med Kristian, der helst vil sidde alene i sin bil i garagen. Ingen ved, hvad han laver i den bil, og måske er han ved at tabe familieformuen gennem tre generationer på gulvet. Caroline er en succesrig advokat med speciale i kvinder og økonomi, men hjemme i privaten er det langt sværere at balancere livet med Kaare, der er self-made ejendomsmægler med en glubende appetit på sex og social opstigning. Det unge par Cille og Ask er kommet til at købe et lidt for gammelt og lidt for dyrt hus, og det er svært at leve op til hinandens drømme om familien, kærligheden og det gode liv. ”Der er ikke siden Christian Kampmanns forfatterskab skrevet så levende, så indsigtsfuldt om livet i pengearistokratiets gode selskab.”   ***** Nordjyske Hambros Allé 7-9-13 handler om sult, drift og overlevelse på Danmarks dyreste villavej. Romanen tegner et skarpt og underholdende billede af livet bag de velpudsede facader. Vi følger beboerne i nummer 7, 9 og 13 på en økonomisk optur og senere på den nedtur, der rammer hårdt og pludseligt.

  • Så er der godt nyt fra E L James, forfatteren til den internationale bestseller-serie Fifty Shades of Grey. Fra hjertet af det pulserende London over Cornwalls dramatiske landskaber og videre til det vilde men smukke Balkan inviterer E L James i sin helt nye roman, The Mister, med på en rutsjebanetur fyldt med kærlighed, fare og begær og holder læseren fanget til sidste side.

  • En determineret arving og kongen af Londons underverden.  Meredith Duran har skrevet en dramafyldt kærlighedsroman, der udspiller sig i London i 1860’erne. Romanen er den fjerde i den succesfulde serie Letsindighedens love. Den smukke Catherine Everleigh har arvet et fornemt auktionshus, men snydes af sin bror. For at vinde det tilbage, hun har retsmæssigt krav på, har hun brug for en magtfuld allieret. Og hvem er bedre end den berygtede og nådesløse forbryder, Nicholas O'Shea? Et proformaægteskab vil gavne dem begge. Nicholas er underverdenens mægtigste mand og vil gerne giftes med Catherine for at opnå en førende position i selskabslivet. Ingen behøver at vide, at han har begæret hende i mere end et år. Deres aftale er ren forretning - helt uden de besværligheder, der følger i kølvandet på kærlighed. Forførelse imidlertid er noget ganske andet - en fristende leg, som han vil gøre alt for, at hun vil nyde - hvad enten hun vil det eller ej.

  • En trykkende varm sommer tager forfatteren Faye til Athen for at undervise i et skrivekursus. Allerede i flyet på vej derned begynder livshistorierne at udfolde sig omkring hende, og hendes rejse bliver en rejse ind i andre menneskers fortællinger. Som en tom beholder med et lyttende øre lader hun sig udfylde af andres historier. Selvom der næsten intet røbes om Faye selv, tegner der sig gennem hendes spørgsmål og de mange samtaler et billede af en kvinde, der forsøger at komme sig over et stort tab.  Pressen skriver: »Vanvittig interessant læsning ... Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at have læst en kommende klassiker.« ****** – Femina  »Livskloge Rachel Cusk skriver sig ind under huden på sin læsere med en roman om kvinden alle har lyst til at betro sig til.« ***** – Politiken  »Fornyer romankunsten.« ***** – Kristeligt Dagblad  »Cusk udforsker friheden ved at tie helt stille. Det er frysende gjort.« – Weekendavisen    »En virkelig vellykket roman. Forestil dig, at Henry James' psykologiske mesterværk 'De ensomme i Venedig' møder Karen Blixens øje for detalje og mystik, og du har en fornemmelse af, hvad Rachel Cusk kan.« – Litteratursiden  

  • En brutal eksplosion med flere døde ryster Sverige. Politiet mistænker, at det drejer sig om terror og den nationale indsatsstyrke sættes ind. Snart pågribes en mistænkt gerningsmand, der bedyrer sin uskyld, men alligevel dømmes.     På trods af at de tekniske beviser peger på den dømte, mistænker Olivia Rönning og kriminalkommissær Mette Olsätter, at der er tale om justitsmord og de genoptager efterforskningen. En efterforskning som fører Olivia ind i en verden, hvor mænd begår seksuelle overgreb, og er klar til at gøre hvad som helst for at bevare deres magt. Samtidig befinder Tom Stilton sig på et retreat i Thailand. Han kontaktes af en kvinde, som behøver hans hjælp til at finde en mand, der siges at holde til på en flodpram i Den Gyldne Trekant, hvor en stor del af verdens heroin produceres. For at ransage sig selv, og forsones med en forbrydelse han for nylig har begået, påtager han sig opgaven. Koldbrand er den femte bog om Tom Stilton og Olivia Rönning. Pressen skriver: »Forfatterduoen Cilla & Rolf skriver modigt, uden klicheer og med sans for så mange detaljer, at man ikke kan dukke sig for de billeder, der skrives frem.« ***** – Femina »…forfatterne kan deres krimikram ned til mindste ledetråd.« ***** – Nordjyske Stiftstidende 

  • Stenfjæs siger stop er tredje og sidste bog i Lars Daneskovs serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Det er en rablende fortælling om klovne og scorekarle, banditter og forvoksede babyer, og om hvor galt det kan gå, når en tunghør ønskesten kommer i de forkerte hænder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Lulu har efterhånden fundet ud af, at det er rigtig dejligt at have en ønskesten som ven, men allerbedst når man kun bruger ham til at opfylde små ønsker som at score flest mål i fodbold eller flere vingummier i slikskålen – altså bare lige til at ordne det værste og gøre kedelige ting lidt sjovere. Ellers kan det nemlig godt gå rigtigt galt. Det ved Lulus lillebror Morgan til gengæld ikke, så da han ved et uheld får fingrene i Stenfjæs og med sine vrøvleord pludselig kommer til at ønske, bliver der endnu engang vendt op og ned på alting. Og da det både indebærer en bandende lillebror i dobbeltstørrelse, en trist klovn, dameglade cowboys i sort-hvid og en nådesløs lasso, der kan fange alt – både damefrisører og tørrehjelme - bliver Lulu nødt til at bede Stenfjæs om hjælp igen. Men selv en ønskesten kan blive træt, og når den ovenikøbet også har problemer med hørelsen, er det ærlig talt ikke den nemmeste opgave i verden.   Pressen skriver: »Det bedste ved denne trilogi er den skønne humor, som ikke kammer over og bliver le?ende for børnene. Øjenhøjden holder.« ***** – Helle Kastholm Hansen, Ekstrabladet »Det er helt vemodigt at skulle tage endegyldigt afsked med Stenfjæs-universet, men det er på en måde også tilfredsstillende at få en velafrundet slutning, så de tre bøger kan stå som en lysende helhed... Perfekt til oplæsning for såvel drenge som for piger fra seks år.«  – Litteratursiden »Vi elsker Stenfjæs-bøgerne hjemme hos os. De er sjove og opfindsomme, og så har de nogle helt fantastiske illustrationer. ... Min 10-årige søn var igen fuldkommen grebet af historien og fulgte med i bogen, mens Daneskov talte. Lulus bandende lillebror og den berygtede cowboy var højdepunkterne i historien, og vi var begge flade af grin.«  – bogblogger.dk »Det er en bog, der er velegnet til oplæsning. Den er sjov, den er overraskende, den har afsæt i en genkendelig hverdag for mange familier – og Lulu er en kvik pige, man gerne vil følge […] Også denne Stenfjæs-bog er illustreret af Charlotte Pardi. Hun får Lulu, Morgan og den Lucky-Luke-lignende cowboy til at være levende for læseren.«  – Bodil Christensen, Bogbotten »Dette tredje bind i serien om Stenfjæs følger fint i tråd med de to foregående bind. Bøgerne har en bred appel, og der er en varme og humor, som vil tiltale de fleste. I dette bind lærer Lulu, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Der er en god læring i bogen, samtidig med den er rablende skør og meget underholdende især kæmpebabyen Morgan vil give børnene et godt grin.«  – Henriette Olesen, Lektør

  • Lisa Kleypas’ spændende og lidenskabelig kærlighedsfortælling om to modsætninger, der mødes, udkommer som en selvstændig efterfølger til Lilys længsel i Craven-serien. Den unge forfatter Sara Fielding lever afsondret på landet, men rejser til London for at researche til sin nye roman. Hun overværer en voldsom forbrydelse, der fører hende sammen med en af Londons farligste mænd: Derek Craven med et barsk og blakket ry. Han er vokset op på gaden, men har kæmpet sig op og ejer Londons mest eksklusive spilleklub. Sara finder ud af, at der bag Dereks kyniske fremfærd, gemmer sig en mand, som er i stand til at elske mere passioneret, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Derek er sikker på, at han for Saras sikkerheds skyld bør holde sig fra hende. Men i en verden, hvor man aldrig kan vide sig sikker, er han pludselig den eneste, der kan beskytte hende. For da Sara og Derek ikke længere kan modstå hinanden, dukker en trussel op fra hans mørke fortid, som truer deres lykke … og måske deres liv.

  • Stor nordisk slægtsfortællingen af forfatteren til Svøm med dem som drukner og en vidunderlig roman om livet i et lille samfund, der giver læseren en historie rig på dramatik, sagn, overtro og kærlighed. På en lille gård i Gudbrandsdalen kommer tvillingesøstrene Halfrid og Gunhild Hekne til verden under en usædvanlig hård fødsel. Pigerne er nemlig vokset sammen fra hofterne og ned. Alt må de gøre sammen, og tidligt viser det sig, at pigerne har et særligt talent. Sammen væver de de mest utrolige billedtæpper, som siges at kunne vise fremtiden, og ved deres død støber man til deres minde et par kirkeklokker, der i de kommende århundreder ringer over den lille norske dal – og nogle gange tilmed ringer af sig selv og varsler, at noget er på vej. Livet går sin gang i den lille bygd, generation for generation. Til sidst er historien om søstrene kun et fjernt sagn, men klokkerne består, og ligeledes den gamle fine stavkirke, som de har til huse i. En dag banker de nye tider og verden udenfor på. Først flytter en yngre præst udefra ind på præstegården, hvor den nittenårige Astrid Hekne gør tjeneste. Med sig bringer han nye ideer fra hovedstaden og åbner en større verden for den unge pige, samtidig med at hun hjælper ham med at forstå det lille samfund, han er flyttet ind i. Og ikke lang tid efter dukker en anden fremmed op: en eksotisk udlænding med store planer, der er vældig interesseret i såvel stavkirken som Astrid. Pressen skriver: »Lars Mytting har skrevet en umådelig velturneret roman om menneskelig dårskab og kvindelig snilde og mod … en mesterroman med vid, i klasse med Kim Leine og en sjælden indsigt i kærlighedens vildveje, bygdehistorie og kulturbeskyttelse.« ***** – Kristeligt Dagblad  »”Søsterklokkerne” er en fabelagtig roman, som fortjener et virkeligt stort publikum … En imponerende nyfortolkning af hjemstavnsromanen med appel til læsere af alle slags.« ***** – Nordjyske »Det er en knugende skildring af et lille samfund, der udfordrer og trodser de nye tider, samtidig med at de alligevel rykker ind … En smuk og anbefalelsesværdig udviklingsroman af de helt store.« ***** – Søndag »… er man til historiske romaner med både romantik og samfundsbeskrivende kant, kan man trygt rejse ind i Gudbrandsdalen med Lars Mytting som fremmedfører.« – Weekendavisen »Det er en stort anlagt slægtsroman, Lars Mytting har begået, og han viser her et stort talent for at skrive medrivende og overbevisende om menneskeskæbner i et lille lukket samfund. Det er kort sagt en meget vellykket roman ...« – Litteratursiden »Lars Mytting er en fantastisk formidler af slægtshistorier. Han evner at skrive nøgternt og fængende uden på noget tidspunkt at skabe et prangende sprog. Han er meget tro i sine skildringer af personerne, som helt naturligt har både gode og dårlige sider, uden at de bliver sat i bås. Denne gang har han skrevet om kærlighedsforhold på tværs af landegrænser, dialekter og samfundsklasser. Det gør han godt.« – Bogblogger.dk »Søsterklokkerne af Lars Mytting er en sprogligt imponerende fortælling om gamle norske sagn, bygder, og stavnskirker … Jeg var godt underholdt under hele romanen, og anbefaler den til alle, som elsker historiske romaner om slægtsgårde, gamle sagn og kærlighedsintriger.« – Litfix

  • Ny hjertevarm historie om Polly og hendes bageri, søpapegøjen Neil og resten af beboerne på Mount Polbearne. Sommeren er kommet til den lille ø, og Polly Waterford kunne ikke være gladere. Hun er nemlig forelsket: i den smukke kystby, der er hendes hjem, i sit bageri på strandpromenaden og ikke mindst i sin kæreste, Huckle. Men den blide sommerbrise, der fejer gennem byen, bringer ikke kun lykke, turister og travlhed med sig. En fremmed truer med at spolere Pollys forretning, og da Selina, der netop er blevet enke, flytter til øen for at starte på en frisk, sættes Polly i lidt af et dilemma – hun sidder nemlig inde en viden, der kan ødelægge Selinas nye liv. Polly sigter, ælter og bager på livet løs, men intet kan dæmme op for den storm, der er på vej. Kommer hun til at miste alt det, hun elsker og holder af? Pressen skriver:  »Har du læst andre af hendes bøger, vil du også elske denne. Godt selskab til en hyggelig weekend. Og så bliver man lidt lækkersulten af alt det lækre bagværk!«  ***** – Familie Journal »… en skøn blanding af engelsk romantik, diverse forviklinger, sammenstød, savn og udfordringer. Jenny Colgan er charmerende hjertevarm underholdning …« ***** – Søndag »… det er skønt! … Det er sodavand med perlende bobler, det her, og der er brug for Kleenex og plads til fnis.« – Femina »… vil derfor anbefale bogen til alle, der vil have en varm kærlighedsfortælling, der vil mere end blot være en gennemskuelig historie.« ***** – Bogrummet.dk

  • Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse

  • Det er højsommer, og Philip er lige blevet færdig på Scenekunstskolen. Men han er kommet i tvivl: om han har valgt rigtigt, om han egentlig har talent som skuespiller, om han hellere skulle være blevet danser. En pludselig indskydelse får ham til at oprette en profil på All Right Amor, og her kommer han i kontakt med Ladre Salmacis, en græsk performancekunstner på turné i Berlin. De indleder en intens og fortrolig samtale om forældre og barndom, kunst og ambitioner, og om at være et ungt menneske i vildrede. I håb om at møde Ladre beslutter Philip sig for at tage til Berlin. Uden noget konkret at holde sig til trawler han byens spillesteder igennem en lang, desperat, hallucinerende og angstfuld nat. Sophia Handler følger den kritikerroste debut Feberfrihed op med en roman, der undersøger, hvordan det digitale er en del af vores verden og samtidig fuldkommen fucker med vores virkelighedsopfattelse.    

  • Connell og Marianne er vokset op i den samme lille landsby i Irland, men det er også det eneste, de har til fælles. Marianne bor i den hvide palævilla med den lange indkørsel, Connells mor gør rent hos Mariannes familie. Connell er populær og afholdt i gymnasiet, Marianne er en enspænder, og hun ved af smertefuld erfaring, at det er bedst at undgå de andre fra skolen. Men da Connell og Marianne en dag indleder en samtale i Mariannes køkken – der på en gang er kejtet og inciterende – bliver det begyndelsen på en kærlighedshistorie, der kommer til at vare mange år frem og ændre deres liv for altid. Normale Mennesker er en udsøgt kærlighedsfortælling om, hvor stor betydning ét menneske kan have for et andet menneskes liv. Om hvor svært det kan være at udtrykke, hvad man føler, og om hvordan fascination, venskab, kærlighed, privilegier og magtforhold kan ændre sig igen og igen over tid. Pressen skriver: »Sally Rooneys lysende udforskning af ung kærlighed bør blive en klassiker ... ’Normale mennesker’ er en gave. Ingen der læser den, vil kunne undgå at blive løftet af den.« ****** – Politiken »Det er en af de mest rørende romaner, jeg længe har læst... En smuk historie, der borer sig ind i hjertet og bliver siddende længe efter endt læsning.« ****** – Søndag »Et helstøbt romanværk med øjeblikkeligt klassikerpotentiale ... Sally Rooney er tilbage med endnu en fremragende roman om at være (et normalt, hvad det så end betyder) menneske." ***** – Jyllands-Posten »Alle generationer har hver deres rodløshed og overfladiske omgangsformer, og med denne bog indfanger Rooney på fornem vis 2010’ernes særlige afarter. Normale mennesker er det foreløbigt bedste bud på SoMe-generationens samtidsroman.« – Information »En rigtig god roman ... beskrivelserne af ungdomslivets strabadser er spot on.« *****  – Magasinet Liv »Rooney har et sjældent talent for at observere og tegne skarpe portrætter af en moderne ungdom.« **** – Berlingske »Et rigt, præcist og sansemættet sprog.« **** – Nordjyske  »Irske Sally Rooney gør det igen. Rooney har med sin anden roman 'Normale mennesker' skrevet en inderlig kærlighedsfortælling, der indfanger ungdommens foranderlige og angstfyldte tilværelse og sender én direkte tilbage til den første kærlighed fyldt af eufori og hjertesorg.« – Littuna »En fascinerende, vrangvendt Romeo og Julie-fortælling, hvor to unge har en intens forståelse og kærlighed, men hverken tør tro på kærligheden eller tillade den plads ... en ægte pageturner.« – Litteratursiden  »Spiddende skarp og kompleks kærlighedsroman ... Velskrevet, hudløs, ironisk, morsom, ondskabsfuld, observerende, intelligent og kompleks er nogle af de ord, der kan beskrive den. Samtalerne er sublime og forståelsen af Marianne og Connells gensidige og skrøbelige afhængighed af hinanden formidabel.« – Lektørudtalelsen

  • Hundeklubben er for alle dem, der VED, at hunden er menneskets bedste ven. Men for Rosa er hunden Tot faktisk hendes ENESTE ven! Sådan har det i hvert fald været, siden Mona startede i klassen, og Rosas bedste veninde Emma begyndte at gå sammen med hende. Nu ved Rosa ikke, hvordan klasseaftenen på onsdag skal gå. Men en gåtur med hunden vender op og ned på hendes verden, for klodsede, ivrige og uimodståelige Tot får på pinlig vis meldt dem ind i den lokale hundeklub! Her møder de Anton og hans velopdragne hund Santo… Hundeklubben er hyggelige letlæsningsbøger i øjenhøjde med læsere fra ca. 7 år. Bagest i bøgerne giver Camilla Wandahl tips til, hvordan du selv kan få det sjovt sammen med din hund. Pressen skriver:  »Serien anbefales til alle, der elsker at læse om venner og om hundetræning og agility« - Lisbeth Thue Hansen, Lektør »Hundeklubben er en fin letlæsningsserie for alle hundeelskere […] Bøgerne er realistiske, velskrevne og fyldt med relaterbare og genkendelige situationer såsom at føle sig uden for, at være bange for at skille sig ud eller for ikke at være god nok til noget […] Hundeklubben er en fin og hyggelig serie for de 8-9 årige, der rammer helt i øjenhøjde med målgruppens dagligdag, følelsesliv og sociale dramaer.« - Annie Christensen, Litteratursiden

  • Hunden er som bekendt menneskets bedste ven, og Santo og Anton er uadskillelige. Anton har ikke fortalt Burak og resten af drengene fra fodboldholdet, at han går til hundetræning. Burak synes nemlig, at hunde er dumme. Men hvad skal Anton gøre, da det store hunde-stævne falder sammen med fodbold-turneringen? Kan han nå begge dele, og hvad vil Burak sige, hvis han opdager, at Anton går til hundetræning? Heldigvis kan Rosa og Tot måske hjælpe ... Hundeklubben er hyggelige letlæsningsbøger i øjenhøjde med læsere fra ca. 7 år. Bagest i bøgerne giver Camilla Wandahl tips til, hvordan du selv kan få det sjovt sammen med din hund. Pressen skriver:  »Serien anbefales til alle, der elsker at læse om venner og om hundetræning og agility« - Lisbeth Thue Hansen, Lektør »Hundeklubben er en fin letlæsningsserie for alle hundeelskere […] Bøgerne er realistiske, velskrevne og fyldt med relaterbare og genkendelige situationer såsom at føle sig uden for, at være bange for at skille sig ud eller for ikke at være god nok til noget […] Hundeklubben er en fin og hyggelig serie for de 8-9 årige, der rammer helt i øjenhøjde med målgruppens dagligdag, følelsesliv og sociale dramaer.« - Annie Christensen, Litteratursiden

  • Tag med til det solbeskinnede Cypern i Lucinda Rileys vidunderlige fortælling rig på familiehemmeligheder, drama og romantik. 24 år er gået, siden Helena tilbragte en fuldkommen vidunderlig ferie på Cypern, hvor hun oplevede sin første stormende forelskelse. Nu hvor hun har arvet huset Pandora efter sin gudfar, vender hun tilbage til øen for at tilbringe sommeren der med sin familie. Men gensynet med huset er også et gensyn med Helenas dybeste hemmelighed – en hemmelighed, hun har holdt skjult for manden, William, og sønnen, Alex, som er en sårbar teenager, der gerne vil beskytte sin elskede mor, men også er opsat på at få sandheden at vide om sin rigtige far. Da Helena ved et tilfælde møder sin første store kærlighed igen, sætter det gang i en kæde af begivenheder, der vil få hendes fortid og fremtid til at kollidere. Og både Helena og Alex ved, at deres liv aldrig vil blive det samme igen, når først alle Pandoras hemmeligheder har set dagens lys. Pressen skriver:  »Nye læsere kan fint stige på her, og trofaste fans kan, helt som sædvanlig, føle sig godt underholdt …« ***** – Søndag »Det er en rigtig Riley-fortælling, der kredser om kærlighed, familierelationer og en hemmelighed, der bliver sværere og sværere at bære på. « ***** – Familie Journal  »… så lækkert, velskrevet og – tro det eller ej – spændende, at man ikke kan rejse sig fra hængekøjen, men er nødt til bare at forsvinde ned i græske olivenlunde, smukke haver og enorm arv. Nyd den.« **** – Femina  »Vidunderlig og storslået roman om familie, kærlighed og sammenhold i et ganske særligt hus …« – Litteratursiden

  • Spændende, romantisk og creepy historie om Emma, hvis nye hjem viser sig at have en dramatisk historie - som ikke er helt overstået endnu, selv om stedet har stået tomt længe... Der er sket meget, siden Emma flyttede med forældrene ind i det store, gamle hus med den mørke fortid. Emma finder endelig ud af, hvorfor Finn går igen, men kan hun hjælpe ham over på den anden side? I Brændte Beviser når Emma og hendes veninde Sylvia til bunds i de mange hemmeligheder, som den lille landsby gemmer på. Det viser sig, at det ikke kun er genfærdene, der har været fanget i fortiden – flere andre får brug for pigernes hjælp til at komme videre! Brændte Beviser er det endelige opgør med fortidens skygger og begyndelsen på en ny tid for Emma og hendes omgivelser. Brændte Beviser er den direkte fortsættelse til Mørke Møder (1) og Kolde Kys (2). Drengehjemmet er til selvlæsning fra ca. 11 år. Pressen skriver: »Underholdende, god handling med lidt fart; og alle de sædvanlige elementer i forbindelse med teenageårene, usikkerhed, forelskelse, mobning, belastende forældre finder vej til Emma og Sylvia.« - Birte Strandby, Bogvægten »I tredje og sidste bind får du samme skønne dosis gys og forelskelse som i de to første. Fortid og nutid flettes sammen til et levende ungdomsunivers befolket af levende døde, varme forelskelser, stærke familiebånd og drama, der ryster [...] Det er en speciel, men helt god cocktail.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen

  • Maya Angelous gribende erindringsbog om at vokse op som sort pige i 1930'ernes amerikanske sydstater i et stærkt raceopdelt miljø, hvor de sorte udsættes for had og ydmygelser. Om en barndom med skiftende hjem og med forældre uden kræfter til at være forældre. Om at gå gennem uretfærdigheder og overgreb, men alligevel rejse sig og finde styrke til at gøre sig fri af sin sociale arv. Bogen lå på bestsellerlisterne i to år efter udgivelsen i 1969 og er stadig en elsket klassiker over hele verden. Den usminkede skildring vakte stor forargelse i visse kredse og er en af de bøger, der hyppigst er ønsket fjernet fra bibliotekshylderne. Den er ikke tidligere udgivet på dansk. Pressen skriver: »Det føles underligt nutidigt at læse Maya Angelous selvbiografiske klassiker fra 1969. At udgive den på dansk her 50 år efter er en uhyggeligt oplagt idé.« ***** – Politiken »Borgerrettighedsikonet Maya Angelous 50 år gamle selvbiografi introduceres på dansk. Med god grund … værket er uomgængeligt - et vidnesbyrd om en tid, der som ringe i vandet strækker sig helt ind i dagens Amerika, en ihukommelse om aldrig at acceptere undertrykkelse, ligegyldigt hvilken form den antager.« – Weekendavisen »Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur har i dag opnået klassikerstatus, og dens litterære kvaliteter er for længst slået fast… helt særlig er (den) - også på dansk i Nanna Gyldenkærnes oversættelse.« – Information »En helt vidunderlig bog, der kombinerer barnelivets magi med den voksnes alvor i et amerikansk samfund, der bogstaveligt talt var sort-hvidt.« – Elle »Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur er ganske vist skrevet for 50 år siden, men den er stadig vigtig også i 2019. Bogen giver et godt og præcist et billede af tiden, og hvordan racisme og fordomme prægede dagligdagen… « – Litteratursiden »Der er ingen tvivl om Mayas evner som fortæller. Du bliver suget ind i historien af hendes talent for at beskrive hendes omgivelser. Hun indfanger alt, fra gruset på gulvet, til varmen fra huden, til duften af de syltede agurker i den store tønde. Du kan mærke hendes indre kampe. Selvhadet, vreden og uretfærdigheden får på det nærmeste bogstaverne til at dirrer på siderne i bogen.« – thisfictionallife.dk   

  • Poetisk bog om at vokse op og vokse til. Om venskaber, familier og om stor og høj livsglæde, selvom livet også rummer alvor. I små rimende tekster formår forfatteren Anne Prytz Schaldemose at forene den danske rimende digttradition med et moderne pigeunivers, gennemillustreret i farver af Lea Letén. Fra 5-9 år. Pressen skriver: »Det er en nydelig bog, og de enkle vers kan måske inspirere de unge læsere til at lege med sproget.« - Birte Strandby, Bogvægten »’Nunu og veninder’ er en poetisk og anderledes billedbog på vers om pigen Nunus hverdag i stort og småt henover et år. […] Fraværet af en typisk fortløbende historie giver fortællingen noget tidløst over sig, og Anne Prytz Schaldemose rammer smukt ned i følelsen af, at tiden står stille, når man er barn.« - Line Hoffgaard, Litteratursiden

  • Et råt og velskrevet samfundsportræt, der skildrer sommeren 1970 i Stockholm. En sommer i Vietnamkrigens skygge. USA har udvidet Vietnamkrigen med invasionen af Cambodia, Beatles er opløst. I Stockholm går Kenneth på en overfyldt skole med et dårligt ry, og en dag starter en ny elev med usædvanlig selvtillid og glatte sko. »Det var en gåde, hvor vores nye klassekammerat kom fra. Ingen havde set ham før. Han gik klædt som en voksen, som en, der ikke behøvede at gå rundt i aflagt tøj.« Kenneth bliver ven med den mærkelige Dan og hans søster Hellen, som bor i et stort hus på grænsen til en skov af træer, som Kenneth aldrig har set før. Sumak, med blade der ligner marihuana. Som viser sig at vokse i skyggen af sumakkens blade. I skoven findes en hytte og da sommerferien begynder, ligger de alle tre indsvøbte i grønt og røg. Idyllisk, men skrøbeligt, for omverdenen kræver deres opmærksomhed. Krigen, som foregår langt væk, påvirker alle direkte eller indirekte. De tre i sumakskoven må tage stilling og træffe et valg, der får alvorlige konsekvenser. Det er 1970, og verden er lige udenfor. Pressen skriver: »" I en skov af sumak" er en bog om den svære overgang til de voksnes verden - og om vores vidt forskellige forudsætninger for at lykkes. Klasseskel, intelligens, udseende, livsappetit eller det modsatte Klas Östergren moraliserer ikke. Med sin smukt svungne pen fortæller han en ret ligetil historie fra en tid, der på mange måder ligner vores egen.« ***** – Jyllands-Posten »Det er både knugende og stilistisk knivskarpt, når forfatter Klas Östergren igen tager læserne tilbage til 1970'erne … den leverer et både sanseligt, råt og røgsløret tidsbillede af en Stockholmsk forstad på tærsklen til et nyt årti og til verden.« ***** – Børsen »Med historien om Kenneth og hans umage bekendtskaber demonstreres det, at erindringen om teenagetidens famlen, drama, engagement, forelskelser og lyst til at overtræde grænser står lysende frisk. Her genkaldes den i et næsten undrende tilbageblik med et enkelt, men dansende sprog, der gør I en skov af sumak til en medrivende genvisit i den hede sommer 1970.« – Weekendavisen »Stort set hele handlingen udspilles over en dampende varm sommer og giver et præcist, suggestivt billede af en svensk ungdomskultur, som i en -undertiden lettere omtåget - tilstand er i fuld fart på vej mod den virkelige verden, samtidig med at de skal håndtere et heftigt spirende begær. « ***** – Nordjyske Stiftstidende   »Östergren fremmaner ladede øjeblikke så fulde af flimrende lys og intensitet, at man tænker: Her begynder livet! Men det er skildringen af tidens stilstand og fællesskabernes klaustrofobi, der får romanen til at rage op blandt andre fortællinger om vejen til voksen.« – Politiken »I en skov af sumak skildrer 1970’erne fornemt og uden sentimentalitet« – Information » … er skrevet i et fantastisk flot sprog. Klaus Östergren har klassikerpotentiale.« – Litteratursiden

  • Det hele med løberen startede sådan: Jeg så ham i Foot Locker. Løberen bliver en besættelse. Saras forestillinger om løberen, og hvad der skal til for at komme i kontakt med ham, er en speedet energi, en altfortærende kraft. Men løberen har sine løb, sin krop. Sara har den gigtplagede veninde Minni, som hun misunder, det, at kunne lade sig pleje. Sara er optaget af det syge og det raske. Af lipgloss, sex, forstoppelse og skrift. Løberen er et forsvindingspunkt, et ønske om at smelte sammen, gå i opløsning. Pressen skriver: »Løberen (kredser) side efter side om et enkelt tema og nogle motiver, som den deler med utroligt meget anden ung dansk litteratur lige nu, nemlig det øjeblik, hvor drømmen om det rette liv føles som en byrde, man er ved at segne under - og også om den uregerlige krop og den skrøbelige psyke … venskabet er vigtigere end begæret, og som om drømmen om det gode liv kommer udefra, som et pres fra samfundet… Det er konkurrencestatens børn, der skriver her.« – Information »Det ligner narcissisme, det er knusende sørgeligt, og det er godt indfanget af forfatteren, som følsomt og alligevel nøgternt registrerer splittelsen i samfundet mellem dem, der bogstaveligt talt spurter rundt og holder sig slanke og effektive og succesfulde, og så dem, der er faldet af båndet, hvis de da overhovedet nogensinde kom derop.« – Avisen Danmark »Der er en fascinerende kompromisløshed i forfatterens afpillede portrættering af sin fortæller, som er reduceret så meget til krop.« – Nordjyske Stiftstidende »En rørende historie om afmagt.« – Grethe Lorentzen, Lektørudtalelse

  • Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje. En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin. Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet. Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm? Pressen skriver:  »En rolig, smuk, smertende og fremfor alt håbefuld fortælling om, at det aldrig er for sent at vise omsorg og kærlighed i en tid, hvor vi har brug for netop det.« ***** – Femina »En feel-good-historie om tre generationer, som skal gøre op med skyld og skam … Til dig, der har stået med en mor-datter-udfordring – eller måske snart kommer til det.« **** – Magasinet Liv »“Mellem himmel og hav” er en svensk familiesaga når det er bedst.« **** – Bogrummet 

  • Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel og ansat i Landbrugsministeriet. Han bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste Yuzu i en luksuslejlighed i Paris, men er led og ked af sit job, og sin unge, smukke kæreste har han kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for at forsvinde frivilligt. Han opsiger sin stilling, forlader sin kæreste og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge. Herfra drager han ud på landet i et Frankrig ødelagt af globalisering og EUs landbrugspolitik, og hvor landmændene slider med at få enderne til at mødes og nu er modne til oprør. Det eneste, der stadig holder ham oppe, er stadig højere doser af det antidepressive middel, Captorix – og tanken om måske igen at møde sin tidligere kæreste Camille. Men er det i det hele taget muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund? Forfatteren kan opleves på Louisiana Literature 22.-25. august 2019.  Pressen skriver: »Houellebecq er Le Monstre Sacré i fransk litteratur, og han hvæser, syder og sprutter som et rigtigt uhyre, hvad skal han ellers gøre, hans kritik fører ingen steder hen. Men selv ikke han kan finde rigtig ro i den absolutte nihilisme, tror jeg.« *****– Jyllands-Posten »En stor roman og en lille verdenshistorie. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.«  – Information »Barokt humoristisk og ætsende spydig.« ***** – Berlingske »Med Sérotonine cementerer Houellebecq sit ry som en af vor tids bedst skrivende samfundsrevsere og den menneskelige ensomheds skjald, der rammer plet i sin ofte sydende vittige samtidskritik.«  – Weekendavisen  »Michel Houellebecq lever op til sit rygte om at holde sit forvredne spejl op for det moderne samfund… Og så adskiller romanen sig ved på sin egen bagvendte måde at åbne døren til noget ellers uset i Houellebecqs univers: muligheden for kærlighed til en kvinde.«  ***** – Kristeligt Dagblad  »Det fantastiske ved Houellebecqs nye roman er, at den tager gravalvorlige emner op, som man samtidig kommer til at le ad… Houellebecq er i storform og manifesterer med Serotonin, at han er en af Europas største nulevende forfattere.« – Pov.international »Houllebecq er en forfatter som de er bedst – en slags tidssvarende shaman med en frygtindgydende indsigt som almuen bævende og varsomt føler sig draget af. Denne slags indsigt er ikke én-til-én med virkeligheden naturligvis, men slags forstærket essens eller spejling vi kan drage nytte af hvis vi formår det. Shamanen levede også på kanten af sit samfund, på en gang udstødt og i centrum. Ligeså med Houllebecq og hans hovedpersoner. De befinder sig på kanten af den verden resten af os har taget for givet, og kan derfor se på det med en anden klarhed. « – Solidaritet »Serotonin er et brag af en bog. Det er Houllebecq, når han er allerbedst… Houllebecq forstår at skrive antihelte frem, så man både har medlidenhed med deres uformåen og raser over deres kvindehad og misantropi. « – Bogblogger.dk

  • En uimodståeligt lækker bog med nemme strikke- og hækleopskrifter på ting til dit hjem. I HJEMMESTRIK får du opskrifter til at strikke og hækle pudebetræk, vaskeklude, små håndklæder, dækkeservietter, kaffe-/tehætter, tæpper og masser af andet guf. Alt sammen ting, der er så smukke, at man virkelig får lyst til at lave dem og have dem. Der er noget for enhver smag og temperament: kolonihavestil, etnisk, hvidt-i-hvidt, pasteller osv. Og som alt fra Susanne Gustafssons hånd er ressourcer og bæredygtighed tænkt ind: En garnrest fra den ene opskrift kan bruges som fin kontrastfarvet kant i den næste. God nørklelyst!

  • Til alle, der elskede Havets katedral, kommer her en stor historisk roman fra 800-tallets farverige og dramatiske Barcelona. Barcelona år 861. Den unge og uerfarne biskop Frodo ankommer sammen med en flok frankiske bosættere til byen, som er mørk, fattig og blot tæller et par tusind indbyggere – Frodo med personlige ambitioner om at bygge en katedral og gøre byen til en blomstrende handelsby, bosætterne med håb om et bedre liv end det, de forlod. Men byen er ofte udsat for mauriske plyndringstogter, og det er en farlig og nærmest umulig opgave, der venter dem. I adelskvinden Goda finder Frodo en allieret, og sammen prøver de at redde byen fra dens totale forfald, men langtfra alle er begejstrede for den forandring, Frodo bringer med sig. Det kommer ikke til at skorte på rivaliseringer, sammensværgelser, bedrag og intriger, og spørgsmålet er, om Frodo og Goda og deres venner i byen kan lykkes med deres forehavende, om byen har en fremtid – og i givet fald hvilken. Den forbandede jord er historien om en by, der længes efter frihed, og en ung, stræbsom mand, der tror på, at han kan udrette mirakler. En stor historisk roman om magt og kærlighed, hævn og bedrag i en mørk og fascinerende tid, inden Barcelona blev den by, vi kender i dag. ”En fremragende roman om en mørk periode præget af blodige magtkampe.” – Ildefonso Falcones, forfatter til Havets katedral og Jordens arvinger Pressen skriver: »En pragtfuld roman, der er en nydelse at læse. Er du fan af Ildefonso Falcones, så er denne roman lige noget for dig.« ****** – Søndag »… har alle ingredienser til at blive en klassiker.« – Litteratursiden »Juan Francisco Ferrándiz har udført en kraftpræstation med det historiske i ”Den forbandede jord” …« – Nordjyske Stiftstidende »Det er en fængende og barsk historie …« – Bogblogger.dk 

  • Stockholm 1793. Der er nu gået mere end et år, siden kong Gustav III’s død. Friherre Gustaf Adolf Reuterholm har reelt overtaget regeringsmagten og holder landet i et jerngreb. Den gamle konges død har efterladt et magttomrum. Ingen stoler længere på nogen, og overalt trives mistro og paranoia. Da man finder et mishandlet lig i en ildelugtende sø på Södermalm, hvor byens værste affald ender - et lig uden arme og ben og kroppen skamferet til ukendelighed - indvilger den tidligere anklager Cecil Winge i at hjælpe politiet en sidste gang. Tiden er knap, for Cecil Winge er hårdt ramt tuberkulose, og vinteren er på vej, den værste i ti år. Han får uventet hjælp af den enorme, enarmede soldat, der bugserede liget ud af vandet. Men snart er de fanget i et spind af mørke hemmeligheder og afskyvækkende ondskab, med tråde helt op til samfundets øverste spidser. Pressen skriver: »Det er djævelsk godt. Oven i købet holdt i et sprog, som nærmer sig 1700-tallets -diskret uden at være hverken påtrængende eller krukket -glimrende fordansket af Christina Westenholz Bojlén… « ****** – Berlingske »En flot anlagt intrige, ofte fortalt med en brutal og barsk elegance.« – Poltiken »Fremragende læsning: Der er næppe skrevet så god en historisk krimi siden Umberto Ecos Rosens navn« ****** – Jyllands Posten »1793 er en imponerende debut, og at den både blev kåret som Årets bog og Årets debut i Sverige, er fuldt fortjent. Det er historisk nordic noir, når det er bedst.« – Københavneravisen »Makkerparret Winge og Cardell er en sand svir at følge, hvis man ikke er alt for fintfølende. Blod og snavs følger med, men mens den smarte jurist og den fysisk stærke bægersvinger nærmer sig den frygtelige opklaring, giver romanen læseren en utrolig spændende og anderledes rejse mod nattens ende. En anmelderkollega beskrev bogen som et susende mix af Dickens, Balzac og Céline. Det skriver jeg gerne under på!« ****** – Adresseavisen »En litterær tour de force … en begavet fortælling fuld af suspense som du vil huske i lang tid.« ***** – Verdens Gang »En imponerende debut ... lysende miljøskildringer og foruroligende samfundsskildring, perfekt balanceret mellem tidstypiske udtryk og moderne fortælleteknik.« – Dagens Nyheter »Det er endnu tidligt på året at udpege årets bedste bog, men mit gæt er at 1793, Natt Och Dags blændende debut, er en af dem … Som Umberto Ecos Rosens navn er 1793 en begavet, opslugende pageturner med en efterforsker i centrum som er oplyst rationalist, men fanget i en verden styret af overtro.« – Washington Post »Læses som en sæson af True Detective, brutal og skræmmende, indimellem på kanten af det grusomme, men dybt forankret i stærke, mindeværdige karakterer og en overbevisende fornemmelse for tid og sted.« – USA Today »En mørk, levende og nærmest fysisk voldsom roman. En slående debut og en forfatter der er værd at holde øje med.« – Le Parisien »En pageturner … Hvis du fælder en tårer er det ikke noget at skamme dig over: Denne roman skal gøre ondt. Og måske er der i Niklas Natt Och Dags blændende debut faktisk en slags morale: Det som fødtes ud af stændersamfundets sammenbrud var noget bedre: demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder. Det var simpelthen ikke bedre i gamle dage.« – Aftonbladet »Det her er en spændende, ubehagelig, begavet og smuk historie. At læse den er en lille gave.« – Fredrik Backman »Jag kan stærkt anbefale den. En bemærkelsesværdigt god bog.« – Leif GW Persson

  • Fra skyggerne af det vi ved tager afsæt i bølgen af selvbiografiske romaner, som inden for det seneste årti har bredt sig fra Skandinavien og Nordeuropa til resten af verden. I en fængende gennemgang inddrager Behrendt forfattere, der er blevet ramt af begivenheder, som hverken kan håndteres inden for rammerne af traditionel fiktion eller på autofiktionens friland. Nu rammes de endnu en gang, mens de skriver. Det er Karl Ove Knausgård og hans mastodontiske værk. Og kvindelige forfattere som Linn Ullmann, Delphine de Vigan, Vigdis Hjorth og Kristina Stoltz, der i delvis opposition til Knausgård driver deres kunst til den modsatte yderlighed, ved at skrive selvbiografiske romaner ”uden navn”. Fra skyggerne af det vi ved er en bog, der rører ved tilværelsens grænse. Med Vigdis Hjorths ord: ”sandhedshændelsen”, som stærkere end noget andet forbinder forfatterne med deres læsere. Pressen skriver: »Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund… Behrendts bog viser, hvilken moden frugt der vokser frem, når belæsthed og engagement krydser klinger, og udgivelsen bliver tilmed en fin demonstration af, at visse emner må tages op i monografiens fyldige form for at kunne behandles adækvat.« – Information »Man mærker Poul Behrendts fascination af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske iscenesættelse, men også af forfatterens nu kuldsejlede kærlighedsliv… en demonstration af, hvordan man som litterat og med mobiliseringen af hele det litteraturvidenskabelige skyts kan dykke ned i nøjagtig de samme kulørte personrelaterede forhold, som kulturjournalistikken elsker.« – Politiken »… analysen er den bedste jeg har læst af Knausgårds værk til dato.« –  Tom Egil Hverven, Klassekampen »Lad det være sagt med det samme: Der findes i dag ingen bedre læser af Knausgård end Poul Behrendt.«   – Frode Helmich Pedersen, Aftenposten  »Det er noe av det beste som er skrevet om Hjorths roman Arv og miljø overhodet.« - Ane Farsethås, Morgenbladet   Følg med i debatten. KLIK HER

  • Fordelene ved at være en bænkevarmer har gået sin sejrsgang verden over, og den rørende historie om Charlies udfordringer med teenagelivet har givet romanen klassikerstatus inden for Young Adult-litteraturen. Charlie er en indadvendt teenager, som betragter livet lidt fra sidelinjen. Han er intelligent, men akavet i sociale sammenhænge og derfor virkelig nervøs for at starte i high school. Men selv bænkevarmere som Charlie må møde udfordringerne i et forvirrende ungdomsliv, og to fascinerende ældre elever på skolen introducerer Charlie til en verden af første dates, venskaber, forelskelse, ensomhed, alkohol, sex og stoffer. Indtil en hemmelighed truer med at tage det hele fra ham igen. Fordelene ved at være en bænkevarmer er en roman til alle dem, der er på vej igennem eller har overlevet de svære teenageår. En ung historie med en gammel sjæl, der giver læseren noget at grine, græde og tænke over. Pressen skrev: »Mesterligt ... i en liga for sig.« – Weekendavisen »Rørende og kontroversiel.« ***** – Jyllands-Posten »Sjæl og relevans. Rørende, klog og underholdende lille perle af en coming of age-roman.« – Information »Kunsten i denne fine teenageroman er blidheden, der strømmer ud af siderne.« **** – ALT for damerne »En fantastisk coming of age-roman, som du er nødt til at læse.« ***** – Femina »Det er 20 år siden bogen først udkom på amerikansk, men trods det er alt i bogen stadig akkurat lige så relevant, som det var dengang, og det er det, der gør bogen så interessant og troværdig. Den er absolut et kig værd!« - Mia Cecilie Pedersen, Boggnasker

  • Bogen til liste-elskere, multitaskere og kreative hoveder, som har brug for struktur. Bullet Journal-metoden er en genial metode til mental oprydning og struktur – den vil flytte dig fra at være passager til at blive pilot i dit eget liv! Ryder Carroll er skaberen af Bullet Journal-metoden, som er en international megatrend med millioner af brugere. Bullet Journal-metoden kombinerer elementer fra dagbogen, to do-listen og ønskelisten:   *  Hold styr på fortiden: Med pen og papir og intet andet skaber du et klart og overskueligt overblik over dine tanker.   *  Få orden på nutiden: Find ro i din hverdag ved at bruge din to-do-liste på en mere mindful, systematisk og produktiv made.   *  Planlæg fremtiden: Transformer dine diffuse interesser til meningsfulde mål, og bryd så disse mål ned til skridt, du kan tage handling på og opnå store forandringer.

  • Lily Lawson smuk, rig og hæmningsløs og kan godt lide at chokere det bedre borgerskab. Og hun holder sig ikke tilbage for at få, hvad hun ønsker. Hun sætter sig op imod den mægtige Alex, lord Wolverton. Og det får helt uventede konsekvenser for dem begge.  

  • En nøgen mand findes brutalt myrdet og mishandlet i en lade lidt uden for Stockholm. Men da politiet ankommer, gør de en makaber opdagelse: Manden er stadig i live. Kriminalkommissær Carl Edson og hans team sættes på sagen, og journalisten Alexandra Bengtsson fra Aftonbladet er den første, der skriver om sagen i medierne. Manden viser sig at være en berygtet kriminel med mange fjender. Da flere brutale og tilsyneladende tilfældige mord sker, forsøger politiet desperat at finde et mønster. Men det, der først ligner et opgør i den kriminelle underverden, viser sig at være langt mere kompliceret, og Carl Edson og Alexandra Bengtsson drages længere og længere ind i den betændte sag, hvor intet er, som de troede. Ofrenes offer er første bind i serien om Carl Edson og hans team. Pressen skriver: »Der er spænding lige fra starten, og siderne vender sig selv, da der hele tiden sker noget nyt… Persongalleriet er interessant, og man glæder sig til at møde karaktererne i næste bind, hvor der er lagt op til, at deres personligheder foldes mere ud.« – Lektørudtalelse, Heidi Buur Pedersen »… forfatteren Bo Svernström (har) en ny tone i sin krimi Ofrenes offer, en understrøm af læseværdig skrivestil, som i den grad overbeviser én som læser om, at der er plads til mere svensk blod i krimigenren. Dette er en hæderlig krimi til alle os, der kan lide et godt mord, inden vi skal sove « – Femina    

  • Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne. Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse. Pressen skriver:  »Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.« – Information »Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...« – Politiken »»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.« – Berlingske »At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.« ****** – Avisen Danmark

  • Inspireret af en sand historie har Jamie Ford skrevet en vidunderlig bittersød roman om at finde kærligheden i en verden, hvor alt – også mennesker – er til salg. Seattle 1909. For den halvkinesiske børnehjemsdreng Ernest virker tilbuddet om at besøge den store verdensudstilling som noget af en gave, men midt i al hurlumhejet med eksotiske udstillinger, fyrværkeri og pariserhjul opdager han, at det i virkeligheden er ham, der er gaven. Dagens store begivenhed er bortlodningen af 'en sund og rask dreng til et godt hjem' – ham! Vinderloddet viser sig at tilhøre den flamboyante Madam Flora, der driver et bordel for byens bedre borgerskab og bryster sig af at tage sig godt af sine piger. Her får Ernest job som stikirenddreng og får for første gang nogensinde noget, der minder om et hjem og en familie. I 1962, godt halvtreds år senere, er der igen verdensudstilling i byen. Ernest er nu en ældre mand, og hans datter Juju, der er journalist på den lokale avis, stiller nysgerrige spørgsmål til den første verdensudstilling. Der er minder fra den tid, Ernest helst ikke vil genbesøge, og gamle hemmeligheder, der ikke må se dagens lys, men samtidig må Ernest måske åbne lidt op, hvis han også skal hjælpe sin syge kone med at få hukommelsen tilbage. ”En stemningsfuld, inderlig og smuk fortælling … Det er Ford, når han er bedst.” – Kristin Hannah, forfatter til Nattergalen Pressen skriver: »Dette er en fremragende roman, bygget på en sand historie, og en af den slags bøger, der åbner døre til verdener, man ikke vidste, man havde brug for at kigge ind i.« ***** – Femina »Romanen rammer lige i hjertekulen med sin dybt rørende kærlighedshistorie og sin beskrivelse af et miljø, der på overfladen ser flot ud, men som i virkeligheden er manipulerende og falskt, og som kommer til at koste hovedpersonerne dyrt og sætter dybe spor hele livet.« ***** – Familie Journal »Historien fortælles i et mættet og sanseligt sprog, og man ser scenerne for sig, efterhånden som de ruller frem.« ***** – Søndag »Historien er velfortalt, sproget er let og strømmende, fyldt med farver og liv, og det er en absolut læseværdig bog … en god og gribende historie, som vil blive hos dig længe.«  – Skriv for livet 

  • Jamie Fords stærke debutroman er en uforglemmelig kærlighedshistorie og en stærk fortælling om et ukendt hjørne af Anden Verdenskrig. Solgt i mere end en million eksemplarer på verdensplan og har ligget over to år på New York Times’ bestsellerliste. Seattle, 1986: Henry Lee slutter sig til en menneskemængde uden for Hotel Panama, der engang var den japanske bydels vartegn. Hotellet har været lukket i årtier, men nu har den nye ejer gjort et fund i kælderen: en række ejendele, der blev opmagasineret af japanske familier, kort før de blev sendt til interneringslejre under Anden Verdenskrig efter angrebet på Pearl Harbor. Ved synet af de efterladte genstande bringes Henry tilbage til sin egen barndom i Chinatown under krigen. Henrys kinesiske forældre var stærkt nationalistiske og imod alt japansk, men det til trods blev Henry venner med den japanske pige Keiko, og en spirende kærlighed voksede frem mellem dem, inden Keiko blev tvangsinterneret med sin familie. Sidste gang Henry så Keiko, var de adskilt af et pigtrådshegn, men han lovede at vente på hende, til de kunne leve et liv sammen i frihed. Nu, et menneskeliv senere og med brudte løfter bag sig, beslutter Henry at gå på opdagelse i Hotel Panamas kælder for at søge efter det, der har været gemt, men aldrig glemt.

  • PH's klassiske dragebog får nu nyt liv. Han var selv en stor drageentusiast, og i bogen samlede han en lang række af sine yndlingsdrager, så andre kunne få glæde af anvisningerne. Ud over de forskellige drageopskrifter er der alt, hvad man skal vide for at blive en kvalificeret drageflyver. I sensommeren holdes der i det ganske land dragefestivaler, hvor folk flokkes og sværme af fantastiske drager fylder himlen. Pressen skriver: "Der er en grund til, at bogen er blevet en klassiker – og det ikke kun fordi det er Poul Henningsen, som er forfatteren." - Kulturkapellet

  • Det 13. selvstændige bind i serien om makkerparret Hvid og Belling er en prequel, og fortæller historien om hvordan Anita Hvid og Thor Belling mødte hinanden. Rige svin er en karakterdrevet krimi med et udspekuleret tyveriplot, forkerte beslutninger og tråde tilbage til de danske jøders flugt til Sverige i 1943. Året er 2008, og hverken Thor Belling eller Anita Hvid har den fjerneste idé om hvem den anden er endnu. Efter en traumatiserende oplevelse på sit job, bliver Thor Belling sendt på tvungen sommerferie af sin chef. Thor driver dagene væk i kedsomhed på et hotel ved den nordsjællandske kyst, indtil den dag et tyveri i en nærtliggende villa slår fejl med fatale konsekvenser. Politiets drabsafdeling bliver involveret i sagen, og Thor tøver ikke med at afbryde sin ferie og trække i uniformen igen for at hjælpe til med opklaringen. På efterforskningsholdet er også den unge og ambitiøse Anita Hvid, og et intenst makkerskab begynder at spire. Pressen skriver: »Jeg har før hævdet, at forfatteren mestrer det med plots og who done it-genren, hvilket bekræftes her; brikkerne falder langsomt, men sikkert på plads, mens spændingen stiger… Humoristisk og veloplagt… Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag. « – Avisen Danmark »I den 13. fortælling, " Rige svin", bryder Kjædegaard kronologien og går tilbage i tiden… Handlingen er en klassisk velskrevet Lars Kjædegaardfortælling… "Rige svin" holder Hvid-Belling-standarden. « – Helsingør Dagblad » Som altid velskrevet med sympatiske og troværdige personer.« –Familiejornalen »Thor Belling og Anita Hvid er det mest spændende opdagerpar i tidens strømme af danske krimier… Lars Kjædegaard er et sjældent skrive-og fortællertalent... Der er stil over fortællingen -og hovedpersonerne, Belling og Hvid, er som altid værd at møde.« – Avisen Danmark »Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag.« – Skive folkeblad

  • "Forskere har opdaget en revolutionerende ny behandling, som giver dig et længere liv. Den forbedrer din hukommelse, gør dig mere attraktiv. Den holder dig slank og dæmper din spisetrang. Den beskytter dig mod cancer og demens. Den gør dig mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza. Den nedsætter din risiko for hjerteanfald, for ikke at tale om diabetes. Du vil sågar føle dig gladere, mindre nedtrykt og mindre angst. Interesseret?" (citat fra bogen) Indtil for ganske nylig havde videnskaben ingen svar på spørgsmålet om, hvorfor vi sover, hvad søvnen betyder for os, eller hvorfor det er så fatalt for vores helbred ikke at få søvn. Men en eksplosion af videnskabelige opdagelser i de sidste 20 år har kastet nyt lys over dette fundamentale fænomen i vores liv. Matthew Walker, førende neurolog og søvnekspert, giver os en ny forståelse af den vitale betydning, søvn og drømme har. Pressen skriver: »I sin nye bog giver Matthew Walker læserne os en opdateret forståelse af den vitale betydning, søvn og drømme har... Ifølge forfatteren, der er en førende britisk neurolog og søvnekspert, forbedrer en god og sund søvn menneskers hukommelse og koncentrationsevne. Den beskytter mod cancer, demens og diabetes samt gør én mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza.« – Tidsskriftet Epsilon »Jeg synes, at det er en fantastisk bog, som alle skal læse, så jeg har svært ved at finde svagheder ved bogen. Hvis jeg skal finde på noget må det være, at jeg savner endnu flere konkrete tips og strategier til at forbedre søvnen.« – P – Psykologernes Fagmagasin

  • Den australske stjerneforfatter Kate Morton er efter tre år tilbage med URMAGERENS DATTER – en stor roman om forbrydelse, kunst og kærlighed, om jalousi, bedrag og tab. Mit rigtige navn er der ingen, der husker. Sandheden om, hvad der skete den sommer, er der ingen andre, der kender. I sommeren 1862 slår en flok unge kunstnere sig ned i maleren Edward Radcliffes idylliske hus ude på landet på bredden af floden Themsen. Deres plan er at tilbringe en måned sammen og lade kreativiteten flyde frit i hinandens gode selskab og langt væk fra verdens larm. Men inden sommeren er omme, er en kvinde blevet dræbt af et skud, en anden kvinde er sporløst forsvundet, et kostbart arvestykke er væk, og Edward Radcliffes liv er lagt i ruiner. Over 150 år senere falder den unge arkivar Elodie Winslow på sit arbejde over en gammel lædertaske, der indeholder et sepiatonet fotografi af en smuk ung kvinde i victoriansk påklædning og en kunstners skitseblok, der blandt andet indeholder den fineste tegning af et gammelt hus ved en flod. Hvorfor virker huset så bekendt på Elodie? Og hvem er den smukke kvinde på billedet? Og hvad er forbindelsen mellem billedet og skitseblokken? Så stor en tiltrækningskraft har disse to ting på Elodie, at hun gør noget, der er absolut forbudt: Hun smugler dem med hjem og starter sin egen private efterforskning. Pressen skriver: »En snirklet, kringlet historie, som binder én, så man er nødt til at hænge i til sidste side, hvorefter man skynder sig at google, hvor længe det plejer at tage Morton at skrive en roman. Denne her er fabelagtig.« ****** – Femina »…de små hår på armene rejser sig i fryd.« **** – Nordjyske »… en flot og storslået fortælling med rigtig mange velkomponerede karakterer og et velfungerende og blomstrende sprog, der gør læsningen til en ren fornøjelse.« – Litteratursiden  

  • Bjørnebarn er en smukt illustreret fortælling om, hvordan et barns svære følelser kan vokse sig store som bjørne. En fortælling om at føle sig forkert og alene, og om at turde mærke det, der gør ondt. Gro har en bjørn indeni. En stor bjørn med skarpe kløer og et buldrende brøl, der kan få hele verden til at ryste. Bjørnen kommer, når Gro bliver drillet i skolen, eller når hendes forældre skændes. Den kommer, når Gro er ked af det. Eller når Gro ikke vil være Gro, fordi Gro har ondt i maven. Bjørnen har ikke ondt i maven. Bjørnen er ikke ked af det. Bjørnen brøler bare af det hele og løber ud i skoven. Men en dag møder den et andet dyr i sin skov … Pressen skriver: »Illustrationerne er smukke akvareller i dæmpede, varme farver af birkeskove, ulv og bjørn, mens stregtegninger beskriver menneskerne, og hvordan Gro forvandler sig fra at være en pige til at være en bjørn. […] Bjørnebarn er en god bog til oplæsning for de fem-syvårige, og der er stof til gode samtaler.« - Birte Strandby, Bogvægten »Det er godt med fortællinger til børn om, at man godt må brøle igennem, hvis de store opfører sig dumt.« - Ida Dybdahl, Politiken »Bjørnen i bogen er en god mulighed for at vise børn, hvordan vrede og frustration kan se ud, og hvad der skal til, for at man kan slippe af med det igen. […] Svære følelser skal ikke ties ihjel, for så vokser de og måske bliver man til en brølende bjørn for evigt. Bjørnebarn er en god bog til oplæsning, og der er rigtigt mange vigtige ting at tale om.« - Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden »Bjørnebarn er en fremragende billedbog til højtlæsning.« - Bodil Christensen, Bogbotten  

  • Høst & Søn udgiver de originale råmanuskripter til den verdensomspændende successerie SKAM. Manuskripterne indeholder bl.a. scener der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mind maps. Et unikt indblik i skabelsen af serien der har tryllebundet millioner af seere verden over. Hver sæson udgør nu en bog i manuskriptform, og fjerde bind handler om Sana, som er sikker på, hvem hun er. Den seje pige, der tør sige fra, og som ikke er bange for at stå ved sine holdninger. Men Sana må indse, at alting ikke er en kamp, man kan vinde ved at være hård. Hun bliver nødt til at finde ud af, hvordan man er en god veninde, en god muslim og en god normand - og samtidig er tro mod sig selv og sine egne følelser. Pressen skriver: »Jeg elsker stadig, hvor humoristisk universet generelt er. Denne sæson er ingen undtagelse. Halvdelen af gangene grinede jeg højlydt af Julie Andems private kommentarer, og den anden halvdel af de geniale kommentarer fra karakterne. […] Med de små klip viser Julie Andem, at alle har noget, som de bekymrer sig om, og det bedste vi kan gøre er at rådgive og hjælpe andre mennesker. Alt er love.« - AnnaM, Boggnasker »SKAM sæson 4: Sana kan varmt anbefales, hvis man gerne vil få et indblik i, hvordan det er at være en ung muslimsk kvinde i Norge.  Serien formår at portrættere Sana som en kompleks karakter, der kan begå fejl, og dertil også lære af dem.« -  Bodil Christensen, folkeskolen.dk »SKAM sæson 4: Sana er den sidste sæson af successerien, og slutter dermed også rækken af råmanuskripter, som blev udgivet efter seriens afslutning. […] Selvom fortællingen nu er i bogform, tager dette ikke noget fra SKAM-oplevelsen, tværtimod er det som at (gen)opleve TV-serien igen bare i bogform.« - Maria Louise Bjerrum, Bogbotten

  • Med SORT PERLE er Liza Marklund tilbage i imponerende stil, efter at hun afsluttede sin internationale bestsellerserie om journalisten Annika Bengtzon. Og internationalt anlagt er sandelig også hendes ’sorte perle’. SORT PERLE er en svimlende fortælling gennem fire kontinenter om magt og penge, og med en powerkvinde i front, der ikke står tilbage for Annika Bengtzon, når det gælder sandheden. Det er tidligt i 1990'erne på på Manihiki. En paradisisk atol i det sydlige Stillehav. Gennem generationer har øboerne levet af at dyrke perler, og sammen med sin familie lever Kiona på den isolerede ø og fridykker ned i dybet for at høste de dyrebare østers. Men når hun kan se sit snit til det, sluger hun alle de bøger, hun kan få fat i. Og drømmer om at rejse væk. Om at få en uddannelse. Lige indtil en nat, hvor en orkan kaster en stor sejlbåd ind på revet. Minutter før båden knuses, lykkes det at bjerge en bevidstløs mand. Han er svensk og hedder Erik. Derefter bliver ingenting som før.

  • Længe før MeToo-kampagnen blev Rebecca Solnit et feministisk ikon, da hun med sit veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lettere nedladende og selvsmagende måde, hvorpå visse mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Essayet gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining, der efterfølgende opstod, blev udråbt til et af årets ord af New York Times og er siden gledet ind i dagligsproget. I disse to essaysamlinger ser hun nærmere på kønsroller og magtforhold. Hun ser på den systematiske kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder, der ligger i visse former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter i busser, krænkelser på campus eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Og hun ser på undertrykkelsen og fortielsen, på hvordan kvinder – og mænd – tvinges til tavshed. Blandt andet under Anita Hill-kontroversen fra 1991, hvor højesteretskandidaten Clarence Thomas blev anklaget for sexchikane, men endte med at blive godkendt - i en forbløffende parallel til Brett Kavanaugh-sagen, der aktuelt udspiller sig i USA. Hun inddrager også kunst og kultur og skriver om den skrøbelige maskulinitet i den litterære kanon og om de 80 bøger enhver kvinde bør undgå. Og endelig skriver hun om den nye feminisme, hun ser vokse frem, særligt blandt de unge, som er ved at forandre vores syn på sex, samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation. Bogen er en samlet udgave af den amerikanske historiker og aktivist Rebecca Solnits ikoniske essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og opfølgeren Alle spørgsmåls moder. Pressen skriver: ››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹ ***** – Femina ››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹  – Information ››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹  – Weekendavisen ››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹  – Berlingske ››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹  – Politiken ››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹ – Frk. Litteratur ››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹ – Skrivepulten

  • Billedbog om Bello, der sidder i kørestol. Han er led og ked af altid at blive behandlet som et råddent æg, som en handicappet. Så møder han Ane, som egentlig er sur på ham, og derfor behandler hun ham som et helt normalt barn. Pressen skriver: »Det er to af sværvægterne fra børnebogens mangfoldige verden, som sætter fut i Bellos tanker og kørestol.« - Steffen Larsen, Politiken »Dickmeiss’ små mennesker med de store hoveder og de store øjne pryder siderne og sørger med mange små detaljer for, at billedsiden aldrig bliver alt for harmonisk eller romantisk.« - Birte Strandby, Bogvægten »Endnu engang får man med Bello demonstreret, hvad det er billedlitteraturen kan, når den er bedst!« - Søren Fanø, Bogbotten »En fremragende og smuk billedbog om et anderledes barneliv og med et ønske om rummelighed og indlevelse fremfor forsigtighed og frygt overfor børn med handicap. Forfatteren og illustratoren er et dreamteam uden lige og historien fortælles uden sentimentalitet, men med humor, forståelse, ærlighed og kærlighed på både tekst og billedside.« - Bibliotekat, Instagram  

  • Den stilsikre duo, Ida Jessen og Hanne Bartholin, står bag CARL for de mindste – en serie kvalitetsbilledbøger for de helt små læsere og deres forældre. Bøgerne er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker CARL og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer. I Carl er glad handler det om alle de gode idéer, der kan opstå, mens de voksne ikke kigger... Farmor er faldet i søvn på sofaen, og Carl ser sig om i køkkenet. Er der mon sukker i skabet? Det er der. Faktisk så meget, at Carl må finde gummistøvlerne frem. Pressen skriver: »Serien om Carl er til de mindre børn – denne bog er til de helt små – men bringer poetisk, tilgængeligt og fint, børnesindet op i øjenhøjde.« - Julia Lahme, Julia Lahme »Vanen tro er der tale om en kvalitets bog. De få sætninger er fulgt op af de klassiske tegninger, trykt på let gulligt papirer der udstråler varme og hygge. Men kan ikke undgå at blive glad når man sidder med barnet og læser.« - Ulla Weishaupt, Bogrummet

  • Hvorfor kan jeg altid spise dessert, selvom jeg er propmæt? Hvorfor synes jeg, det er så kedeligt at kede mig? Hvorfor får jeg en sang på hjernen? Hvorfor leger de voksne ikke? Hvorfor er jeg bange for vampyrer, selvom jeg godt ved, at de ikke findes? Ville jeg være super klog, hvis jeg lærte at bruge hele min hjerne på én gang? Hvorfor føles det så godt, når jeg bander? Hvorfor har jeg så svært ved at lægge min telefon fra mig? Og hvorfor kan jeg ikke huske alt? Mig og min hjerne er en fagbog for børn og giver tankevækkende og letforståelige svar på, hvorfor vi handler, føler og reagerer, som vi gør. Den er også fyldt med sjove hjernefitness- og drillehjerneopgaver og gør dig klogere på, hvordan din hjerne får dig til at gøre både dumme og smarte ting. Pressen skriver: »Mig og min hjerne forklarer i populært sprog, hvad hjernen laver, og hvorfor den fungerer som den gør. Kapitlerne omhandler blandt andet opmærksomhed, indlæring, følelser, hukommelse, mad og leg, og hvert afsnit tager udgangspunkt i et spørgsmål, de fleste af dem ganske intrigerende, så man nødvendigvis må læse svaret. Et overskueligt layout og Niels Rolands opklarende og underholdende illustrationer hjælper godt på vej.« - Birte Strandby, Bogvægten »Charlotte Koldbyes formuleringer, og sprog i det hele taget, rammer perfekt til nutidens tweens. Min søn manglede ingen uddybninger, men supplerede da gerne med et par ekstra spørgsmål, hvis jeg ikke læste hurtigt nok videre. Heldigvis for mig svarede bogen på det hele. [… ]Så er din tween lidt af en Spørge Jørgen, er “Mig og min hjerne“ et rigtig godt valg, enten som læs selv eller fælles læsning.« - Bogboblen, Instagram »Det er klogt og rigtig godt det her. Charlotte Koldbye har lavet en spændende og medrivende bog om hjernen, og folk, der arbejder i pædagogikkens verden, ved, at tidens trend er at stille de rigtige spørgsmål. Det gør Charlotte Koldbye igen og igen og igen. Hermed anbefalet til alle børn og ældre, der vil blive lidt klogere på sig selv.« - Kent Poulsen, Børn og Bøger »Jeg er tit begejstret for bøger. Det kan I nok også mærke på siden her. Men denne fagbog af Charlotte Koldbye udgivet hos @borneboger kan jeg ikke få armene ned over. […]  Dette er en bog, som vi med garanti vil finde frem fra boghylden igen og igen.« - @Kulturforboern, Instagram »Sådan! En både sød, sjov og anderledes bog, der på bedste vis prøver at formidle viden om hjernens muligheder og begrænsninger på en tilgængelig måde for de unge læsere, alternativt tilhørere fra 8-9 års alderen hvis far eller mor læser højt. Bogen er fyldt med kreative og sjove illustrationer af Niels Roland, der sammen med små opgaver bidrager til underholdningen.« - Benny Pedersen, Ugebladet Hørsholm

  • En tempofyldt, gribende og intens thriller der leger med vores fundamentale frygt for katastrofer og et, i denne sammenhæng, uhyggeligt spørgsmål: om der er mere mellem himmel og jord? Det brændende brev er en fortælling om Niklas, hvis verden ødelægges, da han mister sin kone i et flystyrt. Han bliver hjemsøgt af tanken om, at hans kone må have skrevet et brev til ham i minutterne før sin meningsløse død, og beslutter at jagte disse sidste ord. Besat, søvnløs og desperat efter information fører den sorgramte Niklas’ mere og mere dumdristige søgen efter et efterladt brev ham dybt ind i en gådefuld kriminel underverden. Her er flystyrt almindelige og folks sidste efterladte ord, de 'brændte breve', bortauktioneres på et makabert sort marked. Da det går op for Niklas, at mystiske dødsfald omkring ham peger mod en mørkere sandhed, er det for sent at vende om. Pressen skriver: ››Velskrevet og filmisk thriller, som suser fra det ene dramatiske højdepunkt til det næste. ‹‹    - Lektørudtalelse ››”Det brændende brev” er utrolig velskrevet og indeholder spænding fra første til sidste side. Man kan virkelig føle i sit inderste hvad Niklas må gå igennem… man kommer ikke udenom at Dan T. Sehlberg er en eminent fortæller… Jeg kan absolut godt give mine varmeste anbefalinger til at læse ”Det brændende brev”. ‹‹ *****  - Krimiormen

  • Dramatisk og medrivende kærlighedsroman af forfatteren til De syv søstre-serien og Midnatsrosen om en families hemmeligheder i England under Anden Verdenskrig og konsekvenserne af dem mange år senere. Som barn tilbragte Julia Forrester mange lykkelige timer i drivhuset på det engelske gods Wharton Park, hvor hendes morfar var gartner og passede de eksotiske orkideer. For at hele sine sår efter en voldsom familietragedie vender Julia mange år senere tilbage til godset, som nu ejes af Kit Crawford, en mand der selv er tynget af en sørgelig fortid.  Kit forærer Julia en gammel dagbog, som han har fundet under renoveringen af godset, og den tager dem med på en rejse til 1930’ernes Europa, til Thailand og til de hemmeligheder, der gemmer sig dybt inde bag godsets majestætiske ydre. Og ikke mindst til en kærlighedshistorie, der blev skæbnesvanger for Wharton Park. 

  • Det er hårdt at være Ludomir på 12 år og skulle - skaffe kager til en sulten klasse, når ens mor har glemt at bage dem! - pynte sit klasseværelse, når plakater med nøgne piger er det eneste, man har! - mødes med en børnelokker! - prøve på at overleve sidste skoledag, når man står øverst på de stores dødsliste ... Ludomir Morgenhår må grueligt meget igennem, inden hans mor endelig forstår, at et par nye fodboldstøvler er den eneste udvej til en lysere fremtid for Ludomir ... Annette Herzog har skrevet en dejlig og humoristisk historie om Ludomir og årets gang i 6.A. på Vildevolds Skole. 

  • Lynns søster Judith opfører sig mærkeligt. Hun synger sære sange, holder sig for sig selv og hendes negle vokser, så de mere og mere ligner kløer. Hun har ingen venner, men besøger kun den mystiske, gamle dame fru Tuggle. Er fru Tuggle en heks? Og er Judith i hekselære? Lynn og hendes veninde Mus tager affære. Men det skulle de aldrig have gjort... Pressen skriver: »Det er en virkelig god bog. Meget humoristisk og gennemført skruet sammen med nogle gode detaljer og sjove karakterer. […] Det var ikke en ‘ej, tænk at jeg syntes det var uhyggeligt’-læseoplevelse; det var mere en ‘hold nu op, hvor er det godt sat sammen’-læseoplevelse.« -    Gitte, The Bookworm’s Closet »Lynn og Mus var mine helte som barn og jeg håber at de bliver mange flere børns nu. […] Anbefales til alle børn fra omkring 10 år der godt kan lide et godt krybende gys.« - Bibliotekat, Instagram

  • I 1985 blev Derek og Nancy Haysom brutalt myrdet i deres hjem i Virginia. Datteren Elizabeth Haysom og hendes tyske kæreste Jens Söring blev efter en længere efterforskning og en pinefuld retssag idømt livsvarigt fængsel for dobbeltmordet. Elizabeth har forklaret at det var Jens Söring, som udførte mordene. Jens Söring har fastholdt at han oprindelig påtog sig skylden for at beskytte Elizabeth og fordi han troede at han som diplomatsøn kunne påberåbe sig immunitet. Men at det i virkeligheden var Elizabeth som myrdede forældrene. Skyldsspørgsmålet er aldrig blevet afklaret. Virginia Is For Lovers er en roman bygget på et skelet af virkelighed. Fortælleren hedder Mr. Up Front. Som en paparazzo-fotograf driver han rovdrift på kendte menneskers liv og offentlighedens enorme appetit på hemmeligheder og gåder. Nu står Mr. Up Front med mordgåden fra 1985 i hænderne. Men i virkeligheden er det tiden inden dobbeltmordet, hvad der førte til mordet, som interesserer ham. Han styrer de fire hovedpersoner Elizabeth, Jens, Nancy og Derek gennem sin fortælling som var de heste og han kusken. Hvad er hans eget motiv og hans egen sårbarhed? Han er ensom. Og synet af Elizabeth i et tv-program om den gamle retssag har gjort ham forelsket. Pressen skriver:  ››Mord, sex og løgne på den finurlige måde… "Virginia is for lovers" er et paradoksalt fornøjeligt værk, fordi Christina Hesselholdt er den suveræne stilist og humorist.‹‹ *****   —Børsen ››Virginia is for lovers er elementært interessant i kraft af den virkelighed, den uhæmmet og selvrefleksivt snylter på… true-crime-genren… tiltalende og vedkommende deformitet, en litterær afart af virkeligheden, hvis paradoksale samtidige misdannelse og blotlæggelse af sandheden det er fascinerende at være vidne til. ‹‹ ***** —Berlingske   ››Hendes originale roman om et virkeligt dobbeltmord er legende og vellykket… Den indvarsler måske en ny bølge i dansk litteratur, en afløser for den snart fortærskede autofiktion, nemlig exofiktion, hvor biografiske data om andre mennesker end forfatteren selv blandes med fiktive tilskrivninger.‹‹ ***** —Jyllands-Posten ››Christina Hesselholdt interesserer sig lige så meget for fortællingens drivkraft som for forbrydelsens motiv i sin dobbeltmordsroman, der er både reflekteret og vittig i sin parade af fortællerstemmer. ‹‹ ***** —Politiken ››Pulp Faction… forrygende og fortryllende stil… Det er vildt fantastisk og uforligneligt skrevet af den rent faktisk store ordkunstner Christina. ‹‹    —Weekendavisen ››romanen bugner af fantasi og boblende fortælleglæde, og dermed bliver den både et sjovt og et tankevækkende bidrag til vor tids paparazzifascination af true crimes ‹‹  —  Avisen Danmark ››Virginia is for Lovers er fyldt med litterære henvisninger, og det er en helt igennem fortryllende roman, der bl. a er båret af Christina Hesselholdts flotte sprog. ‹‹ — Københavneravisen  

  • Hun må ikke, men hun gør det, for bag rattet er det Nadia, som bestemmer. Frihjul er en roman om at tage på opdagelse – både på landevejen og i sig selv. Og finde sin egen vej. Romanen indgår i Zoom-serien med stærke, korte realistiske bøger til unge (11-15 år). ”Da hun kører over broen, går det op for hende, at hun ikke har nogen plan for, hvor hun skal tage hen. Ikke for alvor. Det hele ligger åbent og venter som en sukkerknald af søde muligheder.” 17-årige Nadia er utilpas i gymnasiet, på jobbet, alle steder. Det eneste sted, hun føler fred og frihed, er bag rattet i de biler, som frister i farens garage. En morgen stjæler hun en af dem og stikker af. Hun støder på den jævnaldrende Michelle og bliver trukket ind i hendes kaotiske liv med kriminel kæreste og forældre, der ser den anden vej. Pressen skriver: »Fortælletempo er fint, og der er handling med lidt spræl undervejs.« - Birte Strandby, Bogvægten. »Jeg synes det er en meget velskrevet bog, der fint kommer rundt i de følelser der rør sig, når man står i et vadested. Bogen er en del af Høst & Søn’s zoom-serie med stærke, korte realistiske bøger til unge (11-15 år), og har et lix på 25.« - Ulla Weishaupt, Bogrummet »Annette Bjørg er en mester i at fatte sig i klar korthed. […] ' Frihjul' er god lille historie til eftertanken. Fortalt med fast stemme og overskud til at tage naturen med ind.« - * * * * Steffen Larsen, Politiken »Det er en rigtig relevant historie, der afspejler både tidens og de unges problemer fint.« - Kirsten Aggerholm, Børn og Bøger    

  • Venus Fluefanger er en roman om køn og identitet, venskab og kødædende planter. Om at være Alex og kæmpe for at passe ind i en verden bygget af lidt for firkantede kasser. Men mest af alt om at turde stå ved sig selv. En dag køber Alex en Venus fluefanger. Den mærkelige plante står i blomsterbutikken og tigger om at blive taget med hjem. Så får Isa, der ellers er den eneste, der altid plejer at kunne forstå Alex, en kæreste. Og gradvist begynder det at gå op for Alex, at tingene måske er nødt til at ændre sig. Venus Fluefanger indgår i forlagets Zoom-serie, og gratis undervisningsmateriale findes her Pressen skriver: »Denne bog beskriver ganske godt ungdommens kvaler samt den forvirring det medfører, når man opdager, at alting ikke er som man troede. At man ikke er som man troede. Samtidig har bogen et twist, som man - selvom det delvist var forventet - har svært ved at forudse. En smuk bog om at finde en plads til sig selv og sin lille plante.« - Mekashimo, Boggnasker »Venus Fluefanger er et frisk pust i litteraturen omkring køn, venskaber og identitet. Det er en fortælling om, hvordan det er ikke at passe ind i de normer, der findes i samfundet. En fortælling om at prøve at regnede ud, hvad ens næste skridt skal være, uden at komme det nærmere.« - Julie Mørup, Julie the Book Cat »Venus Fluefanger er en ganske lille roman med en kompliceret fortælling om seksualitet, køn og finde ud af, hvem man er, om venskab og den første kærlighed – eller mangel på samme. […] God og velskrevet bog som ikke forsøger at komme med nemme løsninger eller happy endings, men fortæller et tværsnit af et liv og søger på den måde at fremme læserens forståelse og accept af det svære teenageliv.« - @Bibliotekat, Instagram »Venus fluefanger er en roman, som udvisker de kasser og rammer, som vi er vant til, og i stedet ser på mennesket som det er – et individ – og i dette tilfælde: en, der streber efter at finde sig selv og sit ståsted i verden.« - @Evaluciamusicandliterature, Instagram »Venus Fluefanger er en aktuel roman om køn, homoseksualitet og transkønnethed. Det er lykkedes forfatterne at fange personen Alex og gøre ham til lige præcis den, han er: En forvirret, ensom ung mand der leder efter sig selv.« - Rikke Dyrhave, Æseløre.dk »Det er en utrolig vigtig og dmul roman om noget så svært som at finde ud af, hvem man er […] Det er en fremragende roman i et glimrende sprog om et svært og stort, lille emne. Må den blive eksponeret og formidlet overalt, det fortjener den. Hermed store anbefalinger til udskolingen og YA.« - Kent Poulsen, Børn og Bøger

  • Historisk, erotisk spændingsroman fra victoriatidens London. Hun er vokset op i en familie, der aldrig har holdt sig på lovens side, men Lilah Marshall er fast besluttet på at lægge fortiden bag sig og skabe sig til bedre fremtid. Hun arbejder som værtinde i Everleigh's, Londons førende auktionshus, hvor hun skal underholde de mange, velhavede kunder under eftersyn og auktioner. Alle hendes drømme om livet som den perfekte lady er indenfor rækkevidde, men så  bliver hun taget på fersk gerning, da hun modstræbende har påtaget sig en sidste opgave for sin kriminelle onkel. En flot og mystisk viscount holder nu hendes skæbne i sine hænder. Christian 'Kit' Stratton, den elegante vicount Palmer, er en af selskabslivets mest feterede krigshelte. Hans rolige attitude dækker imidlertid over en mørk hemmelighed. Kit jagtes af en galning, der har svoret at smadre alt og alle, som han elsker. Da Kit på sin jagt efter fjenden kommer til Everleigh's auktionhus, tvinger han Lilah til at hjælpe sig. De tiltrækkes af hinanden. En fristende tilnærmelse kan imidlertid ende med at gøre det af med dem. For det, Kit har brug for, truer alt, hvad Lilah har kært. Men at miste hende vil ødelægge Kit.

  • »Det ene øjeblik er man sig selv. Det næste er man én, man ville have svoret, man aldrig kunne blive.« Thor, Freja og Lukas går i 1.g. Engang var de bedste venner, men siden Freja slog op med Lukas, har det hele været kompliceret. Thor har svært ved at finde ud af, hvem han skal være loyal over for. Efter en fest går det helt galt. Nogen har delt nøgenbilleder af Frejas bryster. Freja holder op med at komme i skole og en betjent dukker op hjemme hos Lukas og begynder at stille spørgsmål. Thor er presset. For bedste venner holder jo sammen. Bedste venner har hinandens ryg. Har de ikke? Slet Beviserne er en historie om hævnporno, venskab og skyldfølelse og om ikke at vide, hvad der er rigtigt, når alting føles forkert. Pressen skriver: »Lise Villadsen har skrevet en kort historie på 125 sider men hun formår at give den alvor og fylde så den efterlader et mærkbart indtryk. Samtidig sætter hun fokus på en af vor tiders vigtigste debatter om deling af private intime billeder og hævnporno.« - Cecilies, Boggnasker »Det er en velskrevet og let læselig ungdomsbog, med et lix på 20. Jeg tænker den med fordel kan bruges i klasseundervisning, da den lægger op til en god debat omkring moral og etik.« - Ulla Weishaupt, Bogrummet »Bogen moraliserer ikke, men præsenterer vinklerne og konsekvenserne ved at være ung i en tid, hvor alt bliver delt og lagt ud - også det som absolut ikke skal deles. […] Det her er helt sikkert bogen om hævnporno som både rammer pigerne og drengene (og deres forældre og lærere) og ud over at være god læsning, også kan føre til gode og vigtige snakke.« - hadbjerg_skolebibliotek, Instagram »Lise Villadsen stiller, uden at moralisere og dømme, skrapt på nogle af følgevirkningerne af hævnporno, anskuet fra forskellige vinkler. SLET BEVISERNE er skrevet i et sprog, der gør, at den allerede kan læses fra 6.kl. og danne udgangspunkt for snakken om delingen af nøgenbilleder. SLET BEVISERNE får de varmeste anbefalinger herfra.« - Litteratur_til_danskfaget, Instagram »@lisevilladsen har skrevet den gode, realistiske ungdomsroman “Slet beviserne" […] Man får altså et værk, der er, ja, letlæst på trods af sit tunge emne.« - Bausagerbooks, Instagram

  • Villads fra Valby lærer klokken er en humoristisk historie om ure, visere, minutter og timer, fortalt i sædvanlig veloplagt Villads fra Valby-stil, hvor barnet også selv kan lære klokken og øve sig i at få tiden til at gå sammen med Villads. Det er lørdag morgen, og Villads fra Valby kan næsten ikke vente til hans fætter, Noa, kommer på besøg klokken to. Noa har nemlig sin lille nye hundehvalp med. Klokken ti minutter over syv har Villads allerede nået at spørge sin far og mor flere gange, hvad klokken er, og de beslutter derfor, at det er på tide at Villads selv lærer klokken. Inden dagen er omme, har Villads både lært klokken, fundet ud af, hvor lang tid det tager at gå på toilettet, og undersøgt, om der findes en metode til at få tiden til at gå hurtigere. Pressen skriver: »Villads er altid et underholdende element, og med de store billeder og den lette tekst er der gode muligheder for, at den unge læse både kan nyde bogen og lære klokken uden større vanskeligheder.« - Birte Strandby, Bogvægten »Det er en rigtig sød bog med et godt tema. Tid og klokken er meget svært at forstå for mindre børn, og her kan man så øve sig med barnet, man læser højt for. Tegningerne i bogen er som altid skønne, og underholdningen er i top.« - Mariemarie, Bogrummet

  • Ny bog om et skønt, grønt køkken bugnende af bønner, linser, kornprodukter, kerner, frø og alverdens andre lækre sager. De animalske farsretter, som har stået på de danske borde gennem generationer, bliver nu slået af banen. Kirsten Skaarup har skabt delikate plantebaserede alternativer, der desuden kommer både kroppen og jordens klima til gode. Bogen er fuld af praktiske anvisninger og rummer alt om, hvordan man håndterer de enkelte fødevarer, om deres næringsindhold, om æggeerstatninger osv. Der er over 40 opskrifter på delle- og bøfretter og på traditionelle retter som forloren hare og boller i karry og over 25 opskrifter på postejer og pateer, på pålæg, sovse og salater. Opskrifterne kan naturligvis også bruges til den plantefars, som fås i supermarkedernes kølediske.  

  • GEVINST! Den altid fuldstændig skøre og helt geniale Tom Gates er tilbage med flere kruseduller og super grineren dagbogsoptegnelser i hans ottende bog på dansk. Ja! Nej! Måske! Det kan være svært at bestemme sig. Ikke mindst når man hedder Tom Gates og egentlig mere er både- og end enten-eller typen. Især når det gælder slik og kage. Toms mor vil holde loppemarked. Hun synes, der trænger til at blive ryddet ud og sorteret i hele huset. Men når Tom at redde sin tegneseriesamling og i det hele taget at bestemme sig for, hvad han vil beholde, inden mor kommer og smider det hele ud? Det hjælper ikke spor, at hans irriterende storesøster Delia også blander sig, men heldigvis kommer fossilerne ham til undsætning… Pressen skriver: »Tom Gates - Ja. Nej. Måske, er 8. bog i serien om Tom Gates. Liz Pichon skriver altid humoristisk og rammer plet til læsning for børn både som let- eller højt-læsning.«  - Xian, Boggnasker »Der er mere tekst i denne Tom Gates-bog, og graffitien er lidt mindre vild. Underholdning er der nok af, og man får også et lille indblik i det engelske skolesystem og hvordan det adskiller sig fra det danske.«  - Birte Strandby, Bogvægten

  • Den udkom i 1980, på dansk først i 2007. Nu får af Klas Östergrens meget roste gennembrudsroman et efterliv i Rosinantes klassikerserie. Året er 1978, stedet er Stockholm. Forfatteren Klas må arbejde i en golfklub for at tjene til tilværelsen, men en dag tilbydes Klas at genskrive Strindbergs Röda Rummet i en moderne fortolkning. Han møder charmøren og jazzmusikeren Henry, og det tilfældige møde udvikler sig til et varmt og tæt bekendtskab mellem de to herrer samt Henrys bror, Leo. Klas flytter ind i brødrenes lejlighed, men fornemmer snart, at noget ikke er, som det bør være. Og lige så hurtigt som brødrene er dukket op, ligeså hurtigt forsvinder de. Klas beslutter herefter at skrive om de to brødre og deres historie på bekostning af Röda Rummet. Det bliver til en fabulerende og spændende tur gennem den sidste del af 1900-tallets sociale ændringer og politiske begivenheder i Sverige. Pressen skriver: ››Gentlemen er romanen, der stort set rummer det hele. Den er på samme tid et fuldstændig organisk fungerende formeksperiment, en gammeldags kulørt og spændingsfyldt eventyrroman og op til flere kærlighedshistorier, der rækker fra tragedie til farce og fra en uforfalskede romantik til det kontant dristige… Gentlemen er simpelthen rig og suveræn fortællekunst. Et nordisk pletskud.‹‹  ******  – Berlingske ››Klas Östergrens ' Gentlemen' om brødrene Morgan er en fremragende og morsom tour de force gennem flere årtier... Klassiker eller ej, ' Gentlemen' er en fremragende roman. Man kan mærke, at Östergren har moret sig, mens han skrev.‹‹  *****   – Politiken

  • Argonauterne er en bevægende, original og tankevækkende erindringsbog, Forfatteren lader gennem bogen sin egen personlige historie gå i dialog med, hvad andre tænkere og filosoffer har sagt om emner som kærlighed, begær, identitet, køn, seksualitet, ægteskab og moderskab. Centralt i bogen står forfatterens kærlighedsforhold til kunstneren Harry Dodge, som er 'gender-fluid' og i løbet af bogen gennemgår en kønsskifteoperation, alt imens fortælleren selv bliver gravid og senere mor. Som argonauternes skib, Argo, der i den græske mytologi skiftes ud bid for bid, men alligevel beholder sit navn og sin identitet, ændrer Nelsons personer sig, alt imens det bliver klart, hvordan kærligheden kræver forandring – og hvordan al forandring kræver kærlighed. Resultatet er en genre-blandende, kompomisløs og dybt personlig erindringsbog, som er blevet sammenlignet med Roland Barthes og Susan Sontags mest banebrydende værker og hyldet i USA og Europa som et mesterværk. Pressen skriver: ››Maggie Nelsons erindringer er på samme tid saftige og luftige, blander akademiske noter og personligt, levet familieliv ubesværet og originalt… Argonauterne er både autofiktion og autoteori, den hyperlærde Nelson bruger sit personlige, akademiske pensum til at fortolke de områder af sin tilværelse, der netop ikke traditionelt har berøring med en universitær, tænksom sfære: sin krop, sit hjemlige liv, sin moderrolle.‹‹  — Weekendavisen ››Bogen har gjort mig klogere på moderskab, transkønnethed, kærlighed og kunst - og så bliver jeg fuld af beundring og håb, når jeg læser om familiens ukuelige forsøg på at forstå og samtidig vriste sig fri fra normens snævre rammer. Argonauterne er vigtig, rørende og usædvanligt perspektivrig. Hvor er det vidunderligt, at den nu findes på dansk.‹‹   -  Information ››Et litterært mixtape, der både udfordrer og bevæger… ’Argonauterne’ opfører sig både som en queerteoretisk ph.d.-afhandling, et essay, en kærlighedshistorie og som Maggie Nelsons memoirer.‹‹  *****—Politiken

  • Fire søskende får brug for al deres gåpåmod og gode idéer, når den planlagte sommerferie hos bedstefar går ad en usædvanlig rute – gennem en verden af storskrald og kasserede robotter. I en ikke så fjern fremtid er Danmark omdannet til en gigantisk losseplads, og befolkningen er blevet tvangsflyttet til andre lande. Søskendeflokken Ramona, Bowie, Peter og Lærke bor med deres forældre i kuplen NyKøbenhavn på Grønland. De glæder sig til at besøge deres bedstefar i Sverige, når sommerferien starter lige om lidt. Men intet går som planlagt, og efter et flystyrt befinder børnene sig pludselig alene i Danmark – hvor storskrald og gamle robotter dumpes og efterlades til skrot. Det viser sig, at ikke alle robotter er inaktive, og børnene må lære at kende ven fra fjende på deres flugt fra Danmark. Den Rustne Verden er sjov og spændingsmættet læsning for både børn og voksne med satirisk bid og noget på hjerte. Der er planlagt tre bind i serien, men Flugten fra Danmark kan læses selvstændigt. Højtlæsning fra ca. 9 år og selvlæsning fra ca. 11. Pressen skriver: »Den Rustne Verden er ikke bare endnu en bog i en aktivistisk tendens. Dens fortælling har potentialet til at blive til en del af en hel generation af børns fælles hukommelse.« - Anita Brask Rasmussen, Information »Den rustne verden er en yderst velskrevet og intelligent dystopi til 8-12 årige med ækle facetterede skurke, forældre der er kærlige, men fraværende, sympatiske robotter og selvstændige og selvtænkende børn på trods af samfundets indsats for at gøre dem til dumme droner. Det er sindssygt godt fundet på og udført og jeg er kæmpe fan.« - Bibliotekat, Instagram. »»Show, don't tell,« siger journalister altid: Vis os det, du fortæller om, i stedet for at forklare det. Præcis sådan gør Adam O.« - Erik Barkman, Weekendavisen »Den Rustne Verden har mange gode kvaliteter. En af dem er bogens tur fra Grønland til København og senere Sverige (næsten) med et fremtidsblik på, hvordan her kan komme til at se ud, hvis vi ikke begynder at passe bedre på vores klima.« - Litteratur_til_danskfaget, Instagram »'Den rustne verden' er solid og klassisk børnelekture, lige indtil den eksploderer midtvejs, hvor fire børn og en venligsindet, men rusten robot balancerer på de tunge kabler op og ned imellem pylonerne hen over plastikhavet, som duver ildevarslende fra Fyn til Sjælland. Det er stærke sager.« - Steffen Larsen, Politiken.

  • Høst & Søn udgiver de originale råmanuskripter til den verdensomspændende successerie SKAM. Manuskripterne indeholder bl.a. scener der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mind maps. Et unikt indblik i skabelsen af serien der har tryllebundet millioner af seere verden over. Hver sæson udgør nu en bog i manuskriptform, og tredje bind handler om Isak, som er homoseksuel. Han er forelsket i Even, og kan ikke længere benægte sine følelser over for sig selv eller andre. Isak må stå ved, hvem han er, og håbe på, at kærligheden kan bære alle de problemer, livet sender i hans retning. Pressen skriver: »Dramaturgisk er det her indtil videre den bedste sæson på skrift. Julie Andem udvikler sin skrivestil og det føles i hvert fald, som om der er mest på spil i denne sæson. Der var så meget, jeg havde glemt, at det næsten føltes som at opleve Isaks historie for første gang. […] For mig at se er der ingen tvivl om, at alle burde stifte bekendtskab med SKAM. Det er et unikt univers.« - AnnaM, Boggnasker

  • Det er nu seks år siden, at en mystisk sygdom dræbte størstedelen af alle børn i USA og gav de resterende overnaturlige evner. Ruby er en af de unge, der besidder de største mentale kræfter, som flere vil slå ihjel, for at holde nede … Ruby har brudt med Børneforbundet, og sammen med en gruppe af andre børn og teenagere på flugt kæmper hun nu for at befri de tusindvis af børn, der stadig holdes fanget i regeringens brutale testlejre. Bevæbnet med sandheden bag sygdommen og en fange, som kun Ruby har kræfterne til at kontrollere, nærmer de sig deres mål. Men den mindste forkerte bevægelse kan være gnisten, der sætter verden i brand. Bag Horisonten er tredje og sidste bog i trilogien Darkest Minds, der har ligget på bestseller-listerne verden over. Læs også Ond Vilje (1) og Mørke Minder (2). Pressen skriver: »Bogen er sidste bind i en særdeles succesfuld trilogi, og historien har fået en både logisk og sammenhængende slutning. Plottet er forfriskende anderledes, om end i perioder noget barskt og mørkt, og de beskrevne personer og deres traumer er fremstillet særdeles overbevisende og vedkommende. Læseren får man hele paletten af spænding, intriger, overraskelser, venskab og kærlighed, og serien samlet set fås næppe bedre for tiden.« - Arne Larsen, Litteratursiden. »Som det tredje og sidste bind i trilogien ‘The Darkest Minds’, der har været nervepirrende, spændende og original hele vejen igennem, skuffer ‘Bag Horisonten’ helt klart ikke. Serien har været én af de bedste jeg har læst i lang tid, og Alexandra Bracken har formået at skrive en forfriskende og anderledes, men samtidig også genkendelig serie, der på mange måder deler træk med andre kæmpe-succeser som ‘Hunger Games’, ‘Divergent’ og ‘Maze Runner’.« - Lagoni, Boggnasker. »Da jeg satte mig med tredje bog, blev jeg slugt med det samme, og nød hver en side […] Handlingen er konstant spændende, der sker hele tiden noget, og jeg blev gang på gang overrasket i løbet af denne her slutning. […] Dog vil jeg sige jeg kan ikke anbefale denne her serie nok. Læs den, elsk den, og så læs den igen, det hvert fald mine planer.« - Benedicte Emma Eriksen, Benedicte’s blog »Det er helt klart en bog jeg vil anbefale, hvis man er klar på at sætte hele følelses spektret i spil« - ??????, Moeslundbøger

  • Historien om Arthur Truluv er en livsbekræftende og varm fortælling om tre mennesker, som hver mister den, de elsker allerhøjest, men som sammen får muligheden for at finde lykken på ny. Det seneste halve år har den 85-årige Arthur Moses haft fuldstændig samme rutine hver dag: Han passer sin have, sørger for sin kat, Gordon, og tager bussen til kirkegården for at spise sin medbragte frokost ved sin afdøde hustrus gravsted. 17-årige Maddy Harris tilbringer frikvarterne på kirkegården for at undgå de andre teenagere på skolen. En eftermiddag beslutter Maddy sig for at gå hen til Arthur, som hun har holdt øje med på afstand, og det bliver starten på et uventet venskab mellem to ensomme mennesker. Og så er der Arthurs nabo Lucille, der er både er utrolig nysgerrig og fantastisk til at bage. På trods af hjertesorger og trængsler hos dem hver især hjælper de tre venner hinanden med at se andre muligheder i livet, og rørt over Arthurs venlighed og trofasthed giver Maddy sin nye ven efternavnet Truluv – ægte kærlighed. Pressen skriver: »En smuk, rørende og klog bog, som passer perfekt til vinterstilhed og eftertænksomhed, og som minder én om, at det ikke altid er i dramaet, de allerstørste nuancer findes.« **** – Femina »… trænger du for en kort stund til at blive glad og varm om hjertet, er bogen lige noget for dig.« **** – Søndag »… helt tilpas bagt med feelgood på toppen. Du kommer til at elske Arthur Truluv, jeg lover det!« – Litteratursiden 

  • Illustreret, humoristisk, action-packed og creepy fortælling om to kiksede kostskoledrenges detektivarbejde for at finde deres skoles forsvundne trofæ Skoleskeen. Varulve, vikinger, spøgelser og tidsrejser bliver blandet sammen i et stort kaos af et mysterium, som de to drenge skal forsøge at løse. Pressen skriver: »Hvis du snupper en bog fra hylden med titlen Varulvens skygge, forventer du sikkert, at den handler om varulve. Men i dette tilfælde vil du blive overrasket, for selvom der ganske rigtigt er en varulv eller to med i handlingen, kommer de først så sent, at du har glemt alt om væsner, der er halvt mennesker, halvt ulve. I stedet nyder du bare turen gennem denne omgang klassisk engelsk vandvidsskriveri.« - Emil Blichfeldt, Weekendavisen »Smaddergod højtlæsningsbog fra 7-8 år eller som selvlæsning fra 9-10 år til fans af sjove bøger. Den er ikke uhyggelig på trods af den gotiske følelse og de besynderlige karakterer. Det er ren spas og løjer på den lækre absurde måde vi ofte ser fra England. Anbefales.« - Bibliotekat, Istagram

  • Efter tre års pause med lyrikken er Nikolaj Zeuthen tilbage med en større samling såkaldte "viceværtsdigte". Der er tale om en omgang uforfalsket knækprosa hvor forfatterens viceværtsarbejde står som tyngdepunkt for små observationer og historier. Vi lærer om fejeteknikker, ukrudtsbekæmpelse og systemer og mærker inden for gulvvask. Da der skal anlægges en ny græsplæne i gården bliver det især dramatisk. Det er i bogens sidste afsnit: "Forår". Bogen kan læses som en alternativ fagbog, men også som dagbogsoptegnelser hvor livet i og omkring en andelsforening er i fokus. Det er endnu en ristet rune for det prekariat som også blev beskrevet i Zeuthens roman Buemundet Guitarfisk. Forfatteren selv kalder viceværtsdigtene for et "ambient værk": På godt og ondt et lyrikkens svar på den type elektroniske album hvor kunstneren simpelthen bare falder i søvn henover keyboardet. Pressen skriver: »fintfølende rent socialt og ømt humoristisk… uforpligtende fest med ironisk distance til det hele og hinanden.« – Kamilla Löfström, Information »Nikolaj Zeuthen er en primær skønlitterær joker og trickster, næst efter Pablo Llambías den mest uforudsigelige forfatter, vi har… Stilen og tonen, bristefærdigt nøgtern, perlende post-ironisk, holdes sikkert hele vejen igennem, men i særklasse hypnotiske er og bliver de omstændeligt mikroskopiske beskrivelser af det vildt konkrete håndens arbejde.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen »Dansk zenmester sætter ikke en sætning forkert i sine viceværtsdigte… hysterisk morsom.« – Alexander Vesterlund, Politiken ››Nikolaj Zeuthen griber hverdagens øjeblikke og fastholder dem i ord -og undervejs viser han en imponerende evne som iagttager. Det er flot digter-håndværk.‹‹   – Avisen Danmark »"Viceværtsdigte" understreger igen-igen Zeuthens overlegne gehør for hverdagens små sociale drejebøger og rollespil… varmt, skarpt og famlende præcist. « – Jyllands-Posten

  • En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv. Pressen skriver: »Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.«  *****  –  Lars Handesten, Kristeligt Dagblad  ››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹   ?  Marie Louise Kjølbye, Information  »Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.«  – Birte Weiss, Weekendavisen  ››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.«  *****  – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis  »Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.« ***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau 

  • En dejlig tudebog om umulig kærlighed mellem en ung pige og en mand, der er 12 år ældre end hende. George har aldrig taget livet alt for alvorligt. Nu går hun ind til sit sidste år i highschool og drømmer bare om at feste igennem med vennerne, tage sin eksamen og rejse væk fra sin lille by. Men alting former sig helt anderledes, problemerne hober sig op i hendes liv, hun bliver uvenner med sin vennekreds, hendes far kommer til skade, og måske hænger hendes universitetsplaner i en tynd tråd. Men så møder hun Francis. Han er i slutningen af 20'erne, og George falder med et brag, men på grund af hans alder fortæller hun det ikke til nogen. Og ender med at miste alting. Her så langt væk er en sjov, smuk og sørgelig roman om den store kærlighed, svær at slippe, endnu sværere at glemme.

  • Velkommen til The Hills, Oslos mest velansete og hæderkronede restaurant, gennemsyret af tradition og elegance og fyldt med tjenere, stamgæster, lysekrone og garderobefolk, mezzanin, varekældre, barchef og huspianist. Interiøret er centraleuropæisk med mosaikker i koncentriske cirkler på gulvet og væggene fulde af portrætter, tegninger, malerier og klistermærker. Romanens fortæller har været stedets tjener i tretten år. Med sin diskretion og sit fulde overblik over alt, hvad der sker i lokalet, er han romanens øjne og ører. Ideen om det gamle Europa holdes i hævd i den noget nedslidte restaurant. Der hersker en veletableret orden, hvor alt har sin plads, og intet udefra trænger ind. Indtil truslen om uro og forandring pludselig melder sig i form af en purung kvinde, der en dag sætter sig sammen med det faste klientel. Pressen skriver: ”Et lille mesterværk … Det er ikke en bog, man bliver færdig med.” – Information ”En af Skandinaviens bedste og vigtigste romanforfattere … [en] skarp iagttager af samfundet og samtiden.” (5 hjerter) – Politiken »”The Hills” er en blændende roman, skrevet af en forfatter med en helt fænomenal fornemmelse for sprog og spændingsopbygning... Det er vanvittigt intelligent og mindst lige så underholdende.« ***** –Jyllands-Posten »Matias Faldbakken er en tryllekunstner med ord. Hans sprog er levende og gribende… Det er smukt udført, intelligent og skarpt, og du bliver siddende ved dit bord, indtil der er lukket og slukket efter sidste gæst.« – Skrivforlivet.dk »Der opstår en særegen spænding mellem den polerede, formelle, formfuldendte overflade på den ene side, og på den anden side de utolererbare " svipsere". Det er fantastisk godt fortalt, og man er underholdt og fascineret fra start til slut.« ***** –Nordjyske Stiftstidende »En fuldstændig suveræn og stærkt foruroligende roman. Den tilsyneladende tilforladelige historie om en tjener på en restaurant i Oslo, viser sig at være en ituslået allegori over en verden på vej mod undergang.« – Atlas »Faldbakkens roman er som den klassiker, du allerede har læst flere gange, og aldrig helt er blevet færdig med. Du bliver aldrig helt færdig med de sproglige detaljer, der er så genialt udført. Det er et episk gennemført værk, som jeg gerne lader stå på bogreolen til senere genlæsning.« – Litteratursiden

  • Det kan være svært at få en lille energifyldt tumling til at sove! Med Tryk og glad godnatlæsning tilbydes et enkelt redskab til at skabe ro og gode betingelser for en hyggestund mellem barn og voksen – og at gøre kroppen klar til en god nats søvn. Med syv små godnathistorier om Lille Tumle, der alle lægger op til blid akupressur og zoneterapi under højtlæsningen, er bogen et bud på et kærligt putteritual – og et konkret værktøj til de situationer, hvor både forældre og barn har brug for at komme ned i tempo. Første del af bogen giver forældrene et indblik i syv forskellige akupressur- og zoneterapi-punkter på barnets krop, som skaber balance og hjælper søvnen på vej. Desuden tilbydes et indblik i højtlæsningens mange gode egenskaber. Anden del er en rigt illustreret billedbog til de mindste, hvor syv små historier om Lille Tumle og hendes tøjdyr alle lægger op til at falde til ro. Hver godnatfortælling inkorporerer et punkt fra bogens første del, som hjælper til en rolig og hyggelig aftenstund med nus og nærvær. Pressen skriver:  »Med syv små godnathistorier om Lille Tumle, der alle lægger op til blid akupressur og zoneterapi under højtlæsningen, er bogen et bud på et kærligt putteritual - og et konkret værktøj til de situationer, hvor både forældre og barn har brug for at komme ned i tempo.« - Kathrine Thorlund, Søndagsavisen Lolland-Falster

  • I denne charmerende roman rejser Anna fra England til Paris for at arbejde i en lille lokal chokoladebutik og bliver både klogere på sit håndværk og på sig selv. Da Anna Trent kommer ud for en ulykke på den chokoladefabrik i det nordlige England, hun arbejder på, står hun over for en længere hospitalsindlæggelse, som efterlader hende rask, men arbejdsløs og en lille smule fortabt. Heldigvis vil tilfældighederne, at Anna støder på sin gamle fransklærer Claire, og hun giver Anna et tilbud, hun ikke kan sige nej til. Snart befinder hun sig i Paris, i gang med at fremstille den fineste håndlavede chokolade for sin nye chef, Thierry. Mens Paris’ gader myldrer af liv, mikser, pisker og tempererer Anna på livet løs fra tidlig morgen til sen aften i en lille chokoladebutik. Langsomt går det op for Anna, at selvom hun er kommet sig fysisk, er der stadig sår, der skal heles, og med en lille smule held og en stor portion tålmodighed finder hun sig til rette i Paris og lærer mere om sig selv, end hun nogensinde havde forestillet sig. Pressen skriver: »… en ganske særlig dejlig form for hverdagseskapisme …« **** – Femina »Chokolade for romantikere …« ***** – Søndag **** – Familie Journal   »Hvis du trænger til lidt pariserstemning er denne bog helt rigtig.« – Alt for damerne »Forfatteren Jenny Colgan har skrevet mange bøger efterhånden, og denne er lige så fantastisk som alle de andre …« – Ugeavisen Tønder 

  • Rosinante markerer Lars Bukdahl og Christian Vinds 10 års jubilæum som Hvedekorns-redaktører med denne antologi af 25 af de stærkeste poetiske bidrag til Hvedekorn fra de seneste 10 år. Pressen skriver: ››Lars Bukdahl gør status over ti år som poesiredaktør af tidsskriftet Hvedekorn ved at udråbe sine 25 følsomt famlende favoritdebutanter… Generationsantologier er en legendarisk og magtfuld måde at skrive litteraturhistorie på. ‹‹   – Weekendavisen ››Den nuværende redaktør er forfatter og kritiker Lars Bukdahl, og i anledning af hans 10-års jubilæum har Hvedekorn sendt ' Flasher min tranebærmund' på gaden, en generationsantologi over 25 unge og yngre digtere, der er debuteret i bladet mellem 2008 og 2018... Et katalog over ungdomsdigte, et indblik i forfatterskaber in spe…‹‹   – Politiken ››" Flasher min tranebærmund" er et godt argument mod dem, der tror, at dansk litteratur bare er en grå og ensartet masse - og et solidt bevis på, at Hvedekorn stadig er et væsentligt og vedkommende poesitidsskrift, der i den grad fortjener større opmærksomhed.‹‹  ***** – Kristelig Dagblad

  • Bent Haller har skrevet 33 superkorte og skarpe tekster om skyggesider af moderne børneliv, og Cato Thau-Jensen har illustreret hele samlingen. »Der lå han i mørket, indtil han faldt til ro. Han sagde til sig selv, at det var de voksnes verden, ikke hans. Han havde sin egen. Da mor kaldte, og han kom ned i køkkenet for at spise, var alt igen normalt. Det var, som om der slet ikke var sket noget. Der var ingen, som snakkede om noget. Hvad skulle han så spørge om?« - Citat fra bogen Pressen skriver: »Han gør det igen og igen – det er brillant. Her er meget til stille refleksion, meget at tale sammen om – det er virkelighed i børnehøjde og børnelitteratur. Det er børnelitteratur, når det er smukkest – det er kunst!« - Kurt Kiib Kristensen, Børn og Bøger »Det er stikprøver fra børnelivets barske realiteter, der er lige til at få gåsehud af […] Det er antydningens kunst, når det er bedst. Cato Thau-Jensens halvsyrede collager, der blander tegning og fotos i sort-hvidt og gult, fungerer som kommentar til historien. De støtter nogle steder forståelsen af teksten, og andre steder lægger de en yderligere dimension til meddigtningen. […] Anbefales.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Kras livsvisdom i småt format om små størrelser. Bent Haller fortjener snart at få nobelprisen […] At blive set er illustreret med format og forståelse af Cato Thau-Jensen. Det er en bog for alle om at være barn.« - Steffen Larsen, Politiken »Når Haller er bedst - er han én af de bedste! Det er disse korttekster!« - Bausagerbooks

  • Høst & Søn udgiver de originale råmanuskripter til den verdensomspændende successerie SKAM. Manuskripterne indeholder bl.a. scener, der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mind maps. Et unikt indblik i skabelsen af serien der har tryllebundet millioner af seere verden over. Hver sæson udgør nu en bog i manuskriptform, og andet bind handler om Noora, som er den smukke pige i venindegruppen. Hun har tilsyneladende styr på sit eget liv og hjælper andre med deres. Men Noora kæmper med at leve op til det hele og må indse, at »mennesker har brug for mennesker«. Manuskriptet er en kærlighedshistorie mellem 1.g.'eren Noora og William fra 3. g. Pressen skriver:  »I Råmanus bøgerne er der meget der ikke er med i serien. Der er scener der er skrevet men ikke optaget, der er optagede scener der er blevet slettet. Der er sætninger der ikke er de samme som i serien […] Der er massere af små finurligheder med i bogen, som jeg synes er mega vigtige. Og derfor er det fedt at have bogen.« ***** - Krummeskrummelurer   »Det bedste ved, at Høst&Søn udgiver alle fire manuskripter, er, at jeg og alle andre SKAM-fans får lov at opleve hele historien på egen hånd. Derfor er det bestemt værd at læse manuskriptet, selvom man har set serien. Man får for det første indblik i Julie Andems geniale hjerne, men derudover får man en helt anden oplevelse, når man gennemlever historien via skrevne ord. « - 8/10, AnnaM, Boggnasker.

  • Tre søskende mødes i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. Eva, Christian og fortælleren Anna må konfrontere alt dette, hinanden og sig selv og måske gå videre i tilværelsen lidt klogere eller i det mindste forandrede. Pressen skriver: »Helt ekstremt bevægende…« ****** - Femina »Vellykket ... giver sin livsmodne læser noget at tænke over og spejle sig i.« - Weekendavisen (11.01.19) »I Lotte Kirkebys roman er alt, formuleret med dens egne ord, »forbi næsten før det er begyndt«. Men i ridsen mellem optakt og ophør udsættes læseren for en langsom, sensitiv og livsklog, psykologisk dybdeborende undersøgelse af livet, som vi oplever det, her, ved siden af døden.« - Information (11.01.19) »Dramaet ligger mellem linjerne i Lotte Kirkebys stilsikre prosa… En smukt skrevet og godt tænkt roman om sorgen over det forgangne, om at leve sammen og leve videre.« ***** - Politiken »Lotte Kirkeby skriver sig som det naturligste af alt ind i den nye sorgtendens med sin første roman " De nærmeste".« - Kristeligt Dagblad ››Lotte Kirkebys første roman er en følsom og stilsikker fortalt historie om sorg og ensomhed... Lotte Kirkeby skriver koncentreret og smukt og med tydelig inspiration fra antydningens mestre Ernest Hemingway og Per Petterson. Der står mere mellem linjerne end på dem, og læseren skal selv forbinde de flagrende, løse ender. Alligevel bliver man ramt af Kirkebys prosa.‹‹ *****  -  Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet (03.02.19)

  • Hvis Cilla kunne se mig nu fortæller om 14 årige Solvej, der har mistet sin storesøster. Cillas død ligger som et smertepunkt, ingen i familien taler om. Men da Cillas kæreste efter to års udlandsrejse pludselig dukker op, må Solvej og hendes familie se deres tab i øjnene. Sommerferien i Sverige sætter gang i erindringer, tanker og følelser – og åbner for møder med nye mennesker. »Siden Cilla døde, havde jeg mistet orienteringen. Siden Cilla døde, var jeg kun gået den forkerte vej. Jeg måtte spole tiden tilbage. Finde det punkt, hvor jeg sidst havde hørt min stemme. Fortsætte, hvor jeg slap.« Pressen skriver:  »Krumbachs portrætter er rammende og værd at tænke over.« - Birte Strandby, Bogvægten »Hvis Cilla kunne se mig nu er en fin lille historie om at finde ud af, hvordan man bliver voksen i et fællesskab uden at blive som de andre, men sig selv.« - Anita Brask Rasmussen, Information "Det er en rigtig velskrevet skildring af en familie i krise og af en stor pige, der oveni det kolossale savn, er ved at finde ud af, hvem hun selv er, og hvem hun vil være venner og kærester med. Man får et indblik i hvad et stort tab kan gøre ved en familie, hvordan alle er påvirket på hver deres måde, og at det kan lade sig gøre at komme videre." - BiblioteksMedier »Hvis Cilla kunne se mig nu er en af den slags bøger, du kommer til at kunne huske for altid, hvis du læser den.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen   »Hvis Cilla kunne se mig nu er en smuk, poetisk og vedkommende lille roman om at komme videre i tilværelsen.« - Søren Fanø, Bogbotten »Det er en dybt rørende og vedkommende bog, Anita Krumbach har skrevet. Med mange fine lag og gode betragtninger, der maner til alvorlig eftertanke. Og så er den – som i alt, hvad Anita Krumbach rører ved – umådeligt velskrevet. […] Der er meget på spil i Anita Krumbachs væsentlige og mesterlige roman. Den bør bestemt stå på både udlånshylderne på skolernes PLC og være at finde i distributionssamlingerne rundt om i det ganske land.« - Eiler Jensen, Børn og Bøger

  • En mystisk mand dukker op på markedet, han står der bare lige pludselig og spærrer vejen for Dina og vil ikke flytte sig. Han ser på hende med et besynderligt udtryk i ansigtet - som om han har fundet noget. Dina mærker et stik af uro - og det har hun god grund til, viser det sig senere. For det er Sezuan, Sortemester - og Dinas far. Dinas mor er bange for ham, så bange at hun og hele familien flygter over hals og hoved, men kan man overhovedet skjule sig for en Sortemester?

  • Lars Daneskov fortsætter sin humoristiske og fantasifulde serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Stenfjæs går igen er en spøgelsesfuld historie om lejrskole og hjemve, ketchup og usynlige heste og om, hvad der kan ske, når ens ønskesten pludselig kommer i de forkerte hænder. Lulu og Otto skal på lejrtur med klassen. I to dage skal de bo på Hasselback Slot, hvilket Otto ikke er særlig glad for. Han har nemlig læst, at der bor spøgelser på slottet. Heldigvis forsikrer klasselæreren, Verner Dam, dem om, at spøgelserne på slottet selvfølgelig ikke findes i virkeligheden – selvom man nogen gange godt kunne ønske sig, at de gjorde. Lulu når lige akkurat at se, hvad det er for en sten, Verner Dam sidder med i hånden, mens han ønsker, og før hun kan nå at forhindre det, har Stenfjæs fået alle spøgelserne på Hasselback Slot vakt til live. Snart står de to venner ansigt til ansigt med den gamle Baron von Schmuksak, hans store kærlighed, køkkenpigen Iris, og især hans meget rasende kone, Bothilde. Der er nemlig mere mellem himmel og jord, end man måske lige går rundt og tror. Det er bare noget forfærdelig rod, når det også er på det værelse, hvor man selv skal sove. Lulu ved, at det igen er op til hende at få fingrene i Stenfjæs, så verden kan blive sig selv igen. Stenfjæs-serien er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille. Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi. Pressen skriver: »Stenfjæs bøgerne bliver sammenlignet med Ole Lund Kirkegaard, og med rette, for disse to bøger af Lars Daneskov er utrolig morsomme, samtidig med at de både kan underholdte børn og de voksne - særligt elsker jeg at bøgerne er med til at give lidt stof til eftertanke til de voksne […] Jeg er ikke i tvivl om at den her serie kan blive en ny favorit i de danske hjem. Det er det i hvert fald allerede blevet herhjemme.«  ***** - Karin Hald, Skrivepulten »Der er simpelthen ikke noget bedre end at læse en bog højt for sine børn, som man selv er vild med. Stenfjæs går igen har alt, hvad der gør en børnebog god. Lejrskole med hjemve, et godt venskab, sjove spøgelser og en vaskeægte kærlighedshistorie. Den egner sig til børn fra 6 år og er virkelig flot illustreret af Charlotte Pardi. Jeg glæder mig lige så meget som min søn til den næste Stenfjæs-bog kommer... Stenfjæs går igen er simpelthen fantastisk« - Karen Rosenfeldt, Bogblogger.dk »Igen bliver man blæst bagover af Lars Daneskovs fortælleglæde og skøre indfald, der taler til både børn og voksne... Charlotte Pardis sort/hvide illustrationer er så skønne og spiller rigtig godt sammen med det skrevne ord. Kapitlerne har en fin længde i forhold til højtlæsning og det er en historie der kan appellere til både drenge og piger. Mine drenge på snart 7 år elsker ihvertfald 'Stenfjæs' og Lars Daneskovs bøger generelt.« - Litteratursiden »[…] som Lars Daneskov skriver, vil han gerne skrive bøger der henvender sig til et bredt publikum, hvor der gerne må være noget for de små, de lidt større og til de voksne. At der er plads til eftertanke, humor og at det er familiebøger. Og det må man sige, han virkelig har formået med den her bog.« - Sanne78, Bogrummet. »Som etteren er bogen sjovt og godt skrevet, men den imponerede og overraskede mig ved at forny konceptet. […] For når du og dit barn følger Lulu og Otto på en skoleudflugt til Hasselback Slot, hvor Lulu møder Stenfjæs igen og ender med at skulle få et trekantsdrama mellem tre spøgelser til at gå op, er det umuligt ikke at være fængslet.« -    Venturadk, Instagram

  • Som eklatanteste sensation i Hvedekorn 4, 2018, optræder den afdøde, kun måske virkelige, galiciske digter Emilio Alvarez for første gang i bladet, som sædvanlig oversat af meget virkelige og danske Peter Højrup, med en lyrisk afrapportering fra ”Det asturiske bryllup”, han med højst blandede følelser har deltaget i. Overfor Emilios fortumlede bryllupsdeltagelse kunne man fx sætte debutantens Thomas Kirks snorlige, konkretistiske digt ”Ask & Eg”, der lader to rækker af to små ’ér danne en ”allé” ned mellem rækker af a’er og ’er. Hvis man kan se det for sig! Og hvis man ikke kan, er det bare endnu en grund til at få fingre i bladet. Og sådan kan selv lave sine små pardannelser og grupperinger i den grasserende, storblomstrende pærevælling af god poesi, der udgør et nummer af Hvedekorn. Nogle digte og digtere er pædagogisk sammenstillet på forhånd af redaktøren, fx nummerets to første bidragydere, Rolf Sparre Johansson og Cecilie Lind, der begge debuterede i bladet for nøjagtigt 10 år siden, i nr. 4, 2008, og derfor er inviteret tilbage til glædelig gensynskhed! Billedkunst af Kirsten Justesen.

  • Høst & Søn udgiver de originale råmanuskripter til den verdensomspændende successerie SKAM. Manuskripterne indeholder bl.a. scener, der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mind maps. Et unikt indblik i skabelsen af serien, der har tryllebundet millioner af seere verden over. Hver sæson udgør nu en bog i manuskriptform, og første bind handler om Eva, som starter i gymnasiet, kort efter at hun er blevet uvenner med bedsteveninden, Ingrid. Hun føler sig alene og kæmper for at få forholdet til sin kæreste, Jonas, til at fungere. Eva bliver en del af en ny venindegruppe, men må indse, at det kan være svært at balancere venskab og kærlighed. Og ikke kun for hende selv. Pressen skriver: »Man skal – næsten – have levet under en sten, hvis man ikke har hørt om SKAM: den norske ungdomsserie, som gik sin sejrsgang over hele verden fra 2015-2017. Med de fire sæsoner fik skaberen, Julie Andem, sat vigtige problemstillinger under debat som homoseksualitet, identitet, religion, psykisk sygdom, spiseforstyrrelser og den første store kærlighed. Nu er Høst & Søn i gang med at udgive de fire råmanuskripter, som de blev skrevet af Julie Andem. Manuskriptet indeholder scener, som aldrig kom med, en ny prolog og epiloger og Julies kommentarer til sig selv. Særligt kommentarerne fik mig til at smile og grine flere gange […] Det er en perfekt gave til en person, der elsker SKAM, og som gerne vil lære lidt mere.« 9/10 – Bookeater »Manusset er skrevet meget levende, og jeg sad på intet tidspunkt og tænkte; ej det er bedre på film. Det var lige så godt! Jeg var dybt imponeret over, hvordan bogen kunne leve op til mine forventninger, men det gjorde den på alle måder […] SKAM som bog er både til de etablerede SKAM-fans og til de nye. Her får man lidt ekstra med, og den mindede mig om, hvad det er, som SKAM kan. Den er realistisk og meget nøgen, hvilket virkelig gør, at den tvinger sin læser til at investere sig i fortællingen. Dens umiddelbarhed er et unikum, og jeg glæder mig virkelig til at læse de andre manuskripter.« - Xenia Svensson, Xenias Bog-blog  »Har du set SKAM? Så køb bogen.« ***** - Krummeskrummelurer  »SKAM sæson 1: Eva er en anbefalelsesværdig bog, hvis man er stor fan af TV-serien. Fortællingen er lige så medrivende i bogform, som den var i TV-format.« - Shukri Abdullahi Ali Mahamud, Bogbotten »At læse dette manus er som at gense serien med genkendelsens glæde og nostalgi, samtidig med at den giver et unikt indblik i seriens tilblivelse. For alle Skam-fans […] Andem formår klokkerent at skrive personerne frem, med alle de følelser, problemer, glæder og sorger der hører til at være ung (og menneske), med en understrøm af eksistentielle spørgsmål og en boblende overflade af grin, gråd og genkendelse. Råmanuskriptformen fungerer virkelig godt: Det giver læseren mulighed for at følge den kreative proces. Andems kommentarer til sig selv og andre på holdet er virkelig morsomme, og giver en yderligere bevidsthed om det kreative arbejde.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør

  • Mens nationalistiske diktatorer oprustede, og verdenskrigen rykkede stadig nærmere, rejste pacifisten Stefan Zweig i 1920’erne og 1930’erne fra land til land og talte fredens og den internationale forståelses sag. Fra samme periode udkommer nu et udvalg af Zweigs essays, taler og interviews, der ikke tidligere har været oversat til dansk.   ”Paris er amerikaniseret, Wien er for-buda-pestet. Overalt danser man den samme foxtrot, overalt ser man de samme film, overalt taler man om de samme politiske begivenheder.” Sådan skriver Stefan Zweig i 1925 i sit essay Monotoniseringen af verden. Han var i det 20. århundredes mellemkrigsår en af verdens mest læste forfattere. Zweig kaldte sig selv et upolitisk menneske, men han var ikke desto mindre en opmærksom iagttager af sin samtids kulturelle og politiske tendenser. Han troede på litteraturens samfundsforandrende kraft og drømte om et forenet Europa. Teksterne i Monotoniseringen af verden er udvalgt og oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der også har forsynet bogen med et efterskrift. Pressen skriver: »… en fornemt nyoversat samling essays, taler og interviews af og med Stefan Zweig. « *****– Berlinske »Man mærker det. Det er ikke bare masseturismen, men også sel?en og den intetforlangende all inclusive-ferie, Stefan Zweig sporer oprindelsen til her i et par veloplagte essays… « – Information »Essays, taler og interviews om en tid, hvor Wien ”forbudapestes”, Paris ”amerikaniseres”, hvor man ”overalt danser den samme foxtrot”, fordi teknikken har muliggjort det: Hvem vil ikke gerne høre Zweig begræde den europæiske kulturs udjævning?« ****– Kristelig Dagblad »Lige så lykkelig, man kan blive ved dette møde med Zweig, lige så uhyggelig er hans essays aktualitet. « – Weekendavisen  

  • Syv sind handler om tvivl, opgør og forbudte tanker. Om syv menneskers stræben efter at lykkes på deres egne og på andres præmisser. Cille lever en priviligeret tilværelse med mand og børn, men efter et skænderi med Ask gør hun noget radikalt, for visse ord kan ikke tages tilbage. Kåre nyder livet på sin bakketop i Klampenborg, men en nabostrid forpester den gode stemning, og hvordan får han en mand ud af sønnen Lukas? Line og Peter er flyttet til Dubai, men kroppen, tankerne, hele eksistensen smelter i ørkenvarmen, noget er ikke helt, som det skal være.  Syv sind er tredje og sidste bind i Lotte Kaa Andersens trilogi, der begyndte med Hambros Allé 7-9-13 og fortsatte med 100 dage. Tilsammen udgør de et satirisk og stærkt underholdende portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag.  Pressen skriver: »Lotte Kaa Andersens letflydende pen klæder hende, når hun som her er sjov, spids og satirisk, og den får kant af den alvor, der også er på spil på siderne.« – ***** Berlingske »Underholdende satire over nutidens overfladeliv og statusjagt. Lotte Kaa Andersen skriver en underholdende, journalistisk prosa.« – Information »Med sin slagfærdige prosa udstiller hun vores drømme om det perfekte liv. Lotte Kaa Andersen har et udpræget talent for træfsikre formuleringer. Hun både spidder sine personer og forstår dem.« – **** Politiken »Veloplagt uden at være overgearet, udleverende uden at blive dømmende, satirisk uden at mangle empati. Sådan er Lotte Kaa Andersens trilogi om den grønne grens skrøbelige bæreevne under og efter 00ernes finanskrise.« – Weekendavisen » Bidende satire, når det er bedst, og en blændende afslutning på trilogien, der startede med ”Hambros Allé 7-9-13” og ”100 dage”. « –****** Familie Journalen (03.12.2018) »Der er masser af klichéer i Kaas bog, masser af sandheder og virkelig meget underholdning. Læs den for at forstå, at ulidelig lethed findes, mænd kan være for groomede, og kvinder kan være for forkælede, og penge bliver man ikke mere eller mindre lykkelig af.« – ***** Femina (29.11.2018) »Lotte Kaa Andersen forstår at skrue en opbyggelig roman sammen, så læseren ender trygt og godt, når de sidste sider vendes.« –**** Kristeligt Dagblad (08.12.2018) »Lotte Kaa Andersen vil både kritisere og underholde og kører kækt og ironisk derudad i en jargon, som er en mellemting mellem damebladets smarte og klummens friske tone. På den måde lykkes det hende både at cementere de værste klicheer om den glatte overklasse og hænge de markante samfundstendenser ud undervejs, såsom de ulidelige selfies af den lykkelige, pletfri familie på ferie f. eks.« – Jyllandsposten

  • Tillid er anden bog i Cecilie Ekens storslåede science fiction-serie om styrke og sårbarhed, menneskelighed og umenneskelighed, magtkampe, intriger og kærlighed på trods. Fire måneder efter hun forlod Hvidøy, ankommer Saga til Kamenia, fyrst Almaz’ planet. Hun er rejst dertil i sit rumskib Brimdir sammen med sin mormor fra Navara og en repræsentant for Forbundet. Meningen er, at de skal forkynde Den Øverste Cirkels dom for fyrsten: Han skal straks opgive sin besættelse af Sagas planet eller risikere at blive isoleret og straffet af Forbundet. Mødet med fyrst Almaz dog går langt fra som planlagt, og snart befinder Saga sig på flugt for sit liv gennem Kamenias underjordiske tunnelsystem. Hun ved, at hun for enhver pris må advare Forbundet om, at en krig er på vej. Men for at komme tilbage til sit rumskib er hun nødt til at finde allierede på en planet befolket af fyrsternes lydige undersåtter, som aldrig ville drømme om oprør. Hvem kan hjælpe hende? De Skjulte, der holder til i de dybeste tunneler eller konkubinerne på højhusenes øverste etager? De importerede drenge eller fyrstinderne? Og hvordan får hun kontakt med den eneste på Kamenia, hun har bare en smule tillid til: fyrst Almaz’ søn, Illarion? Pressen skriver: »[…] Der action for alle pengene. Hele universet som Cecilie Eken har skabt, er så gennemført og godt fundet på [...] Jeg var virkelig begejstret for bogen og var super underholdt hele vejen igennem. Det er rigtig god sci-fi, og jeg er meget spændt på den sidste del af historien.« 10/10 – Bookeater »Cecilie Eken udfolder i denne trilogi et ægte episk rumeventyr […] Historien flyder let og elegant, og alle de mange ting vi gradvist får at vide om Karanagalaksen, bæres frem af handlingen og bogens karakterer; helstøbte personer man lever sig ind i, med en personlig udvikling og kampe, man som læser nyder at følge […] Anbefales købt bredt.« – Johanne Elvers Madsen, Lektør  »Cecilie Eken styrer sit fantasyrumskib videre med sikker hånd […] Uden at ryste på styrepinden fortsætter Cecilie Eken sin beretning fra det ydre rum, hvor et hundredtal planeter har sluttet sig sammen i et fredeligt forbund, der nu er under angreb fra den forvorpne fyrst Almaz […] Det er hamrende godt fundet på, og der er lagt en hinde af varme og rigtige følelser ind over den perfekte teknik […] Serien er flot udtænkt og fornemt udført. Ja, den er!« ***** – Steffen Larsen, Politiken »Cecilie Eken er en tænksom forfatter, der kan lide at udfordre sig selv og læseren. Karanagalaksen er en serie, hvor hun undersøger vanskelige emner som tillid, styrke, kærlighed, loyalitet og menneskelighed […] Bøgernes rige sprog og indbyggede referencer til menneskets grundvilkår og de næsten Shakespeare-agtige dilemmaer giver imidlertid serien en god dybde, som uden tvivl skal udvikle sig i løbet af det kommende bind i serien.« –  Damian Arguimbau, Kristeligt Dagblad »Forfatteren Cecilie Eken gennemtænker sit sprog og sine historier så grundigt, at meget lidt er tilfældigt.« - Emil Blichfeldt, Weekendavisen

  • Udkanten er en intelligent, samfundskritisk roman om et udkantsområde i intern konflikt, fortalt i thrillerens tempo og med humoristisk kant. Juli Zeh forstår med psykologisk finesse at afdække sine hovedpersoners sande natur, så selv de mest noble motiver fremstår tvivlsomme. Universitetslæreren Gerhard og hans tidligere elev Jule venter barn. De har fået nok af storbylivet og vil realisere drømmen om et stille og roligt liv på landet. Landsbyen Unterleuten virker umiddelbart som den rene idyl. Gamle, hyggelige rønner, farverige originaler og nedlagte godser, der bliver købt af bekvemmelighedsflygtninge fra Berlin. Men livet i landsbyen er langtfra sukkersødt. Naboen nægter at holde op med at brænde gamle dæk af i haven, og helt galt går det, da en ejendomsspekulant og en velhavende landmand fra egnen vil etablere en vindmøllepark for at høste nogle millioner euro. 'Hestekvinden' Linda tager kampen op med de to initiativtagere, og mens hun behændigt spiller dem ud mod hinanden, forsøger Kron, gammelkommunist og intrigermager, på sin egen måde at lægge projektet ned. Jalousi, grådighed og indestængt frustration fører til, at idyllen i den lille landsby lige så langsomt krakelerer, og af flere årsager tør Jule til sidst hverken gå uden for en dør eller åbne et vindue. Pressen skriver: »Den 44-årige kosmopolit skriver tindrende veloplagt med et imponerende sprogligt overskud …« *****– Jyllands-Posten  »Det lykkedes Zeh - med et ganske charmerende overskud og et lettere satirisk bid - at skildre en række sociale modsætninger, som på mange måder virker velkendte og repræsentative for det tyske samfund i dag, her snart 30 år efter Murens fald.« **** – Politiken »Usædvanlig velskrevet og underholdende (...) Det er et sammensat og på mange måder storartet kunstværk Juli Zeh har skabt.« ****** – Stavanger Aftenblad »Egentlig er Juli Zeh lige præcis den forfatter alle længes efter.« – Frankfurter Allgemeine »En fortælling om et udkantsområde i intern strid. ”Udkanten” skildrer storbyboens misforståede opfattelse af landlig idyl.« – Alt for Damerne »Den er sjov, godt skruet sammen, og når satiren ikke røber meget om virkeligheden, som vi ikke godt vidste i forvejen, er det ikke nødvendigvis satirens skyld.« – Information

  • Brun er en antologi, der handler om at være anderledes. Fremmed. Måske indvandrer eller adoptivbarn. Men den handler også om det, man er ud over at være fremmed, og om det, man kan slås med, som måske/måske ikke knytter sig til ens hudfarve. Missionen med Brun har været at give en stemme til dem, der ofte bliver overhørt, og en bog til dem, der ikke så ofte hører om sig selv. Hvad vil det sige at være brun, og hvad vil det ikke nødvendigvis sige at være brun? Forfatterne kommer fra alle dele af det danske kulturliv: Der er skønlitterære forfattere, studerende og debattører i alle nuancer fra hvid til mørkebrun. Fra Asien, Afrika, Mellemøsten og Grønland. Alle har fået helt frie hænder. Blandt forfatterne er Niviaq Korneliussen, Rebecca Bach- Lauritsen, Kristina Aamand, Tara Skadegaard Thorsen, Jens Philip Yazdani med flere. Pressen skriver: »Antologien giver læseren en unik mulighed for at leve sig ind i, hvordan det er at blive opfattet som sin brune hudfarve, når man træder ind ad en dør, fremfor at blive set som menneske […] Styrken ved disse fortællinger er, at de ikke graver grøfter, men tværtimod med deres genkendelige hverdagssituationer gør det muligt at leve sig ind i andre menneskers oplevelser, selvom man ikke deler erfaringer […] De meget forskellige, stærke og dybt personlige bidrag i Brun giver virkelig stof til eftertanke, og bør kunne sætte gang i et væld af spændende samtaler om værdier, normer og gensidig respekt. Antologien berører nogle helt centrale spørgsmål om, hvordan majoritet og minoriteter omgås hinanden, hvordan vi opfatter, behandler og taler med hinanden - og om hvor lydhøre vi er. Noget, der vedkommer alle børn og unge (for ikke at tale om voksne) og noget, vi alle må forholde os til.« – Eline Mørch Jensen, LærlingsCentret »Utrolig velskrevet. Hver fortælling giver læseren et unikt indblik i følelsen af at være anderledes. Bogens styrke er de afvekslende indlæg, som er på et meget højt litterært niveau. Bogen vil kunne bruges af alle unge og voksne, da emnet er almengyldigt. Det er let at spejle sig i de følelser og oplevelser, som antologien kommer rundt om […] Stor anbefaling herfra. Køb den.« – Stine Veisegaard, Lektør »Hvor er Brun en stærk og særlig samling af noveller, sangtekster og grafisk content […] Der er sjæl i disse tekster. Det er tydeligt, at teksterne bærer personligt præg af enten hændelser, oplevelser, fordomme eller tanker, som har med enten fremmedhad, føle sig anderledes eller fornemmelsen af ”out of place”. Jeg synes, at teksterne er stærke på både godt og ondt, og de sætter bestemt tankerne i gang. Jeg synes, at Brun er en meget vigtig og tankevækkende samling, som jeg er utrolig glad for at have læst. Samtidig med at der er kunstnerisk og teknisk snilde, så er det en oplysende og lærerig læseoplevelse.« 9/10 – Bookeater  »Kortprosaen er tilbage for fuld musik […] Her er en væsentlig samling danske, multikulturelle tekster, hvor mange er skrevet lige fra hjertekulen […] Styrken ved bogen er dens unikke indblik i det at føle sig anderledes og i, at det gøres uden at der graves grøfter.« – Søren Fanø, Bogbotten

  • Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada. Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem. Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker. Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg. Pressen skriver: »Riley er den absolutte mester … Jeg er vild med den.« ***** – Femina »Lucinda Riley er en forfatter, der kan få sine læsere til at trippe i spænding efter næste roman.« ***** – Søndag »… en storslået og helt igennem dejlig læseoplevelse.« – Litteratursiden »… et oplagt julegaveønske.« **** – Boginspiration 

  • Tiden er inde til at gøre op med myterne om forældreskab og spædbarnspleje! Som kommende eller nybagt forælder vil du blive overdænget med velmenende råd om graviditet og forældreskab. Og du kommer til at lytte til dem, for når det gælder dit barn, er der ikke noget, du hellere vil, end at gøre det rigtige. Men hvordan skal du vide, hvad der er det rigtige, når så mange af rådene modsiger hinanden? Agnes Wold og Cecilia Chrapkowska, erfarne læger og forskere, rydder op i den jungle af anbefalinger og "sandheder", som vælter ind over kommende og nybagte forældre om alt fra fødsel, allergier, amning og vaccinationer til alkoholindtag og kolik. Bogen indeholder videnskabeligt verificerede fakta og efterprøvede råd til alle forældre, uanset køn og familiekonstellation.

  • Stieg Larssons arv er en nervepirrende true crime om et af nyere tids mest spektakulære mordsager og viser samtidig en helt ny side af den svenske succesforfatter, og hvordan hans arbejde med Palme-mordet og de implicerede parter sneg sig ind i hans romaner og romanfigurer. I 2014 fik svenske Jan Stocklassa ad omveje fingre i Stieg Larssons private arkiv. Kasserne, der havde stået uberørt hen i ti år siden forfatterens død, viste sig blandt andet at indeholde en omfattende undersøgelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret, på trods af at efterforskningen har stået på i adskillige årtier og hører til blandt verdens mest omfattende kriminalsager. Efterhånden som Stocklassa dykker ned i materialet og stykker Larssons brikker sammen, tegner sig imidlertid konturerne af en holdbar teori om, hvad der virkelig skete op til den februaraften i 1986. Pressen skriver: »Han har i hvert fald forvaltet arven fra Stieg Larsson tro mod ophavsmanden og givet den en dramatisk og actionpræget dimension, der holder hele vejen igennem alle 480 sider […] han kommer i den grad i mål med en fortælling om et enkelt skud, der ramte Sverige i hjertekulen.« **** – Bo Maltesen, Politiken  »Inspirationen fra Stieg Larsson er tydelig, bogen er skrevet som en roman; det lykkes stort set Stocklassa at holde spændingen oppe og skepsissen nede – og næsten at udrede trådene i det yderst komplicerede spil.« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jan Stocklasse har skrevet en dybt fascinerende bog om alverdens teorier i forbindelse med mordet på Olof Palme.« – Københavneravisen 

  • Hvert nummer af Hvedekorn er en poetisk hitparade, så det ikke giver ingen mening at spørge, hvad der er de største hits i nummer, 3, 2018. Men gode bud er for det første Martin Lykke Nielsens ”Giftige forvekslingsmuligheder”, i sig selv en crazy generøs hitparade af smukke, skæve, fyndige iagttagelser og aflytninger. For det andet debutantprisvinder Joakim Vilandts intrikate kryds-og-tværs-digt, hvor der fx på vandret står ”flagerfalderglidende” og lodret tværs ned igennem bare står ”negl”. For det tredje Susanne Jorns enkle og forfinede oversættelser af den 2000 år gamle kineser Hanshans digte. Hvilket så bare er lig de sidste tre bidrag i bladet, forud går tretten bidrag, af dundrende debutanter, nævenyttige nylig-debutanter, kære korrespondenter, vanvittige veteraner, som lige så godt kunne stå på top 3’en, for hver eneste tekst i et Hvedekornnummer er hittet på som et eviggrønt hittebarn – med en af Martins lykkelige formuleringer: ”En drøm sparker under øjenlåget som et barn under/ maveskindet.”

  • Thriller i højt tempo. Jule er mange ting. Hemmelig agent, atlet og social kamæleon. Imogen er rigmandsdatter, forældreløs og svindler. Et intenst venskab. Folk, der forsvinder. Et mord eller to. Forhold, der går i vasken. Fake er historien om en pige, der nægter at give folk, hvad de vil have. En pige, der nægter at være den, hun engang var. Pressen skriver: »Fake er endnu en YA-roman fra E. Lockhart, og jeg må sige, at hun gør det virkelig virkelig godt. Jeg elsker hele hendes vilde persongalleri, hendes komplicerede komposition, der fungerer, blandingen af kærlighed, mord og humor samt selve plottet, som er perfekt udført.« 7/10 – bookeater  »Det er en spændende og voldsom bog med en særdeles handlekraftig og næsten superskurkeagtig hovedperson. Den er skrevet med et sikkert sprog og tegner de mange forskellige miljøer og personer godt.« – Elisabeth Bennetsen, Lektør »Fake er en voldsom, velrullet, filmisk spændingshistorie.« **** – Steffen Larsen, Politiken »Fake var en meget intens og handlingsrig bog, som jeg fløj igennem […] Der er adskillige plottwists indlagt i handlingen, interessante sidespor, baggrundshistorier og talrige actionscener – læseren tillades ikke et fredeligt øjeblik […] Det er en af de mest originale og overraskende bøger, jeg har læst i lang tid, og det er meget svært at lægge den ned.« **** – Frida Toudal, De unges ord »Forsiden indikerer gymnasie-high school drama men indholdet blæser dig væk som en vild og forvirrende thriller i Memento-stil.« -    Bibliotekat, Instagram.  

  • Alt er data i Lone Hørslevs nye digtsamling, ikke bare tal og beregninger, men kroppen, følelserne, konkreterne: dette ar og denne duft af citron, skriften og selve KÆRLIGHEDEN. Data indtager sanserne, sætter sig i blikket og kuraterer vores virkelighed. Dagene er data er både opråb og et foruroligende perspektiv på vores samtid, men med Lone Hørslevs mesterlige sproglige gehør og vidunderlige musikalitet bevæger digtene sig organisk og associativt og peger hele tiden tilbage på det, der også bare kunne være i sin egen ret: den dejlige himmel her hen over Valby, forelskelsen, øjeblikket. Nomineret til Politikens Litteraturpris 2018 og Læsernes litteraturpris. Pressen skriver: »Alene titlen på Lone Hørslevs nye digtsamling gør mig lidt lykkelig: Dagene er data. RYTME OG RIM, ordleg og ordspil gør digtene til musik og giver tonen et strejf af humor.«  – ***** Politiken »Lone Hørslevs nye digtsamling udvikler sig originalt og intenst. Hørslev stiller sig utvetydigt på håbets og det menneskeliges side, men hendes digte danner samtidig vidnesbyrd om, i hvilken grad vi i dag som en art lydige internetfunktionærer bebor et rum, der for længst er invaderet, verbalt og oplevelsesmæssigt.« – Information »Et enormt vidnesbyrd fra et ganske almindeligt menneske, der, som alle os andre, er blevet stadigt mere indfiltret i teknologien.« – ***** Jyllands-Posten »Læseren rives med af energien og dynamikken i Lone Hørslevs tekster. Det er en musikalsk oplevelse, fint understøttet af Julie Nords billeder.« – ***** Fyens Stiftstidende

  • En stor dejlig samling af historier, rim og sange fra skattekisten om dyr: Kæledyr og gnaverdyr, pelsdyr og pattedyr, krybdyr og bondegårdsdyr, havdyr og landdyr. Simpelthen alle tiders godnatbog for de små dyreelskere. Antologien er for de helt små med sange som "Se den lille kattekilling", ”En elefant kom marcherende” og "Undulatens sang", og billedbøger som Lea Leténs "Uffe fanger en fisk", Wolf Erlbruchs ”Ti grønne sild” og uddrag fra Hanne Hastrups ”Cirkeline på opdagelse”, ”Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort” af Christina Hesselholdt, ”Carl er Carl” af Ida Jessen, ”Bøvs! Siger den lille Bamse” og mange andre. Pressen skriver: »En dejlig samling af gode historier, rim og sange. Bogen har et flot og indbydende layout og dejlige farverige illustrationer. Der er en god blanding af ældre kendte remser og nyere rim. Historiernes tekst er af varierende længde og sværhedsgrad, og appellerer derfor til en bred aldersgruppe. En bog som vil vokse med barnet.« - Dorthe Grønbæk, Lektør »En stor, dejlig samling om alt fra kæledyr og gnaverdyr, pelsdyr og pattedyr, krybdyr og bondegårdsdyr til havdyr og landdyr […] En god godnatbog for de mindste dyreelskere.« - Onsdagsavisen Horsens

  • Hvor kommer livet fra? Hvem var de første mennesker? Liv. Den fantastiske historie evolution tager læserne med på en dramatisk rejse gennem milliarder af år, fra universets fødsel, Jordens dannelse og livets udvikling fra små celler til havdyr. I tekst og illustrationer møder man fortidselefanter og kæmpedovendyr, man ser dinosaurerne uddø og følger menneskets udvikling fra små, abeagtige pattedyr til seje neandertalere og nutidens mennesker. Teksten er nøje gransket af fagfolk og indeholder den nyeste viden og ledsages af Kamilla Wichmanns fabelagtige illustrationer, blandt andet en meterlang frise med alt levendes stamtræ. Bogen er solgt til udgivelse i Kina, Tyrkiet, Chile og Norge. Pressen skriver:  »Faktisk er " Liv -Den fantastiske historie om evolution" ikke bare en bog, den er et værk -en investering, der kan rykke hele barnets forståelse af sig selv og verden, og så er det godt, at den tager sin opgave alvorligt.« ******- Nordjyske »Dette er en fantastisk bog [...] Kamilla Wichmanns tegninger er både meget æstetiske og naturtro, og giver bogen et smukt helstøbt udtryk […] Jeg glæder mig allerede til at læse den højt. Anbefales til skolernes PLC og børnebibliotekerne.« – Stine Bille, Lektør »Det var ganske enkelt en kæmpe fornøjelse at læse denne bog sammen med min dreng, og jeg glæder mig til at læse den igen og langsomt få opbygget en masse god viden hos ham på en sjov, tilgængelig og hyggelig måde.« – Bogblogger  »Evolution er både spændende og lærerigt – ikke mindst når det i ord og tegninger er formidlet ordentligt. Man mærker et grundliggende godt håndværk bag hele bogen, som alle – både voksne og børn – kan få stor glæde af.« ***** - Ekstra Bladet  »En rigt illustreret, børnevenlig og fængende introduktion til evolutionsteorien, der giver enkle svar på flere typiske spørgsmål.« - Jytte Kjær Schou, Litteratursiden. »Teksten af Jakob Brodersen og Pernille Engsig Eskildsen er gennemarbejdet, god og skarp. Der er vildt lækre og forrygende illustrationer af Kamilla Wichmann. Godt redigeret og sat op med masser af hvid plads, der rammer tekst og tegning ind på lækkert papir.« - Kim, Bogzebra. »Kamilla Wichmanns illustrationer og grafiske tilrettelæggelse gør bogen til en æstetisk nydelse på allerhøjeste niveau.. « - Marianne Eskebæk Larsen, Information

  • En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind. Bogen er en redigeret udgave af hendes 26 private dagbøger, udvalgt af hendes mand Leonard Woolf efter hendes død. Samlingen består af de af Virginias Woolfs dagbogsnotater, som omhandler hendes egne bøger, det at skrive og den kunstneriske proces, såvel som modtagelsen af hendes værker. Der er passager, der bedst karakteriseres som skriveøvelser eller råmateriale til hendes forskellige bøger, skitser af scener, og skitser af personer og karakterer. Dertil kommer en lang række interessante kommentarer til og læsninger af andres bøger. Det første notat stammer fra 1918 og det sidste er nedfældet tre uger før hendes selvmord i 1941, et tidspænd der rummer et liv fuld af bekymringer, triumfer og kreative visioner. Bogens er oversat af Karsten Sand Iversen. Pressen skriver: »En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.« – Den lokale avis » En stor tak til forlaget Rosinante for at udgive dette mesterværk, og for at genudgive nogle af Virginia Woolfs hovedværker! Den litterære verden ville ikke være den samme uden dem!«  – bogblogger.dk  »Her finder man Woolfs arbejds- og læsenoter, skarpe formuleringer af hendes poetik (at mætte hvert atom af øjeblikket), reportager fra bilrejse til Italien og udflugt til solformørkelse, portrætter af nære og bekendte med den pen, der både kan være følsom og spiddende.« – Information »Det er spændende sådan at få indblik i, hvad kunsten krævede af Woolf, og hvad hun tænkte om det og sit liv i det hele taget.« – **** Kristeligt Dagblad

  • En mystisk sygdom har dræbt 98 procent af alle børnene i USA, og de resterende 2 procent har udviklet en form for overnaturlige evner, som ingen helt ved, hvad indebærer, men langsomt kommer deres kræfter for dagen. 16-årige Ruby er en af de unge, der besidder den største mentale evne, og hun må kæmpe både mod sig selv og regeringen for at beskytte dem, hun elsker. De andre børn kalder hende for leder, men Ruby ved, hvad hun er: et monster. Vigtig viden om den sygdom, der næsten slog hele USA's ungdom ihjel, viser sig at være på lige præcis det flashdrive, som ingen andre end Liam er i besiddelse af. Ruby må nu ud på en livsfarlig mission for at finde Liam – drengen, hun troede, var hendes fremtid, men som nu ikke engang vil kunne genkende hende, på grund af det, hun gjorde ved ham, sidst de sås ... Mørke minder er anden del af trilogien Darkest Minds. De andre bind i serien hedder Ond vilje (1) og Bag horisonten (3). Pressen skriver: »Det er en vellykket fortsættelse [...] så godt et plot med diverse tvists, at man hurtigt bliver fanget af handlingen […] Anbefales til anskaffelse. Det er en solid serie.« – Johanne Elvers Madsen, Lektør  »Det er svært at beskrive med ord, hvor god denne serie er. The Darkest Minds er genialt fundet på og skrevet så godt, at det er absolut umuligt at sætte bogen på pause i mere end et par timer af gangen. Man kunne ikke undgå at grine og græde sammen med karaktererne […] Jeg kan helt klart anbefale Mørke Minder til enhver, der sætter pris på en god ungdomsbog, for det er den helt klart. Jeg glæder mig virkelig til at læse resten af serien!« 10/10 – Bookeater   »Endnu engang var der fart over feltet lige fra da jeg begyndte på Mørke minder, hvor vi bare bliver kastet ind i handlingen […] Der sker vanvittig meget i bogen, men da jeg ikke vil afsløre for meget, må man altså selv tage fat i den, da man ellers ikke bliver lige så overrasket over de twist der er undervejs. Jeg kan slet ikke vente til, at den næste og sidste bog udkommer!« ***** – Anne Mette Bach Jeppesen, De unges ord »En hæsblæsende og fantastisk historie, alle burde blive beriget med, der i modsætning til så mange andre, IKKE skuffer.« - ??????, Alberte, Moeslundbøger

  • Hver gang du bruger en ny køkkenmaskine, udregner hvad en madvare koster ud fra kiloprisen, finder frem til et nyt sted uden GPS eller løser andre små hverdagsudfordringer, træner du hjernen. I denne bog fortæller hjerneforsker Kaja Nordengen, hvad hjernetræning er. Hun har samlet en række sjove, enkle og udfordrende opgaver, som træner din hjerne. Fra dag til dag-udfordringer som at tage tandbørsten over i den anden hånd eller lære fem ord på et nyt sprog til sjove talopgaver, Mensas intelligenstest, gåder, quizzer, skaktips og meget mere. Når vi lærer os nye ting og udfordrer vores hjerne, dannes der nye forbindelser mellem nervecellerne. Du bliver bedre til de ting, du træner, samtidig med at du ruster dig mod demens.

  • En kvinde med en hemmelighed. En mand med passion for hævn. Andet bind i Meredith Durans historiske romanceserie Letsindighedens love. Alt, hvad Olivia Holladay ønsker, er at få sit eget hjem. Da hun indser, at den modbydelige Alistair de Grey, femte hertug af Marwick, måske er den, der har nøglen til hendes frihed, lader hun sig ansætte hos den temperamentsfulde herre. Han har været udsat for et så voldsomt bedrag, at han vil gøre hvad som helst for at knuse sine fjender, og den ligefremme, rødhårede husholderske er, hvad der skal til for at trække hertugen ud af mørket og gøre noget ved sine hævnplaner. Men hans hævngerrige planer smuldrer på grund af hans eneste svaghed: en uimodståelig og eksploderende passion for den gådefulde Olivia.

  • Pigebørn er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere. Romanen, der første gang udkom i 1868, kaldes verdens første ”pigebog”. Pigebørn er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må hjælpe hinanden og deres mor, mens faren er feltpræst under den amerikanske borgerkrig. Den næstældste søster, Jo, er bogens hovedperson og lidt af en drengepige med et viltert temperament og bestemt mening om det meste. Det harmonerer ikke så godt med tidens syn på kvinder, og Jo får rodet sig ud i nogle knap så heldige situationer ... Pigebørn er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Historien fortsættes i romanen Unge Kvinder. Pressen skriver:  »Så snart jeg åbnede Pigebørn følte jeg, at jeg satte mig i en tidslomme. Allerede på første side er man præsenteret for historiens fire hovedpersoner, og man føler på ingen tid, at man kender dem og deres vaner helt fantastisk godt. Bogen beskriver tanker og følelser gennem handling og dialog på en utrolig flydende måde, og trods manglende fællestræk og forskellig tid, så føler man hurtigt, at man associerer til karaktererne. Nok netop fordi bogen er så ægte.« 8/10 – Bookeater »Jeg synes, at bogen læste sig selv, fordi at siderne bare blev vendt utroligt hurtigt, fordi jeg bare gerne ville vide mere omkring pigerne. Jeg synes virkelig, at ’Pigebørn’ er en god læseoplevelse, fordi at den er alvorlig, sød, sjov og rummer en masse relevante emner omkring fordomme, tiden og emner, som faktisk sagtens kan være nutidig i forhold til det at blive voksen.« ***** – Marie Lorentzen, De unges ord »Det er ubetinget en bevaringsværdig klassiker« - Beth Høst, Litteratursiden

  • Unge kvinder er den direkte fortsættelse til romanen Pigebørn, der kaldes verdens første ”pigebog”. Verden over er historien om søstrene Meg, Jo, Beth og Amy læst i laser af både tweens, unge og voksne læsere. Unge kvinder er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må lære at stå på egne ben i en mandsdomineret verden. Hver søster må finde sin egen vej ud i verden, men de fire forskellige kvinder holder alligevel sammen til det sidste - også da en alvorlig sygdom rammer den ene søster og sætter alt i perspektiv for de andre! Unge kvinder er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Pressen skriver: »Det var rart at læse slutningen på ’Pigebørn’, og det var faktisk en slutning, som jeg synes fungerede rigtig godt.« - Marie Lorentzen, De Unges Ord.

  • Når det er nytårsaften, er det helt i orden at lave ballade. Det er nærmest en tradition, siger far, og forærer Villads en pruttepude og en kunstig hundelort. Men som alle, der kender Villads ved, kan han nemt komme til at lave meget mere ballade, end det var meningen. Det er nytårsaften, og Villads fra Valby glæder sig helt vildt. Desværre synes hans mor og far ikke, at de skal fejre nytårsaften sammen med Fridas familie, så de har inviteret deres egne venner, som slet ikke har nogen børn på Villads’ alder. Det er jo kedeligt at lave ballade alene, så Villads løber lige lidt ind til Frida. Og så begynder aftenen at udvikle sig helt anderledes, end de voksne havde planlagt. Villads fra Valby skyder året i gang ligger i direkte forlængelse af den populære højtlæsningsbog Villads fra Valby holder jul. Historien er fyldt med festtøj og sjove hatte, serpentiner og chips og kransekage. Og bordbomber. Ikke mindst bordbomber. Pressen skriver: »Ny billedbog om alles elskede Villads […] En sjov og skør historie om Villads, som vi kender dem. Dina Gellerts livlige, farverige billeder klæder universet. Der er ikke mange titler om nytår, og kombineret med Villads, skal den nok blive læst […] Anbefales til alle børnebiblioteker.« – Julie Arndrup, Lektør »[…] det bliver en nytårsaften ud over det sædvanlige. Og de sjove hatte, serpentiner og det pæne tøj er for intet at regne i forhold til, hvad en god bordbombe kan afstedkomme. Som sædvanlig er Dina Gellert i fin form og lægger gode illustrationer, som understreger stemningen i de to hjem aldeles fortræffeligt. Dejlig bog.« – Børn & Bøger  »Villads og Fridas nytårsaften er fyldig beskrevet med farverige illustrationer af selskaber, raketaffyring og eksperimenteren med pruttepudeplaceringer. Hvis de fem-seks-årige havde en årlig pris for opfindsomhed, ville Villads blive nomineret hver gang.« – Bogvægten »Det er som altid en fornøjelse at læse om Villads' bedrifter og den her, der handler om alt det sjov og ballade, man kan finde på på årets sidste aften, er absolut ingen undtagelse […] Sjov bog som er perfekt til højtlæsning for både store og små fra cirka 4 år.« –  Læseinspirator »En virkelig fin historie om starten på det nye år - og for mig også en kærlig reminder om nytår i børneperspektiv.« – Barnogbog

  • Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Livet må leves forfra og forstås bagfra. Begyndelser er fortællingen om en mands liv fortalt i omvendt kronologi – fra selvmord til fødsel. Hvorfor gik det egentlig som det gik? Terje – far, ægtemand, søn og miljøforkæmper – ligger på hospitalet efter et forsøg på at tage sit eget liv, og herfra følger vi ham baglæns i tid, gennem voksenliv, ungdom og barndom. Gradvist får vi indblik i en kompliceret familiehistorie, Terjes glødende kærlighed til naturen, og alle de valg han tog og ikke tog. Pressen skriver: »En af årets helt store læseoplevelser.« – Weekendavisen »En blændende psykologisk og sorthumoristisk roman.« – Børsen »Tiller er god til at finde sprækkerne i den megen snak om klimaet og arternes uddøen. [Han] skriver godt, morsom på en dejlig stilfærdig måde.« – Politiken »Sortglødende romankunst.«  – NRK »Denne roman har alt: en fascinerende komposition, sort humor, rørende scener, psykologisk dybde ogpoetiske detaljer…«  – Aftenposten

  • Tænksom og varm samtalebog om den voksende modvind, demokratiet og det internationale samarbejde står over for i dag. Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har begge siddet med magt og ansvar i Danmark og har siden ungdommen været optaget af verden. På trods af, at de har rødder i hvert deres parti, og på trods af at Ellemann har en fortid ved Forsvarets Efterretningstjeneste og Lykketoft var militærnægter, så er de fuldstændig enige om, at Danmark ikke kan strangulere sig selv ved Kruså. I denne bog tager de bestik af verdens kurs med alt hvad det indebærer af nye magtforskydninger, oprustning, konflikter og klimaforandringer, der sender mennesker på vandring i uset omfang. Grænser lukkes, private økonomier vokser sig stærkere end småstaters BNI og rigmænd og popstjerner sidder med ved internationale forhandlinger. Alt imens internettet og sociale medier baner vejen for hvirvlende påvirkning i et ureguleret cyberspace. Men selvom verden ser dyster ud, så tror d’herrer på, at udfordringerne kan løses, så deres børnebørn kan overtage en levedygtig klode.

  • I En sær musik undersøger Mette Vedsø tilværelsens mange facetter i en blanding af tænksomme, finurlige og nonsensprægede rim og digte. Med udgangspunkt i almene følelser eller livsfaser stilles der skarpt på det, de fleste møder i livet - sorg, lykke, bekymring, venskab, familie, ensomhed - og digtene udgør tilsammen en palet af eftertænksomhed, alvor, melankoli og fjolleri. Pressen skriver:  »Noget af den bedste poesi, der længe er skrevet til både større børn og voksne. Illustrationerne er lavet af Solveig Agerbak […] Hendes teknik ligner flygtige penselstrøg og sarte papirtryk, som på én gang gør hendes billeder drømmeagtigt svævende og knivskarpe. En sær musik er en både smuk og læseværdig bog.« – Weekendavisen  »’En sær musik’ er magiske rim og digte for både børn og voksne. Et lille mesterværk af sære rim, sørgmuntre fortællinger og undringer fyldt med glæde…’En sær musik’ er en perle til børn og voksne. ’En sær musik’ et rytmisk mesterværk, som har en uendelig frihed over sig. Værkets univers er ligefrem og forsøger ikke på nogen måde at distancere sig til læseren. Gennem 20 små indhop bliver man en smule klogere på livet, og så kan man vist ikke forvente meget mere af et værk … så skulle det da lige være, at der kommer en efterfølger.« – Daniel Boysen, Litteratursiden.dk »Fin og sød digtsamling fuld af livsklogskab og humor […] Vedsø har skrevet lang række bøger til børn og unge, og det mærker man i den uhøjtidelige, udforskende omgang med sproget […] Anbefales til de større biblioteker.« – Thomas Olesen, Lektør »Det, der er fælles for alle Mette Vedsøs tekster, er en ustyrlig ordglæde […] man kan sagtens vende tilbage og nyde Mette Vedsøs vers hele døgnet og året rundt. Man kan også nyde det grafiske udtryk, som Solveig Agerbak står for. Alt i alt er det ordleg, som kan glæde en læser.« – Fyens Stiftstidende  »En sær musik er en samling finurlige og besynderlige digte til børn – noget der er alt for lidt af. De små digte varierer i både stil og længde, men alle leger de med sproget og får tungen på eventyr.« – Bibliotekat

  • Hvad gør man, når ens travle forældre hyrer en au pair til at stå for julestemningen derhjemme, og det så viser sig, at hun med al sandsynlighed er på vej til Nordpolen for at skære selveste julemanden i skiver?! Som om Kaj ikke havde nok at se til med skolens tyran, Conrad Ørevoks, og den krævende rolle som Josef i årets krybbespil. Et krybbespil, hvor sødeste Gerda fra klassen endda skal spille Maria. Nu skal Kaj oven i det hele også redde julemanden! For det må være ham, familiens au pair, Marivuda, har som endeligt mål på sin rejse mod nord. Den Gode Julestemning står og falder altså med en mistænkelig au pair, der tilsyneladende er god, som december er lang. Men Kaj ved, at skindet kan bedrage og får nok at se til i en julemåned, der ikke går helt som planlagt. En morbid og morsom kalenderbog i 24 kapitler med masser af (u)hygge og næstekærlighed. Til højtlæsning fra ca. 9 år. Pressen skriver: »En utraditionel julefortælling, hvor al sødladen julehygge er barberet væk. Og dog, for i bund og grund ender den med at handle om julens hovedbudskab: næstekærlighed. Det er pakket ind i en velskreven, morsom og let gysende historie om en lidt ensom og forsømt dreng med en livlig fantasi. De skæve illustrationer passer rigtigt godt til historien, og bogen er som helhed lækker og gedigen.« – Elisabeth Bennetsen, Lektør  »Jesper Wung-Sungs julebog til børn er ikke kun i børnehøjde. Den er også sjov for voksne […] Det er ikke kun handlingen, der er actionfyldt underholdning. Det er også de ekstravagante illustrationer og forfatterens finurlige sprog.« **** – Fyens Stiftstidende  »[…] en rigtig drengerøvsjulekalender, der til fulde lever op til julekalenderkravene […] Fortælletempoet er højt, sproget ligger godt i munden, fortællingen er sammenhængende med ”cliffhangers” mellem de enkelte dagskapitler« – Bogbotten  »[…] vi røber næppe for meget ved at betone, at dette er en julefortælling med alle de til genren henhørende elementer - selv om den umiskendeligt bærer Jesper Wung-Sungs vandmærke. Fortællingen er da også både gyselig, humoristisk og hyggelig! Lasse B. Weinreich har illustreret veloplagt i kraftfulde streger og figurer og med stor og indlevet humor.« – Børn & Bøger  »Rent ud henrivende.« **** – Steffen Larsen, Politiken »Det er en blændende julehistorie med det hele: Der er gys og afhuggede lemmer, der er en sød pige, hvis hår dufter af æble, der er krybbespil og honningkager. Endelig får du en højst overraskende slutning til allersidst, som gør det til en rigtig, ægte julehistorie. Forfatteren Jesper Wung-Sung kan godt lide at bruge kendte historier og vendinger, som han laver om til sine helt egne. Så hold godt øje, mens I læser historien!« – Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen

  • I denne skønne julebog tager Rosie Hopkins dig med tilbage til hyggelige Lipton, hvor hun har travlt i sin slikbutik og forbereder sig på at skulle holde en ganske særlig jul. Rosie Hopkins glæder sig til at fejre jul. Hendes slikbutik er propfuld af rød- og hvidstribede sukkerstokke, bunker af turkish delight, fyldte chokolader og sukkerklistrede børn. Hun skal bruge juledagene med sin kæreste, Stephen, og hendes familie fra Australien har også meldt sin ankomst. Men midt i det hele rammes det lille samfund af en tragedie, og med den vælter Rosies planer. For vil hun og Stephen egentlig det samme? Og er det helt sikkert, at hendes fremtid ligger i Lipton? Mens sneen daler og julen nærmer sig, må Rosie overveje, om det, der er bedst for hendes lille butik, også er det bedste for hende. Pressen skriver: »… skingrende velkomponeret underholdning …« **** – Femina  »… som at få et varmt læsekram.« – Valdemarsro.dk »Denne bog er intet mindre en skøn og hyggelig læsning.« ***** – Lidtbedreliv 

  • Ti minutter efter sin fars død, træder Thomas ind på Odense Sygehus. Uvilkårligt tænker han tilbage på sin opvækst i 1970’erne og 1980’erne: En barndom med kejtet danseskoleundervisning, tossede familieferier, stævner i dykkerklubben og spirende seksualitet. Men når voksne mænd taler om mænd og damer, når klassekammerater taler om køn og kærester, får Thomas en snigende følelse af ikke helt at høre til. Det er som om der rejser sig en glasvæg mellem ham og omverden. Da Thomas som voksen møder Sidsel og får børn, vokser fornemmelsen af at være en gåde for sig selv. Livet i kernefamilien ender i depressionens mørke, og han beslutter sig for at opsøge Overbecks lyskabinet. I lyskabinettet oplyser Overbecks lamper skridt for skridt de stier, som Thomas er gået ad hele sit liv. Og da Thomas møder Nora med det lysende blik, kan han gøre op med sin fortælling. Sammen skaber de – midt i Thomas’ familieliv med Sidsel og børn - et lukket rum, hvor han kan komme tættere på gåden. Lyskabinettet er en roman om at blive fri fra fortællingerne om sig selv. Om at finde nye måder at være i sit køn, sin seksualitet og sin familie på. Det er en myldrende, fabulerende og morsom roman om at løse den rebus ethvert menneske er. Pressen skriver: »Fortæller indlevende og hæderligt historien om en mand, der farer vild i sit eget mørke...« – **** Børsen »Man kan også, og med rette, synes jeg, kalde romanen for en moderne dannelsesroman [...] Læst sådan er Lyskabinettet ikke bare elementært underholdende, men også god at blive klog på.« – ***** Berlingske »Morten Ramsland løfter modigt dynerne og afslører et eksistentielt skisma om heterogen kønsidentifikation i et overvejende homogent samfund; et område, som endnu ikke er så oplyst i mainstreamlitteraturen.« – Jyllands-Posten  »Aldrig før er en ung mands vej til at finde sin seksuelle identitet blevet skildret med så stor indlevelse og med så mange nuancer på dansk […] det er forrygende læsning, som for mig at se overhaler Ramslands fænomenale Hundehoved med flere længder.« – ***** Dagbladenes Bureau »Ramsland har beriget dansk litteratur med et imponerede værk med stor menneskelig indsigt.«  – Litteratursiden

  • Pegebog for de små med teksterne til  godnatsange fra De små synger, illustreret med Bitte Böchers klassiske illustrationer. Fra indholdet kan nævnes: Den lille Ole med paraplyen, Solen er så rød, mor, I skovens dybe, stille ro og andre.

  • Sherry * Tapas * Skinke handler om drømme på spansk og nydelse på dansk. Bogen fortæller først om Spaniens oversete hedvin sherryen, der smager så ustyrlig godt, men har det så svært for tiden. Tapas kan, hvad sherry ikke kan: erobre en hel verden. Den spanske tradition med små hapsere, der glider ned som tidsfordriv eller appetizere, er blevet en global lidenskab med endeløse muligheder. Bogen serverer et spændende udvalg af tapas på dansk og sætter sherry til. Den sidste tredjedel handler om verdens fineste skinker, der også er spanske. Det begynder med den glimrende jamón serrano og ender med den formidable bellota 100 procent ibérico, som er den, englene spiser om søndagen. Lutter nydelse – og lutter spansk. Gennemillustreret

  • Spændende, romantisk og creepy historie om Emma, hvis nye hjem viser sig at have en dramatisk historie - som ikke er helt overstået endnu, selvom stedet har stået tomt længe... Det er ikke længe siden, Emma og hendes forældre flyttede til det store, gamle hus, der gemmer på en mørk fortid, og Emma har nok at se til. Sammen med hendes veninde, Sylvia, optrevler hun stedets historie og opdager nye hemmeligheder undervejs. Emma står midt i et mysterium og for at finde ud af, hvorfor Finn går igen, må hun følge spor, der fører tilbage til en tid, som flere af den lille landsbys beboere forsøger at glemme. For det er ikke alle, der er lige interesserede i, at sandheden kommer frem. Kolde Kys er den direkte fortsættelse til Mørke Møder. Andet bind i den spændende og romantiske trilogi, Drengehjemmet. Til selvlæsning fra ca. 11 år.

  • Multikunstneren Anders "Anden" Matthesen debuterede som forfatter i efteråret 2016 og blev af anmelderne rost til skyerne og sammenlignet med både Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter. Med sin særlige humor og rå tone taler Anders Matthesen direkte ind til et ungt publikum. Det beviste han allerede med Terkel i knibe-filmen, og hans debutroman omsættes også til film med premiere 25.12.18. Ternet Ninja fortæller sprudlende om 13-årige Askes op- og nedture, konflikter og forelskelse, og om hans møde med en usædvanlig ninja, syet af en børnearbejder på en legetøjsfabrik i Thailand - og sejlet til Danmark af gode gamle onkel Stewart. En ternet ninja med rødder tilbage til det japanske samuraisamfund, der indædt kæmper for, at retfærdigheden skal ske fyldest... Filmudgavens forside lægger sig tæt op ad film og filmplakat. Bogen er desuden forsynet med flipaction effekt. Om Ternet Ninja skrev pressen bl.a. »Kanondebut. Ole Lund Kirkegaards arvtager hedder Anders Matthesen.« ***** – Ekstra Bladet »Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Alle børn burde have en ternet ninja som sparringspartner […] Det funker fint hele vejen igennem, og løjerne lægger sig op ad sproget, så det hele virker som Bjarne Reuter version 2016.« **** – Politiken »[…] først og fremmest formår Matthesen at overføre sin skæve, sorte og genuint sjove børnehumor til skrift.« ****  – JyllandsPosten »[...] en ikonisk heltefortælling med uhyre velfungerende replikker.« **** – Berlingske »Anders Matthesen brillerer i sprog og handling og får til læserens store glæde frit løb for sin anmelderroste komik. Jeg er sikker på, at den danske ungdom bliver bidt af ninjafeber, så snart de får fingrene i bogen!« – Børn i byen »Sjældent har jeg grinet så meget af en bog, og det er første gang, at jeg har læst en bog, som jeg ikke kunne stoppe med at læse om aftenen, før mine forældre brutalt måtte stoppe mig ved at slukke for lyset.« – Markus 10 år, Lokalavisen Frederiksberg ***** – Caroline 12 år, Kids News »[…] alle, der som jeg har grinet af Terkel i Knibe eller Jul på Vesterbro, også vil få fornøjelse af Ternet Ninja. Humoren har den samme, mørke, let prætentiøst proletariske "for fin til Joe & the Juice, men ikke til at skubbe børn ud på selvmordets rand"-tone som altid. Hvilket som sædvanligt fungerer upåklageligt.« – Fyns Amts Avis »Ternet Ninja som illustreret hardback-bog fortæller historien på sin helt egen måde med et spændende samspil mellem skrift og billede, en kælen for bogens fysiske udformning med udstansningen ind til knap-øjnene lavet i hævet glinsende lak, der er påført forsatsen, og med omslaget, der imiterer den ternede ninjadukkes burberrystof inklusive blodstænk.« -    Ayoe Quist Henkel, Børn og Bøger  

  • Mit navn er i virkeligheden slet ikke Mille Møgunge. Det er Kamille Madsen. Det med ’møgunge’ er min fars joke. Men jeg kan ikke se det sjove i det. Og det passer heller ikke, at jeg er en møgunge. Der er bare dét, at jeg indimellem får nogle fantastiske ideer, som udvikler sig til noget knap så fantastisk. Det var fx ikke meningen, at alt vores tøj skulle farves lilla, da Kosmus og jeg vaskede det med blæk i badekarret. Og det var heller ikke med vilje, at den hormon-eliksir, jeg havde brygget til min storesøsters ven, skulle få ham til at kaste sådan op. Det var ikke min skyld. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg prøver bare at være hjælpsom og yde mit bedste! Mille Møgunge blander sig i alt er tredje bog i serien om den øretæveindbydende, sjove og helt uimodståellige Kamille Madsen. Tre klassiske ”hovsa-hvordan-endte-det-hele-dog-sådan-her”-historier i én bog – med de mest charmerende og finurlige illustrationer. Pressen skriver: »Letlæst skøn humor med vanvittige påfund krydret med sort-hvide humoristiske tegninger hele vejen igennem bøgerne.« – Susanne Dahl Jensen, Lektør »Mille er som utallige andre børn i litteraturen helt uskyldig. Hun er også fuld af gode indfald og meget underholdende. […] Mille er syv – otte år gammel. Læsere i samme alder og deres forældre vil nok nyde hendes syn på verden.« - Birte Strandby, Bogvægten. »Mange voksne læsere vil nok synes, at bøgerne om Mille er lidt overgearede og meget ung-med-de-helt-unge-agtige, men børn i 7–8-års alderen vil nok sætte pris på historierne om en pige, der er sjov, og som klarer sig i alle situationer.« - Bodil Christensen, Bogbotten

  • Mit navn er i virkeligheden slet ikke Mille Møgunge. Det er Kamille Madsen. Det med ’møgunge’ er min fars joke. Men jeg kan ikke se det sjove i det. Og det passer heller ikke, at jeg er en møgunge. Der er bare dét, at jeg indimellem får nogle fantastiske ideer, som udvikler sig til noget knap så fantastisk. Det var for eksempel ikke meningen, at Tante Diddi nær var blevet kvalt i en plasticgris, da vi bagte Drømmenes Kage til mors fødselsdag. Og det var heller ikke med vilje, at Beate Hjorth fra klassen skulle sidde SÅ godt fast i den tryllekasse til skolens talentshow. Det var ikke min skyld. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg prøver bare at være hjælpsom og yde mit bedste! Mille Møgunge bager en gave er fjerde bog i serien om den øretæveindbydende, sjove og helt uimodståellige Kamille Madsen. Tre klassiske ”hovsa-hvordan-endte-det-hele-dog-sådan-her”-historier i én bog – med de mest charmerende og finurlige illustrationer. Pressen skriver: »Letlæst skøn humor med vanvittige påfund krydret med sort-hvide humoristiske tegninger hele vejen igennem bøgerne.« – Susanne Dahl Jensen, Lektør »Mille er som utallige andre børn i litteraturen helt uskyldig. Hun er også fuld af gode indfald og meget underholdende. […] Mille er syv – otte år gammel. Læsere i samme alder og deres forældre vil nok nyde hendes syn på verden.« – Birte Strandby, Bogvægten »Det er en sjov og ironisk fortælling om en pige, der er handlekraftig og ikke særlig reflekteret i handle-øjeblikket. Bogen er, som en seriebog skal være […] Det er en bog, der kan læses af alle nybegyndere i læsedisciplinen. De vil få en sjov historie, de vil i  ”tre-i –én”- historien møde den samme Mille i forskellige udfordrende situationer. Det kan de glæde sig til.« – Bodil Christensen, Bogbotten

  • Året er 1734. En lokal bonde bliver fundet myrdet. Nogen har brækket halsen på ham, og mistanken falder på de lokale natmænd, der lever et forhutlet liv på samfundets bund. Forvalteren Niels Lind har påtaget sig den juridiske rolle og fører sagen. Men forhørene handler ikke kun om drabet. Lind har sin egen dagsorden, og i et særegent samspil mellem den lille købstads spidser kommer processen til at omhandle natmændenes generelle tyverier og usædelighed og løfter fligen af en hel kriminel underverden, der har tråde ud over hele Sjælland. Med udgangspunkt i fyldige forhørsreferater og en omfattende brevveksling mellem de implicerede myndigheder kommer Tyge Krogh helt tæt på disse menneskeskæbner fra første halvdel af 1700-tallet. Med sjælden indlevelse og dramaturgisk sans afdækker han en næsten 300 år gammel kriminalsag og fortæller en nervepirrende og forfærdende historie fra bunden af Holbergs Danmark. ”Tyge Krogh opruller en historisk begivenhed så spændende som nogen krimi.” – Jyllands-Posten

  • Jagten på Julemandens latter er en nissefortælling fra Julemandens slot om, hvad der sker, da Julemanden pludselig ikke længere kan sige sit "Ho-ho-ho". Det kræver et større detektivarbejde at finde årsagen ... Selv om Jagten på Julemandens latter er en nisse-detektiv-historie, viser Kenneth Bøgh Andersen sig fra sin venligste side og sørger for en lykkelig slutning, så julefreden kan sænke sig. Jagten på Julemandens latter er en selvstændig fortsættelse af Juleønsket af samme forfatter. Pressen skriver: »Generelt synes jeg, at det var en fin julehistorie, der fik mig i julestemning, og jeg synes det var en fin letlæsningsbog, som sagtens kan blive brugt som højtlæsningsbog […] Derudover så er det også en bog, som både børn og voksne kan lære noget af, da den berører tematikker, såsom kærlighed, venskab og misforståelser.« 9/10 – Bookeater »Bøgh Andersen har skruet en snedig lille krimi sammen, hvor alle de løse tråde samles i en nydelig julesløjfe til sidst […] Læs selv og grin med! Eller læs den for en lillebror eller lillesøster og hør dem grine. Hvis du virkelig synes om nogen, er lyden af deres latter noget af det fineste, der findes.« – Weekendavisen  »[…] en varm og rørende historie, med en masse god julestemning at give af […] Det er en historie der rammer bredt og vil kunne begejstre […] En flot bog og en rigtig god julehistorie. Anbefales til indkøb.« – Martin W. Hansen, Lektør »Det er en rigtig hyggelig julefortælling. Og Sussi Bechs fine tegninger lægger en dejlig bund af god hygge.« – Børn & Bøger   

  • Man bliver aldrig for gammel til at starte forfra. Det må den ældre herre Ossian sande, da han forlader Skillinge og begiver sig ud på sit livs rejse til Bornholm. Imens står det mere roligt til tilbage i den lille by – i hvert fald indtil Majken, Ossians velmenende nabo, finder en fin dekoration på stranden, som hun tager med hjem, og hele byen må evakueres. Hun skammer sig over den pinlige affære og bliver lettet, da alles opmærksomhed i stedet rettes mod Ossians hus, som pludselig står mørkt og tomt. Majkens barnebarn Sara er bekymret for den forsvundne Ossian. Han er god at tale med, og så behandler han hende som en voksen. Hun beslutter sig derfor for at finde ud af, hvad der kan være sket. Også organisationen Missing People går ind i sagen, og det får både uventede og uheldige konsekvenser. Med varme, humor og sin helt egen charme skildrer Brunk Holmqvist livet i en lille sydsvensk by, hvor rygterne løber hurtigt, og venskaber udfolder sig på tværs af generationer. Pressen skriver: »Herlig, hyggelig og humoristisk historie fra en lille skånsk by.« ***** – Familie Journal » … den lækreste læsning.« – Femina  

  • En lille oplæsningsperle til de lange vinteraftener med stemningsfulde eventyr, fyldt med glæde og eftertænksomhed: Grantræet, Nissen hos spækhøkeren, Tolv med posten, Det gamle egetræs sidste drøm, Den lille pige med svovlstikkerne, Nissen og madammen, Snemanden og sangen Barn Jesus i en krybbe lå.  Illustreret af Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølich.

  • I Verdenslabyrinten, der består af tre bøger - I from erindring, Fædrene arv og En trefod af guld - søger den franske forfatter Marguerite Yourcenar bagud i sin slægt for at digte sig frem til den, hun blev. Hun indleder med sin egen fødsel, og fra dette udgangspunkt spørger hun sig selv: Hvor kommer jeg fra? Hvordan var min mor, der døde efter min fødsel? Hvem var min far? Hvordan var de to slægter, som jeg nedstammer fra, tilbage gennem den dunkle fortid? Hun formår at levendegøre levevisen gennem århundreder og forklare generationers samspil med natur, dyr og menneskeligt miljø. Med en streng logik og med egne kommentarer fortæller Yourcenar med forståelse og medfølelse om alle disse personer ned gennem historien – om deres liv og særpræg - for til sidste at lade os møde en lille pige, der forgudede sin eventyrer af en far. Bogen udkommer i Rosinantes populære klassikerserie. Pressen skriver: »En glimrende introduktion til det forfatterskab, der i 1980 sikrede Yourcenar en plads i Det Franske Akademi.« – Weekendavisen »Befriende at finde tilbage til Yourcenars storsindede, altfavnende og storslået feministiske forfatterskab. Intet menneskeligt er hende fremmed.«  – ****** Politiken

  • Kastevind er Alberte Windings fine erindringsglimt fra barndommen. Om at forsøge at afkode, hvordan man får de voksne til at få øje på en. Om drenge og det første kys. Om at miste sin mor og være alene med sin sorg. Og om at lede efter sig selv i ret meget rod. I denne fine, stemningsmættede bog fortæller Alberte Winding om at navigere mellem voksne, der er optagede af deres eget. Tidligt i hendes liv går forældrene hvert til sit, og et par år efter tager hendes mor sit eget liv. Men midt i det hele har Alberte også sorgløse snakke om drenge med sin veninde, laver bål på stranden i lyse somre og ønsker sig brændende en hest og tykkere hår. Kastevind er en usleben skildring af barnets verden og af at stå på tærsklen til ungdommen med en længsel efter at høre til.   Pressen skriver: »En værdig og læseværdig erindringsbog.« – ***** Berlingske  Glimrende ungdomsbog for voksne læsere. – ***** Politiken »En blid og poetisk skildring af en svær start på livet.« – ***** Kulturmagasinet Finespind »Stilen er poetisk, sproget flyder let. Meget charmerende erindringsbog.« – Københavneravisen »Kastevind skrevet så livskraftigt, at al den kærlighed, som også er der midt i kaosset, bliver mærkbar.« – Weekendavisen

  • Varm og humoristisk roman af den engelske bestsellerforfatter Jenny Colgan om at turde tage springet og følge sine drømme. Nina Redmond elsker bøger. At finde den rigtige bog til den rigtige læser er hendes store passion – og hendes job. Så da det bibliotek, hun arbejder på, skal lukkes og omdannes til luksuslejligheder, aner hun ikke, hvad hun skal stille op. Presset af omstændighederne øjner Nina en mulighed for at udleve sin drøm om at åbne en boghandel. Hun forvandler en slidt, gammel kassevogn til en butik på hjul, og med sine trofaste romanheltinder i ryggen flytter hun til Skotland og begiver sig ud i højlandet for at finde købere til sine bøger. Den virkelige verden viser sig imidlertid at være mere kompliceret end de historier, Nina elsker så højt, og det kræver alt hendes mod – og hele hendes opsparing – at forlade alt det, hun kender, og starte et nyt liv. Pressen skriver: »… romantisk feelgood-roman fra skotske Jenny Colgan, hvis heltinder ikke er tabt bag en vogn.« ***** – Familie Journal  »Bogen er en humoristisk kærlighedserklæring til at turde springe ud i livet, til bøger, til læsere og til at engagere sig i sit eget liv, og ja: Slutningen er lykkelig.« **** – Femina  »Jenny Colgan formår at skabe komplekse og sympatiske personer, som man bliver glad af at læse om.« **** – Bogrummet.dk  »… får smilet frem.« – ALT for damerne »… en hyggelig lille virkelighedsflugt.« – Helsingør Dagblad  ***** – Ruskjærs bøger

  • To fremmede er fjerde bind i Lisa Klaypas' romatiske serie om Ravenel-familien. Ethan Ransom, lord Ravenels uægteskabelige søn, har arbejdet i Scotland Yard. Han er lige så galant, som han er mystisk. Ethan bryder sig ikke om selskabslivet, men betages af Garrett Gibson, Englands første kvindelige læge, der er lige så modig som nogen mand. Hun går ikke af vejen for de fornøjelser, der byder sig. Alligevel har hun aldrig før indladt sig på et seriøst forhold til en mand. De to giver efter for deres begær efter hinanden og tilbringer en nat sammen. Trods en aftale om, at de efter den sublime nat igen skal være som fremmede for hinanden, trækkes Garrett snart ind i en af Ethans risikofyldte opgaver. Da missionen mislykkes, kræver det alt af hende at redde ham. De opdager, at de involveret i en farlig sag på regeringsniveau, og Ethan er villig til at satse alt for kærligheden til den mest usædvanlige kvinde, han nogensinde har mødt. En kvinde, der trodser sin tids normer. En mand, der bryder alle regler.

  • Troldepus er en rigtig børnebogsklassiker, der med sit søde, sjove og finurlige univers fyldt med både trolde og dyr har været elsket af generationer af børn. Nu er de første ti historier samlet i ét bind om Troldepus, den lille troldunge, som lever ude i skoven i Troldhøj sammen med Troldefar, Troldemor og lillesøsteren Pussi Troldunge. I Troldepus i skoven og andre historier hører vi bl.a. om Troldepus, der narrer den onde slange, hjælper sine dyrevenner, stikker af hjemme fra Troldhøj, når Troldemor og Troldefar sover vintersøvn, tager i Zoo, holder jul hos menneskene og besøger sin gamle bedstefar, Fjeldgubben oppe i Norge. Troldepus kan ved hjælp af en lille, hvid pind trylle sig usynlig og på magisk vis bevæge sig fra sted til sted og også trylle sig fra lille til stor. Han kan tale med dyrene og har mange venner i skoven, som han oplever de mest utrolige eventyr sammen med. Han driller menneskene, når de ødelægger naturen, passer sin søde, men også ret besværlige lillesøster Pussi Troldunge, og undervejs møder vi et mangfoldigt galleri af talende dyr, både gode og onde. Pressen skriver: »Herlig ny udgave af Dines Skafte Jespersens klassiske børnebøger om den muntre troldepus, hans troldefamilie og alle dyrene i skoven.« – Avisen Danmark

  • Roy Jacobsens smukke trilogi om Ingrid fra Barrøy, den yderste ø i Norskehavet, har fanget læsere over hele verden. Nu kommer sidste bog i trilogien, og den udspiller sig i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Ingrids datter, Kaja, er blevet ti måneder, og Ingrid begiver sig ud på en vandring gennem fredens Norge for at finde Kajas far, russeren, som drev i land på Barrøy, da det tyske skib Rigel forliste i den sidste krigsvinter. Hun følger det spor, som hun tror, at han har fulgt, da han flygtede for at finde hjem til Rusland. En vandring med Kaja i et sjal på maven, over fjeldene, ind i Sverige og mod syd. Hun finder husly undervejs og fremfører sig ærinde: Om nogen kan huske en russer med forkullede hænder. Andre viser hun datterens øjne, lykkelig uvidende om, at sandheden er fredens første offer. På sin søgen efter kærligheden møder hun mennesker og skæbner, som hun aldrig vil glemme. Rigels øjne er en stærk roman om et land og et folk lige efter en krig - og krig gør noget ved mennesker. Det samme gør freden. Den gør noget ved hukommelsen. Ingrid får vendt op og ned på sit verdensbillede. Pressen skriver: »…lejrer sin suveræne prosa i et stabilt malende, poetisk og landskabsnært sprog.« –Weekendavisen » Roy Jacobsen mestrer med enkle virkemidler at male monumentale landskabsscener, fremkalde knivskarpe tidsbilleder og blotlægge invaliderende hensigter skjult bag stenhjertede facader.« – Ekstra Bladet »Denne trilogi er på alle måder væsentlig i sin fortælling, sit sprog og sit skarpe blik for menneskene, og jeg misunder dig, hvis du har den til gode. Læs, læs, læs! « – Elle »Jacobsen er god til at beskrive det mentalt krigshærgede samfund, hvor folk lever i al deres mistro og meningstab. « – Information

  • Gin er virkelig oppe i tiden, og det ser ikke ud til, at trenden er for nedadgående. Ingen ved mere om den delikate driks potentiale end Iben Diamant fra Whynotgin. Efter succeserne med både Gin, tonic og tilbehør, der har solgt over 25.000 eksemplarer, og ginbiblen GIN, er hun nu klar med endnu en lille bog om den skønne væske. Hun har smagt sig gennem en lang række af de nye ginner, der i øjeblikket  giver de gamle baghjul, og har mixet en kavalkade nye lækre drinks. Også på tonicfronten er der sket en masse, så bogen vil byde på en bred liste af originale Iben Diamant-opskrifter, som nok skal tilfredsstille enhver ginnyder.

  • Den stilsikre duo, Ida Jessen og Hanne Bartholin, er tilbage med en ny serie af CARL-bøger – Carl for de mindste – denne gang fortalt for de helt små. De forrige bøger er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker Carl og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer. I Carl er gavmild finder Carl en flot æske og lægger en helt særlig gave i til mor - men har lidt svært ved at skille sig af med den. En kvalitetsbilledbog om dit og mit for de allermindste elefantelskere og deres forældre. Pressen skriver: »Det her er virkelig på alle måder en hjertevarm og meget anbefalingsværdig bog til børn fra 1 år og opefter.« ***** – Skrivepulten  »Enkel, smuk og charmerende [...] En dejlig genkendelig historie om et lille drama fra hverdagen […] Anbefales varmt. Køb løs. En kvalitetsserie for de yngste.« – Dorthe Grønbæk, Lektør »De umiddelbare og tankevækkende fortællinger er i øjenhøjde med de alleryngste læsere […] Giv en Carl-bog til én du holder af, selv om du måske fortryder, fordi du hellere ville have beholdt den selv.« – Litteratursiden 

  • Sengetid er snakketid! Godnat og sjov godt er ti sjove og hverdagsnære historier, som hjælper børn og voksne godt i gang med at få talt om alle de små ting, der kan vokse sig store i løbet af en dag. Det er altid om aftenen, de gode spørgsmål og store tanker dukker op. Sådan er det også hjemme hos Otto. Ligesom alle andre børn har han hver aften tusind ting, han lige bliver nødt til at tale om, inden han kan sove. Var jeg sød, dengang jeg var lille? Er jeg egentlig en tøsedreng? Keder hunde sig? Hvad laver kærester? Kommer man i fængsel, hvis man lyver? Heldigvis kan selv de største spørgsmål besvares med en god godnathistorie. Pressen skriver: »En fin lille mundfuld på sengekanten og en hyldest til fantasien og børns undren.«                                                                               – Litteratursiden »Pigerne klukgriner! Meget passende i alderen 3-6 år. Jeg synes det er så skønt, at humoren og historierne rammer begge mine piger.« – maria-franck.com »Godnat og sjov godt er en rigtig god læseoplevelse, og der er noget af grine af for både børn og forældre. Bogen er også god til at få talt om de store og små ting, der fylder hos børn i hverdagen.« – ChriChri »Det er en skøn højtlæsningsbog, der med humor og glimt i øjet fortæller historier, der både kan henrykke de mindste og få de voksne til at læse én historie mere, inden lyset slukkes. Historierne kredser om små hverdagsproblematikker, som mange børn går og funderer over, og de er fortalt fra barnets perspektiv med stor troværdighed […] Der er ikke så meget andet at sige end at denne er et must på højtlæsningshylden. Indkøbes i rigelige mængder.« – Marion Tirsgaard, Lektør  »Historierne er smaddersjove, underfundige og har også et lag for voksne. Forældre kan således få lidt perspektiv på, hvordan de opleves af deres børn [...] Godnat og sjov godt er en rigtig god læseoplevelse, og der er noget af grine af for både børn og forældre. Illustrationerne er lavet af Pernille Lykkegård, de er søde og understøtter historierne.« – rosanneanbefaler »Daneskov har sagt ' Go' morgen', og nu siger han også ' Godnat'. Det gode ved hans sengetids-historier er, at de er er lige så mundrette og tilgængelige som hans øvrige historier. Han taler til sine børnelæsere med stor naturlighed, og det gør ham til en værdig spiller i børnelitteraturen. Godnat-fortællingerne går lige ind.« ***** – Ekstra Bladet »De ti fortællinger er absolut relevante. De er gode afsæt til at tale om væsentlige problemstillinger i børns liv, og de kan også bruges til oplæsningen i skolens mindste klasser.« – Bodil Christensen, Bogbotten »Mange forældre kan nok nikke genkendende til, at der pludselig opstår uopsættelige gøremål eller spørgsmål lige op til sengetid. Ottos forældre, og hvem der ellers putter ham, kan i hvert fald, og de er heldigvis med på en lille hyggestund med en godnat-fortælling, inden lyset slukkes […] Som sædvanlig, når det gælder Lars Daneskovs børnebøger, rammer humoren både børn og voksne. Bogen egner sig rigtig fint til oplæsning for de 4-7 årige.« - Helle Thomsen, Ugeavisen Ringkøbing »Står du og mangler en sød godnathistorie til dit børnehavebarn? Så er Lars Daneskovs “Godnat og sjov godt” et fint bud.« - Bogboblen, Instagram  

  • Sting og sømme fra alverdens lande samlet under ét. Forsting, korssting, fladsyning, spansk kontursøm, richelieubroderi, hardangersyning, slavisksøm, franske knuder, gamle, danske hvide syninger samt patchwork og quiltning.  En klassiker for den syglade.

  • I 2019 har Villads fra Valby 10-års jubilæum, så hvorfor ikke skyde året i gang med en Villads fra Valby familiekalender? Kalenderen er  fyldt med genkendelige illustrationer og citater fra de populære bøger, som børn og voksne kan hjælpe hinanden med at læse op, hver gang en ny måned starter. Familiekalenderen er således ikke bare sød og praktisk, den lægger også helt automatisk op til dialogisk læsning, hyggesnak og højtlæsning ved køkkenbordet. Hvem husker først hvilken Villads-bog illustration og tekst stammer fra? Hvad skete der ellers i den historie? Skal vi læse den igen? Eller måske for første gang, hvis det er fra en bog, vi ikke kender?

  • Hvad nu hvis vi kunne se et menneskes bevidsthed foran os som en bygning? Hvad nu hvis vi kunne træde ind i den bygning? Efter vennen Simons selvmordsforsøg opsøger Peter en klinik syd for Århus der måske kan hjælpe Simon. Klinikken forsker i den dybe kontakt mellem mennesker og har udviklet en epokegørende form for hjerneskanning. Det viser sig at Peter og klinikkens leder, Lisa Skærsgaard, har været venner i en børnehave i Valby. Men efter et trafikuheld har hun mistet hukommelsen. Gennem deres møder vender hendes erindring langsomt tilbage. Sammen genoplever de hvordan de allerede som børn fandt veje til at rejse ind i bevidstheden. Et arbejde Lisa nu, sammen med Peter, viderefører i en større og langt mere risikabel målestok. For hvad koster det at bevæge sig ind i bevidstheden? Hvad koster det når de firewalls vi har opbygget omkring os selv, falder bort? Hvor dybt tør vi møde os selv og hinanden? Gennem dine øjne er en roman om venskab og kærlighed – og hvad der skal til for at mennesker virkelig kan mødes. Pressen skriver: »Svimlende Peter Høeg på hudløs rejse i bevidstheden.« ***** – Berlingske »Som altid er Høeg skarp i detaljen, og skildringerne af de højteknologiske seancer er lækre og flydende.« – Weekendavisen »Interessant ... Forestillingen om ikke blot at kunne få adgang til et andet menneskes bevidsthed, men til selve menneskehedens gør indtryk.« **** – Børsen »...et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge.«  – Information »Meget kan man sige om Peter Høegs bøger, men der er altid noget på spil.«   **** – Ekstra Bladet »...en dialog, der kører som på skinner.« ***** – Nordjyske Stiftstidende »Ingen nulevende, mandlig dansk forfatter kan så meget med sproget som Peter Høeg.« ***** – Fyens Stiftstidende

  • Når man som Magda bor skiftevis hos mor og hos far, er fredag den helt store pakkedag. Hun skal huske at have regntøj og gummistøvler i tasken. Og ekstra strømper og cykelhjelm og bamser. Men hvorfor stoppe der, når nu fars spegepølse smager meget bedre, end den mor og Anders køber? Og når man nemt kommer til at savne det bløde gulvtæppe under fødderne hjemme hos mor. Viljestærke Magda er tilbage og forsøger som altid at kile sin indflydelse ind i sprækken mellem ugerne hos far og ugerne hos mor. Lige der, hvor der gør en lille smule ondt - men også der, hvor man alligevel ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. For hvor går fars grænse? Går den ved badedyrene? Ved spegepølsen? Eller ved de små magneter fra køleskabet? Og hvad siger mor, når hun åbner tasken og finder fars fjernbetjening og en stak tegnepapir og et postkort fra farmor? Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor? er den fjerde bog i serien om Magda. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Pressen skriver: »Endnu en skøn billedbog om den charmerende Magda, der rigtigt forstår at snøre mor og far [...] Sira Stampes skønne og farverige illustrationer af den moderne familie går godt i tråd med bogens handling […] Feel-good-billedbog af høj kvalitet, akkurat så charmerende og skæg, som de øvrige bøger i serien. Anbefales indkøbt til enhver billedbogssamling.«  – Signe Rugtved Andersen, Lektør  »I dag skal delemødre, delefædre og delebørn være omstillingsparate, også i børnebøgerne […] Sådan er det denne gang i Anne Sofie Hammers herlige serie om Magda fra børnehaven, der forsøger at få de to verdener til at overlappe bedst muligt […] Forfatteren har et godt øje for det lille spil i en opbrudt familie, der kan blive grimt. Især når børn bliver mellemled.« ***** – Steffen Larsen, Politiken  »Bogen har fokus på livet som skilsmissebarn og forældrenes koordinering i forbindelse med den ugentlige skifte- og pakkedag. Det er et alvorligt emne, som behandles med humor. Illustrationerne er søde og viser genkendelige situationer fra børns hverdag. Bogen er god til at tale om livet som skilsmissebarn.«  – rosanneanbefaler  »Min søn på tre kan bare ikke få nok af Magda, og min datter på seks skraldgriner også med […] Forfatteren skaber på hver eneste side situationer, man kan genkende sig selv i som børnefamilie, og det er rigtig sjovt, for Magda er lynskarp og hudløst ærlig og skaber subtilt sprækker ind til de voksne tankemønstre og spil mellem forældrene, der så hurtigt kan skabe konflikter […] det er bøger, barnet vender tilbage til igen og igen, og jeg håber på, at der kommer mange flere bøger om skønne Magda.« –  Morsø Folkeblad »Jeg falder for hendes evne til at skrive en troværdig og virkelighedsnær dialog, der ikke bliver pladderpædagogisk eller overbærende. Det gider børn ikke høre på. De vil grine og lege med, når hele Magdas taske pakkes ud i børnehaven, så den kan bruges i legen.« - Janus Neumann, Bogbotten

  • Tilbage til Cornwall er ny fortælling fra Marcia Willets hånd i hendes populære række af romaner, der udspiller sig i det sydvestlige England. Neds hus ved kajen i en lille corniske fiskerby er samlingspunkt for venner og familie. Efterhånden, som folk kommer til, og gamle venner mødes, afsløres hemmeligheder, relationer presses og prøves – og romantikken blomstrer. Huset ved kajen byder sine gæster varmt velkommen – og giver dem måske også modet til at give sig ud på nye veje. Pressen skriver: »Man bliver ganske forelsket i Cornwall undervejs i denne charmefortælling … varm, stemningsfuld engelsk hygge.« – Helle Winther Olsen, lektør

  • Tom er tilbage med flere kruseduller og super grineren dagbogsoptegnelser i sin syvende bog på dansk. Toms far synes, at Tom ser for meget TV og får for lidt frisk luft, så han foreslår at de bygger en drage. Tom mener, det ville være meget lettere at få frisk luft, hvis han havde en hund at gå tur med. Men det kommer ikke til at ske, for hans storesøster Delia er ”allergisk” overfor hunde. (Ligesom Tom er overbevist om, at han er allergisk overfor Delia!) Til gengæld har den nye nabo, hende den virkelig-grimme-grimasse-pige, en lige så grim kat, som bliver ved med at trampe rundt i Toms have. Det er næsten lige så godt som en hund… NOT. Tom, Derek og Norman skal også se at få gang i nogle seriøse øvere med Dogzombies, inden de skal til audition til ROCKMAGASINETS store banddyst. Men heldigvis har de masser af tid – tror de i hvert fald … Pressen skriver: »Tom Gates er tilbage! […] Bøgerne om Tom Gates er sjove og lette at gå til, også for dem der måske ikke er så vilde med at læse. Tegningerne supplerer bogens gakkede indhold perfekt og øger følelsen af at det er Toms dagbog man læser […] Anbefales til alle børnebiblioteker […] man bør have dem alle.« – Julie Arndrup, Lektør  »Som altid, skriver L. Pichon nogle super sjove fortællinger […] Det er nogle enormt flotte illustrationer […] gennemførte, sjove og passer perfekt ind i fortællingen […] Perfekt læsestof til den 8-10-årige – og så er den humoristisk. Kan varmt anbefales.« 8/10 – Bookeater  »Hvis man godt kunne lide Wimpy kid-bøgerne og Andy Griffiths serie om den kæmpestore træhule, vil man falde pladask for Liz Pichons Tom Gates-bøger. De er lige tilpas gakkede, med masser af små finurligheder at gå på opdagelse i på alle sider.« - Line Frømann Ehlers, Bogbotten

  • Blå tiger er et skævt, psykologisk portræt af den unge kvinde, Timian, der ikke kan lade være med at leve sig ind i alt og alle omkring sig. En roman om vrangbilleder og klarsyn og det farlige ved at føle sig udvalgt. Timian bor i et kollektiv og er et særligt barn, der lever sig fuldt og helt ind i andres følelser, hun kan faktisk ikke lade være. Måske er det derfor, de alle sammen holder så meget af hende. Men en dag, revet med af en fjendtlig stemning, stikker Timian en kniv i låret på en fremmed mand. Fra da af bliver alting noget andet. Det, de alle sammen før syntes var så bedårende ved hende, skræmmer dem nu. Timian føler sig for første gang forkert og beslutter sig for at lave et regelsystem, hun kan følge, så hun aldrig kommer til at lade sig rive med igen. Timian vil gøre det alle gør, have det alle har, være som alle andre. Timian bliver ved med at øve sig, og som ung kvinde er hun blevet rigtig dygtig til at følge reglerne. Nu er Timian som alle de andre og har alt det, de andre har: En veninde, en lejlighed, en kæreste, et arbejde. Men Timian ved, at hun også er noget helt særligt og en dag, når hun har lært det hele, er hun klar til at give slip på alt. Pressen skriver: »Långs arbejde med sproget er ukonventionelt og finurligt...« –Information »LINE-MARIA LÅNGs beskrivelse af psykisk sygdom er gruopvækkende, og smerten over at mærke Timian forsvinde mere og mere sætter sig som en dump følelse i maven. Også hendes personkarakteristik er eminent, og hun mestrer sproget og leger med ord og sammensætninger, der ikke er set før.« *****–Søndag

  • hvad skal vi med al den skønhed? er moderne naturdigtning og systemdigtning. Men først og fremmest er det et efterårslangdigt. Én lang sætning, der forsøger at følge med efteråret imens det folder sig ud med sit løvfald, sit mørke, sin skønhed og sin melankoli. Tanker dukker op og river andre tanker med sig. hvad skal vi med al den skønhed? er således også et digt om: Hvordan det mon er at være de andre mennesker i parken. En vens selvmord den forgangne sommer. Søvn og sjæl. Krager og regndråber. Efteråret er forfald, mens tiden og genkomsterne arbejder hårdt og uafvendeligt under det hele. I digtet findes både en længsel efter sammenhængskraft og samtidig en fryd ved at gå med opløsningen. Rasmus Nikolajsen modtog Kritikerprisen 2016 for sin forrige digtsamling Tilbage til unaturen. Pressen skriver: »Rasmus Nikolajsen er hurtigt, men sikkert som et dalende efterårsblad blevet vores blidest og billedskønnest grasserende naturlyriker…« – Weekendavisen »Poetisk og skøn som bare f…… - helt ud på Kasper Vangs himmel-møder-hav-omslag… en sand digter. Han har alle sprogets farver med sig, samt sans for dets rytme ikke mindst.«  – Information »Nikolajsens nye digt er godt, fordi det bruger løs af de metaforer, det selv tvivler på. Fordi det er spændt af skønhed og alligevel spørger, hvad skal vi med al den skønhed?«  – ***** Politiken »Et skønt tindrende, vemodigt og klassisk-flabet efterårslangdigt. Som Nikolajsens forrige stærke - og kritikerprisbelønnede - digtsamling "Tilbage til unaturen", er der tale om tekster, der nærmest er overlegent smukke i deres stilfærdige, men stærke musikalitet.« – ***** Jyllands-Posten »I et billedrigt sprog viser Rasmus Nikolajsen læseren, hvor ondt det kan gøre at være til, men også hvor vigtigt det er at kunne italesætte sorgen for derved at forstå skønheden.«  – Atlas Magasin »Sproglig mildhed og eftertænksomhed.«  – Kulturmagasinet Fine Spind »Et af Nikolajsens absolutte mesterstykker.«  – Littuna.nu »Efterårsdigtet sætter nye standarder for nulevende og kommende forfattere.« – Morsø Folkeblad

  • Lyrisk billedbog af Birgitte Krogsbøll og Kamilla Wichmann, som i 2015 stod bag Funkelgnister: Rim, råb og remser. Den fnuggede himmel-pop-trompet er på samme måde legende, rytmiske, poetiske, sjove og nysgerrige rim og remser, ledsaget af fantastiske og forklarende illustrationer af Kamilla Wichmann. Pressen skriver: »Der er noget, som rimer, og der er himmelhøj poesi tillige […] Sikke et makkerpar. Sikke en bog.« ***** – Politiken  »Der er tale om poetisk pædagogik eller pædagogisk poesi, hvor der appelleres til barnelæserens følelser og humoristiske sans gennem ekspressive billeder, pudsige rim og løjerlige sproglege.« – Weekendavisen »En ny slags kigge-finde-opslags-bog, hvor læseren kan gå på opdagelse i et legende sprog og i Wichmanns douchede tegninger, der tilføjer nye lag til teksten. En bog, man skal fordybe sig i sammen med børnene […] Børn og voksnes sprogører åbner sig med garanti med denne bog. Anbefales varmt til indkøb.« – Lotte Klemens Thomhave, Lektør »Det er ord-poesi for os, som nyder at dvæle ved sproget […] Bogen er en børnebog, men mindst lige så fornøjelig for barnlige sjæle [...] Bogen er trykt i en stor størrelse, hvilket gør læseoplevelsen mere intens, fordi illustrationerne får plads til at folde sig ud og spille sammen med ord-rimene i en opfindsom symfoni […] Birgitte Krogsbølls fantasifulde ord-univers understøttes af Kamilla Wichmanns plakatsmukke tegninger.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Som Kamilla Wichmann dog kan tegne – realistisk, underfundigt og fantasivækkende i lettere douchede farver, og som Birgitte Krogsbøll dog kan digte – med hendes særlige kendetegn, listerne, men også følsomt lyrisk i børnevenlige digte […] Her er nok at fundere over undervejs – fra det enkelte ords betydning til sprogets rytme og velklang under oplæsning. Her er billedleg og sprogleg for alle pengene.« – Bogbotten  »Samspillet mellem tekst og billeder giver en unik læseoplevelse […] Bogen er god til højtlæsning og sprogudvikling. Den kan være med til at udvikle børns ordforråd og begrebsforståelse, da de med næsten sikkerhed bliver præsenteret for ord, som de ikke kender. Der leges med det danske sprog, og derfor vil bogen især appellere til sprogentusiaster. Det er en rigtig god og anderledes læse- og kiggeoplevelse for børn og voksne.« – ChriChri  »En formidabel tornado af ordlege og fabelagtige naturalistiske illustrationer, der skaber nye ord og og løfter deres indbyrdes slægtskab til nye humoristiske højder […] Legende ord, rim og vers er billedligt sat op sammen med de smukke illustrationer, som skaber en fin velovervejet ro i hvirvelvinden af ord. Som en bygnings rolige ramme omkring glade legende børn en dejlig lørdag formiddag på et smukt bibliotek.« – Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden

  • Maja Lunde tog verden med storm med Biernes historie, som udkom i 32 lande og blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer alene i Tyskland, hvor den har tilbragt 64 uger på bestsellerlisten. Nu følger forfatteren succesen op med en dystopisk fortælling om kærlighed og sårbarhed, både vores og naturens. Denne gang står kampen om det mest livsnødvendige, som findes: vand. 2017: Signe er miljøaktivist og nærmer sig de 70, men hun lader sig ikke skræmme af havet. Helt alene stævner ud fra barndomsbygden i Vestlandet og sætter kursen mod syd for at konfrontere den mand, hun engang elskede. Med sig har hun en ganske særlig last. 2041: David føler sig for ung til at være far, men er blevet alene med sin lille datter. De to er på flugt gennem et tørkeramt Sydeuropa i en tid, hvor landene i nord har lukket grænserne mod Vandlandene i syd, og der ikke længere findes vand nok til alle. Men en dag opdager de en sejlbåd i en forladt have langt inde i landet – og alt forandres. Pressen skriver: »Romanens sprog er klart beskrivende uden dikkedarer, effektivt, med god fremdrift…« – Weekendavisen

  • Hvedekorn 2/ 2018, påbegyndes med en korrektion af en 60 år gammel fejl: Det fremgår af det nys udkomne overflødighedshorn med Inger Christensens efterladte, at Hvedekorn refuserede en bunke fremragende digte fra hendes hånd fra omkring 1960. Med tilbagevirkende kraft er disse digtes refusion nu fortrudt og tilbagetrukket og et af dem, ”Frostkrystal”, står nu OMSIDER – med venlig tilladelse fra digterens søn Peter Borum – at læse i bladets spalter, som det for fanden hele tiden var meningen. Inger Christensens står skulder ved skulder med en 56 år yngre digter, Anne Mari Borchert, der med alskens digitalt bling, herunder links til søde dyr-videoer, skriver en både øm og sjov ode til venskabet under titlen (og genrebetegnelsen) ”Chatter lykkeligt med M”: ”Jeg var en del på Tinder og sendte M screenshots af mænd på Tinder, så hun kunne give mig de skrappeste vurderinger, sendte hende fx en profiltekst af en svensk person som var vild med marxistisk teori og champagne og som så sød ud// M: NEJ! Inga marxistkillar!” Og Anne Mari står skulder ved skulder med endnu yngre Johanne Kirkeby, der taler sit hel eget hyper-moderne og ærke-poetiske mæle: ”Hun tager imod narrativet/ Hun udvider krat/ Grene bøjer sig for ferskner/ Ferskner drukner i juice/ Marengs tørrer ind/ Væske i en ørken” Og sådan fortsætter det med den gode poesi op og ned af årgangene med stop i både 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne, indtil nummeret triumferende ender med en sang af Line Knutzon, født 1965, til et lille, nyt menneske ved navn Samuel med følgende vigtige morale: ”bliv ved at være et barn/ så længe du kan/ eventuelt til du bliver en firsårig mand” I Hvedekorn går alle aldre i ungdom 4 ever!

  • Forestil dig en verden, hvor intet er, som det ser ud… I tredje og sidste bind i serien om De ualmindelige er søskendeparret Ivy og Seb rejst til Nubrook, det dybeste undermarked i verden, placeret under storbyen New York. I Det frosne teleskop mødes Ivy og Seb endnu engang med deres ven Valian for at hjælpe med at finde hans forsvundne lillesøster Rosie. Men de onde medlemmer af Hexagon leder også efter hende, og det bliver et kapløb med tiden for at få fat i hende først. I det endelige opgør med mørkets kræfter må de tre børn bruge al deres kløgt og fantasi – og en masse ualmindelige objekter… Pressen skrev: »Tredje og sidste bind i serien "De ualmindelige" skuffer ikke. Den er ligeså underholdende og fængslende som de to første bind […] Tempoet er højt, sproget legende let og fantasiens grænser er uendelige. Et fint sted at starte, til magi-hungrende-læseglade børn […] et must have for ethvert børnebibliotek.« – Line Dalbro Schaumann, Lektør  »Afslutningen på de ualmindelige var fantastisk og dramatisk. Jeg har været stor fan af hele trilogien for Jennifer Bell har virkelig skabt et unikt univers, hvor almindelige genstande som en toiletbørste og papirclips er magiske og har særlige evner. Magien er generelt i højsædet i alle tre bøger og det er ikke bare en eventyrlig fantasy serie, det er også en fortælling om venskab og mod og vi møder mange sjove og skæve karakterer undervejs. Alt i alt en rigtig fin afslutning på en skøn serie.« 8/10 - Bookeater

  • 18 millioner solgte bøger på verdensplan. Med Dødens engel er den populære britiske krimiforfatter Peter James tilbage med tolvte bind i den prisbelønnede serie om kriminalkommissær Roy Grace og hans kollegaer i Brighton på den engelske sydkyst. Som barn drømte Jodie Bentley om to ting: at blive smuk og at blive rig. Med en hjælpende hånd fra plastikkirurgien har hun opnået det første, og hun arbejder nu hårdt på det andet. Hendes filosofi er enkel: Man kan enten tjene penge eller gifte sig til dem. Det er nemt nok at blive gift – den sande udfordring er at slippe af med manden igen bagefter. Men øvelse gør mester … Kriminalkommissær Roy Grace har nok at kæmpe med. På arbejdet presses han oppefra, hans seneste sag giver ham stadig søvnløse nætter, der er nyt i sagen om hans forsvundne kone, Sandy, og så er en gammel fjende vendt tilbage. Men det allerværste er, at han mistænker en dødsengel for at være på spil i Brighton. Det er en kvinde med et giftigt sind – og giftige evner. Og inden længe indser Grace, at han måske har undervurderet, hvor farlig hun rent faktisk er. Pressen skriver: »Den perfekte efterårskrimi.« **** – Femina 

  • "En bøn til havet er et forsøg på at ære de mange millioner familier, der bliver revet fra hinanden og tvunget til at forlade deres hjemland," - Khaled Hosseini Khaled Hosseini, som selv er flygtningebarn og vokset op langt fra sit hjemland Afghanistan, har skrevet En bøn til havet for at hjælpe flygtninge - både børn og voksne - verden over, og han donerer alle sine forfatterindtægter i forbindelse med bogen til UNHCR - FN's flygtningeorganisation, som arbejder globalt for at sikre flygtninges rettigheder. En bøn til havet er en fars rørende brev til sin søn og en bevægende fortælling om kærlighed og tab skrevet af en af verdens mest læste og bedstsælgende forfattere. Smukt og stærkt fortalt, rigt og kraftfuldt illustreret. Pressen skriver: »… en lille, stærkt bevægende bog … Det er noget af det smukkeste, jeg længe har læst.« ****** – Søndag »… Khaled Hosseini har skrevet en rørende fortælling om livet som flygtning.« – ALT for damerne »… der er ganske enkelt tale om et lille mesterværk …« ***** – Bogrummet  »En utrolig smuk læseoplevelse!«  – Bogblogger.dk 

  • Det er vinter i Område X, det mystiske vildnis, der efter tredive års overvågning stadig ikke lader sig forklare eller kortlægge. Mens området langsomt breder sig, er efterretningsorganisationen Southern Reach ved at kollapse indefra, og i et sidste desperat forsøg sender man en ny ekspedition over grænsen. Deres mål er en fjern ø, der måske rummer de svar, de så længe har ledt efter. Men efterhånden som ekspeditionen trænger dybere ind i det ukendte, bliver truslen mod den ydre verden kun større og mere skræmmende. For hvad var det egentlig, der skete dengang og satte hele denne unaturlige udvikling i gang? Og blandt alle dem, der har forsøgt at udforske fænomenet, hvem er så kommet nærmere en forståelse, og hvem er blevet inficeret? I dette sidste bind af Southern Reach-trilogien nærmer vi os løsningen på mysteriet omkring Område X, men med forfærdende og vidtrækkende konsekvenser.

  • Der er ingen i verden som Selma. Hun er den eneste, der forstår det med Lauras mor. Og den eneste, der får Laura til at føle sig i live. Men det er Selma, der sætter reglerne. Og man svigter ikke Selma. Før og efter Selma er en roman om to unge piger, der begge har problemer og dæmoner at slås med, og som hver især forsøger at dulme en indre tomhed med både sex og småtyverier. Bogen er fortalt fra Lauras synsvinkel og fortæller råt, kortfattet og rammende om magtrelationer mellem piger, om både Lauras kærlighed til og angst for at miste den tætte - og eneste - veninde. Bogen indgår i den populære og anmelderroste ZOOM-serie. Pressen skrev: »Stærk, letlæst ungdomsbog om veninderne Laura og Selma og om deres problemer, som de dulmer med sex, alkohol og tyverier […] Troværdig, velskrevet og gribende ungdomsbog om teenagelivets voldsomme følelsesliv, og om to veninder og deres tætte men ikke helt ligeværdige venskab […] Bogen hører naturligt hjemme blandt de letlæste bøger for unge […] Anbefales varmt til køb.« – Ole Laursen, Lektør »Det er hudløs ærlig og brutal læsning, men én af de allervigtigste, og jeg er meget glad for, at jeg læste denne bog […] Camilla Wandahl har sproget i sin magt og gør det så legende let. Ord, sætninger, stemninger og karakterbeskrivelser kryber ind under huden på læseren […] Der er en helt særlig stedløshed og tomhed, som giver én en mavepuster, men samtidig kan man heller ikke lade være med at læse videre.« **** – Eva Lucia Book Reviews 

  • Blottet er en vedkommende fortælling om kropsskam, venindejalousi og forholdet til det andet køn. Da Samiras dansklærer meddeler, at klassen skal på lejrtur til Lalandia, går Samira i chok. Hun hader sin krop og bare tanken om fire dage med fælles omklædning og badning i et badeland er så angstprovokerende, at hun overvejer at lægge sig syg. Men så er der lige det, at den lækre idrætslærer, Tobias, er den anden lærer på turen, og Samira vil gøre alt for at være sammen med Tobias. Næsten. »Jeg aner ikke, hvor jeg skal se hen uden at stirre ind i en bar røv. Jeg vil bare væk herfra, men alligevel glor jeg. Glor på damen med maveskindet, der ser ud, som om det er krøbet i vask. Og på matronen, der kommer vadende med to kæmpe bryster. De giver sig ikke det mindste, men klistrer til hende, som to enorme madrasser.« - Citat fra bogen. Pressen skriver: »Fin og vedkommende roman om at skamme sig over sin krop, om venindejalousi og en klassetur til Lalandia. Især for 14-16-årige piger, men drenge kan også læse med.« – Lars Larsen, Lektør »Bogen tematiserer køn, krop, seksualitet og grænser […] Det her er med andre ord en brugsbog, den skal bruges til at snakke om forholdet til ens egen krop, om begær og tiltrækning, om de første forelskelser […] Kort sagt alt det, de er så gode til at snakke om ovre i Sex & Samfund, uden at det bliver akavet. Men Nassrin el Halawani kan også.« – Information  »Blottet, af Nassrin el Halawani, er en interessant bog om kvindeidealer, skam og jalousi.« 7/10 – Bookeater »Nassrin El Halawani formår på meget vellykket vis at adressere et emne, som kan være svært at tale om, på en indfølt, men også underholdende og humoristisk måde […] Blottet er en bog, jeg ville ønske, jeg selv havde læst i mine unge teenageår.« - Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende

  • Lady Pandora Ravenel er smuk og ambitiøs og driver en forretning, men socialt er hun en katastrofe. Under et bal kommer hun til skade i en havepavillion, og Gabriel Challon, lord St. Vincent, bliver tilfældigt den, der dukker op og kan befri hende. Under redningsmanøvren bliver de opdaget af ballets vært, og når to fremmede bliver fundet alene i en penibel situation under et bal i victoriatidens London, må der gøres noget for at bevare facaden. altså tvinges Pandora og Gabriel ind i en forlovelse, som ingen af dem ønsker ... i begyndelsen.  Og her i tredje bind i Lisa Kleypas' Ravenel-serie viser det sig, at Gabriel er søn af Evie og Sebastian fra Wallflowers-seriens Vinterens løfter. Pressen skriver: »… hvis du hungrer efter romantik, lange blikke, hede kys og liret læsning, så er denne sag absolut at anbefale.« – Femina

  • Ved du, hvad der sker med de biblioteksbøger, som ikke bliver lånt af nogen? Det gør Anna heller ikke. Men da hun får det at vide, er der ingen vej tilbage. Hun er nødt til at sætte en redningsaktion i gang! Anna er snart ti år gammel og meget glad for at læse. Faktisk er hun så glad for at læse, at en af hendes bedste venner er bibliotekaren fru Monsen. Selvom fru Monsen snart bliver 50 år! En dag fortæller fru Monsen Anna, hvad der sker med de bøger, som ingen låner på biblioteket længere. De forsvinder. De ødelægges. Men hvad sker der så med dem, som bor inde i bøgerne, tænker Anna. Forsvinder de også? I så fald er det jo næsten ikke til at holde ud. Anna må redde bøgerne! Men hvordan? Pigen, som ville redde bøgerne er en fortælling om at elske bøger og dem, der bor i dem. For bogelskere i alle aldre. Pressen skriver: »Det her er en de smukkeste børnebøger, jeg har set meget længe […] Hver enkelt tegning er et kunstværk, og jeg blev hurtigt draget ind i bogen på grund af illustrationerne. Når man er bognørd som jeg varmer det om hjertet, når man skriver en bog om bøger […] Der er ingen tvivl om, at bogen er skrevet med stor kærlighed til bøger. Det er en rigtig sød og fin fortælling for både børn og voksne.« – OnsdagsAvisen Horsens  »Dejlig oplæsningsbog for de 7-11-årige - eller for bogelskere i alle aldre […] En fantasifuld og fabulerende historie om at elske bøger og historier og de personer man lærer at kende i historierne […] Illustrationerne af Lisa Aisato […] er absolut fantastiske. Poetiske, drømmende og meget passende til denne fortælling.« – Julie Arndrup, Lektør »En uendeligt smukt illustreret hyldest til litteraturen […] Alene dét, at norske Lisa Aisatos navn står på en billedbog, er som regel grund nok til at elske den. Illustratorens arbejde er blandt noget af det smukkeste og mest kantede i Norden.« – Information »Forfatteren hylder bøgernes magi og alt det vidunderlige der opstår, når man fordyber sig i en fiktiv verden, men især når man kan dele denne oplevelse med andre […] en magisk billedbogsperle, der vil vække glæde hos store som små.« – Litteratursiden  »En uendeligt smukt illustreret hyldest til litteraturen som kilde til læseglæde og udvikling af børns fantasi [...] Pigen som ville redde bøgerne vil som det ualmindeligt smukke bogværk det er være med til at udskyde bogens død.« – Bogbotten.dk  »Pigen, som ville redde bøgerne er en helt igennem dejlig bog, der nok skal få børn - og voksne - til at reflektere over bogen som medie, men som først og fremmest er en skøn historie.« ***** – Berlingske  »Det er sjældent, at alt i en børnebog går op i en højere enhed, og at ord næsten ikke rækker, men Pigen som ville redde bøgerne er et lille mesterværk […] og er et eksempel på, at børnebøger også kan være stor kunst.« –  Morsø Folkeblad

  • Hvis bare det var en drøm er en filosofisk gyser om at miste kontrollen over sit eget liv, men også om at finde tilbage til sig selv og sin egen historie. Og så er det en hyldest til fiktionen og læsningens magi Olga er en helt almindelig pige, som lever et helt almindeligt liv. I hvert fald lige indtil ulykken. Da en fremmed pige pludselig dukker op hjemme hos Olga og påstår, at hun ikke aner, hvordan hun er havnet dér, eller hvordan hun kommer hjem igen, ved Olga ikke, hvad hun skal tro. Samtidig lader pigen til at vide alt om Olgas tanker, familie og venner. Snart hvirvles begge piger ind i et farefuldt spind af fantasi, virkelighed og historier, der vender op og ned på verden, som de kender den. Pressen skriver: »Hvis bare det var en drøm er en finurlig lille bog med et originalt tema […] uanset om du er en helt ny læser eller mere velbevandret i bøgernes verden, kan den nydes, for det er virkelig en ode til bøgernes fantastiske verden.« – Bookeater »Hvis bare det var en drøm af Lone Elmstedt Bild er en virkelig fin og lidt skræmmende børnebog om en pige, som bogstaveligt talt lader sig opsluge af historien. Det er et forunderligt og magisk fortællegreb, der får det til at svimle! Men det er også en fortælling om at overvinde frygt og ikke lade sin bedste veninde i stikken.«  – stormy.pages »Det er eksistentielle og filosofiske spørgsmål, der stilles i historien, som på den ene side er rigtig spændende og uhyggelig. På den anden side sætter den en masse tanker i gang. Bogen er skrevet i et ligefremt sprog, er ganske underholdende og hurtigt læst.« – Stine Veisegaard, Lektør »Unik og meget spændende børnebog om bøgernes magiske verden, og de historier de gemmer på […] Bogens knaldgule omslag, der er et helt lille kunstværk i sig selv [...] vækker straks opmærksomhed og sætter fantasien i gang.« – Litteratursiden »Drømme og livets små og store dramaer vikler sig ind og ud af hinanden, så man skal holde koncentrationen vakt undervejs, men så er der også fuld næring for nydelsen […] formfuldendt og spændende serveret og samtidig en fornem indgang til en særlig litterær genre, hvor magi og realisme forenes på forunderlig vis.« ***** – Berlingske  »Romanen er rigtig spændende læsning. Den er en hyldest til litteraturens verden, men den minder også læseren om, at vi skal huske at være i livet med dets lys og mørke.« – Bausagerbooks  »Jeg elsker litteratur, der inviterer til eftertanke på en overraskende måde. Det gør Hvis bare det var en drøm af Lone Elmstedt Bild. Bogen pirrer og udfordrer læserens indlevelse ved at twiste bogens virkelighed.« – Bogelskeren

  • Lisa Genova, forfatteren til Stadig Alice, er tilbage med en gribende roman om at finde lyspunkter, selv når livet ser allermest sort ud. Richard er en berømt koncertpianist, og han elsker at optræde og høste publikums anerkendelse, men der er noget galt. Fingrene danser ikke helt så let over tangenterne som før, og det er bare det første symptom på, at Richard er ramt af den forfærdelige sygdom ALS, der langsomt er i gang med at lamme hans krop. Richards ekskone, Karina, er stadig rasende på Richard, selvom der er gået tre år, siden de blev skilt. Hun giver Richard og deres mislykkede ægteskab skylden for, at hun ikke fik levet drømmen om at blive jazzpianist ud og i stedet er endt som klaverlærerinde for mere eller mindre talentfulde elever. Efterhånden som Richards sygdom skrider frem, og han ikke længere kan klare sig selv, må Karina beslutte sig for, hvilken rolle hun vil spille i hans sidste tid. Er det muligt at lægge mange års bitterhed til side og opnå en form for forsoning, inden det er for sent? Og kan Richard slutte fred med sin far, der aldrig har anerkendt sin søns valg af karriere? Og få tilgivelse af sin datter, der er vokset op med en far, der elskede sit klaver højere end hende? Pressen skriver: »Fortællingen er hjerteskærende og stærkt bevægende …« – Litteratursiden »Det er en meget rørende fortælling …« **** – Bogrummet.dk  »Lisa Genovas fortælling er på én gang både rå og rørende … ”En sidste melodi” er en roman med ægthed og varme.« – Bogvægten

  • Frihedens åndedrag er tredje og sidste bind i Nádas' monumentale romanværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas brugte 18 år på at skrive Parallelle historier, som af de ungarske anmeldere blev hyldet som »Krig og fred for det 21. århundrede«. Et fascinerende og provokerende romanværk i tre bind, som befæster hans position som en af vor tids allerstørste fortællere og har fået kritikere verden over til at sidestille ham med forfattere som Marcel Proust, Robert Musil, Thomas Mann og Lev Tolstoj. Pressen skriver: »En af de senere års største og bedste europæiske romaner.«  – Information »Virvar af smukt skrevne, grufulde scener.«  – Weekendavisen »…et europæisk puslespil af monumentalt format.« – ***** Berlingske »En helt enestående læseoplevelse.« – ****** Politiken »…et åndeligt løft…både krævende og givende.« – ***** Kristeligt dagblad »Péter Nádas skriver blændende. Der er tale om et litterært storværk.« – ***** Fyens Stiftstidende »Som de to forudgående bind er den skræmmende og fascinerende, frastødende og tiltrækkende, uforståelig og krystalklar.« – Jyllands-Posten  

  • Bogen bag succesfilmen Call Me by Your Name. Romantisk kærlighedshistorie sat i Norditalien i 1983. Den 17-årige Elio tilbringer sommeren med sin familie i deres hus i Norditalien og forelsker sig hovedkulds i familiens sommergæst, den lidt ældre studerende Oliver. Elio og Oliver udvikler ganske langsomt et forhold. Det bliver en sommer i det smukke italienske landskab, de aldrig glemmer – og som ændrer deres liv for altid. Pressen skrev: »Den smukkeste og mest nuancerede skildring af den bratte, uventede forelskelse.« ****** – Jyllands Posten »En absolut anbefalelsesværdig bog...« – Weekendavisen »Superb ... The beauty of Aciman's writing and the purity of his passions should place this extraordinary first novel within the canon of great romantic love stories for everyone. « - The Washington Post Book World »This novel is hot ... a love letter, an invocation, and something of an epitaph ... An exceptionally beautiful book. « - The New York Times Book Review »The novel is richly, sensuously detailed ... luminous ... Aciman deftly charts a burgeoning relationship that both parties want and fear.« - The Boston Globe »…dyb og sanselig skildring af forelskelsens og begærets berusende skønhed.«  – Litteratursiden  

  • Wicked Sexy Liar er fjerde bind i Christian Laurens hypersexede, sofistikerede Wild Seasons-serie om fire veninder, fire venner og en vild nat i Las Vegas. At date en ven er no go. Men nogen gange kan det, der er virkelig forkert, været meget, meget rigtigt. London Huges er helt tilfreds med det uforpligende liv, hun lever, nu hvor hun er færdig med college. Men Luke Sutters flirtende smil gør noget ved hende, og før hun ser sig om, har hun ændret kursen - ind på hans. Han er en rigtig gambler, og 'hvorfor-ikke-det-er-kun-for-en-nat' lyder i hendes øre. Luke på sin side har kørt på autopilot så længe, at han ikke længere tænker over, hvad han foretager sig, men opdager, at London gør noget ved ham, som han ikke følt i lang tid. Og noget, som han vil have mere af. Ethvert forhold består af to mennesker - og deres fortid. Og selv om London nyder flirten med Luke, kompliceres alt, da han fortæller hende om sit liv - og ikke mindst, hvem der er i det. Det er op til Luke at rydde op og forsikre London om, at han ikke er en sådan en, som hun for alt i verden ikke vil være sammen med. Pressen skriver: »… hvis du skal unde dig selv en kalorielet hapser af en bog, inden hverdagen holder fast om skuldrene på dig, så kast dig over den her.« – Femina

  • »Der er kun dig. Du er nr. 1. Du er det eneste menneske på jorden. Der er kun dig, dit åndedræt og din krop. Alt andet eksisterer ikke.« (citat fra bog) Joakim har et værelse fyldt med medaljer og en dejlig kæreste. Men da han tager imod hr. Bens visitkort og indvilliger i at løbe for hr. Wilson vender det op og ned på hans tilværelse. Han udfordres på talent og moral og må træffe nogle afgørende valg. Valg, der kan have uoverskuelige konsekvenser. Hr. Wilson vil have Joakim med i det store løb, vil have ham i finalen mod Jennifer Last - en pige! Men ikke en hvilken som helst pige. Jennifer er en robot - en overlevende fra Den Store Krig. Den uægte er en grafisk roman om løb, om lidenskab og ambitioner, om kærlighed og bedrag, om at følge sine drømme og erkendelsen af, at alt måske ikke er, som det umiddelbart giver sig ud for at være. Pressen skriver: »Totalt uforudsigelig og skingrende uhyggelig. Den uægte er super som grafisk roman.« ***** - Birte Strandby, Bogvægten.dk »... slugt blev den! Den uægte er spændende hele vejen igennem - og den overrasker! [...] Super fed grafisk roman! Kan kun anbefales!« 8/10 - Bookeater.dk »Jeg var bestemt underholdt og der er mange gode ting at sige om værket […] Kombinationen af Wung-Sungs go’e pen, og Palles dystre mørke streg, er ret vellykket. Det er, til målgruppen en ret god grafisk roman.« **** - Berti Stravonsky, Serieland »Tempofyldt grafisk roman om løb, store ambitioner, kærlighed og bedrag […] Spændende og underholdende fortælling, der også formår at sætte fokus på interessante etiske dilemmaer i et konkurrencepræget samfund, hvor robotter truer menneskeheden.« - Cæcilie Hjorth Pedersen, Lektør »Det er en grafisk roman til unge læsere, men voksne kan bestemt også blive taget ved næsen af denne her historie […] kombinationen af Schmidts illustrationer og Wung-Sungs ord gør, at man bliver draget ind i historien fra allerførste side. Alt i alt en virkelig interessant graphic novel, som er svær ikke at læse i ét stræk.« **** – Bogrummet.dk  »Denne uophørligt spændende fortælling er en typisk Jesper Wung-Sung-story, med tema­er, som Jesper Wung-Sung er så dygtig til at iscenesætte. Den enkelte over for mængden eller fællesskabet. Det egentlige over for det uegentlige […] Palle Schmidts illustrationer er forrygende og understøtter fortællingen på fortræffelig vis […] Når man har læst den fremragende fortælling til ende, forstår man til fulde efternavnenes symbolik. Alone og Last. Hold da op for en læse- og sanseoplevelse!« - Eiler Jensen, Børn & Bøger »Det er en vildt spændende tegneserie, som jeg kun kan anbefale alle, som elsker science-fiction, et stort drama - og måske- løb.« - Bibliotekat »Den uægte er super som grafisk roman […] Også uhyggen har gode vilkår i sort/hvid, og illustrationerne skaber effektfuldt en dyster underlægning til den ultimative gru.« - Birte Strandby, Bogvægten   »Den uægte« er en solid og velkomponeret sci-fi til de unge læsere, som på mange måder leverer varen rigtigt godt. Den er spændende, jeg var med hele vejen, og den kan klart anbefales til læsere, der nyder en lille overraskende tegneserie med fremtidsuhygge og hurtigt tempo.« - Rikke Platz Cortsen, Litteraturmagasinet StandArt Læs et uddrag af bogen her.

  • Lady Helens løfte er andet bind i Lisa Kleypas' nye Ravenel-serie. Waliseren Rhys Winterborne har haft stor succes i forretningslivet og er vant til at få præcis det, hvad han ønsker. Og han vil have lady Helen Ravenal. Den generte Helen falder for Rhys' målrettede kurmageri, og de forlover sig, selv om hendes familie er imod forbindelsen og gør alt for at få ophævet forlovelsen. Lady Helen er imidlertid fast besluttet på af gifte sig med Rhys og opsøger ham  mod etiketten i hans forretning for at forsøge få misforståelserne ryddet af vejen. Pressen skriver: »Kleypas skriver strålende … « – Iben Jakobsen, lektør

  • Norske Gunnhild Øyehaug skriver skarpt og præcist om de bånd, der binder os sammen som mennesker. Samlingen består af 42 korte noveller, der balancerer mellem det sanselige, det surrealistiske og det komiske. Med kølig observans fortæller hun om de mentale og familiære bånd, der binder mennesker til hinanden, om kærlighed og komplicerede, uundgåelige situationer mellem både stærke og modløse eksistenser. Vi møder for eksempel en misfornøjet hjort, en mand, som er knyttet til sin egen mor gennem en ubrydelig navlestreng, og en ung kvinde, som er hemmeligt forelsket i sin terminalt syge bedsteven. Knuder er bl.a. udkommet i USA til stor begejstring hos de amerikanske anmeldere. Pressen skriver: »En både smuk og komisk fortælling om begær og bedrag og om længslen efter at blive set.« ***** – Politiken »En enestående novellesamling om de knuder, vi binder om os selv, og de utallige måder, vi fletter os ind i hinanden på i jagten efter sex, kærlighed, ømhed og familie.« – Kirkus Review »Novellens norske mester.« – The New Yorker »Allegori, surrealistisk fokalisering, symbolsk fortætning og metapoetisk ironi er greb, der får nyt liv hos Øyehaug og lader røntgensyn, drømmetydning og guddommeligt forsyn smelte sammen i samme fortællers blik« – Litteraturmagasinet StandArt

  • Det er sker i Las Vegas, bliver i Vegas. Men det, der ikke skete i Vegas, ser ud til at forfølge dem. Tredje bind i Christinas sexede Wild Season-serie har vennerne Lola og Oliver i hovedrollerne. Parret var enige om, at det var smart af dem ikke at fuldbyrde deres alkoholomtågede Las Vegas-bryllup. Havde de dobblet den fejltagelse, ville deres 'vi-er-bare-venner'-forhold have taget alvorligt skade ... Eller det er den officielle version. I virkeligheden har Lola siden dag et været vild med Oliver.  Og Oliver på sin side nyder, når Lola hygger om ham Så hvorfor skulle de ødelægge et godt venskab?  Af og til ser man ikke, at det, der ligger lige foran næsen på en, er det rigtige. Og en mørk, vild nat i Vegas behøver ikke være slutningen   ... den kan være begyndelsen på et vidunderligt nyt liv.

  • Dem der blev er en modig rejseberetning fra et land i krig og et sjældent førstehånds indblik i en ukendt revolution. Nina Rasmussen og Hjalte Tin er vendt helskindede hjem med stærke og opmuntrende oplevelser fra kurdernes ukendte revolution i Syrien. Pressen skriver: »Tin og Rasmussens stærke fortælling krydres med en række fremragende fotos.«   – Weekendavisen »Væsentlig og tankevækkende.«   – Berlingske »Sympatisk, oplysende.« – Kristeligt Dagblad »En gennemillustreret smuk og vedkommende rejseskildring.« – Søndag

  • En mystisk sygdom dræber 98 procent af alle børnene i USA, og de resterende 2 procent viser sig at have udviklet en form for overnaturlige evner, som ingen helt ved, hvad indebærer, og de placeres derfor i forskellige aflukkede faciliteter. 16-årige Ruby undslipper med nød og næppe en af regeringens mest brutale testlejre og slutter sig til en gruppe andre teenagere på flugt fra systemet. Og på jagt efter svar. Liam, den lille gruppes leder, falder hårdt for Ruby, men hun kan ikke lade ham komme tæt på sig. Ikke efter det, der skete med hendes forældre... Darkest Minds - Ond vilje er første bind i trilogien Darkest Minds og er bogen bag filmen af samme navn. De næste bind i serien hedder Mørke minder og I eftergløden. Pressen skriver: »Ond vilje er en spændende bog, som er let at komme igennem. Der er ret meget action, som gør det til lidt af en pageturner. Det, at det er dystopisk og spændende gør, at bogen fungerer for mig.« 6/10 - Bookeater »Det er et virkelig godt plot med en markant, dyster undertone. På trods af, at den minder om mange andre dystopier, er den tilpas original til at man bliver fanget af historien og ikke kan regne ud, hvad der kommer til at ske […] Bogen slutter på en måde, hvor alt kan ske, og der er ikke andet at gøre end at vente i spænding til 2'eren udkommer.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Jeg elskede plottet, worldbuildingen, skrivestilen og ikke mindst karakterene der med deres forskelligeheder, og markante personlighed gav historien et ekstra ryk opad […] Alt i alt er det jo en fantastisk bog, jeg vil anbefale til alle sci-fi, dystoptiske bog elskere, og jeg kan næsten ikke vente med at komme til at sidde med bog 2 i hænder til oktober« ***** - Moeslundbøger »Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Men det Alexandra Bracken primært kan og gør i bogen, er at skabe en fuldstændig skræmmende dystopisk verden. Samt lave et unikt og troværdigt persongalleri - med virkelig god diversitet. Det er den kombination der gør, at man bare er fuldstændig opslugt i handlingen og hvad der sker for hovedpersonen og alle de andre i bogen. Det er virkelig en god pageturner. Et virkelig godt plot og en fantastisk historie. Gid alle dystopier var skrevet så godt.« ****** - Karin Hald, Skrivepulten »Romanen er spændende, og der er fart over feltet […] Bracken leverer et indlevelesrigt indhold og et lækkert flydende sprog, og man er derfor hurtigt fanget af fortællingen. Karaktererne har dybde, og det er spændende at følge med i deres udvikling, især Rubys. Hver karakter får hver deres særheder, der gør dem til helt unikke personer. Bogen omhandler ikke kun et problem, men tager også fat på alt det midtimellem, og det giver fortællingen lidt mere dybde.« **** - Camilla Henningsen, Bogrummet »Den levede op til alle mine forventninger og lidt mere […] Jeg er i hvert fald blevet hooked på Darkest Minds, og glæder mig til at finde ud af, hvilken rejse jeg nu skal på med Ruby.« ***** – De Unges Ord  »Nu er bogen læst, og den er hamrende f….g god!!! […] jeg kunne simpelthen bare ikke slippe bogen før den sidste side var læst, og selv nu hungrer jeg efter den næste bog i serien!!! That’s how good it is!!!« ***** – Boglabyrinten  

  • En skarp og morsom roman om kernefamiliens vilkår i en tid, hvor øjeblikkets lyst er drivkraften, og intet ikke er så kompliceret, at det ikke kan forsvares med individets trang til frihed. Ingrid og Jan har været gift i 25 år og bor sammen med to halvvoksne sønner i et forstadskvarter i Oslo. Drengene lever deres eget liv og bidrager ikke med stort. For Ingrid har både familielivet og jobbet som lærer tabt glansen, mens Jan derimod er blevet forfremmet til afdelingsdirektør i departementet og overmandes af ny energi - og af Hanne, en langt yngre kollega, der begynder at føle sig agterudsejlet på familiefronten. Noget må ske! Pressen skriver: »En underholdende fortælling om kernefamilie i dag.«    **** – Kristeligt Dagblad »Gjer midtlivskrisa til stor underhaldning.«  – Dag og Tid »Ja og atter ja! Misantropisk roman med snert af vidd som tar tidsånden på kornet.«  – VG »En voksen, klog og smertefuldt sjov roman.« – Femina ******

  • Udvalgte H.C. Andersen-eventyr, indlæst af Kasper Holten: Fyrtøjet, Prinsessen på ærten, Tommelise, Den lille havfrue, Kejserens nye klæder, Den standhaftige tinsoldat, Svinedrengen, Nattergalen, Kærestefolkene, Den grimme ælling, Hyrdinden og skorstensfejeren, Den lille pige med svovlstikkerne og Klods-Hans.

  • Tag med Steen Laursen på en spændende tur til Skotland og oplev alt det single malt- whiskyen byder på. Hans bog er en lettilgængelig guide til whiskynybegýnderen. Steen Laursen er en rigtig whiskynørd og øser gerne af sin store viden om single malt scotch whisky, som er hans helt store passion. Han fortæller, hvad en single malt scotch whisky er, om forkortelser, man skal kende for at kunne manøvrere, om næsen som et vigtigt redskab, om typer, årgange, køb, servering og meget andet. Et vist mål af baggrundsinfo vil garanteret gøre nydelsen af de gyldne dråber større for de fleste. Pressen skriver: »Lettilgængelig guide til whisky-nybegynderen skrevet af en entusiast.« – Mad og Bolig    

  • Sommerskandalen er første bind i Meredith Durans succeserie Letsindighedens love om skæbner i regencytidens England.  Kvindeforførerren lord Michael de Grey er havnet i en prekær situation og kan kun redde skindet, hvis han indgår ægteskab med en kvinde, som hans bror udpeger. Elizabeth Chudderley er indtagende, dejlig og foruroligende, men mod sådan en fascinerende modstander er Michael ikke ganske sikker på, hvem der vil ende som vinder. Kan to så passionerede gamblere forhandle pligtægteskab, når deres hjerter har andre fordringer?

  • YouTube-stjerner, egen kanal og drømmen om selv at blive en berømt YouTuber med en masse subscribers er på kort tid kommet til at spille en stor rolle i mange børn og unges liv. Bøgerne om Selfie-Simon giver en realistisk skildring af en 12-årig drengs fascination af YouTuber-fænomenet, og tager fat i tidstypiske og målgrupperelevante emner som venskab, cybermobning og YouTube-challenges. Det går ikke så godt for Simons YouTube-kanal og han har svært ved at finde på noget. Rosa mener, at pranks er vejen frem, men hvis hun skal hjælpe, vil hun også være med i videoerne og lave en fælles kanal. Men ikke alle synes, det er sjovt at blive pranket, og Simon synes heller ikke, det er sjovt, at mange af deres følgere begynder at hate på ham og heppe på Rosa. Snart er både Guldtube-indstillingen og deres venskab i fare, og Simon og Rosa må gøre op med sig selv: Kan man pranke andre, hvis man ikke selv er villig til at blive til grin? Selfie-Simon ft. Rosa® er en fortsættelse af Selfie-Simon, som udkom i september 2017. Bogen ramte plet hos sin målgruppe, de 8-12 årige drenge (og piger!), der i høj grad kan identificere sig med Simon og hans drøm om at blive kendt YouTuber og vinde Guldtuben. Pressen skriver: »En ny bog i serien om Selfie Simon og hans youtube kanal - nu featuring Rosa og nogle pranks. Men skal man pranke andre, hvis man ikke selv kan klare at blive pranket? […] Emnet er aktuelt og vedkommende og der skal nok være læsere til serien om Selfie Simon.« - Julie Arndrup, Lektør »Susanne Foldberg fanger rigtig godt hvad det hele handler om, og hun er virkelig god til at benytte et sprog der får læseren til at overveje konsekvenser - uden at det bliver en løftet pegefinger.« - Mark Liebst, drengetiltjeneste.

  • Den stilsikre duo, Ida Jessen og Hanne Bartholin, er tilbage med en ny serie CARL-bøger – CARL for de mindste – denne gang fortalt for de helt små. De forrige bøger er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker CARL og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer. Carl leger, at han er en løve, der forskrækker mor. Men så kommer storebror Albert – og han er en meget højtråbende elefant! Nu er det Carls tur til at blive forskrækket. Pressen skrev om Carl for de mindste-serien: »Hjertevarmt guld. Så uendelig kærlig-poetisk tegnet og fortalt.« ****** – Politiken »Det fantastiske ved Jessen og Bartholins bøger om Carl er, at de på sin fine vis indfanger essensen af at være barn.« ****** – KultuNaut »Ida Jessen og Hanne Bartholin har med ”Carl” skabt en garanteret billedbogsklassiker for de mindste […] Carl fortjener at blive læst i laser i småbørnsfamilierne.« ***** – Jyllands-Posten »Igen har Ida Jessen og Hanne Bartholin, skabt en hyggelig højtlæsningsbog til de helt små, hvor der er genkendelige følelser og hverdagsting med udgangspunkt i småbørnsfamiliers hverdag. Hver side er meget minimalistisk, men stadig fyldt med dejlige farver og genkendelige billeder, som vil kunne fange de helt små og give noget at tale om. Ida Jessen og Hanne Bartholin, har formået at skabe et univers som holder flere generationer. Om man er bedstemoren der læser bøgerne højt eller moren der læser den for sit barn, er det historier begge vil kunne nikke genkendende til. Derfor er det nogle gode børnebøger at investere i, eftersom de vil være aktuel om 30 år endnu og vil stadig kunne vække glæde.« ***** – Sanne78, Bogrummet »Endnu en fin billedbog om den lille elefant Carl skrevet af forfatter Ida Jessen og illustrator Hanne Bartholin. Det er en fornøjelses at blive inviteret ind i Carls poetiske og charmerende selskab. Her bliver genkendelige hverdagssituationer beskrevet i øjenhøjde med de yngste. Det sker gennem enkle illustrationer, der rummer masser af stemning og liv. Teksten er som i de to tidligere bøger helt kort med få sætninger på hver side […] En serie i høj kvalitet.« – Helle Laursen, Lektør »Elefanten Carl er så menneskelig i sine små særheder. Vi genkender hans indstilling til livet, og Ida Jessen har skrevet flere vittige anekdoter om børneliv i elefantperspektiv særligt til store vuggestuebørn og børnehavebørn […] Nu er Carl nemlig gået yderligere ned i knæ for at være i snabelhøjde med læselystne tumlinger. De tre fine bøger: Carl er Carl, Carl er gul og Carl er sød er ordknappe, men humørfyldte. Fortællingens form er enkel, men bøgerne er rige på gode pointer om dril og hverdagsdrama.« – Sine Gerstenberg, Vores Børn »Der står ikke meget på hver side, men alligevel formår Ida Jessen at skrive en smuk børnebog, som både forældre og barn får noget ud af. Jeg er ret imponeret over hvor meget de rent faktisk formår at formidle på så kort tid. Min søn fik interageret meget mellem mig, ham og bogen, fordi han kender flere af ordene og følelserne som Carl gennemlever i bogen. Det er virkelig en fin børnebog - helt klart en af de bedre vi har læst sammen.« ***** – Karin Hald, Skrivepulten »Hanne Bartholins smukke illustrationer altid en fryd at kigge på. […] Vil egne sig glimrende til den første læsning med det meget lille barn. Det er kort, smukt og fint.«    –Jakob Kragh, Bogbotten  

  • Norske Jan Kjærstad har skrevet en bog om Utøya, der ikke handler om Utøya, men om de følelser, en national tragedie kan vække og de problematikker, der rejser sig i efterspillet. Storefjeld er en insisterende bog om en grufuld hændelse, fortalt i tre dele, fra tre forskellige synsvinkler. En varm sommerdag i 2008 bliver Arbeiderpartiets frontfigur, Arve Storefjeld, og flere af hans familiemedlemmer fundet myrdet i en hytte syd for Oslo. De har alle fået halsen skåret over, og tragedien får naturligt nok terroralarmen til at lyde. Storefjeld var en omstridt person, alligevel er der ingen, der tænker, at gerningsmanden skal findes i egne rækker, blandt ’os’. I romanens første del følger vi journalisten Ine Wang. Hun har netop lagt sidste hånd på en biografi om Storefjeld, da nyheden om mordene rammer. Hun står i et vadested, personligt og professionelt, og historien kommer til at få afgørende betydning for hendes liv. Bogens anden del fortælles af Peter Malm. Han er byretsdommer og en indelukket mand, der bare passer sit arbejde. Da han ganske overraskende bliver udnævnt til dommer i sagen, vækkes en ny interesse for livet omkring ham. I bogens tredje del følger vi Nicolai Berge, der er politikersøn og forfatter. Og så er han ekskæreste til Storefjelds datter Gry, der også er blevet myrdet. Pressen skriver: »En vigtig roman ... intelligent og vellykket.« – Weekendavisen »En analytisk begavet forfatters idéroman i gammeldags forstand.« **** – Politiken »Et storslået stykke skønlitteratur.« – Information »En udsædvanlig pondus. Kjærstad når nye højder.« – Jyllands-Posten »En alvorlig, tankevækkende roman.« – Ekstra Bladet »En roman, der kryber ind under huden og bliver der længe efter endt læsning.« – Familie Journalen »En roman om de følelser, en national tragedie vækker.« – Fjends Folkeblad ”I Berge rusker Jan Kjærstad op i nogle af de største myter, traumer og arketyper i nyere norsk historie. Resultatet er en af hans stærkeste romaner til dato.” ****** – VG ”En af Jan Kjærstads mest underholdende, indsigtsfulde, velstrukturerede romaner … fortjener mange læsere.” ****** – Stavanger Aftenblad ”En pragtfuld og solid roman. Om os.” ****** – BOK365

  • Snigmorderens kald er den fantastiske afslutning på Robin Hobbs store klassiker Farseer-trilogien, der nu endelig foreligger på dansk. I en lille afsidesliggende hytte vender den unge kongelige snigmorder Fitz langsomt tilbage til livet igen efter sit seneste opgør med prins Regal, der på svigefuld vis har tilranet sig tronen. De få venner, Fitz har, tror nu alle, at han er død, og han kan ikke kontakte dem uden at bringe deres liv i stor fare. Da Fitz således ikke har noget at miste, drager han i selskab med sin ulv af sted til Vadkøbing, hvor De Seks Hertugdømmers nye hersker har trukket sig tilbage efter at have overladt rigets kyst til Rødskibspiraterne. Fitz har et kald: Han må og skal dræbe den mand, der har lagt hele hans verden i ruiner. Pressen skriver: »I dette tredje bind når handlingen et hæsblæsende højdepunkt, der holder læseren i et jerngreb, og efter sidste side efterlader ham både forpustet og fornøjet … først og fremmest er trilogien et drabeligt mesterværk i sin egen ret.« ****** – Ekstra Bladet »Uden tvivl årets allerbedste læseoplevelse – eller måske årtiets. Sublim fantasy når det er allerbedst.« – Litteratursiden  »Det er et brag af en finale.« **** – Litteraturlinjer »Det er uden tvivl den bedste serie jeg har læst, og Snigmorderens kald er en helt fantastisk afslutning på FitzChicalrys fascinerede historie.« ***** – Bech’s Books »… en helt igennem fantastisk afslutning på en helt igennem fantastisk serie!« – Bookeater

  • Kongen er bortført af Troldkællingen og i hendes magt. Fra den anden side af havet bekriger hun Riget og vinder stadig frem. I Riget hersker Dronning Ursula. Riget har strenge regler for flygtninge, fattige og rige. En grusom lov siger at det tredje barn i hver familie skal afleveres for at opretholde samfundsordenen. Det har Visdomstræet bestemt i tidernes morgen.  Nogle få ved hvorfor. Troldmanden Jakob hjælper Ursula med at holde sammen på Riget og kender sandheden om børnene. Jakobs selvbyggede insekter patruljerer Riget og i Troldkællingens land og indsamler billeder, som kommer til live i troldmandens værksted. Intet undgår insekternes overvågning. Harald er Ursulas livvagt og elsker. Han undrer sig over hvad der sker med børnene. Men Ursula vil ikke fortælle det. Da Harald omsider finder ud af hemmeligheden om børnene, indser han at Riget bygger på et fundament af barbari. Folkemøg er en litterær fantasyroman om magtens grusomhed og folkedybets destruktive brutalitet. Pressen skriver: »Et af de bedste bud på fornyende dansk fantasy, en skarp roman med noget på hjerte af en forfatter, der med sit personlige sprog formår at skrive sig ind i knoglerne på læseren.« ****** – Politiken »En ustyrlig, poetisk, saftig og voldsom roman.« ***** – Børsen »En fuldblods fantasyroman ... meget smuk prosa.« – Information »Romanens fantasiunivers [er] forbilledligt fermt konstrueret.« – Weekendavisen »Vellykket politisk fantasyroman om flygtningekrise og uhyggelig nationalisme ... Kofod er en af de stærkeste fabulerende stilister, vi har.« **** – Kristeligt Dagblad **** – Berlingske »Et overbevisende og gennemført fantasyunivers, men samtidig er det hele tiden åbenlyst, at der er noget andet og mere på færde under overfladen af fortællingen … Man får aldrig lov til at glemme, at man er vidne til de horrible ting, der udspiller sig. Et meget kløgtigt greb, som effektivt understøtter forfatterens samfundskritiske agenda.« **** – Nordjyske Stiftstidende

  • Veninder for altid er tilbage! Den populære serie, der er blevet slugt, elsket og hygget over af tusindvis af piger, var egentlig et afsluttet kapitel. Men nu er læsernes bønner endelig blevet hørt: Der kommer en ny pige i klassen. Det er aldrig nemt at være ny pige i en sammentømret klasse. Heller ikke for Melika, selv om hun "kun" er flyttet fra den ene ende af byen til den anden. Hun er vant til at være uadskillelig med sin bedste veninde og kusine Emine, men nu skal hun lære en hel masse nye ansigter at kende. Alting bliver gjort anderledes i den nye skole og ikke kun i klasseværelset, men også udenfor. Allermest ønsker Melika sig tilbage til sin gamle klasse, hvor hun altid bare var sammen med Emine. Men en skildpadde i den lokale sø bringer Melika sammen med firkløveret Ji, Jose, Ane og Tammy, der går i den klasse, som Melika er startet i. Måske er det faktisk helt OK at få nye venner? Veninder for altid er en feel good-serie til piger fra ca. 9-12 år - fuld af følelser og et lille drys alvor. Til alle de piger, der ved, at en god veninde er det vigtigste i verden! Pressen skriver: »Dette er en fantastisk serie, som kan anbefales til piger, som gerne vil læse om at gå i skole, at blive ældre og vigtigst af alt: at have gode veninder. Det er så vigtigt at finde nogen, som man føler sig godt tilpas sammen med […] Det er læsning, som er skønt, varmt og samtidig skræmmende genkendende og tankevækkende.« - Eva Lucia, Reviews and Literature »Her bliver virkelig taget fat på nogle nye emner i et typisk dansk pigeliv. Det er skønt med en nuanceret tilgang til det, at leve i en tyrkisk familie. Forfatteren formår også at ramme usikkerheden ved at skulle starte i en ny klasse. Endnu en skøn bog i serien, som starter med Ji […] Guf for alle piger mellem 10 og 13 år.« - Maria Sjøblom, Lektør

  • Aktuelle temaer som terror, den danske krigsindsats, generel politikerlede og mistro til systemerne er bærende emner i denne tolvte, uafhængige krimi i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Da en ung muslimsk indvandrer dræber tre personer i et stormagasin i København, forsamler folkedybet sig i dagene efter for at mindes de dræbte. Men endnu et terroranslag rammer højtideligheden, og endnu flere dør. Tragedien foranlediger et krisemøde mellem politiet, Justitsministeriet og PET. Da en højtstående politimand bliver skudt på Rådhuspladsen, og den formodede gerningsmand efterfølgende bliver dræbt, er der lagt i kakkelovnen til en gedigen spændingsroman. Hvid og Bellings loyalitet over for systemet sættes på prøve, og det er op til dem selv at afgøre, hvor langt de vil gå for at nå frem til sandheden. Pressen skriver: »Blandt de allerbedste i dansk krimi.« – Jyllands-Posten »Sherif er en gedigen krimi af den klassiske slags med forbrydelse og opklaring … Alt sammen fortalt ligetil og med troværdighed.« **** – Nordjyske Stiftstidende

  • I Lysets hjerte af Kenneth Bøgh Andersen skal Jack og Emilie holde ferie i Villa Tempus sammen med deres mor, som endnu kæmper med sorgen oven på en skilsmisse fra børnenes far. I villaen må de være overalt, blot ikke i et enkelt værelse, hvilket frister dem over evne, og mærkelige ting begynder at ske. Pressen skriver: »Jeg er vild Kenneth Bøgh Andersens bøger, og denne var ingen undtagelse. Sproget er eminent. Det er letlæst og flydende, med levende og, indimellem, temmelig creepy beskrivelser, og så er det fyldt med humor, stemning og en lurende fornemmelse af noget farligt. Forfatteren leger med ordene, og skaber nye sammenhænge, uden at miste meningen undervejs. Og det er altså ret godt klaret. Bogen er fyldt med flotte illustrationer, lavet af Rasmus Jensen, og de er med til at forstærke stemningen af uhygge og forfald […] Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med overraskende twists, som gjorde det umuligt at forudsige, hvad der ville ske. Historien er spændende, og fyldt med gys, magi, historiefortælling, og leg med tid og rum, liv og død. Og samtidig er det en fortælling om en familie i opløsning. Om skilsmisse, sorg og familie, og om at føle, at man bliver valgt fra, og ikke slår til […] Her er gys, spænding, fantasy og realisme blandet sammen på en måde, som bare fungerer, og som iøvrigt er ret typisk for forfatterens forfatterskab.« 10/10 – Bookeater »Kenneth Bøgh Andersens Lysets hjerte giver til gengæld uforfalsket, isnende gys for de lidt større og nervestærke børn […] Det er mareridtsdrømme og effektiv uhygge, hvilket Rasmus Jensens sort-hvide tegninger ikke undlader at fremhæve yderligere.« **** - Kari Sønsthagen, Berlingske »En sindssygt spændende, lettere forskruet leg med fantasy- og gysergenrerne. Kenneth Bøgh Andersen formår som ingen anden at tage de mest almindelige genrekonventioner, blande dem, strække dem og bruge dem som han lyster, og få en original historie ud af det.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Kenneth Bøgh Andersen er en af Danmarks mest elskede børne- og ungdomsforfattere, og jeg hører til i fanskaren. Den position cementeres af Lysets hjerte, som er både underholdende, uhyggelig og overraskende. Historien fænger med det samme, og selvom jeg som voksen læser tror, at jeg kan regne dele af handlingen ud, så blev jeg alligevel snydt undervejs. Det er altid fedt […] Til slut vil jeg rose Rasmus Jensens stemningsfulde illustrationer, der pryder romanen. Det kan ikke være let at få en giraf med vinger til at se naturlig ud, men det lykkes uden besvær her.« - Jette F. S. Holst, Bogrummet

  • England 1922. Da en grusom forbrydelse finder sted i den idylliske landsby Slaughterford, sender det rystelser gennem det lille samfund, som forandrer byen og menneskene i den for altid. Hos den velhavende Hadleigh-familie på Manor Farm arbejder den 15-årige landsbypige Pudding Cartwright i hestestalden. Som alle andre i den lille by holder Pudding af sin altid venlige og elskværdige arbejdsgiver, Alistair, og hun er på nærmeste hold vidne til det ulykkelige ægteskab mellem Alistair og storbypigen Irene. Irene har nemlig i al hast forladt London og den mand, hun virkelig elsker, for at undgå at gøre skandale, og hun kæmper nu med at vænne sig til sit nye liv i den lille, søvnige by. Da et mord bliver begået, sender det chokbølger gennem den lille by, og Puddings bror, Donny, der ikke har været sig selv, siden han kom tilbage fra krigen, mistænkes for at stå bag forbrydelsen. Med hjælp fra Irene må Pudding nu gå i gang med at afdække, hvad der virkelig skete, og med det afsløres sandheder, som ingen af dem kunne have forudset. Pressen skriver: ***** – Søndag

  • Pyh, siger den lille Bamse er en vidunderlig billedbog for de små om de tre bamser: Den store Bamse, den anden store Bamse og lille Bamse og den dag, hvor de pludselig beslutter sig for at flytte om på alle møblerne. Lille Bamse hjælper til på sin helt egen måde. Bogen genudgives i anledning af Den Store Thomas Winding-udstilling på Den sorte Diamant (fra den 8.6.18-2.2.19). Pressen skriver: »En charmerende lille billedbog for de mindste om at have et trygt tilhørsforhold i familien. Teksten er ganske enkel med rytmiske gentagelser, og man kan næsten høre Thomas Windings fremragende fortællestemme. De naivistiske, udtryksfulde illustrationer med et begrænset farvevalg fuldender indtrykket af en helstøbt billedbog, der er oplagt til oplæsning for de mindste, som vil elske gentagelserne. Netop på grund af de mange gentagelser og det begrænsede ordvalg vil bogen også kunne bruges af de børn, der er ved at knække læsekoden.« - Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.

  • James Dashners serie om Dødsdoktrinen er mere realistisk og afhængighedsskabende end noget computerspil. Her er sid-på-kanten-af-dit-sæde-spænding hele vejen igennem, og med Livets Spil afsluttes det hele i et brag af en finale. For bare en uge siden var det sjovt for Michael og hans venner at lade sig synke ned i VirtNettet og få adgang til det vildeste gamerunivers. Nu er grænsen mellem det virkelige og det kunstige liv udvisket, og hver gang Michael logger på, er det med livet som indsats. For VirtNettet er blevet et sted med alvorlige konsekvenser, og Dødsdoktrinen – Kaines masterplan – er næsten en realitet. Hvis han lykkes, betyder det enden på menneskeheden, som vi kender den, og en ny æra med cyberdomination ... Dødsdoktrinen er en serie til alle de drenge og piger, der i virkeligheden hellere vil sidde med en skærm – at læse Dashner er som at spille et computerspil, hvor hvert kapitel er et nyt level. Pressen skriver:  »Der er dømt action for alle pengene i denne afslutning på et fantastisk univers […] James Dasher har virkelig gjort det godt, afslutningen er fænomenal og super sammensat. Jeg vendte hver side med stor iver for at finde ud af hvordan tingene hang sammen, præcis lige som jeg har gjort i de to forrige bøger. Jeg har nydt denne trilogi til fulde, det lidt trist den er slut, men det har været en super læseoplevelse.« 10/10 – Bookeater   »Spændende bog, der er tempofyldt som de andre i serien. Den rejser spørgsmål om hvad der er bevidsthed, sammenhængen mellem krop og sjæl og hvad det vil sige at eksistere, samtidig med, at det grundlæggende er en spændingsroman, hvor man er underholdt og tempoet holder hele vejen.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør

  • GEVINST! Den altid fuldstændig skøre og helt geniale Tom Gates er klar med sin sjette bog på det danske marked. Og der er EKSTRA fede ting i vente – Besse Davies’ hjemmestrikkede sweatre og hjemmelavede mad; Delias sure ansigt; de nye naboer, som netop er flyttet ind. Og så et genialt snevejr, naturligvis. Det er megakoldt udenfor, og Tom venter bare på, at det skal begynde at sne, så Derek og han kan få startet en ordentlig sneboldkamp. Ovre i skolen har fjolset Marcus Meldrew fået Mr Fullermans Stjerneelev-badge, angiveligt fordi han har lavet alle sine lektier til tiden og været meget aktiv i timerne, så nu vil Tom også gøre en ekstra indsats! Men da et heftigt snevejr lukker skolen, må Tom blive hjemme sammen med sin sure søster Delia, og da onkel Kevin foreslår, at hele familien skal få taget et fællesportræt i anledning af Fossilernes guldbryllup, kan det ikke blive meget værre. I hvert fald ikke før Tom opdager, hvem de nye naboer er … Pressen skriver: »Tom Gates holder stilen hele vejen igennem og bog nr. 6 er lige så sprudlende, underholdende og let læst som de første. De mange illustrationer der skal forestille at være Toms doodlerier gør læsningen let og sjov og er en vigtig del af historien.« - Julie Arndrup, Lektør »Tom Gates - Ekstra fede ting (not) er 6. bog i serien om Tom Gates. Selvom det er 6. bog, er der ingen skuffelse. Som altid er der underholdning til mange timer og så er det let-læseligt. De mange tegninger bogen er fyldt op med, hjælper til forståelsen af historien og læsningen, og så hjælper det også på underholdningen. Som altid, kan jeg varmt anbefale Tom Gates til alle drenge og piger der er i sine første læseår, de lidt ældre der ønsker at læse en sjov bog eller forældre der vil læse højt for deres børn.« 7/10 - Bookeater

  • Når man ønsker sig en hund, er det en god idé at vise sin far og mor, at man er verdens bedste dyrepasser. Derfor gør Villads fra Valby sig meget umage, da han skal passe en hamster, men som alle, der kender Villads ved, kommer der til at gå noget galt alligevel. Villads har fået lov til at passe en hamster i en hel uge. Den hedder Topper og er lysebrun og pjusket og næsten lige så nuttet som en hundehvalp. Men kun næsten. For Topper sover det meste af dagen og larmer det meste af natten. Man kan ikke rigtigt gå tur med den, og den kommer heller ikke, når man kalder. Det havde ellers været smart, hvis den gjorde, for da han skal vise hamsteren til Frida, opdager Villads, at han har glemt noget meget vigtigt … Pressen skriver: »Man kommer aldrig til at kede sig i selskab med Villads og han skuffer heller ikke denne gang. Bogen er fuldt ud på højde med de øvrige bøger om Villads. Også denne gang tager Anne Sofie Hammer, et emne op, som børn kan identificere sig med, nemlig at sidde med et brændende ønske, om at få et kæledyr, og også denne gang, formår hun at fortælle historien med varme og humor, så både små og store er godt underholdt […] Villads er og bliver et hit«   - Jeanette Thisted Villadsen, Lektør

  • Farvelæg Villads, Frida, Emma og en masse af de skøre situationer, du kender fra bøgerne om Villads fra Valby. Klassisk Villads fra Valby malebog til alle de børn, der bare vil farvelægge, og ikke er store nok (eller bare ikke har lyst) til at løse opgaver. De skønne motiver varierer i detaljeringsgrad, så der både er noget for de yngste og de lidt mere øvede/tålmodige at gå til. Bogen er en opfølger til de to populære aktivitetsbøger med Villads fra Valby: Villads fra Valby maler uden for stregerne og Villads fra Valby laver opgaver.

  • Villads er til sprogfitness sammen med sin klasse. Og selv om det der med ord og fitness lyder lidt skørt, så viser det sig hurtigt, at ordene både kan forvandle sig og flyve og blive til kærestelege. I hvert fald når man er så god til at få ideer som Villads og Anna og Mads.

  • Egetræer kan blive meget gamle. De har historien indlejret i deres årringe. Hvad har de ikke set? – Ole Lejbach og Jens Blendstrup har brugt fem år på at finde og kortlægge de vigtigste af både de kendte og de ukendte danske ege. Det er der kommet en smuk bog ud af. Blendstrup har lagt øret til barken og skrevet historier ned, der i mistænkelig grad minder om os mennesker, med alt hvad vi rummer af kærlighed og lyst og nød og latter, kontaktannoncer og breve til kommunen. Lejbach har med fintfølende sans for detaljen portrætteret egene i 53 store blyantstegninger. Ege-ekspeditioner er oprindelig udgivet i et samarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet og Kunstcentret Silkeborg Bad i 2015. Den genudgives nu hos Rosinante. Pressen skriver: »Nu udgives den igen. Og det tror pokker, for den kan ændre ens liv.« – Majse Njor, Berlingske »Ege-ekspeditioner er et snurrigt pragtværk … som Johannes Møllehave på speed … det er genialsk!« ***** – Jes Stein Pedersen, Politiken »En lækker udgivelse, der på én gang er kunstbog, uberegnelig prosa og alternativ naturvejledning.« ***** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten »Man er på en gang langt ude i skoven og dybt inde i hjertet.« ****** – Malene Birkelund, Fyens Stiftstidende

  • Moderne familier er komplicerede, måske endda fucked up! Tigerhjerte er en historie om forbudte følelser, om at savne sin familie og acceptere, at visse ting aldrig bliver de samme igen. Da Kikis mor flytter sammen med sin nye kæreste, flytter Kiki med. Hun kommer til at bo dør om dør med Patricks søn, Jonathan. Hendes tvillingebror er stadig vred på moren over skilsmissen og har valgt kun at bo hos deres far. Kiki må derfor slås alene med de problemer, der hurtigt viser sig i den nye familie, samtidig med, at hun kæmper for at holde sammen på den gamle. Endnu mere kompliceret bliver det, da hendes følelser for Jonathan begynder at vokse, samtidig med at moren erklærer, at hun er gravid og dermed venter deres fælles lillesøster. Efterhånden må Kiki indse, at det er umuligt at holde sammen på noget, der er i opløsning og hun må træffe et valg. Pressen skriver:  »En meget underholdende og anderledes bog om et emne som jeg selv synes er meget relevant i dag. Kernefamilier bliver sommetider splittet, og derefter må vi lære at se nye udfordringer i øjnene for at komme videre […] Hovedpersonen Kiki var lige så forvirret, sarkastisk og livlig som enhver anden teenager, og var derfor en nem karakter at leve sig ind i. Jeg elskede at dykke ned i hendes tanker om hendes situation, liv og venner, og grinte også af nogle af de kommentarer hun spyttede ud fra tid til anden […] Trods dens tykkelse, var der ikke et tidspunkt hvor jeg synes, at historien døde hen eller blev kedelig, og jeg havde også svært ved at lægge den fra mig igen.«  7/10 – Bookeater »Det er en imponerende debut, der er fuldt ud sammenlignelig med den bedste YA-litteratur fra USA […] Lise Villadsens portræt af en moderne sammenbragt familie er spot on. Det er en fortælling, som læseren på mange punkter kan spejle sig i. Hvor gør det godt at læse om savn, sorg og forbudte følelser på en nuanceret måde der også indbefatter dårlig samvittighed og tvivl. […] Tigerhjerte en fin og opmuntrende fortælling om at være i nuet, når forandringens vinde blæser. Romanen hylder ærligheden og modet til at anerkende følelser – både ens egne og også de voksnes. Det er en helt igennem klog, velskreven og dejlig bog. Kort sagt: Dansk ungdomslitteratur når det er bedst.« – Birte Strandby, Bogvægten »Meget vellykket ungdomsroman om forbudt kærlighed, jalousi og forliste familieforhold. Bogen er velskrevet i et nutidigt sprog og karaktererne fremstår troværdigt. Handlingen er både medrivende og vedkommende og tematiserer nogen af de problemstillinger, som store børn og teenagere kan opleve under og efter forældres skilsmisse.« – Signe Rugtved Andersen, Lektør  »Historien har alt, hvad der skal til, for at være en god ungdomsroman. Tigerhjerte har mange realistiske og relevante emner, såsom skilsmisse, forbudte følelser, familie og forandring. Jeg er sikker på, at mange unge vil kunne genkende nogle af problemerne, og det er rigtig godt […] Sproget i bogen er fantastisk. Jeg er vild med, hvor nutidigt det er, og det er er jeg sikker på, er noget af det, der gør, at unge læsere vil blive tiltrukket af historien.« **** – Klara F., Bech’s Books »Står du og mangler en #fredagsbog til i morgen? Så har jeg et godt bud! I hvert fald hvis du er vild med romance og uimodståelige fyre […] Tigerhjerte er dog ikke bare ren kærlighed. Det er også en fortælling om, når tingene ikke er helt så lette, og om hvordan man f.eks. kommer videre, når ens liv pludselig bliver vendt op og ned i forbindelse med at ens forældres skal skilles. Har jeg solgt bogen til dig nu? Hvis ikke kan jeg også fortælle, at Tigerhjerte er sådan en bog, der langsomt trænger sig ind på dig. Men lige pludselig sidder den i dit hjerte, og du vil slet ikke have lyst til at give slip igen. Derfor vil jeg også lige slutte af med advarslen om, at det kan være svært at komme videre efter endt læsning.« – Simone Hagemann, Boghjørnet »Kan man lide den helt klassiske ungdomsroman a la Martin og Victoria, Eleanor og Park, Anna og det fransk kys, så er jeg overbevist om, at man også vil kunne lide debutanten Lise Villadsens Tigerhjerte. [...] Siderne læste sig selv, for man er i godt selskab med Kiki og Jonathan i deres moderne unge-familieliv. Romanen berører problemstillinger som skilsmisse, at have mistet en forælder, søskende, venner, forbudte følelser. Kærlighed i mange forskellige grader er omdrejningspunktet.[...] Amerikanerne er gode til, hvad der ofte betegnes som YA/Lovebooks. Tigerhjerte er dansk og god.«                                                                                       - – Bausagerbooks »Tigerhjerte tog mig med storm og gav mig all the feels. Forventning i forhold til kærlighedshistorien, vrede overfor forældrene og den uretfærdige situation de sætter deres børn i og til sidst - måske - forståelse.  Tigerhjerte er skrevet superautentisk og selv dumbass rigmandssønnen er ikke så ulideligt priviligeret, at det gør tiltrækningen svær at forstå. Han har flere lag.  Det er en fremragende YA roman om familier, søskende og tiltrækning og kærlighed. Den er både sød og holder dig på kanten af stolen og jeg vil absolut anbefale den fra ca. 13 år.«                                                                                                                                 – Bibliotekat »Er netop blevet færdig med at læse Tigerhjerte af Lise Villadsen og hold op, hvor var den fantastisk! Jeg lavede et opslag tidligere, hvor jeg lige var startet på bogen, og skrev den var god. Men jeg bliver nødt til at ændre det til: Fantastisk. Tigerhjerte er røget direkte videre på min top 5 liste! Så hvis man er i humør til at læse en mega god bog, som efterlader én med en dejlig varm følelse, så anbefaler jegTigerhjerte.«                                                                                                                                                                     – Coalabrain »WAU jeg er begejstret! Har lige slugt den sidste halvdel af Tigerhjerte på altanen. En levende fortælling, som suger og opsluger en ... selv for en, der måske er lidt ældre end målgruppen ... og som endda har en snert af eventyr ... Jeg mener bare ... sne juleaften! læs den! Jeg si'r det bare!«  – dusky_larka »Det er ikke, fordi der er den helt vilde handling eller en masse drama, men alligevel kedede jeg mig aldrig.  På trods af de emner den tager op, er bogen utrolig letlæselig, og jeg kunne næsten ikke stoppe med at vende siderne og lige læse lidt mere. Sproget er fantastisk, det er humoristisk med den rette mængde af detaljer og beskrivelser, det er ærligt og ofte uden filter, og det passer perfekt til den 16-årige hovedperson, Kiki, som jeg helt fra start godt kunne lide.«                                                              – dinasbooks »Sproget er letlæseligt, humoristisk og beskrivende. Villadsen gør brug af flotte metaforer og symbolikker som gør, at bogen en fornøjelse at læse.«                                                                                                                                                                                   – juleslovesbooks »Tigerhjerte er Lise Villadsens debutroman og DEN ER GOD. Hvis jeg skulle give den stjerner, så ville den få mange. Den fortæller historien, som mange unge mennesker uden tvivl kan nikke genkendende til i forbindelse med skilsmisse og ‘nye sammenbragte familier’.« – Litteratur_til_danskfaget »Det er en virkelig god YA-roman med alt, hvad det indebærer, og der tages ikke med fløjlshandsker på lidt akavede emner.« – Børn & Bøger  »Lise Villadsens Tigerhjerte er en velskrevet debutroman om de problemer, der følger i kølvandet på en skilsmisse […] Sproget er mundret og handlingen fremadskridende og spændende. Karaktertegningen er helstøbt og solid og det vil være ret let for den enkelte læser at genkende følelser og stemninger. Forfatteren tager desuden et tabubelagt emne op om kærlighed mellem papsøskende, et emne som det ellers kan være svært at finde litteratur om.« – Pia Bechmann, Litteratursiden »Villadsen beskriver Kikis følelser helt naturligt, og som læser genkender man selv de forvirrende sommerfugle i maven, jalousien, begæret, spændingen. Det er ikke bare relevant for dem, der har været forelskede i deres stedbror; det er relevant for alle, der har været forelskede - punktum.« - Nanna Taudahl Kjær, Litteraturmagasinet StandArt

  • Suspensefuld roman af Cæcilie Lassen. En nat på highway 70 i Missouri forulykker den danske kvinde Sidsel. Cirkusartisten Sheila finder hende bevidstløs på førersædet, og synet af den kvæstede kvinde vækker pludselig mindelser om begivenheder fra hendes barndom. Hvordan kender Sidsel og Sheila hinanden, og hvilke mørke hemmelighed gemmer de på? Da Sheila opsøger Sidsel på hospitalet efter ulykken, konfronteres de med en frygtelig hændelse. De døgn, de tilbringer sammen, bliver lige så skelsættende som begivenhederne 20 år tidligere, som de begge har fortiet. Pressen skriver: »Enormt spændende.« **** – Nordjyske Stiftstidende

  • Med Stenfjæs tager Lars Daneskov igen arven op efter Ole Lund Kirkegaard og leverer en sprudlende, sjov fortælling om børn og venskaber, om sære voksne og alle deres ord og tavshed, og ikke mindst om hvad der sker, når man ønsker sig alt muligt, og det hele pludselig går i opfyldelse. Når Lulu staver sit navn bagfra, bliver det til Ulul. Når hun læser ordet føn den forkerte vej, står der pludselig nøf. Det er den slags, man ved, når man har en levende fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu har begge dele. Desværre er Lulus mor fuldstændig umulig at forstyrre, når hun klipper pandehår, og hendes far har travlt med at gå til møder med nogen, der hedder kommunen. Hendes lillebror, Morgan, kan ikke andet end at savle og bøvse. Der er således ikke meget sjov ved at være Lulu. I hvert fald ikke før den søndag, hvor hun møder Stenfjæs, og alt forandrer sig. Pludselig står der en to en halv meter høj mand midt i værelset - en mand med skjold og lysende øjne, der mistænkeligt minder om et af de FlexoMasters-kort, hendes bedste ven Otto altid vrøvler om. Stenfjæs er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille. Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi. Pressen skriver: »Den er sjov. Så er det sagt.« ***** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet »Stenfjæs er en sjov fortælling om familie, venner og superhelte og hvad der sker, når alle ens ønsker går i opfyldelse. Hele historien har et godt og behageligt tempo, med masser af humor, men også et spor af alvor. Historien kan være med til sætte gang i nogle interessante samtaleemner, mellem ens børn og en selv, og måske få os voksne til at reflektere over vores egen måde at være på.« ***** - bogrummet.dk »Det er en glimrende fortælling, god underholdning, gode værdier, sjove ideer. Illustrationerne er sort/hvide og har fine detaljer, så vi kan se, hvor tjekket fars ferieoutfit med tilhørende styrthjelm med flapper ser ud, og hvordan frisuren bliver, når mor går over til mere fantasifuld klipning.« - Birte Strandby, Bogvægten »Lars Daneskov har igen skrevet en sprudlende, sjov højtlæsnings-eller selvlæsningsbog.« - Børn & Unge »Det er en meget sød bog om en pige med en masse fantasi, som kun ønsker det bedste for sin familie og venner, men som opdager at det med at få alt hvad man vil have opfyldt, ikke altid er det bedste. En bog der i særlig grad vil egne sig til at blive læst højt.« - Martin W. Hansen, Lektør »Stenfjæs er en humoristisk højtlæsningsbog til børn fra ca. 6 år om venskab og at ønske at ens forældre havde lidt mere tid og var lidt sjovere - og så at ønske at det hele blev som det var før, når man får sine ønsker opfyldt. Det er en hyldest til fantasien men samtidig også en erkendelse af at børn faktisk har brug for noget stabilitet og kedelighed i hverdagen. Det hele kan godt blive for tosset og ikke alle ønsker bør blive opfyldt.«  - Kathrine Pachniuk, Bibliotekatten »Stenfjæs er en sjov fortælling om familie, venner og superhelte og hvad der sker, når alle ens ønsker går i opfyldelse. Hele historien har et godt og behageligt tempo, med masser af humor, men også et spor af alvor. Historien kan være med til sætte gang i nogle interessante samtaleemner, mellem ens børn og en selv, og måske få os voksne til at reflektere over vores egen måde at være på […] Illustrationerne som er lavet af Charlotte Pardi, er virkelig fængende og gør bogen endnu mere levende.« ***** - Sanne78, Bogrummet  »En rablende vanvittig, dejlig feriebog (…) Rigtig, rigtig fin, og en kedelig hverdag bliver lidt sjovere.«                                                   - Go’ Morgen Danmark, TV2 Jeg nyder Lars Daneskovs nyeste børnebog "Stenfjæs". Den bliver en rejsende bog hos min 5. klasse efterfølgende. Jeg har allerede nydt mange af hans bøger med dem - Daneskov kan skrive spændende, relevant og humoristisk børnelitteratur!                    -  ml.linjerne »En herlig fantasifuld oplæsningsbog fra fem år, som giver smil på læben hos både store og små. Dejlige humoristiske illustrationer af Charlotte Pardi understøtter historien.« - Ugeavisen Ringkøbing »Talende sten, trumfkort der bliver til virkelighed, og en lillebror der begynder at tale. Der sker ikke så lidt i Lars Daneskovs nyeste bog Stenfjæs […] Stenfjæs er en af de bøger, der egner sig til at blive læst af både voksne og børn. Charlotte Pardis illustrationer var humoristiske og passede perfekt til teksten. Vi glæder os meget til Lars Daneskovs næste bog Stenfjæs vender tilbage.« - Karen Rosenfeldt, Bogblogger.dk

  • Min oldefars historier er røverhistorier, kendt fra Ramasjang. Theodor er 5 år og på besøg hos sin eventyrlige oldefar, der er flyttet fra Danmark og op på en bjergtop langt oppe i Norge. Her bor han sammen med den lille kat Bombi Bitt. Oldefar har et dødt øje, han går altid med hat, han ryger cigar og griner, så det runger mellem de norske fjelde. Men vigtigst af alt, så hører Theodor historier om alle de ting, oldefar har oplevet sammen med sin barndomsven Tykke. For oppe på fjeldet hos oldefar er der ingen iPad, ingen computer og ingen andre legekammerater. Her er der tid til at fordybe sig i den gode historie, og kun fantasien sætter grænser for legen. Gennemillustreret i farver af Peter Bay Alexandersen. Pressen skriver: »I et grønt, smukt Sverige, som det vi kender fra Astrid Lindgren og Fritjof Nilsson Piraten – katten hedder endda Bombibitt – bor Theodor hos sin oldefar. Oldefar er vældig gammel, så gammel at han må ryge, selvom man jo normalt ikke må ryge […] Her er mange og dejlige billeder af rolig natur, og af Theodor og oldefars liv. Min oldefars historier er gode historier til højtlæsning og samtale med de små.« - Birte Strandby, Bogvægten »En god røverhistorie, hvor røgen står tykt om fortælleren, er noget af det bedste. Men det skal være både poetisk og fantastisk - ellers er det bare ligegyldige erindringer med pral i. At 'Min oldefars historier' er kendt fra tv, gør dem ikke ringere. Og at eventyrerne foregår i de norske fjelde, gør dem nærmest eksotiske.« **** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet »Bogen er fyldt med hjertevarme historier og så meget fantasi, at man ikke kan andet end holde af den. Forfatteren har en helt fantastisk dejlig måde at beskrive tingene på og gøre dem levende, hun får helt banale ting til at virke smukke og opløftende. Mens man sidder og læser i bogen bliver man fanget af Oldefars univers, som har så mange nuancer at man har lyst til at læse bogen igen og igen, og man vil ikke kede sig. Samtidig er den fyldt med smukke illustrationer, som er med til at samle helhedsindtrykket af denne fantastiske bog. Der er ikke mange bøger jeg mener man behøver at have fast stående, men den her er klart en jeg ville anbefale.« ***** - Bogrummet »Det er søde og hyggelige historier om et rart forhold mellem to generationer, hvor den ældste måske godt kan kaldes lidt excentrisk. Handlingen er i den stilfærdige ende af skalaen uden den helt store spænding, men skrevet i et billedskabende sprog og dejligt illustreret med charmerende farvelagte illustrationer.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør

  • Ny roman fra bestsellerforfatteren Lucinda Riley, der tager læseren med på en hæsblæsende jagt for at finde sandheden bag et mystisk gammelt kærlighedsbrev. Den unge journalist Joanna er på arbejde for at dække en mindegudstjeneste for den berømte skuespiller sir James Harris. I kirken forstyrres hun imidlertid af en gammel dame, som får et ildebefindende, og Joanna er nødt til at hjælpe hende hjem. Nogle uger senere modtager Joanna en kuvert på avisen med nogle dokumenter fra den gamle dame, deriblandt et gammelt kærlighedsbrev formuleret i dunkle vendinger. Hvem er de to elskende, og hvilke omstændigheder har ført dem sammen? Joannas nysgerrighed er vakt, og samtidig vækkes hendes eget hjerte til live igen, da hun spiser en forretningsfrokost med den charmerende Marcus Harris, der er barnebarn af sir James Harris. Hvad Joanna ikke er klar over, er, at samme dag som den kendte skuespiller døde, forsvandt også de berømte ravne, som har våget over Tower of London og den engelske kongefamilie i århundreder. Ifølge legenden er dette et varsel om monarkiets undergang, og spørgsmålet er, om der er en forbindelse mellem dette, sir James Harris’ død og det gamle kærlighedsbrev, hun ved et tilfælde er kommet i besiddelse af. Pressen skriver: »… medrivende fra først til sidst. Riley kan sit håndværk.« ****  – Familie Journal  »… anbefalelsesværdig og en skøn gribende fortælling …« – Valdemarsro.dk  »Perfekt ferielæsning.« – OnsdagsAvisen Horsens

  • Tyve år efter den mesterlige De små tings gud er Arundhati Roy tilbage med en ny storslået roman. Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os. Pressen skriver: »Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « **** –  Politiken »Det er en vild og modig roman og en fabulerende vinkel ind på det moderne Indien. « *****  – Kristeligt Dagblad »Gribende … en grum, farverig og eksotisk fortælling fyldt med smerte, håb, kærlighed og insisteren på at overleve i en splintret verden. « – Litteratursiden  

  • Tilbage til Kabul er et personligt portræt af et land i endeløs krig, og af de mennesker, der bor der og prøver at opretholde en almindelig tilværelse midt i kaos. DR-korrespondent Philip Khokhar har de sidste ti år rejst i og rapporteret fra Afghanistan. I denne bog er vi med, når kameraet er slukket. Vi får et indblik i hverdagen i det kaotiske land og hovedstaden Kabul. Vi møder blandt andre den unge kvindeaktivist Sahar, der udfordrer patriarkatet på YouTube; vi møder en af Helmands kun 28 kvindelige politibetjente, den burkaklædte Nigara, der elsker sit land, selvom Taleban vil gøre det af med hende; og amerikanske Courtney, der tager til Afghanistan på en idealistisk mission, men ender med at miste den, hun elsker. Vi får også en indsigt i den nærmest udsigtsløse krig, fra dens begyndelse i forlængelse af 9/11 helt op til i dag, hvor USA og dets allierede har sendt deres tropper tilbage til Afghanistan.

  • John Rodriguez er den nyansatte leder af det nedslidte forskningscenter, Southern Reach, der har til opgave at bevogte det mystiske vildnis kaldet Område X. John modtager ordrer fra sin ukendte chef, Stemmen, der lige fra første dag på jobbet sætter John til at håndtere eftervirkningerne af den fejlslåede tolvte ekspedition til Område X. Efter at have gennemgået en række forhør, en samling af skjulte noter og timevis af dybt foruroligende videooptagelser, begynder John at gennemskue nogle af Område Xs mange hemmeligheder. Hver opdagelse han gør sig, tvinger ham dog til at se skræmmende sandheder i øjnene om sig selv og om den virksomhed, han har svoret sit troskab til. Autoritet er andet bind i South Reach-serien og fortsættelsen til Udslettelse. Pressen skriver: »Jeff VanderMeers trilogi om ’Area X’ er uden overdrivelse et af de mest forunderlige og tankevækkende værker, jeg kan mindes at have læst.«  ****** – Politiken »[VanderMeer formår] at fastholde spændingen og gyset uden at tabe læseren undervejs. Alle vil kunne få noget interessant ud af Southern Reach trilogien.«  – Avisen 2770 Tårnby  

  • Budi har en helt enkel plan: Han vil være fodboldstjerne. Og han skal spille for Real Madrid i stedet for at svede over hvert eneste sting, han syr i de fodboldstøvler, som hans store idoler spiller i. Budi arbejder på en fabrik i Jakarta, men bruger hver eneste ledige stund på at spille fodbold. Men ét eneste uheldigt spark får hans verden til at styrte sammen. Pludselig står han i gæld til Dragen, Jakartas farligste mand, og det er ikke kun hans drømme, der nu er i fare, men også hans liv. KICK er en stærk fortælling om fodbold, håb og helte, om at drømme stort og om ikke at lade sig stoppe af noget. Pressen skriver: »Mitch Johnson's debut roman om Budi er rigtig fint skrevet og tager fat på det store problem vi har med fattigdom og udnyttelse af arbejdskraft i dele af verdenen. Men han gør det på en måde så det er oplysende og sætter tanker i gang samtidig med han har skrevet en god historie. Karaktererne virkelig levende og flot beskrevet. Især Budi's bedstemor og hendes historie fortællinger er godt lavet og jeg trak lidt på smilebåndet hver gang mens de også er utrolig vigtige, for hvis man tænker over dem, rummer de alle nogle budskaber […] Jeg læste den relativt hurtigt, sproget er nemt og ukompliceret og jeg slap ikke bogen ret meget under læsningen. En ekstra lille ting der tiltaler mig, er der er et par sider bagerst i bogen med spørgsmål til forfatteren og det synes jeg er en fin feature.« 8/10 – Bookeater »Romanen giver et tragisk og pinefuldt billede af barndommens muligheder i indonesisk slum. Budi er en vidunderlig naiv og storsindet hovedperson, venligt og lidt kynisk suppleret af Rochy der er et par år ældre og den der råder over et fjernsyn, hvor drengene kan se de vigtige, spanske fodboldkampe […] Ikke usædvanligt for børnebøger handler det om en presset sjæl der udvikler sig og slår tilbage. Det er altid en god historie, men denne gang har den et uhyggeligt skær af realisme.« - Birte Strandby, Bogvægten »Meget velskrevet debutroman, der både er elementært spændende og samtidig formår at give et realistisk billede af livet i en fattig bydel i en asiatisk storby. Bogen handler om mod, drømme, venskabers styrke, familiers kærlighed og evnen til tilgivelse; alt det der gør os til mennesker, uanset vores vilkår. Der er en stærk identifikation med Budi, og det er en meget varm og håbefuld bog, på trods af den lidt håbløse situation Budi er i. Godt oversat.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Jeg er rørt helt ind i knoglemarven over KICK, og jeg kan kun anbefale, at man tager et kig på den […] En roman, der giver ondt i maven, men som samtidig planter et frø med et spirende håb om en bedre verden i vente. Hvis jeg uddelte stjerner havde søde Budi fået alle dem skalaen kunne trække. Jeg glæder mig til at genlæse den.« - Mark Liebst, Drengetiltjeneste   »KICK er en historie om fodbold. Om at drømme om at blive den vildeste fodboldspiller - større end Ronaldo og alle de andre. Drengen Budi arbejder på fabrik i Jakarta og spiller fodbold, når han kan. Men han havner i noget snavs, og en af de farligste mænd i den indonesiske hovedstad får en klemme på ham. Vildt spændende bog.« ***** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet »Mitch Johnson har skrevet Kick med støtte fra Amnesty International for at skabe opmærksomhed på børnearbejde, børns rettigheder og arbejdsvilkår.  […] Dette ændrer dog ikke ved, at historien om Budi er godt skrevet, at den er sød, vedkommende, tankevækkende og også ganske spændende, og at den indeholder nogle interessante og sjove karakterer, der giver masser af liv til bogen.« - Lonni Carlsen, Bogbotten

  • Den prisbelønnede belgiske debutant Lize Spit bragede igennem i sit hjemland med denne roman om en ung kvindes kamp med og mod sin fortid. En barsk fortælling om familie, venskab og svigt. Eva vokser op i en dysfunktionel familie på landet. Både faren og moren kæmper med et alkoholmisbrug, og kærlighed er der ikke meget af. Hun finder styrke i sine to jævnaldrende venner, drengene Pim og Laurens. Som de eneste i landsbyen er de tre født i 1988, og de danner fra de er helt små et særligt trekløver. Men de bliver ældre, og da de nærmer sig puberteten, udvikler drengestregerne sig til farlig leg. Det kulminerer en sommer, hvor de to drenge finder på et ondsindet spil, som får fatale konsekvenser. Først mange år senere vender Eva tilbage til sin barndomsby. Fortiden har aldrig sluppet sit tag i hende, men nu er det Evas tur til at sætte dagsordenen. Pressen skriver:  »Sikken en roman! Jeg er helt mørbanket. Det semlter af Lize Spit er barsk som ind i helvede … Lize Spit skriver sindssygt godt. Samtidig med at ikke en detalje, ikke en nuance bliver forbigået, holder hun hele tiden igen på oplysningerne, mens fortællingen i langsom stigende spænding og ad to fortællespor nærmer sig den tragiske og uundgåelige kulmination …« ****** – Jyllands-Posten Uforlignelig debutroman: Når man har læst Det smelter, er man på ny mindet om, at barndommen ikke er en sød tid før virkelighedens rå realisme Det smelter er på en gang en stilfærdig skildring af ensomhed og en intens page-turner. Lize Spit skriver grusomt og indlevet om ungdommen i landsbysamfundet Bovenmeer. ***** – Politiken »Belgiske Lize Spits spændingsmættede og uendelig grumme roman Det smelter, ligner begyndelsen til et stort forfatterskab.« – Information

  • Spændende, romantisk og creepy historie om Emma, hvis nye hjem viser sig at have en dramatisk historie - som ikke er helt overstået endnu, selvom stedet har stået tomt længe... 13-årige Emma skal flytte. Det er ikke med hendes gode vilje, men forældrene vil "starte forfra" og har kastet deres håb og penge efter et gammelt drengehjem, som de nu vil lave til Bed & Breakfast. Ude midt i ingenting, i en død zone uden wi-fi. Emma er i krise, men hurtigt overskygges hendes egne problemer af mystiske hændelser i det store, gamle hus. Hvorfor lukkes alle døre pludselig mellem stuerne, når de er efterladt åbne, og hvem er den lækre Finn i det gammeldags tøj, der dukker op og fortæller om drengehjemmets grumme historie? Hvad skete der egentlig dengang i 1960'erne, da dele af hjemmet brændte ned? Og hvorfor vil ingen tale om det? Mørke Møder er første bind i den paranormale trilogi, Drengehjemmet, af den populære forfatter Dorte Roholte. For Mærkelige Mynthe vandt forfatteren Bogslugerprisen 2014 og var indstillet til Orlaprisen 2015. Pressen skriver: »Emma og de øvrige personer er autentiske, og man føler virkelig med Emma, når hun kæmper for at få omgivelserne til at tro på det hun oplever. Der er lagt op til seriøse gys, og denne histories største problem er, at det kan blive hårdt at vente på den næste bog i trilogien. Der spilles både på traditionelle gys og mere usædvanlig uhygge. Fin opbygning og fængslende læsning.« - Birte Strandby, Bogvægten »Et klart hit, hvis man kan lide en god historie med genfærd og hemmeligheder ... Jeg var i hvert fald helt opslugt af historien, som slutter midt i alt det spændende, så hit med bind to lige nu, tak!« - @pbechm.reads »Elsker man det uhyggelige, det uforklarlige - også kaldet det paranormale - er første bind af denne nye trilogi et hit. 13-årige Emma er med sine forældre flyttet ind i et gammelt drengehjem, og det kan nok være, at vægge, gulve og rum gemmer på historier.« ***** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet »Velskrevet og spændende historie, hvor uhyggen langsomt kommer snigende. Bogen har et godt flow, et nutidigt sprog og tematiserer familieliv, venskab og en tilsyneladende umulig forelskelse. En rigtig god bog til piger, der gerne vil vil læse om hverdagsliv, krydret med lidt mystik.« - Signe Rugtved Andersen, Lektør »Mørke møder er første del i trilogien Drengehjemmet. Det er en historie, der både handler om veninder, lækre fyre og genfærd, og det virker måske som en lidt mærkelig kombination, men det fungerer faktisk godt. Man gyser lidt, men er også fascineret af en smuk og vistnok død ung mand, hvis historie man gerne vil kende.« - Weekendavisen

  • Netflix-serien The End of the F***ing World har siden premieren i januar 2018 opnået kultstatus og har mange hundredtusinde dedikerede følgere på Facebook og Instagram. Den engelske tv-serie er baseret på den amerikanske indie-kult tegneserie fra 2013, som nu udkommer på dansk. Tegneserien The End of the F***ing World er en rørende, rå og meget minimalistisk illustreret fortælling om to utilpassede teenagere – James, der har et ønske om at dræbe noget større end et dyr (Alyssa), og Alyssa, som ønsker sig en kæreste (James). Begge har de lyst at stikke af fra det hele, og det gør de så – han med en kniv i støvleskaftet… Pressen skriver: »Charles Forsman har kreeret noget anderledes og originalt. En morsom, frygtindgydende og verdensforandrende graphic novel […] Tegningerne er så enkle, at historien bliver indviklet, men når man kigger efter en ekstra gang så er det indlysende. Tegningerne har ingen farvelægning og giver på den måde noget helt anderledes til historien, end hvis der var. Perfekte billeder af en uperfekt historie […] Denne graphic novel kan anbefales til alle fans af kultklassikere, noget originalt og noget virkelighedstro.« 7/10 - Bookeater »Hårdkogt graphic novel om hårdkogte børn […] Illustrationerne er i sort/hvid og passer glimrende til det dystopiske budskab, som en graphic novel sædvanligvis leverer.« - Birte Strandby, Bogvægten »The End of the F***ing World er en knugende tegneserie om ung kærlighed og fremmedgørelse. Charles Forsmans drama om to teenagere på flugt fra kaotisk familieliv og kvælende almindelighed forener følsomhed og rå spænding […] Charles Forsman interesserer sig for de retningsløse eksistenser og for teenagernes reaktioner på forældregenerationen. Tegneserien er gennemsyret af en særlig form for livslede eller desperation ved tingenes tilstand og en søgen efter mening. Det finder James og Alyssa i hinanden. Og i opgøret med alting omkring dem. Men selv om de hurtigt bliver hinandens beskyttere, er forbindelsen skrøbelig, ustabil, ligesom dem selv.« **** - Felix Rothstein, Politiken »Stærk minimalisme, ung flugt og satanisme er hovedkomponenterne i overrumplende amerikansk debut […] The End of the F***ing World er en overraskende vellykket genrehybrid, som er både rørende, uhyggelig og tankevækkende. Når man skræller alt af, står især portrættet af James stærkt tilbage som noget særligt. Et følelsesmæssigt tilbagestående brændt barn med en stærk intuition og stærk dømmekraft, som alligevel evner løbende at reflektere over sine relationer med andre mennesker, især til Alyssa. Det er en stærkt anbefalelsesværdig tegneserie til alle, men det er især unge mennesker, som tripper over den.« ***** - Thomas Thorhauge, Nummer9 »Tegneserien er absolut anbefalelsesværdig. Den enkle tegnestil (som minder lidt om Mort Walkers) står i kontrast til det voldsomme og ret tragiske indhold og giver en lækker læseoplevelse - og som ofte med tegneserier er det en fremragende mulighed til unge der ikke har lyst til at læse meget teksttunge bøger.« - Kathrine Pachniuk, Bibliotekatten »Det er en enkelt tegnet graphic novel i sort/hvid, og den er udgangspunkt for en populær Netflixserie af samme navn […] Det er en brutal og trøstesløs historie, som på sin vis virker mere barsk end tv-serien. Den er nærmest lidt naivt tegnet, og kombinationen af ultravold og de nærmest barnlige tegninger gør indtryk.« - Therese Bjerre Ekman, Lektør

  • Topcharmerende roman fra den britiske bestsellerforfatter Jenny Colgan om den unge kvinde Flora, der forlader sit hektiske liv i London for at åbne en restaurant i sin hjemby på den skotske ø Mure. Da Flora MacKenzie forlader den skotske ø Mure og den lille, stille by, hun er vokset op i, ser hun sig ikke tilbage. Der ved alle, hvem hun er, og ingen lader til nogensinde at ville lade fortid være fortid. I Londons pulserende byliv kan hun derimod være helt anonym – og give efter for sin håbløse forelskelse i sin charmerende chef Joel. Da en arbejdsopgave alligevel tvinger Flora tilbage på øen, befinder hun sig med ét tilbage i sin gamle tilværelse blandt sine brødre, der er ude af stand til at varetage basalt husarbejde, og faren, som hun knap nok har talt med siden morens død flere år tidligere. En dag falder Flora dog over en notesbog fuld af opskrifter, som har tilhørt hendes mor, og lige så stille får hun øjnene op for sin egen kærlighed til madlavning. Inden hun får set sig om, er hun i gang med at puste liv i en støvet, lille restaurant på havnen, og Flora indser, at hun er nødt til at gøre op med fortidens fejltagelser, før hun kan finde ud af, hvor hendes fremtid ligger. Pressen skriver: »… smelter på tungen som Nutella … Jeg elsker det!« ***** – Femina »… det er svært ikke at overgive sig til det eventyr, som ”Velkommen til Floras sommerkøkken” er.« **** – Nordjyske Stiftstidende  »Romantisk og hyggeligt drama med charmerende personer og bedårende natur.« **** – Familie Journal

  • Frances går på universitet og er i praktik hos en litterær agent i Dublin. Hendes bedste veninde og tidligere kæreste er den smukke og selvoptagede Bobbi. En aften til et oplæsningsarrangement møder de fotografen Melissa og hendes mand, skuespilleren Nick. Den begavede, men distancerede Frances fascineres mod sin vilje af det ældre par, og det som begynder som en ironisk og uskyldig flirt med Nick, leder snart til et dybere forhold. Et kompliceret ménage-à-quatre af skiftende loyaliteter og kærlighedsforbindelser udfolder sig mellem de fire, men efterhånden som forholdene til Nick, til Frances besværlige og ulykkelige far og til Bobbi begynder at slå sprækker, får Frances stadig sværere ved at bevare sin kølige distance. Pressen skriver: »Fabelagtig debut ... et fuldendt værk ... En af årets foreløbig bedste bøger handler om en ung kvindes forvirrende forhold til menneskene omkring hende.« – ***** JP »Irske Sally Rooney vender om på det normative i sin fremragende debutroman, der sværmer om den biseksuelle og ikkemonogame kærlighed i en slags queer udgave af The Great Gatsby.« – Information »En dejlig romantisk komedie om ungdom, vildfarelser og forelskelse. Rooney skriver forrygende.« – **** Politiken »En tankevækkende og original bog … Det er ikke uden grund, at Sally Rooney, der har vundet flere priser, er blevet kaldt ’Salinger for the snapchat-generation’.« – **** Nordjyske »En velskrevet og knivskarp roman om et kompliceret menage-a-quatre, hvor både identitet, alder og seksuelt tilhørsforhold er i spil … Læsere af Zadie Smith og Jennifer Egan vil nyde denne historie.« – Lektørudtalelsen »En roman om følelser og sex, men også om at skelne mellem, hvad man selv ønsker, og hvad fællesskabet forpligter til. Den er ret så god, og midt i det hele er der altså også plads til humor og fnis.« – **** Femina »En troværdig hyldest til fortvivlede unge mennesker.« – Litteratur.nu  

  • Pigekammeret er en uforglemmelig og hjerteknugende fortælling om vor tids tjenestepiger, om stærkt søsterskab og uventet venskab – og om at turde kæmpe for det, man ønsker sig og tror på. Søstrene Dolly og Tala er langt væk hjemmefra. I Singapores brændende hede må de slide fra morgen til aften for rige familier fra Vesten for at kunne sende penge hjem til deres egne familier i Filippinerne. Dolly må leve med savnet af sin lille datter, Mallie, men det er Dolly en trøst, at den løn, hun tjener som tjenestepige, vil sikre Mallie uddannelse og et bedre liv end det, hun selv har haft. Tala, derimod, er ved at have fået nok af det hårde slid og er oprørt over de historier, hun hører fra de andre filippinske tjenestepiger. Så da en anonym blogger begynder at give gode råd på nettet om, hvordan man bedst holder sin tjenestepige i kort snor, må Tala trodse frygten for at blive deporteret og gå til modangreb. Jules er også langt væk hjemmefra. Hun har forladt sit job som jordemoder hjemme i England for at flytte til Singapore med sin mand. Her forsøger hun at få sig en ny omgangskreds, men Jules har svært ved at finde sin plads blandt de privilegerede vestlige kvinder i byen, og mødet med Dolly og Tala bliver en sand øjenåbner for hende. Pressen skriver: »Engelske Fiona Mitchell har begået en både underholdende, vedkommende og anbefalelsesværdig roman … sikke en debut.« – Søndag

  • En kvinde tager på yogaferie og får en uventet gave af sin nye rejseveninde. En mand og en kvinde løber sig lige ind i lidenskaben. To kolleger mærker luften dampe imellem dem på en helt almindelig arbejdsdag. Ulla Hinge Thomsens erotiske historier er appetitlige og inviterende fantasier om, hvad ferien, løbeturen eller en tirsdag på kontoret kunne udvikle sig til, hvis vi turde følge vores længsler og boblerne i blodet. Hver historie er en perlende, sanselig oplevelse, fuld af erotisk kraft. Pressen skriver: »Her er sanselige beskrivelser, tiltrækning og stigende begær, saftig sex, mødet mellem svedige kroppe og en længsel efter, flygtigt eller længe, at blive set af et andet menneske og slå den moderne, overtænkende hjerne fra og bare lugte, smage og røre.« **** – Magasinet liv »Dejligt sanselige og hverdagsnære fortællinger om den erotik, man kan gå og drømme om, og som nogle gange sker, hvis man er heldig. Nok den bedste, mest realistisk afbalancerede samling, jeg endnu har set fra en dansk forfatter.« – Annemette Schønberg Johnsen, lektør  

  • Styrke er første bog i Cecilie Ekens storslåede science fiction-serie om styrke og sårbarhed, menneskelighed og umenneskelighed, magtkampe, intriger og kærlighed på trods. "Jeg er et stykke vraggods omgivet af så meget mørke og tomhed, at jeg lige så godt kunne være ingenting. Men jeg findes. Endnu er jeg her, og mine ord bliver gemt i skibets log, hvor andre en dag vil kunne læse dem." Sagas rumskib er blevet ødelagt og slået ud af kurs, og hun laver sine sidste optegnelser inden den evige dvale. Hvem er hun, hvor kommer hun fra, og hvad skete der den dag, de fremmede fra Kamenia besatte hendes planet? Den dag, hun blev tvunget til at tage kampen op mod den magtfulde fyrst Almaz og hans to sønner. Uden selv at have nogen form for Styrke. Pressen skriver: »Når Cecilie Eken skriver en fantasy-bog, så er det ikke blot en bog med lyssværd, rumskibe, transportere, levende sten og kampe på teknologiske platforme. Det er i bund og grund en fortælling om, hvad der gør os til mennesker […] Dette er en science-fiction-fortælling med en klassisk kamp mellem de gode og de onde. Det er også en fortælling om, hvordan Saga bliver voksen […] Saga skrifter sit liv. Og nu har vi muligheden for at læse med. Saga har stor Styrke i skriften. Det har Cecilie Eken også.« – Bodil Christensen, Bogbotten »Cecilie Eken har leveret en fin start på sin sci-fi triliogi. Det er rigtig godt sat op med baggrunds historien om de rejsende der har skabt planterne og denne styrke egenskab som beboerne har fået og at planterne er samlet af et forbund […] Bogen holder et fin spændings niveau hele vejen igennem og allerede fra start kommer man til at sidde og tænke med på hvad det er den onde fyrste har gang i og det er med til at gøre læse oplevelsen endnu bedre. Jeg glæder mig til næste bog i serien og til at få den videre fortælling.« 8/10 – Bookeater »Cecilie Eken har skabt et episk og velskrevet univers med biologiske, levende rumskibe, ottebenede heste, avanceret teknologi og mystiske Rejsende der skabte menneskene. De 193 planeter har fem Ubrydelige love og lever i fred og fordragelighed - indtil Sagas planet bliver invaderet og hun forventes at gifte sig med sin besætters søn […] Anbefales fra 12-13 år og ikke nødvendigvis til science fiction fans. Den kan sagtens læse af enten læsere med interesse for scifi eller læsere der gerne vil have en god historie - som tilfældigvis foregår på en anden planet/i rummet.« – Kathrine Pachinuk, Bibliotekattens Bøger »Hvert kapitel starter i rumskibet, hvor Saga ser tilbage på det, der er sket. Heldigvis er bogen virkelig god, og da handlingen tager rigtig fart, holder kapitlerne op med at starte på rumskibet. Hvis du indstiller dig på, at tingene tager den tid, de tager, så venter der dig en episk fortælling.« –  Emil Blichfeldt, Weekendavisen »Det er Ekens første science-fiction roman, men bogen svælger ganske befriende hverken i teknologisk fascination eller forfalder til en navlebeskuende lovprisning af det univers, som forfatteren har skabt. Sprogligt fastholder Cecilie Eken en nærmest gammeldags, romantisk stemning midt i alt det fremmede […] Eken har nemlig et andet og mere filosofisk sigte med sin historie. For hende er det selve menneskeligheden, der er under lup, og små antydninger af dette begynder at fylde mere og mere i historien […] Der er nok at tænke over hos Eken, og selv læsere, der måske ikke er så begejstrede for science fiction, vil her finde en god forklaring på. hvorfor genren er så populær.« ***** –  Damian Arguimbau, Kristeligt Dagblad »Log 1 i Karanagalaksen, ny spændende science fiction-serie til alle, der godt kan lide en storslået fortælling med troværdige personer man kommer til at holde af, og en fantastisk univers-beskrivelse […] Styrke er sprogligt stærk, og man bliver suget ind i historien, der har noget af det bedste fra fantasy og science fiction-genrerne: en beskrivelse af universet med en stærk indre logik, en original måde at blande teknologi, biologi og overnaturlige kræfter, troværdige, flerfacetterede personer og identitetsspørgsmål som fx hvad er menneskelighed? Store emner, der egner sig til at blive behandlet i en anden verden i en fjern galakse. Det mestrer Cecilie Eken.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Helt uden tøven åbner Cecilie Eken en ny dør i sit forfatterskab […] Så spænd sikkerhedsbæltet, og drag med til intetheden, hvor en flygtet pige driver rundt i sit havarerede rumskib […] Det handler både om den 'styrke', som er bogens titel, men også om at gøre verden blødere og venligere i al sin mangfoldighed. Det er sådan en indsigt, Cecilie Eken rækker ud efter i mange af sine bøger, og her lykkes det til overmål.« ***** - Steffen Larsen, Politiken  »Jeg kunne slet ikke slippe bogen da først jeg var gået i gang.« ????????????/6 – linedalbro, Instagram  

  • Hvordan kan jeg spare mere på mit energiforbrug og passe bedre på jordens ressourcer? Hvordan kan jeg leve mere uafhængigt af den kommercielle fødekæde og profit til gigantvirksomheder? Hvilke former for gammel selvforsyningsvisdom er gået i glemmebogen? Almindelige spørgsmål som disse fik journalist Niklas Kämpargård til at foretage små ændringer i sit eget liv for at komme tættere på naturen. I denne bog har han samlet 100 eksempler - store og små - til at inspirere dem, der har den samme længsel. Det er brugbare og praktiske råd om at begynde at holde bier, udnytte solenergi, lave sit eget naturlige førstehjælpsudstyr og meget mere. Denne vidunderlige, gennemillustrerede bog har tips til enhver - storbymennesker og landboer og alle dem midt imellem.

  • Da Mikkel får tilbudt en filmrolle, knækker filmen fuldstændig for Foxy. Hun er mega jaloux over ikke at være med, men lider samtidig af voldsom sceneskræk. Da hun finder ud af, at Mikkel oven i købet skal KYSSE filmstjernen, den seje Milli Mjaw, gider hun slet ikke at være venner med ham mere. Hvad hun ikke ved er, at Mikkel selv er i total panik over kyssescenen og lægger sin egen desperate plan for at overleve. Og da hele 3. U får tilbud om at tage med på filmoptagelse, er én ting sikker: der bliver en farlig ballade! Pressen skriver: »I denne bog om 3. u bliver Mikkel og Foxys venskab sat på en alvorlig prøve […] Handlingen afbrydes af superpædagogiske faktabokse der blandt andet afslører, at ‘julelys i øjnene’ ikke er en torturmetode men blot udtryk for glæde, og at ‘lægge nogen på is’ ikke betyder, at der er nogen der havner i kummefryseren […] Illustrationerne tilføjer den underholdende fortælling flere nuancer, og det afvekslende layout gør den letlæselig.« - Birte Strandby, Bogvægten »Sjov og actionmættet 4. del i serien Os i 3.U om vennerne Mikkel og Roxy, som denne gang skal være med i en film […] Bogen er 4. del i serien Os i 3.U, og den er helt på niveau med resten af serien. Historien er fuld af action og er både sjov, skør og spændende. Teksten er skrevet i et nutidigt sprog med slang og bandeord. Kapitlerne er meget korte og er skrevet med en ret stor skrifttype. Overskrifterne vækker læserens nysgerrighed, fx "Kapitel 1 hvor du hører om en mystisk dame og en masse melorme" […] Bogen kan varmt anbefales.« - Lone Rahbek Christensen, Lektør

  • Desertørerne 3 er afsluttende bind i Kim Blæsbjergs store samtidsroman om en families livtag med virkeligheden. En fortælling om vækst og udnyttelse, kærlighed og jalousi, vold og svigt. Om 00’ernes nybrud og forandringer. Om krigens tiltrækningskraft. Og trangen til at erobre. 2012. Efter sin ufrivillige orlov lukkes Mark tilbage i firmaet, og mens Christian venter på Bagmandspolitiets næste udspil, står Sofie for at skulle tage hul på sin retssag. Simon føler sig stadig rodløs. Han er kortvarigt i København for at støtte sin søster, men rejser tilbage til USA og afskærer tilsyneladende helt kontakten til familien. Sofies retssag får et uventet udfald, og da Christian samtidig opdager Julies utroskab, trues familielivet for alvor. Mark bliver også indblandet og forsøger at afstemme sine forhold til Lea og Sofie. Undervejs rystes han af en tragisk nyhed fra Lemvig, som tvinger ham til at revurdere forholdet til sin egen familie. Mens fundamentet er ved at skride både på Frederiksberg og i Lemvig, indtræffer en stor katastrofe, der involverer både Mark og alle Kappel Bruhn-familiens medlemmer, og som sætter de enkeltes loyalitet på prøve. Udfaldet bliver afgørende for dem alle – sammen og hver for sig. Pressen skriver: »Desertørerne skriger på en filmatisering, men i første omgang fortjener den en stor læserskare.« – Information »Desertørerne 3 [er] elementært fængende læsning og en stærk afslutning på en ambitiøs trilogi.« – Politiken »Intrigerig ... Kim Blæsbjergs temaer er gennemført velvalgte. Hans globaliseringskritik er absolut relevant.« – Weekendavisen »Blæsbjergs nye roman er litterært håndværk af fin kvalitet. Hans psykologisk nuancerede stil skaber læseglæde og giver appetit på mere.« – **** Kristeligt Dagblad »Spændingen glider med fra side til side.« – **** Nordjyske Stiftstidende  

  • Alfred og gabestokken er et moderne eventyr om at være anderledes, om at være barn og voksen og om forelskelse og frihed. Den unge Alfred har siddet fastspændt i gabestokken under de sidste mange konger, og ingen kan helt huske, hvorfor han blev sat i den. Han er verdensmester i at råbe fornærmelser efter alle forbipasserende og særligt efter kongen, men alt forandres med den nye konge og tjenestepigen Rebecca, der dagligt besøger Alfred. Alfred og gabestokken er et billede på, at alle eventyr og samfund har brug for en, der tør råbe op. På ægte eventyrvis er det hele krydret med en dejlig humor. Pressen skriver: »Det er en kort og absolut børneuvenlig historie, som Jesper Wung-Sung har gang i. Hvem gider at høre om vrede og spyt og ukvemsord, når man kan se ind i foråret og pigernes blå øjne? Alligevel lykkes det for Rebecca, som er tjenestepige på godset, at løsne op for Alfreds kolde hjerte og vrede mave, så han bliver lettet for alle de onde ord. Lyder det mærkeligt? Det er mærkeligt! Sært, kantet og grotesk. Et eventyr uden eventyrlighed. Fortalt med en blanding af forvreden grin og grum smerte, som rammer dig lige et sted, du ikke havde ventet. Jesper Wung-Sung sviner dig til, og du må selv tørre op bagefter. Det er stort. Det er sandt. Det er sådan en historie, man ville ønske, man ikke havde læst (normalt er det ellers kun Bent Haller, der skriver den slags)!.« ***** - Steffen Larsen, Politiken »Jovist er dette en eventyrroman, men det er en fejende flot og filosofisk en af slagsen. Og så er det tilmed en roman, som gives sin gru og tætte atmosfære af John Kenn Mortensens smukke og udtryksfulde omslagsillustration – og alle de vignetter, som optræder undervejs […] En filosofisk børnebog – på eventyrets præmis. Kan vi få nok af den slags?« – Børn og bøger »Wung-Sung har igen skrevet en usædvanlig historie for børn, denne gang ligner det lidt et eventyr, hvis man betragter Rebekkas opdragelse af Alfred som eventyrets obligatoriske prøver. Der er rigtigt mange fortolkningsmuligheder, og gabestokken kan man til enhver tid tolke som menneskets fastlåsthed i samfundet […] En meget usædvanlig – og uhyggelig interessant læseoplevelse.« - Birte Strandby, Bogvægten »Det er en hjertevarm fortælling om at være anderledes og føle sig afskåret fra andre mennesker, og hvordan det kan skabe en sådan vrede, at det kun kan komme ud som fornærmelser. Fortalt fra Alfreds synsvinkel så vi får en forståelse for hans indre liv, og den ender med at kærlighed og venskab ændrer Alfreds liv til det bedre. Jesper Wung-Sung er kongen af metaforer og mærkværdige hændelsesforløb. John Kenn Mortensens forsidetegning er både skræmmende og humoristisk.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Alfred og gabestokken er absolut læseværdig; men den kræver en modig læser, og i undervisningen en modig lærer: for knækker eleven Alfred og gabestokken er Fanden løs … Der ligger megen sandhed om vores liv gemt i gabestokken på torvet i dette kongerige, hvor Alfred engang stod og galede op. Om det at turde sige sandheder, at være anderledes og have svært ved at finde sin plads i fællesskabet. Man undres og forundres over Jesper Wung Sungs høje niveau som forfatter og fortæller, selv når teksten skal være og er, karsk, barsk og ikke noget skønmaleri. Tak for eventyret!« - Søren Fanø, Bogbotten »Alfred og gabestokken er en sær historie, der især handler om at være spændt fast i en gabestok […] Derfor bliver man også helt lettet, da det på mystisk vis lykkes Alfred at få en ung pige til at forelske sig i ham. Ved et trylleslag bliver han nærmest normal igen, og herfra er det hele lidt mere eventyrligt at læse om.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »Alfred og gabestokken er et moderne eventyr om at være anderledes, om at være barn og voksen og om forelskelse og frihed. Den unge Alfred har siddet fastspændt i gabestokken under de sidste mange konger, og ingen kan helt huske, hvorfor han blev sat i den. Han er verdensmester i at råbe fornærmelser efter alle forbipasserende og særligt efter kongen, men alt forandres med den nye konge og tjenestepigen Rebecca, der dagligt besøger Alfred. Alfred og gabestokken er et billede på, at alle eventyr og samfund har brug for en, der tør råbe op. På ægte eventyrvis er det hele krydret med en dejlig humor.« - KinaPortalen

  • ”Tine har evnen, men ikke viljen.” Sådan lød skudsmålet i Tine Aurvig-Huggenbergers karakterbog. Et udsagn, hun gennem hele livet har sat sig for at bevise, de tog fejl i. VILJEN ER ALT er en bog om at rejse sig fra det værst tænkelige udgangspunkt. Fra en barndom fuld af vold og svigt, over Tvind og på egne ben som 16-årig, og en opstigning fra pædagogmedhjælper til de inderste cirkler af velfærdssamfundets magtrum. Det er også historien om at være kvinde i en verden af mænd. Det var ved Tines spisebord, at Helle Thorning Schmidt blev kørt i stilling som ny partiformand for Socialdemokratiet. En sjælden og hudløs skildring af en hård livsrejse med magtkampe, drømme, skuffelser, sejre og ikke mindst et smittende blik på den styrke, der ligger i at skabe sit eget liv. Pressen skrev: »Bringer læseren tæt på et imponerende stærkt, men også følsomt menneske. Det fungerer godt.« ***** – Nordjyske Stiftstidende    

  • Anton Tjekhov er især kendt for sine skuespil, som ofte sættes op med stjernebesætning på teatre verden over. Men hans noveller har også noget give det moderne menneske. "Til den dag i dag er der kun blevet sagt én ubestridelig sandhed om kærligheden, og det er, at den er én stor hemmelighed." - Et syn på kærligheden, som Tjekhov lægger i munden på en af personerne i titelnovellen Om kærligheden. Trods dette udsagn er der mange sandheder om kærlighed - og om ægteskabet, der hos Tjekhov ofte står som kærlighedens absolutte modsætning - i bogens noveller. Og at novellerne, der er så nutidige og nærværende, er skrevet for så længe siden og så langt herfra som i 1890'ernes Rusland, kan kun undre. Forholdet mellem kvinde og mand er i sandhed et tidløst tema. Pressen skriver: »Anton Tjekhov var lige så sublim en novelleforfatter som dramatiker.« – ****** Politiken »Det er stærk litteratur, vedkommende kunst, alt andet end skønmaleri.« – ***** Kristeligt Dagblad »Uendeligt fascinerende. « – ****** Berlingske »Fantastiske noveller. « – Weekendavisen  

  • En dimittend med en veludviklet selvkontrol. En ustyrlig canadier, som ved, hvad han vil have - og tager det. Et spontant bryllup i Las Vegas, et skæbnesvangert  gensyn i San Diego.  Harlow Vega og Finn Roberrts er hovedpersoner i Christina Laurens nye romantiske bind i Wild Season-serien. Harlow overlader normalt intet til tilfældighederne. Det eneste spontane, hun nogen sinde har kastet sig ud i, var lynbrylluppet i Vegas med den uimodståelige canadiske Finn, der gav hende en vild og uforglemmelig bryllupsnat. Ægteskabet varede blot i tolv timer, og Harlow havde egentlig droppet ham, men da en krise truer hendes familie, og Finn pludselig dukker op, kaster hun sig i armene på ham. Finn ved, at i sengen kan det være godt for stærke kvinder som Harlow at slippe kontrollen, og selv om han sit eget at tænke på, giver han Harlow, hvad hun har brug for. For hvem siger nej tak til fantastisk, men uforpligtende sex? Forbløffet opdager Finn, at han vil meget mere med Harlow. Pressen skriver: »Wild Season-serien er den perfekte balance mellem humor, romantik og masser af sex, sex og mere sex, og bøgerne bliver bare bedre og bedre.« **** – ChriChri »’Wild seasons’ er indtil nu en virkelig skøn serie, som jeg kun kan anbefale.« ****** – De unges ord

  • Mængden af indbo holdes naturligt nede, hendes mor kasserer med hård hånd, det er døde ting. Hun har en remse med alle adresserne, hendes mor holder sig for ørerne, tørklædet falder frem i panden. Det er rødt og blåt og hvidt. Det er fra Sans Souci, det overlever. "de" er en skildring af et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne. Om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det. Nomineret til DR Romanprisen 2019, Montanas Litteraturpris, Weekendavisens Litteraturpris og Politikens Litteraturpris. Pressen skriver: »Vi griner og griner, vi græder og græder. Ikke højlydt bralrende eller hulkende, men stille og intenst og nærmest samtidig. Sådan er det at læse Helle Helle.« – ****** Politiken »Højdepunkt for Helle Helle. Hendes mest triste og bedste bog til dato.« – Information »Helle Helles nye roman stråler af sproglig præcision og elegance. Aldrig er der blevet grinet så meget i en roman af Helle Helle samtidig med at det er den mest sorgfulde bog i forfatterskabet. Helle Helle overgår sig selv.« – Litteratursiden »Helle Helles minimalisme er ikke kedelig, den er knitrende mystisk. Og dog hverdagslig. Og dog insisterende smuk. En bog … som jeg har lyst til at læse forfra med det samme igen.« – Weekendavisen »Hver sætning er betydningsbærende, og man må give sig tid til at mærke stemningerne og læse detaljerne og deres indirekte karakteristikker og afsløringer af personerne og deres tanker.« – ***** Nordjyske Stiftstidende »Rummer alle de kvaliteter, forfatteren kendes for. « – Kristeligt Dagblad »de er en fortælling om alt det, hun har sammen med andre. Det er en roman om livet og dets vigtige nuancer. Og så er den nok engang en bog, som beviser, at Helle Helle kan og skal skrive endnu flere fortællinger, der gør os opmærksomme på værdierne i de små ting.« – Skive Folkeblad

  • To stærke, unge digtere debuterede for 10 år siden i Hvedekorn 1, 2008, det første nummer redigeret af Lars Bukdahl og Christian Vind, nemlig Sigurd Buch Kristensen og Olga Ravn. De har ærgerligt nok ikke være forbi i mellemtiden, men nu, i splinternye nr. 1, 2018, er de tilbage for at fejre deres eget og redaktørernes jubilæum med dejligt umiskendelige og spillevende bidrag, en flok virrende miniaturer henholdsvis og et digressionsdrevet Celine Dion-digt med vedhæftet receptionshistorie. Udover dette bragende dobbelte comeback optræder ved et lykkeligt tilfælde to af de sidste ti års stærkeste debutanter og mest trofaste bidragydere, Signe Gjessing og Lea Løppenthin, med poetisk prosa; hvad Gjessings to gnistrende breve angår, taler vi sensationelt nok prosadebut! Flere veteraner gør sig magtfuldt gældende, blandt andre Hans Chr. Bøgholm, Knud Steffen Nielsen og Line Toftsø. For slet ikke at tale om debutanterne – til stadighed er debutanterne noget at prale af i et nummer af Hvedekorn: Dramatisk ensomt og udsat står Birk Danø allerforrest, med et enkelt digt om gudhjælpemig GRÅD. Hjertens gerne må poesien græde, så længde den gør det med stil og format: På billedsiden reklamerer digtere og billedkunstnere proft for Anders Bonnensens bogstaveligt poetiske produkter. Køb poesien, den glæder med tristhed (og omvendt)!

  • Man vælger ikke selv sin familie, men djævlen vælger sin klan, og for familien Morvan fører alle veje til helvede. Efter opklaringen af sagen om den bestialske Sømmand rejser Erwan med sin far til Congo, der hvor det hele begyndte. Faren for at sikre en lukrativ mineaftale, Erwan på jagt efter sandheden om, hvad der i virkeligheden skete dengang i Afrika. Det bliver til en farefuld tur gennem den krigshærgede hutu- og tutsijungle, hvor Grégoire på én gang forsøger at forhindre sønnens opklaring og at beskytte ham mod de farer, der stadig lurer i junglen. Og hjemme i Paris tyder to mystiske mord på, at sagen om Sømmanden alligevel ikke er helt lukket. Under Erwans ledelse begynder efterforskningen forfra for anden gang … Pressen skriver: »Den franske krimiforfatter Jean-Christophe Grangé skriver som en engel, eller snarere en djævel, for grusomhederne flyder tæt ned ad de blodrøde floder, som debuten hed … Fransk krimi-bølge er værd at kaste sig ud i.« – Weekendavisen

  • Nogle gange kan det være svært at få fortalt om de tanker, som plager allermest, og Synne Lea og Stian Hole fortæller smukt i ord og billeder om en piges frygt for at miste sin bedstefar, som hun holder så uendeligt meget af. Pigen elsker at ro med bedstefar ud på det store hav og lave mad på stormkøkkenet, men i dag har hun slet ikke lyst til at tage med. Bedstefar siger, at hun ikke skal være bange for at blive gammel, og at pigen og hendes lillebror en dag vil arve båden, stormkøkkenet og søkortet med afmærkninger af alle de gode fiskesteder. Men pigen ønsker sig hverken båd eller søkort, hun vil allerhelst være sammen med sin bedstefar - altid. Du og jeg er en poetisk billedbog, som tager børns frygt alvorligt. Oversat til dansk af Naja Marie Aidt. Pressen skriver: »Vi er i Holes fantastiske billedunivers, hvor alt er muligt, og alt er smukt […] Du og jeg er, kort sagt, en involverende og vakker historie, som i første omgang giver indtryk af enkel uskyld, men med en sammenhæng i tekst og billeder, som indbyder til og kræver opmærksomhed og nærlæsning. Noget børn netop er vakse til.« ***** - Kari Sønsthagen, Berlingske »Årets smukkeste udgivelse. Synne Leas tekst er en perle i sproglig vellyd. Ganske enkel og smuk og ikke i snørklede sætningskonstruktioner […] og Illustrationerne er med en detaljerigdom, som vi også kender det fra andre af Stian Holes værker og med en varme i farverne, som stemmer sindet velbehageligt. Nøj for en udgivelse.« – Børn & Bøger  »Den er (naturligvis) vidunderlig smuk og drømmeagtig som Stians illustrationer er, men som med Nattevagt tilføjer Synne Leas poetiske og knappe sprog en ny dimension. Den handler om at være bange for at miste og alt det der er svært at tale om; om kærlighed og forholdet mellem mennesker. Man kan bruge timer og timer på at dykke ned i både billeder og tekst, og som altid er der lige så meget at hente for børn og voksne.« - Kathrine Pachniuk, Bibliotekat »Du og jeg er på billedsiden sprængfyldt med referencer, metaforer, symboler og overraskende synsvinkler og klip, der gør, at værket fornyer sig fra læsning til læsning […] I Du og jeg sker der ting og sager i billedsiden i modsætning til teksten, der for størstedelen består af en smuk, kort og præcis dialog, mundret oversat af Naja Marie Aidt fra norsk […] Sammenfattende kan man sige, at det er kendetegnene for Du og jeg, at fortællingen og illustrationerne lever af kontrasterne mellem en konkret og en abstrakt verden, der er ubestemmelig, og som her i værket ligger under havets overflade – og mellem linjerne i teksten. Under alle omstændigheder er der tale om en billedfortælling, der kan læses på tværs af generationer og måske netop sammen. For selv om vi lever i en tid, hvor mennesket på mange måder har slået sig selv op til at være hersker over livet, så er der dog grænser. Og de grænser er det godt at få talt om. Det gælder både i skolen og derhjemme […] Læs selv, se selv, tolk selv og oplev selv Du og jeg og bliv klogere på livet.« - Søren Fanø, Bogbotten »Der er ingen tvivl om, at fordi hans bøger er koblet op på både litterære og æstetiske referencer - og dermed meget anvendelige til skolebrug - har han en stor del af æren for, at det er billedbogens år i år. Stian Hole er så norsk som nogen. Hans billedverden er fuld af fjelde og fisk, store vidder, havet og uudgrundelige øjne. Du og jeg har et fint aflangt format. Forsiden er en blomsterhave under havet. Øverst oppe ror bedstefar med sine to børnebørn. Hun, som blot hedder 'pigen', fortæller. Lyrikeren Synne Lea har skrevet teksten, og temaet er, som i flere af Stian Holes bøger: død, afsked, natur og afklaring. Kort sagt: hamskifte. Oppe i robåden er den gamle mand på havet således ved at forberede sine børnebørn på, at han skal væk. De leger deres leg med ord og bogstaver, som de plejer, de erindrer episoder fra tidligere ture, og bedstefar må lægge sig på toften. Vågner han igen? På billedsiden er Du og jeg grumme sentimental.« **** - Steffen Larsen, Politiken »Helt utrolig smuk billedbog, der på eksistentiel og forunderlig vis behandler frygten for at miste […] Stian Hole og Synne Lea behandler et af livets store temaer helt eminent i denne smukke billedbog. Det meste af bogen foregår på robåden, og handlingen bindes sammen af rejsens konkrete begyndelse og slutning. Hvert opslag er et tableau i Holes fotobearbejdede collagestil. Her er vandlandskaber med flydende ansigter, hvaler, isflager, byer og havuhyrer. Lea formår at sige meget med få ord, fx da pigen siger til lillebroren: "Jeg ville ikke blive bange, hvis jeg vidste at du var bange". Tekst og illustrationer er smukke hver for sig, men tilsammen skaber de et helt unikt sprog, der taler lige ind i hjertekulen, hvor frygten for at miste sidder.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.« ***** - Superheltemor, Hverdagsord »Den norske duo, forfatter Synne Lea og kunstner Stian Hole, har sammen begået en øm og livsklog bog om børns angst for at miste en elsket bedsteforælder, og afmagten der ledsager livets naturlige gang. Bogen er poetisk oversat af Naja Marie Aidt, og selvom du både skal regne med en klump i halsen, dirrende stemme og tårer på afveje, er Du og jeg obligatorisk ferie læsning og oplagt til en snak i soveposer under åben himmel.« - Sine Gerstenberg, Vores Børn

  • Årets mest opløftende bog. En rørende historie om en far og søn, der er faret vild i livet, men sammen finder en vej. En far, der må genfinde kærligheden ... Alex elsker sin kone, Jody, men har glemt, hvordan han viser det. Han elsker sin søn, Sam, men forstår ham ikke. Han er kort sagt kørt fast og har brug for et spark for at komme ud af den sump, han befinder sig i. Det spark giver Jody ham, og Alex befinder sig nu på vennen Dans luftmadras. En søn, der viser ham, hvordan man skal leve ... Mød den otteårige Sam. En skøn, men skæv dreng, der har brug for sine forældre for at kunne navigere i en verden, som han finder uforudsigelig og skræmmende. Men hvordan skal han få den far, der næsten er bange for at være sammen med ham, tilbage på banen? Pressen skriver: »Bogen styrer sikkert uden om blot at blive en " happy go lucky-roman" og får én til at sidde og heppe på hovedpersonerne, som man ønsker det allerbedste for.« **** – Familie Journal »… en rørende, sårbar og meget vedkommende kærlighedshistorie om kærligheden mellem far og søn …« – Femina

  • Østrigske Stefan Zweig var en stor novelleforfatter, og i Amok  har Judyta Preis og Jørgen Hermans samlet et udvalg af hans noveller med erotiske temaer. Novellerne var store salgssucceser i 1920’erne, men blev brændt på nazisternes bål i 1930’erne. Novellerne foregår i det elegante Wien, det bjergomkrandsede Innsbruck, det tropiske Indonesien og ombord på passagerskibet Oceania. Men frem for alt foregår de i det menneskelige sind. En 12-årig dreng bliver vidne til sin jødiske mors affære med en ung østrigsk baron, som han også selv beundrer. En tysk læge forelsker sig i en allerede gift engelsk kvinde, der har bedt ham foretage en abort. En ensom 18-årig pige tilbringer nogle nætter med en kendt forfatter, men svigtes af ham, da hun bliver gravid. En Shakespeare-studerende indleder et forhold til sin professors hustru, men er i virkeligheden mere fascineret af professoren selv. Så enkelt, men samtidig så tvetydigt. Pressen skriver: »Amourøst. To glitrende, litterære vidnesbyrd om kærlighedens mirakel og katastrofe.« – Weekendavisen »Fire lange, erotiserende Zweig-noveller, og de er næsten lige så underskønne som det erotiske mysterium selv.« – ***** Kristeligt Dagblad »Voldsomt underholdende.« – Information  »Novellerne er i særklasse. De er fortalt med en elegance og en følsomhed kombineret med sprudlende fantasi og iagttagelsesevne.« – Århus Stiftstidende »Den er fuld af lirede, smukke og poetiske tekster om umulige forelskelser, erotiske besættelser, jalousi og seksuelle oplevelser i det smukkest mulige sprog.« – Femina »Ingen skrev bedre end Stefan Zweig. Og slet ikke om erotisk længsel.« – Berlingske

  • En ung kvinde tager ud for at pisse på en grav. En mand går til bekendelse midt i aftensmaden. En ældre dame fantaserer om kødknive i japansk stål. En studerende finder sit hemmelige stash amfetamin i fryseren og står pludselig opstemt i et krat, lige ved siden af legepladsen. Og så er der Kurt, og hans katte, der har været kulrede, lige siden John Kerry landede i Kastrup. GRANIT er femten fortællinger om mennesker på kanten - af loven, livet, lidenskaben. Pressen skriver: »Fælles for de 15 historier er mennesker, der kæmper med at holde styr på deres lidenskaber.« **** – Jyllands-Posten »Vil du gerne have et lille løft i lattermusklen? Så er Granit sikkert noget for dig.« – Nordjyske Stiftstidende »Med en udpræget enkelhed i de skiftende fortælleres stemme giver hun et generøst portræt af, hvordan vi mennesker ofte kan gå galt af hinanden.« – Politiken »Fremragende.« – bogblogger.dk »Ligesom Julia Butschkows tidligere bøger, er også »Granit« så stilsikker som man kunne ønske sig.« – Litteraturmagasinet StandArt

  • Myriam og Paul bor i et eksklusivt kvarter i Paris med deres to små børn. Da Myriam skal tilbage til arbejdet efter barsel, får de brug for en barnepige, og de beslutter sig for den perfekte, høflige og tillidsvækkende Louise. Børnene elsker hende, hun er varm og omsorgsfuld, laver udsøgte måltider til hele familien, efterlader lejligheden skinnende ren, og holder sig i øvrigt diskret i baggrunden. Snart kan Myriam og Paul slet ikke undvære deres hengivne barnepige. Men ganske langsomt ændres magtforholdet i familien, og deres idylliske hverdag inficeres af jalousi, vrede og mistro. For hvor godt kender de overhovedet det menneske, de har lukket helt ind i familien og betroet det mest dyrbare de ejer? Pressen skriver: »Umulig at lægge fra sig og endnu sværere at glemme igen.« ****** – Politiken »Nervepirrende … fuld af finesser.« ***** – Børsen »En ualmindeligt godt begavet psykologisk thriller.« ***** – Elle »Romanen fastholder læseren i et jerngreb, indtil sidste side er vendt.« – UDBRUD! »Medrivende, prisvindende thriller og et skarpt portræt af moderne kvindeliv på første og tredje klasse.« – Weekendavisen Dyster og foruroligende **** – Jyllands-Posten »Leïla Slimani har givet os en fremragende roman … som gør ondt og bliver siddende.« – Litteratursiden.dk »En hjertegribende beretning.« **** – Litteraturlinjer.dk »Byder på mere end et godt gys og stigende spændningskurver. Slimanis velfunderede beskrivelser af personernes sindstilstand – deres glæder, frygt og ambitioner males med sarte penselstrøg, men kommer tydeligt frem, fordi de puffer til læserens egne  følelser ... En spændende læseoplevelse.« – Bogblogger.dk    

  • Fjerde bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger CeCe, som i sin søgen efter information om sin fortid sætter kurs mod Australien. CeCe har aldrig rigtig følt, at hun passede ind nogen steder, og efter faren, Pa Salts, død kan hun næsten ikke klare mere. Hun dropper ud af kunstskolen og kan kun se til, mens hendes søster Star lige så langsomt bevæger sig ud af hendes liv. I desperation beslutter hun sig for at forlade England og udforske sin fortid. Det eneste, hun har at gå efter, er et sort-hvid-foto og navnet på en kvindelig pioner, der boede i Australien for over hundrede år siden. På vej mod Sydney gør CeCe holdt i Thailand, og her møder hun den mystiske Ace, der er lige så ensom, som hun er, og som viser sig at gemme på en hemmelighed … Hundrede år tidligere får Kitty McBride, datter af en præst i Edinburgh, mulighed for at ledsage den velhavende mrs. McCrombie på en rejse til Australien. Her bliver den unge piges skæbne hvirvlet sammen med familien Mercer, deres perle-eventyr og ikke mindst de to helt identiske, men af sind fuldstændig forskellige tvillingebrødre, Drummond og Andrew. Da CeCe endelig når frem til Australien, begynder hendes søgen for alvor, og med hjælp fra folk, hun møder på sin vej, finder hun på det store, farverige kontinent lige så langsomt frem til følelsen af at høre til. Pressen skriver: »… underholdende til sidste side.« ***** – Femina »Efter næsten 600 sider glæder man sig bare til næste bind.« ****** – Familie Journal »Det fungerer som altid til perfektion i Lucinda Rileys bøger, og det er en stor fornøjelse at læse om de syv søstre … Forfatteren kan noget med sine personer, og man kan ikke lade være med både at grine, græde og rase sammen med dem.« – Litteratursiden »Jeg elskede at læse den …« ****** – Boginspiration »… virkelig fantastisk og utroligt spændende …« ***** – De unges ord

  • En bog om, hvordan massage kan hjælpe baby/det lille barn. Ved hjælp af babymassage på specifikke muskler kan læseren selv give sit lille barn mere ro, afhjælpe forstoppelse, snotnæse og meget mere. Så ud over alle de mange skønne virkninger, almindelig berøring har, kan man med Tryk & glad babymassage også lindre typiske babygener via kroppens meridianbaner. Læseren lærer at finde sin egen måde at massere på, ud fra hvad baby/barnet bedst kan lide, og hvad der føles bedst og mest naturligt. Som forælder er man nemlig den, der kender og fornemmer sit barn allerbedst. Bogen er gennemillustreret og nem at bruge.

  • Før sol går ned sammenfletter virtuost flere fortællinger fra forskellige perspektiver. Romanen har sin begyndelse i starten af det 20. århundrede i de østrig-ungarske provinser. Herfra fortælles om et forældrepars livforløb, efter at deres barn dør i vuggen. Faren flygter til Amerika, og den forladte mor, der er undertrykt af sine jødiske bedsteforældres religiøsitet, tvinges ud i prostitution og til at leve med sin bitre mor. Det andet fortællespor giver et indblik i, hvad der kunne være sket, hvis barnet overlevede og voksede op under barske omstændigheder i det 20. århundrede. Med krigstid, hungersnød i Wien, antisemitisme, Berlinmurens fald, men også kærlighedssorger og eksistentielle kriser. Romanen peger på, at ’skæbnen’ er en kombination af historiske omstændigheder, familiefortællinger og personlige forviklinger. Pressen skriver: »Strålende litterær fantasi om forholdet mellem skæbne og historie ... Romanens personer og skæbneforløb, med en overbevisende kraft skildret som enestående liv og udfoldet med alle det enestående livs detaljer og særheder ... Det er rystende smukt.« – Information »Tankevækkende roman om den undtagelse, DDR var.« **** – Politiken »Virtuost skrevet roman. « – Weekendavisen »Eminent.« – Jyllands-Posten »Et lille mesterværk.« – bogblogger.dk  

  • Hver dag går forfatter Anna Skyggebjerg en tur. 10.000 skridt, mindst. Ikke fordi hun ikke kan andet. Løbe, for eksempel. Men fordi det at gå tur er en aktivitet, der rækker langt ud over blot det at sætte den ene fod foran den anden. I sin gennemresearchede bog Gå tur formidler Skyggebjerg, hvordan gåturen ikke blot øger vores fysiske og psykiske velbefindende og styrker vores relationer, men i sin yderste konsekvens er en revolutionær praksis. Bogen trækker på såvel ældgammel filosofi som moderne forskning, kædet sammen af gribende beskrivelser af vigtige gåture i forfatterens eget liv – fra de ugentlige lørdagsture hånd i hånd med hendes far, da hun var lille, over alene-ture, ture med veninder, ture til refleksion – og til en tur med hendes voksne datter, mens hun skriver bogen. Pressen skriver: »For alle os, der elsker at komme ud i naturen og vandre, er det skøn læsning, der kommer i dybden med emnet.« – Q »Anna Skyggebjerg har skrevet en hyldest til den enkle gåtur uden stave og pulsur, for den kan give os den sindsro og pause, som vi savner.« – Frederiksborg Amts Avis »Nyttig for alle vi fortravlede moderne mennesker er nok især Anna Skyggebjergs gode argumenter for gåturen som mental hygiejne.« – Helsenyt »En bog så fuld af alt det, du har brug for at vide for at få mod på at gå ture ... Hun fortæller både morsomt og rørende om sine personlige erfaringer og leverer samtidig ny og nyttig viden fra videnskabens verden om effekterne af at gå tur ... Når hun i forordet skriver: " Denne bog giver dig lyst til at gå en tur. Det tør jeg godt garantere", kan jeg bare konstatere, at det har hun helt og aldeles ret i!« – Søndag »Jeg bliver virkelig nærværende. Og det er de små ting, der gør mig rigtig, rigtig glad. De får mig til at føle den der dybe taknemmelighed over at være til. Så det er aldrig den samme tur, selvom det er den samme tur.« – Alt for damerne »En hyldest til den enkle gåtur ... for den kan give os den sindsro og pause, som vi savner.« – Midtjyllands Avis ***** – bogliv.dk

  • I denne meget personlige bog beskriver Hillary Rodham Clinton, hvordan det var at kæmpe mod Donald Trump, hvilke fejltagelser hun begik, hvordan hun har håndteret det chokerende nederlag, og hvad oplevelserne har lært hende. Med humor og ærlighed fortæller hun, hvad det krævede at komme på benene igen – af ritualer, af relationer og af råben af tv’et. Hun skriver også om udfordringerne ved at være en stærk kvinde i offentlighedens søgelys, om kritikken af hendes stemme, hendes alder, hendes krop, og om hvordan alle kvinder i politik mødes af dobbeltmoral, når de udtrykker vrede eller viser ambitioner. Hun viser os, hvor hendes styrke kommer fra, hvordan man finder sine sande værdier, og hvordan man kommer videre på trods af modgang. På den måde er bogen ikke bare en guide til at klare sig i politik, men i livet generelt. Pressen skriver: »Fuld af egne, blodsprængte følelser - fra forbitrelse og vrede over skyldfølelse og til oprigtig forundring.« – Politiken »En obduktionsrapport over et af de mest smertelige og overraskende nederlag i amerikansk historie.« **** – Berlingske »Politisk underholdning i topklasse.« **** – Ekstra Bladet »En fremragende læseoplevelse.« – bogblogger.dk  

  • Gennem tredive år kidnappede børnehjemslederen Georgia Tann fattige børn fra Sydstaterne og solgte dem til rige familier i hele USA. Inden vi blev jeres er en gribende roman baseret på denne skæbnesvangre og virkelige historie og er en bog til alle, der elskede Sarahs nøgle og Pigen uden navn. En stormfuld aften i 1939 efterlades den tolvårige Rill Foss og hendes fire små søskende alene på familiens husbåd på Mississippi-floden, da deres mor i al hast må fragtes til hospitalet. Næste morgen dukker et par politibetjente op og tvinger børnene til at tage med sig. De forsikrer dem om, at de nok skal blive genforenet med deres forældre, men i stedet for havner de på et usselt børnehjem, hvor Rill må kæmpe for at holde søskendeflokken samlet. Godt 75 år senere kaldes Avery Stafford hjem til South Carolina, da hendes far har brug for at have hende ved sin side, mens han fører valgkamp som senator. Under et besøg på et lokalt plejehjem møder Avery en ældre dame, der er fast overbevist om, at hun kender hende, og Avery tvinges til at grave i sin egen families fortid for at finde ud af, om der virkelig er en forbindelse eller ej. Pressen skriver: »... spændende og gribende slægtshistorie ...« **** – Nordjyske »… en pageturner.« **** – Bogrummet.dk  »Læs den – en roman der går ind under huden.« – Ugeavisen Ringkøbing »Lisa Wingate har begået en brutal og hjerteskærende roman …« – Litfix

  • 1. A skal have fernisering. Det betyder, at de skal udstille deres billeder for forældrene. Franz elsker billedkunst, og han tegner fantastisk. Men så skal de skrive, hvad billederne forestiller, og ord falder Franz svært. Melvin, Franz' bedste ven, er til gengæld rigtig dygtig til at stave. Det kan Franz ikke holde ud! Og så bliver de to uvenner. Venner i klassen er en letlæsningsserie på 5 bøger. Det er børnenære, rørende historier, nemme at læse og handler om konflikter og problemer, som er genkendelige, når man er 6-7 år. I samme serie: Snige og snuse, Fest og ballade, Bedst til hest og Lige i kassen. Pressen skriver: »Venner i klassen serien, er en let læsningsserie med historier om børn der skal navigere mellem venskaber og konflikter, som fylder meget i hverdagen når man går i 1 klasse. De adskiller sig fra andre børnebøger ved at gå i dybden med problemet og vinkle det fra flere sider. Den formår at se det fra et barns side og anerkende, at man som barn bare ikke altid formår at se ud over ens egen næsetip. At det nogle gange bare er svært, at være 7 år […] Gode bøger der sætter fokus på det, at være anderledes og at vi alle sammen er gode til noget og at det at øve sig kun gør en bedre.« - Sanne78, Bogrummet »Realistiske og sjove beretninger om at gå i skole. I børnehøjde læser man om, hvordan det er at være i 1. A - om venner, misundelse, forskellige kompetencer og lidt ballade. Bøgerne er lette at læse, har hårde farverige omslag og mange flotte og farverige illustrationer, der i høj grad understøtter teksten […] Bøgernes indhold er i høj grad skrevet i børnehøjde. Dejlige illustrationer og velskrevne tekster, der anbefales til frilæsning fra 1. kl.« - Lisbeth Thue Hansen, Lektør »Sproget i bogen er letlæseligt, og det følges på vej med fine, detaljerede tegninger, hvor man læser mere, end man kan læse i selve verbalteksten. Man ser forældrenes stolthed over Franz, der får ros, man ser tydeligt, hvor ulykkelig Franz er, da han er blevet uvenner med Melvin, og man ser læreren Tina, der har stor empati og forståelse for de svage.« - Bodil Christensen, Bogbotten

  • Fest og ballade handler om Kim, der snart bliver 7 år og skal holde fødselsdagsfest for sine klassekammerater. Hun vil invitere hele klassen, undtagen Elias, som er så irriterende og åndssvag. Han er ikke velkommen, synes Kim, men far laver alligevel en invitation til ham. Og Kim er sur og helt sikker på, at Elias vil ødelægge det hele, især da han dukker op til festen med en monstermaske på. Venner i klassen er en letlæsningsserie på 5 bøger. Det er børnenære, rørende historier, nemme at læse og handler om konflikter og problemer, som er genkendelige, når man er 6-7 år. I samme serie: Snige og snuse, Pen, papir, panik, Bedst til hest og Lige i kassen. Pressen skriver: »Venner i klassen serien, er en let læsningsserie med historier om børn der skal navigere mellem venskaber og konflikter, som fylder meget i hverdagen når man går i 1 klasse. De adskiller sig fra andre børnebøger ved at gå i dybden med problemet og vinkle det fra flere sider. Den formår at se det fra et barns side og anerkende, at man som barn bare ikke altid formår at se ud over ens egen næsetip. At det nogle gange bare er svært, at være 7 år […] Gode bøger der sætter fokus på det, at være anderledes og at vi alle sammen er gode til noget og at det at øve sig kun gør en bedre.« - Sanne78, Bogrummet »Realistiske og sjove beretninger om at gå i skole. I børnehøjde læser man om, hvordan det er at være i 1. A - om venner, misundelse, forskellige kompetencer og lidt ballade. Bøgerne er lette at læse, har hårde farverige omslag og mange flotte og farverige illustrationer, der i høj grad understøtter teksten […] Bøgernes indhold er i høj grad skrevet i børnehøjde. Dejlige illustrationer og velskrevne tekster, der anbefales til frilæsning fra 1. kl.« - Lisbeth Thue Hansen, Lektør »Fest og ballade er en svensk bog, men det skolemiljø, den skildrer, er helt som i Danmark. Bogen er særdeles opdragende: Sørg for at få alle med, der skal være plads til alle, ingen skal holdes udenfor. Det er et prisværdigt koncept, som man kan tale med børn om, og det er da også netop samtalen om bogen, der er i fokus i serien, som bogen tilhører.« - Bodil Christensen, Bogbotten 

  • En hæsblæsende sci-fi-historie om tre børn, der rejser i tiden og kæmper mod et mystisk og skræmmende væsen, der prøver at overtage verdensherredømmet. Disneys store familiefilm baseret på romanen har premiere 5. april 2018 i Danmark. Pigen Meg Murray og hendes geniale lillebror Charles, hvis far er forsvundet sporløst, får en mørk og stormfuld nat besøg af den spøjse gamle dame, mrs. Vad, som afslører, at hun ved, hvor faren er. Søskendeparret erfarer også, at faren, der var videnskabsmand, har fundet ud af, hvordan man rejser gennem tid og rum. De begiver sig nu sammen med deres ven Calvin ud på en eventyrlig rejse for at finde deres far, og snart ender de tre børn på en fremmed planet, der herskes af en gigantisk ond hjerne kaldet DEN, og de må nu samle alt deres mod og alle deres forskellige kundskaber for at redde ikke bare faren og hinanden, men også resten af verden. Pressen skriver: »Jeg vidste ikke, at jeg manglede noget i mit læseliv, men det gjorde jeg tilsyneladende. Et spring i tiden var en fornøjelse for mig at læse […] Hele historien er som et eventyr, og man bliver trukket rundt i manegen mens man ser en forestilling, der er vildere end noget, man har prøvet før. Det hele er så sanseligt og abstrakt, men det fungerer og det gør fortællingen unik. At den tilmed tager emner som venskab og ensomhed op gør den kun endnu bedre, og jeg nød virkelig at genkende tematikker i bogen, som kunne afspejle virkeligheden. Bogen virkede faktisk mest af alt som det perfekte bud på fantasi og forestilling på skrift, hvor underligt det end må lyde. […] Alt i alt en skøn historie, som jeg sagtens kunne finde på at læse igen (og igen og igen).« (8/10) – Bookeater »Spændende og medrivende science fiction historie for unge læsere. Der er masser af action, drama og hjernevridende mysterier, der skal løses. Historien er skrevet i et nemt forståeligt sprog, så selvom der er en del videnskab i historien, kan man godt være med […] Et klart must have.« – Line Dalbro Shaumann, Lektør »For de mange børn, der elsker fantasy, er denne bog lige i øjet. Den har alt: børn med overnaturlige kræfter, en far, der er forsvundet, gamle damer med heksepotentiale, rumvæsner og vildt meget ondskab. Der er nok at tygge på.« **** –  Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet

  • Den nye jarl er første bind i Lisa Kleypas' nye romantiske Ravenel-serie. Devon Ravenel, en af Londons største skørtejægere, arver uventet en jarltitel med tilhørende gods. Med den nye magtfulde position i selskabslivet følger en række forpligtelser ... og adskillige overraskelser. Hans besiddelser er tynget af gæld, og den afdøde jarls tre søstre bor fortsat i huset ... sammen med Kathleen, lady Trenear, den smukke, unge enke. Hendes skarpe vid og målbevidsthed matcher Devons, så et viljernes sammenstød er uundgåeligt. Kathleen ved bedre end at stole på et bæst som Devon, men der er en gensidig tiltrækningskraft imellem dem, som er umulig at kæmpe imod. Og da Devon først holder hende i sine arme, sværger han at gøre hvad som helst for at få hende. Kathleen falder for hans tilnærmelser, og så er der kun et spørgsmål tilbage: Hvordan undgår hun at overgive sit hjerte til den mest farlige mand, hun nogensinde har kendt? Pressen skriver: »… hun KAN det dér lir og de kjoler, og hvis du savner noget af det, så skynd dig ned til boghandleren.« – Femina »’Den nye jarl’ kan klart anbefales til dem, der er vilde med store kærlighedshistorie, der tager en med på en rejse tilbage i tiden … Intet mindre en fantastisk!« ****** – De unges ord »… underholdningsværdien er i top og skrivestilen lige i øjet.« – Iben Jakobsen, lektør

  • Den stilsikre duo, Ida Jessen og Hanne Bartholin, er tilbage med en ny serie CARL-bøger – CARL for de mindste – denne gang fortalt for de helt små. De forrige bøger er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker CARL og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer. I CARL er sød bliver der rodet rundt med ord og røde gummistøvler. Det er ikke nemt at være en lille elefant, der har svært ved at udtale de lange ord, men så er det godt at have en storebror, der (næsten) altid er sød. Pressen skriver: »Carl er sød. Ja, Carl er virkelig sød, bedårende, nuttet og lige til at kramme […] Derfor er det også en bog for de allermindste oplagt til vuggestuebørn, der i særlig grad kan spejle sig i Carls oplevelser […] Bogens helt store styrke er Bartholins illustrationer: Simple, men realistiske, illustrationer af Carls verden, der er holdt i behagelige farvekombinationer og i det hele taget er en æstetisk oplevelse.« ***** - Christoffer Boserup Skov, Pædagogen.dk »Så er der godt nyt til alle fans af elefanten Carl! […] De to billedbøger er virkelig skønne, charmerende og poetiske. De beskriver begge hverdagssituationer, som er genkendelige for de alleryngste børn […] Serien Carl for de mindste er af meget høj kvalitet og er fuldt på højde med de tidligere bøger om Carl. Bøgerne kan varmt anbefales.« - Lone Rahbek Christensen, Lektør »Ida Jessen og Hanne Bartholin er tilbage, med to nye historier om den søde elefant Carl. De her to bøger om Carl, er henvendt til de helt små. De er fyldt med sjove og genkendelige historier fra en hverdag med småbørnsfamilier, hvor en hverdag ofte er fyldt med store og små dramaer […] De to Carl bøger er som de seks andre bøger om Carl, helt klart en klassiker man bare må eje og som kan tages frem og læses igen og igen, uden at man bliver træt af dem. Dejlig og hyggelig historier der varmer og giver en glad fornemmelse indeni.« - Sanne78, Bogrummet »Elefanten Carl er så menneskelig i sine små særheder. Vi genkender hans indstilling til livet, og Ida Jessen har skrevet flere vittige anekdoter om børneliv i elefantperspektiv særligt til store vuggestuebørn og børnehavebørn […] Nu er Carl nemlig gået yderligere ned i knæ for at være i snabelhøjde med læselystne tumlinger. De tre fine bøger: Carl er Carl, Carl er gul og Carl er sød er ordknappe, men humørfyldte. Fortællingens form er enkel, men bøgerne er rige på gode pointer om dril og hverdagsdrama.« - Sine Gerstenberg, Vores Børn »Carl er sød er en vældig fin lille bog til børn i vuggestuealderen, der med et tydeligt børneperspektiv dykker ned i et både kærligt og lidt drillende øjeblik mellem storebror og lillebror. Her er rigtig meget at genkende, især for et lille barn med en større søskende. Bogen er oplæsningsvenlig, og egner sig godt til brug både én til én og i mindre grupper.« - Maria Seebach, Bogbotten

  • Den stilsikre duo, Ida Jessen og Hanne Bartholin, er tilbage med en ny serie CARL-bøger – CARL for de mindste – denne gang fortalt for de helt små. De forrige bøger er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker CARL og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer. I Carl er gul er Carls mor i færd med at male stuen, og Carl fascineres af den flotte gule maling. Men det kan også blive for meget af det gode med al den maling, må den lille elefant konstatere. Det samme må hans mor! Pressen skriver: »Carl er sød. Ja, Carl er virkelig sød, bedårende, nuttet og lige til at kramme […] Derfor er det også en bog for de allermindste oplagt til vuggestuebørn, der i særlig grad kan spejle sig i Carls oplevelser […] Bogens helt store styrke er Bartholins illustrationer: Simple, men realistiske, illustrationer af Carls verden, der er holdt i behagelige farvekombinationer og i det hele taget er en æstetisk oplevelse.« ***** - Christoffer Boserup Skov, Pædagogen.dk »Så er der godt nyt til alle fans af elefanten Carl! […] De to billedbøger er virkelig skønne, charmerende og poetiske. De beskriver begge hverdagssituationer, som er genkendelige for de alleryngste børn […] Serien Carl for de mindste er af meget høj kvalitet og er fuldt på højde med de tidligere bøger om Carl. Bøgerne kan varmt anbefales.« - Lone Rahbek Christensen, Lektør »Ida Jessen og Hanne Bartholin er tilbage, med to nye historier om den søde elefant Carl. De her to bøger om Carl, er henvendt til de helt små. De er fyldt med sjove og genkendelige historier fra en hverdag med småbørnsfamilier, hvor en hverdag ofte er fyldt med store og små dramaer […] De to Carl bøger er som de seks andre bøger om Carl, helt klart en klassiker man bare må eje og som kan tages frem og læses igen og igen, uden at man bliver træt af dem. Dejlig og hyggelig historier der varmer og giver en glad fornemmelse indeni.« - Sanne78, Bogrummet »Elefanten Carl er så menneskelig i sine små særheder. Vi genkender hans indstilling til livet, og Ida Jessen har skrevet flere vittige anekdoter om børneliv i elefantperspektiv særligt til store vuggestuebørn og børnehavebørn […] Nu er Carl nemlig gået yderligere ned i knæ for at være i snabelhøjde med læselystne tumlinger. De tre fine bøger: Carl er Carl, Carl er gul og Carl er sød er ordknappe, men humørfyldte. Fortællingens form er enkel, men bøgerne er rige på gode pointer om dril og hverdagsdrama.« - Sine Gerstenberg, Vores Børn »Carl er gul er en rigtig fin lille bog til børn i vuggestuealderen, der med et tydeligt børneperspektiv dykker ned i en øjebliksoplevelse af både barnets impulsive skaberglæde og den overvældende følelse af at være smurt ind i noget, man ikke kan få af. Bogen er oplæsningsvenlig, og egner sig godt til brug både én til én og i mindre grupper.« - Maria Seebach, Bogbotten

  • Da deres storesøster Zahira bliver dræbt, tvinger det de to brødre Janus og Sami ud i et desperat hævntogt. Og deres far er på listen over de mistænkte. Palle Schmidt har skrevet endnu en barsk ungdomsroman i en realistisk setting, denne gang en vaskeægte mordgåde. De to brødre, der skiftevis fortæller hvert kapitel i bogen, er dog ikke de helte, vi er vant til at se i detektivhistorier. Men hvad de mangler i erfaring, har de til gengæld i motivation. Citat fra bogen: »Janus stod bare og gloede på ham, udfordrede ham. De havde været i slagsmål masser af gange, selvfølgelig. Det var bare altid endt med, at Sami lå presset ned i gulvet eller asfalten eller røg på skadestuen. Ikke en eneste gang i sine femten år havde Sami fået Janus til at rokke sig det mindste, uanset hvor hårdt han havde slået til ham. Det kunne ikke svare sig at prøve nu. Janus satte sig ned på hegnet. Virkede pludselig opgivende, træt. “Hvad skete der, Sami? Hvad skete der med vores søster?”« Pressen skriver: »Zahira er skrevet på en god idé og indledes som en Olsen-banden-film. Janus kommer ud af spjældet, hvor lillebror Sami uden kørekort og i nystjålet bil holder klar til at hente ham […] De to brødre tonser sig igennem scener af opklaring med skiftende held. De får både tæsk og oplysninger om søsterens liv. Det ligner et mord, men hvem er morderen? Palle Schmidt har skrevet en historie, der griber om struben. « ***** - Steffen Larsen, Politiken »Det er en virkelig god bog, hvor siderne næsten læser sig selv. Fortællingen har et spændende plot og fortælles i et tempo, som holder læseren fanget gennem hele bogen. En god læseoplevelse med et godt plot, masser af action og et interessant persongalleri. Bogen anbefales varmt. « - Henrik Munch Jørgensen, Lektør »Zahira er let at læse og rummer en spænding der effektivt trækker læseren igennem romanen […] Hele romanen er præget af dystopi og giver et lidt håbløst portræt af det Danmark, der propper mennesker ind i klicheer. Zahira skulle have været den der symboliserer adgangen til middelklassen. Udsigterne er mørke i lang tid, men slutningen giver en slags håb for fremtiden.« ***** - Birte Strandby, Bogvægten »Jeg synes det er god bog, der giver en fin beskrivelse af hvad der kan drive unge til desperate handlinger, og så er den velskrevet […] Jeg mener den vil egne sig godt til klasselæsning, da den er glimrende som udgangspunkt for nogle holdningsdebatter, samtidig med at den er spændende læsning.« - Ulla Weishaupt, Bogrummet »Når intet fungerer i tilværelsen, når man er på det yderste sidespor og det eneste man kan vende tilbage til, og klamre sig til, rives væk - så bliver ønsket om retfærdighed og jagten på sandheden, stærk. Og stærk er netop, hvad jeg synes denne bog er. Bogen henvender sig til børn fra 13 år, måske særligt til de læsetrætte drenge, som kan klare et lidt barskt sprog og spænding. Slutningen fik mig ud på kanten af stolen af spænding, og jeg fik associationer til nogle af de fedeste voksenkrimier. Fed og medrivende ungdomsroman.« - Bogbefaling »Zahira er en let- og hurtig læst roman, men den er på samme tid en roman, man som læser har svært ved at slippe. Der er tale om en realistisk og barsk fortælling om de to brødre Janus og Sami fra en af de københavnske ghettoer […] Her er en historie med rod i en virkelighed nogle, vel især drenge af anden etnisk herkomst, kender til. Vi andre kan bare læse med og blive klogere.« - Søren Fanø, Bogbotten

  • I over et år har Elise været moderator på Pale Blue Horizons danske fanside. Så da CrossroadsGirl, Monkey Boy, Moonlight-Kit og de andre fans aftaler at mødes inden koncerten, siger hun også ja, selvom hun er rystende nervøs. For hvad vil der ske, når de andre finder ud af, hvem MissElise i virkeligheden er? At hun har været indlagt på ungdomspsykiatrisk, og at hun hele tiden må kæmpe for at holde natteangsten og skyggekvalmen på afstand? Elise opdager hurtigt, at tingene hverken går, som hun har håbet eller frygtet. Venskaber folder sig ud, en forelskelse spirer frem, og til koncerten sætter Elise sig selv på en måske umulig opgave. Pressen skriver: »En flydende fortalt og forholdsvist letlæst bog, som realistisk beskriver, hvordan det er at være psykisk ustabil og kæmpe med sig selv. Men også en lun bog med pudsige episoder og en slutning, som viser, at det godt kan blive bedre, selv om man har været meget syg […] En troværdig og hurtigt læst bog til nok især de piger, som er fans af genren.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør »En smuk YA-roman om at leve med psykisk sygdom og få lov til at blomstre i et nyt miljø fyldt med venskab, varme, usikkerheder og Pale Blue Horizon... […] Hvor var det fantastisk at læse en ny roman af Caroline Ørsum. Igen er vi i YA-genren og det her, hvor forfatteren gør det særligt godt. Hun har sproget i sin magt og formår at skabe spænding, både i forhold til sprogets kunnen og karakterernes følelser. Hun prikker til dér, hvor det går allermest ondt, og det er mærkeligt nok det, som gør det så godt at læse hendes romaner […] Du må ikke snyde dig selv for en fantastisk og varm historie, som både får én til at smile, man bliver rørt og romanen sætter tankerne i gang.« 9/10 - Bookeater »Ofte vil vi helst vise vores pæne og mest succesfulde sider frem, selvom alle mennesker på den ene eller anden måde oplever sorg, tristhed, møgdage og virkelig dårlige hårdage […] Derfor er det også genialt at tage formen på et opslagsværk bestående af fakta og kombinere det med en ung piges svære følelser. For på den måde bliver Elises følelser og tanker en slags sandheder, som udfoldes og får plads, selvom de er meget andet end smukke og fulde af succes […] Wiki over Miss Elises elendige liv er en vigtig bog, fordi den tager et emne op, som ellers er svært at snakke om. Mange både børn og unge lever med angst i en eller anden form, og her bliver det beskrevet på en måde, man forstår og kan forholde sig til. Det er en klog fortælling, der både kan opmuntre og oplyse, for selvom tunge tanker af og til angriber ens fornuft, kan man stadig være en teenager med helt almindelige tanker om lækre forsangere, tøjkrise og trang til Ritter Sport.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »Wiki over Miss Elises elendige liv er en historie uden glorificering, men som fastholder realismen hele vejen. Det er en fortælling med fokus på ensomhed og sygdom, samtidig med at den bibeholder et glimt af håb. Caroline Ørsum har skrevet en god børnebog, som klart kan anbefales.« - Literary Linings »Med Wiki over Miss Elises elendige liv har Caroline Ørsum skrevet endnu en væsentlig ungdomsroman eller YA-roman om de mange genvordigheder, som vi mennesker udsættes for […] Romanen om Elise er velkomponeret og skrevet i et letlæst sprog, der vil tiltale målgruppen. Caroline Ørsum tager sine læsere alvorligt, replikkerne sidder lige i øret, og inddragelsen af de sociale medier i fortællingen er særdeles vellykket.« - Søren Fanø, Bogbotten

  • Ny Klaus Mann-roman i Rosinantes klassikerserie. Mefisto bygger på Manns egne oplevelser i Tyskland før hans selvvalgte i eksil i 1933 og blev i samtiden opfattet som en nøgleroman. Mefisto handler om en mand og hans karriere, om det ondes natur, kunstnerskab og galskab og om mennesker, der tilintetgøres i magtens skygge.  Den ærgerrige Hendrik Höfgen avancerer i løbet af få år fra provinsskuespiller til stjerne ved Statsteatret i Berlin. Mens nazisterne kommer til magten, tvinges han til at vælge mellem sin politiske overbevisning og en storslået karriere som marionet i Det Tredje Rige. Hans skæbne væves derfor ind i en langt større historie og synliggør de psykologiske og sociale forudsætninger for nazismens fremmarch. Romanen blev filmatiseret i 1980 med Klaus Maria Brandauer i hovedrollen. Pressen skriver: »En af de vigtigste tyske eksil-romaner.« – Kristeligt Dagblad »Mesterværk.« – Weekendavisen »Velskrevet ... underholdende.« ***** – Politiken »Interessant og morsom ... historien er fantastisk.« – Information »En forrygende fortælling.« – bogblogger.dk

  • Veloplagt og morsom billedbog af makkerparret bag Jeg har jo sagt godnat! og Jeg har jo sagt, at jeg kan lide dig! Om de to meget forskellige naboer: hyperaktive og grænseoverskridende And og den lettere introverte og lidt lade Bjørn. Nu har Bjørn fundet på at tage på fisketur. Fred og ro ude i naturen bare i sit eget selskab. And derimod kan slet ikke bære ensomheden, og drager resolut ud i skoven for at finde Bjørn, som er en lille bitte smule glad for at blive fundet. Pressen skriver: »Endnu en dejlig billedbog til højtlæsning for 3-6-årige om de to skøre og skønne naboer And og Bjørn, der er så forskellige, men alligevel nyder hinandens selskab, denne gang på fisketur […] Skønne billedbøger fulde af udtryk, hvor de klare varme illustrationer fungerer rigtig godt sammen med den enkle tekst, der på finurlig vis er fuld af humor. Her er mulighed for dialogisk læsning for børn i alderen 3-6 år […] Det skønne ved denne billedbog og de to tidligere titler er fokus på, at vi kan være forskellige. Nogle er stille og nogle er knap så stille. En lignende enkel og humoristisk tilgang er svær at få øje på.« - Susanne Dahl Jensen, Lektør »Den her FANTASTISKE billedbog, er bare en must for alle børnefamilier. Den er simpelthen så sjov og underholdende, at man aldrig bliver træt af at læse dem. Den virkelig sjove kombination af den hyperaktive og grænseoverskridende And og den lettere introverte og lidt lade Bjørn, gør at man bare ikke kan lade være med at grine, når man læser den. Samtidig er illustrationerne helt i toppen og man behøver næsten ikke læse teksten, fordi man kan sagtens ”læse” historien bare ved at se på billederne. Det gør bogen ret oplagt til at børn kan ligge med den selv i sengen, efter der er blevet læst højt fra den.« - Sanne78, Bogrummet »En sød og sjov historie om venskaber! […] Modsætninger mødes i venskaber, og venskabet mellem den hyperaktive And og den introverte Bjørn er et hylende morsomt eksempel på dette […] Illustrationerne er fantastiske, især Bjørns ansigtsudtryk. Historien er god til højtlæsning og fungerer godt som godnathistorie.« – Rosanne McCollum, ChriChri

  • Det mystiske Område X har i årevis været afskåret fra resten af kontinentet, og naturen har indtaget de sidste rester af menneskelig civilisation. Myndighederne sender løbende videnskabelige ekspeditioner ind i området, men alle er enten forsvundet eller er vendt tilbage som skygger af sig selv. Nu gør man klar til den tolvte ekspedition. Gruppen består af fire kvinder: en antropolog, en topograf, en psykolog og en biolog. Deres mission er at opmåle området, tage prøver og nedfælde deres observationer om området og om hinanden, og frem for alt undgå at blive inficeret af det mystiske område. De fire kvinder mødes af et paradisisk uberørt og frodigt landskab. Men snart må de sande, at noget er helt galt. Tæt ved den lejr, der er oprettet af tidligere ekspeditioner, finder de fire kvinder en mystisk bygning, en slags omvendt tårn, som de beslutter sig for at udforske. Hvad de finder i dybet, får dem til at tvivle på alt, hvad de ved. Udslettelse er en intens og foruroligende thriller, som holder læseren fanget i åndeløs spænding til allersidste side. Pressen skriver: »Uden overdrivelse et af de mest forunderlige og tankevækkende værker, jeg kan mindes at have læst.« ****** – Politiken »Første bind af VanderMeers Southern Reach-trilogi, der er ulig noget andet, jeg har læst ... Et særligt litterært brag.« – Berlingske »Fascinerende roman, der får én til at tænke over, om der findes eksistenser, der er uden for vores fatteevne.« – Søndag »Det var simpelthen en fed læseoplevelse … Den er vildt spændende.« – Bogrummet.dk »Udslettelse er både gådefuld og ekstremt urovækkende … VanderMeers prosa glider let og holder et godt tempo.« – Information »Mange vil finde bogen interessant for skildringen af en natur, der slår tilbage, en slags rebelsk økosystem, som har fået nok af menneskets herskertrang.« – Weekendavisen »Det er umuligt at lægge bogen fra sig når først den er blevet åbnet.« ***** – Boguglen »Bogen fascinerede, underholdt og rev mig rundt.« **** – Moonlitmadness

  • Sweet Filthy Boy er første bind i Christina Laurens nye Wild Season-serie, der er efterfølgeren til den storsælgende Beautiful-serie. Sprit nye historier om venskaber, lyst og kærlighed. Grib chancen, lev livet er devisen. Efter en vild weekend i Las Vegas for at fejre, at hun er færdig med college og uden ide om, hvad hun vil i fremtiden, ender Mia Holland med at tage den  dristigste beslutning i sit liv. Sommeren over rejser hun ganske enkelt til Frankrig med Ansel Guillaume - hendes søde, uartige flirt - for at nyde livet ... Da der begynder at røre sig følelser bag de frække roller, de har dækket sig ind bag, og komediespillet begynder af føles ægte, må Mia finde ud af, om hun hører til i det liv, hun rejste fra, fordi det var helt forkert, eller i det forunderlige nye, som kan synes lysår væk fra hendes gamle. Christina Lauren kan bare det der med det perfekte mix af humor, romantik og sex. Pressen skriver: »Wild Season-serien er den perfekte balance mellem humor, romantik og masser af sex.« **** – Chri Chri »En drøngod start på en ny serie, hvor den erotiske genre gives en forfriskende drejning.« – Merete Trap, lektør

  • Cress kommer fra planeten Lunar og er blevet sendt i eksil i et lille rumskib, hvor hun skal hjælpe den onde dronning Levana med at spionere på jorden. Cress har specielle evner inden for teknologi, og disse bliver groft udnyttet af dronningen. Sød musik og store problemer opstår, da Cress får til opgave at udspionere Levanas ærkefjende Cinder, for Cress bliver hurtigt forelsket i Cinders rejsefælle, kaptajn Thorne. Cress kommer derfor til at advare Cinder og hendes fæller om Levanas skumle planer. Gruppen bliver splittet ad, og Cress og Thorne ender i ørkenen. De må nu bruge alle kneb for at finde Cinder og Scarlet igen – men det er svært, når man aldrig har kendt til andet end et isoleret rumskib. Cress er den nervepirrende fortsættelse i Lunar Krøniken, som involverer forbudt kærlighed, at finde sin identitet og at ens venner nogle gange er mere familie, end man tror. Pressen skriver: »For alle, der elsker "fairytale retellings" og unge science fiction fans […] Eventyret om Rapunzel er inspirationen bag Cress, en ung isoleret pige, som formår at tage det rette moralske valg. Det gælder om at holde rede på mange sidefortællinger her i 3. bind, hvor både Cinder, Scarlett og Cress er hovedpersoner i den storslående fortælling om kampen for Jordens frihed.« – Maria Sjøblom, Lektør »Generelt har alle bøgerne været rigtigt godt skruet sammen i deres måde at veksle mellem science fiction og klassisk eventyr [...]Sproget i bogen er ligesom i de foregående relativt let og bogen tager ikke voldsomt lang tid at læse. Dog er Cress noget længere end både Cinder og Scarlet. Sætningerne varierer i længden hvilket gør sproget flydende og let, og det er virkelig positivt. Alt i alt en bog, der absolut kan anbefales. Jeg glæder mig i hvert fald til den sidste i serien!« 8/19 – Bookeater

  • Tom bliver overlykkelig da Mr Fullerman meddeler, at 5F skal på lejrskole. Nu gælder det bare om at finde sedlen, som hans forældre skal udfylde (et eller andet sted, må den jo være!). Toms storesøster Delia bliver også overlykkelig: hun synes det er skønt, at Tom forsvinder, og egentlig behøver han ikke at komme tilbage. Lejrskolen lyder i hvert fald helt GENIAL, man kan bygge tømmerflåder, holde pyjamasfest, der er klatrevæg og måske endda vampyrer. Der er kun et problem: fjolset Marcus Meldrew skal også med og forhåbentlig slipper Tom for at skulle dele værelse med ham … Dette er den femte bog om totalt suveræne Tom Gates og alt er som det plejer: Delia er mindst lige så irriterende som altid, Dude3 er stadig det sejeste band på jorden og Toms forældre er bare mega pinlige. Men Toms ideer og løsninger på livets små (STORE) problemer er heldigvis også lige så fantastiske og kreative som altid. Pressen skriver: »Femte bog i serien om Tom Gates er endelig på gaden. Rigtig god til at få drenge til at læse.« - Maria Bruun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens »Som altid, skriver L. Pichon nogle super sjove fortællinger. Bogene er henvendt til børn i 10-års alderen, og den er helt sjov at læse. De mange billeder, pile og andre sjove hints, har en rigtig god effekt for læseren. Generelt, er illustrationerne i bogen rigtig flotte og passer til tekstens indhold. Bogen er meget læsevenlig. Jeg kan igen varmt anbefale alle Tom Gates bøgerne, og denne skal helt sikkert heller ikke misses.« - Bookeater »Teksten er sjov og illustreret med snørklede stregtegninger og udråb, der illustrerer Toms helt klare mening om tingene. Der er kun lidt tekst på hver side, så bogen virker tiltrækkende og bliver let at gå til også for dem, der ikke er så vilde med at læse, men som alligevel gerne vil have en sjov bog.« - Torben Wilhelmsen, Lektør »Tom Gates er gennemillustrerede sjove bøger til børn som gerne vil have hverdagsliv med masser af humor.  Det er en dagbogsagtig fortælling om en helt almindelig dreng - som glemmer sedler og alt muligt andet - med et helt almindeligt liv som alle kan relatere til - og så peppet op med masser af sjove illustrationer.« - Kathrine Pachniuk, Bibliotekatten »Det visuelle indtryk gør bøgerne let tilgængelige og kan også virke en smule forvirrende, men signalerer samtidigt at det måske ikke er så vigtigt, i hvilken rækkefølge man absorberer tekst og tegninger. Det betyder ikke, at der ikke er en klar linje i Toms livshistorie, for det er der bestemt, men blot at man kan vælge niveauet af fordybelse.« - Birte Strandby, Bogvægten

  • Aktuel bog om at være tvunget til at flygte fra sit hjemland. Men i Den sorte bog om helte er alting vendt på hovedet. Syv år. Så lang tid nåede han at få med en nogenlunde fredelig opvækst sammen med sine forældre, sin storebror og storesøster. Men så ændrede alt sig. Kampene tog til. Ny regering. Myrderier. Jagt. Udrenselse. Drengen og hans familie må flygte fra deres hjemland. Det bliver en lang og barsk rejse, som intet barn burde opleve. Som ingen burde opleve. Over bevogtede grænser med skydegale vagter. Udnyttelse. Frygt. Død. Men også mennesker, der hjælper, uden at tænke på sig selv. Pressen skriver: »Lise Bidstrups bog handler om en flugt, og om hvad ordet flygtning dækker over, hvordan det er at være en familie med mindre børn der skal flygte fra et fjendtligt sted, at være mange mennesker i en lukket, ildelugtende tankbil, at løbe over en åben strækning overvåget af fjendens skarpskytter og sejle over et åbent hav i et skrotmodent skib […] Angiveligt en børnebog men også så meget en realistisk gyser, at man måske bør læse den sammen med sit barn.« - Birte Srandby, Bogvægten »Forfatter Lise Bidstrup vil ikke bare have dig til at forstå, hvordan det er at være flygtning – du skal forstå, at det lige så godt kunne være dig […] Den sorte bog om helte er et isnende og velkomment indblik i en virkelighed, der gemmer sig lige ude foran vores hoveddør. Hvor folk risikerer liv og lemmer for goder, vi går heroppe og tager for givet. Stof til eftertanke, når foråret kommer, og flygtningene igen begynder at strømme mod nord.« - Erik Barkman, Weekendavisen »En forfærdelig og nødvendig bog, som man ville ønske ikke var det. Den er godt skrevet og jeg-fortælleren formår at gøre det levende for læseren, hvordan det er at være en lille dreng, der flygter. Illustrationerne er drengens tegninger, og bogen bliver på den måde levendegjort, og man forstår hvordan drengen i høj grad får hjælp af sin fantasi til at klare sig.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »Den sorte bog om helte er en knugende stærk fortælling om at miste det mest basale i livet så som trygheden i sin families nærhed, det at kunne spise sig mæt hver dag og sove i en varm seng. Det er med andre ord barske sager, det her, men formidlet med stor indføling, ja, og så gribende godt fortalt.« - Eline Mørch Jensen, Læringscentret  

  • Søskendeparret Ivy og Seb vender tilbage til Lundinor efter deres hæsblæsende oplevelser i Den bøjede mønt, og de kastes straks ud i endnu et eventyr, hvor intet er, som det ser ud ... Foråret er kommet til Lundinor og har forvandlet det magiske marked dybt under Londons gader til en engelsk idyl fyldt med blomster, hvor de handlende ivrigt bytter hverdagsting med ualmindelige evner. Men mørket lurer under overfladen … Et sært symbol dukker op i Lundinors gader og varsler om en sammensværgelse, der kan have dødelige konsekvenser for alle Lundinors indbyggere. Ivy og Seb må kæmpe en indædt kamp mod Selena Grimes og hendes uhyggelige kumpaner - godt hjulpet af deres ven, Valian, og en hel del ualmindelige objekter. Pressen skriver: »Virkelig skøn historie i samme stil som første bind. Der er masser af aktion, humor og skønne skøre ting, der kan alt mellem himmel og ord. Sproget er let, og historien har et godt flow […] Et must have.« - Line Dalbro Schaumann, Lektør »Hvor det i de første bøger af Harry Potter godt kan blive lidt trættende med resumeet, der skal sikre, at alle er med (hans forældre er døde, han er opvokset blandt mugglere), så springer De Ualmindelige 2 direkte ud i det. Og scenerne bliver ved med at skifte. Vi er på en magisk avisredaktion, i fortiden, ved et værtshus, på faderens kontor i den virkelige verden og så videre. Hver gang redder den magiske sæk dem […] Det er som et spil, man surfer rundt i, og hver gang man klikker på et ikon eller billede, folder der sig en hæsblæsende historie ud. Vildt nok.« - Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen »Så er de tilbage, de to søskende Ivy og Seb, i den fantastiske fortælling om De Ualmindelige, der bor i byen Lundinor, som ligger under Londons gader. Ualmindelige genstande er ikke, som de ser ud. Med ualmindelige knapper kan man helbrede, og gæt hvad man kan med en støvsuger? Flyve! […] Jeg synes, at bogen er virkelig god og spændende. Jeg var selv helt opslugt af den. Den er god til piger og drenge i aldersgruppen 10-14 år. Den er dejlig tilpas spændende, men heller ikke for spændende, så det bliver en krimi. Men nogle gange sad jeg faktisk og diskuterede med mig selv om, hvad der ville ske, eller hvem der nu havde gjort det. Det er også rart, at selvom det er en fantasy-bog, så er den ikke overfyldt med magi, troldmænd og prinsesser der skal reddes fra den onde drage. Den er meget anderledes, og Jennifer Bell har fundet på et helt nyt univers, og det er sejt.« **** - Nikoline Skole Fischer Mikkelsen, Litteraturhjørnet »Jeg elsker det her univers. Det morsomt, alvorligt, forunderligt og så tager det dig med på hæsblæsende eventyr. Denne bog starter midt i fortællingen, midt i eventyret, midt i det farlige og jeg tog mig selv i at holde vejret fordi det var fantastisk overvældende.  Jeg har faktisk kun godt ting at sige om bogen. Der er gået tre måneder fra vi forlod Ivy og Seb, og nu er vi tilbage ved forårsmarkedet. Det betyder bogen stadig henvender sig til 8-12 årige (og dem som bare elsker gode, fantastiske universer). Der bliver bygget op til spændingen, men man keder sig aldrig […] Den her serie er ikke blevet dårligere af en 2'er, der er kun godt ting at sige, læs dem højt for hinanden og blev grebet af den forunderlige verden af ualmindelige ting, eller læs den selv og lad være med at sove, fordi du lige må have slutningen med.« 9/10 – Bookeater

  • Tredje bog i Anne Sofie Hammers serie om den knuselskelige Magda, som her på bedste vis demonstrerer, hvordan man får det bedste ud af at holde fødselsdag, når man har to hjem. For der er jo ikke nogen grund til at vælge mellem lagkage og kanelboller, hvis man kan få far til at lave lagkage og hænge guirlander op – og mor til at bage kanelboller og købe fødselsdagskjole. Som altid,  når det gælder Anne-Sofie Hammer, er historien fortalt i børnehøjde med varme og humor – så der er noget til både børn og forældre, når der læses højt. Bøgerne om Magda er fyldt med de skønneste illustrationer af Sira Stampe og kan læses uafhængigt af hinanden. Pressen skriver: »Kender du Magda? Ellers er det på tide at stifte bekendtskab med den søde, lille pige sammen med familiens mindste. Bogen har en hyggelig historie, og er smukt illustreret af Sira Stampe.« - Maria Brrun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens »Tredje bog om den søde Magda er på gaden, og denne gang skal der holdes fødselsdag […] Endnu en skøn, sjov og nutidig fortælling.« - Katrine Memborg, Vores Børn »Så er der igen gang i manipulation for viderekomne, der ikke leveres af hverken managementlitteraturen eller i bøger om politisk spin, men af Magda, der styrer sine forældre som en bedre general styrer sine styrker […] Illustrationerne fylder hele dobbeltsiden. Det er enkle billeder af velkendte scener – fra børnehaven, fra supermarkedet, fra middelklassehjem – venlige afslappede hjem med mental rummelighed og plads til barnet.« - Birte Strandby, Bogvægten »Skøn, humoristisk bog med en positiv vinkel på livet som skilsmissebarn. Her er ingen løftede pegefingre, men bogen giver alligevel stof til eftertænksomhed hos både voksne og børn. Kan bruges som oplæg til en god snak om livet som skilsmissebarn. Sira Stampes hjertevarme illustrationer går lige i hjertet. Dette er 3. bog om Magda, men den kan sagtens stå alene.« - Maria Sjøblom, Lektør

  • Svensk feel-good, der får dig til at klukke af grin. Forfatteren til Potensgiverne er tilbage med en varm og humoristisk skildring af hverdagen i en lille svensk landsby og af, hvad der kan ske, når spørgsmål om penge og klasse kommer mellem folk. At have tilstrækkeligt er en lykke, at have mere end tilstrækkeligt er en ulykke. Det er et ordsprog, som søstrene Julia og Elsa Nilsson kan skrive under på. De to ældre kvinder lever et beskedent liv i et lille hus uden for landsbyen Smedstorp, og da de en dag bliver kontaktet af en advokat fra Ystad, som fortæller dem, at de har arvet efter deres kusine Ulla, vender det op og ned på deres ellers rolige tilværelse. Søstrene har ikke set Ulla, siden de var børn, men det viser sig, at hun var en velhavende kvinde og både har efterladt dem hus og bil. Julia og Elsa, der foretrækker det simple liv, beslutter sig for at holde nyheden om arven hemmelig, indtil de har fundet ud af, hvad de skal stille op. Det er dog ikke helt nemt, og det bliver ikke bedre, da Ullas tidligere partner Ove, der har øjnet en god mulighed for at arve, dukker op og gør krav på hendes samling af æggebægre. Heldigvis har søstrene en akutklokke hængende uden for deres dør. Når de ringer med den, kommer naboen Ragnar til undsætning – og det bliver nødvendigt, når snakken begynder at gå i den lille by. Pressen skriver: »… skrevet så kærligt og poetisk, at man ikke kan undgå at knibe en tåre, men man hulker af grin.« ***** – Femina »Man knuselsker hovedpersonerne og sidder tilbage med en dejlig fornemmelse efter endt læsning.« ***** – Familie Journal »… en hyggelig og interessant læseoplevelse.« **** – De unges ord »Akutklokken er en livsbekræftende og fin lille fortælling om søskendekærlighed, venskab og lykke.« – Bogvægten »… giver smil på læben og varme i hjertet …« – Bogblogger.dk

  • Da 13-årige Sebastians mor bliver indlagt med nervøst sammenbrud, må Sebastian flytte til Lolland hos sin onkel Gunnar på hans ruin af en herregård. Nætterne på Kragenborg er ensomme og fulde af lyde, skikkelser og søvngængeri. Sebastian ser en mand med en økse, en kæmpe gris med tre ben og en lille rød dør. Og den gamle elevator sætter hele tiden i gang af sig selv. Drømmer han, eller er han vågen? Er han blevet gal ligesom sin mor? Og er der noget, der vil ham til livs? Pressen skriver: »Oh, Lolland! Med Små onde svin får John Kenn Mortensen endelig skovlen under sin hjemstavn. Det er stærk læsning […] Det er veltrimmet uhygge af fedeste slags. Skeletterne vælter frem fra krogene som sukkerroer af mulden, og sproget følger med […] Jeg har aldrig læst noget lignende.« ***** - Steffen Larsen, Politiken »Monstermester Mortensen ved, hvad vi er bange for. Han kender angstens byggeklodser, og han stabler dem omhyggeligt oven på hinanden, til vi næsten ikke kan holde ud at læse videre. Han ved også, at det allermest uhyggelige i livet er dét, vi ikke helt forstår. Vi hører om en lille rød dør, men får ikke at vide, hvad der gemmer sig bag den […] John Kenn Mortensens bog er også en varm og indfølt fortælling om en angst og akavet dreng, der leder efter en plads i verden - og finder den, hvor han mindst venter det.« - Erik Barkman, Weekendavisen »Spændende og uhyggelig fantasyroman om at bekæmpe genfærd og onde ånder og om at finde en gammel skarpretter og en trebenet gris […] En veltunet undergangsroman om unge på Lolland. Sproget er levende, mundret og billedskabende, og der er ikke sparet på noget. Det fyger med eder og forbandelser og historien har et konstant drive.« - Lars Larsen, Lektør »Hvis man har problemer med genfærd, onde varsler, dukker der sommetider bevæger sig, begravelsesritualer eller pludselige dødsfald – så skal man ikke læse denne roman. Den har det hele, og er uden denne det-går-nok-over-lige-om-lidt-tilbøjelighed, der tidligere prægede ungdomsromaner […] Der er heftig spænding på de fleste sider, og hele romanen foregår i freaky dystopi.« - Birte Strandby, Bogvægten »Jeg synes bogen var supergod, og sproget var rigtig frisk. Jeg vil helt klart anbefale bogen til alle, der elsker et godt gys.« ***** - Johanna Ehlers Jørgensen, Kid’s News »Jeg er vild med John Kenn Mortensen! Hans pen er fremragende, og han skaber billeder, som glæder både store og små. Han gør sig fortrinligt indenfor gys, hvor man kan mærke de små hår rejse sig i nakken.« - Maria Bruun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens »Kongen af gys, Donn Kenn, er også kongen af søskendekærlighed og kammeratskab. Små onde svin foregår på Lolland og er megauhyggelig socialrealisme.« - Kamilla Löfström, Information »Jeg synes bogen var ægteklam, den bygger langsomt op og de ting Sebastian oplever er simpelthen bare så uhyrlige at jeg levede mig helt ind i det […] Det er virkelig en god klam bog som får hårene til at rejse sig og dine ører til konstant at lytte efter folk med træben.« 8/10 - Bookeater »”Donk tak, donk tak, donk tak…” Man er ikke mange sider inde i Små onde svin, før der kommer uhyggelige lyde om natten og bilradioer, der skratter med uheldsvanger stemme: ”…og ondskaben vil sive op af mudder, smat og sted og kræve sit offer….”. Det er gys og gru for unge og store børn og den holder spændingen gående til sidste side […] Et velskrevet gys for børn og unge i alle aldre!« ***** - Monica Finderup, Nummer9

  • Thornhill er en gribende og spændingsfyldt gyserhistorie fortalt i ord og billeder - en ny generations Coraline. To parallelle fortællinger, en fortalt i tekst og en i billeder, samles til én historie, da en ung pige forsøger at løse mysteriet om det mystiske hus på nabogrunden, det forladte Thornhill-hjem. 1982: Mary er en ensom forældreløs pige på Thornhill-hjemmet, som er ved at blive lukket ned. Hendes få venner bliver adopteret eller flyttet til nye hjem, og Mary efterlades alene med den pige, der mobber hende ustandseligt. Marys hævn over sin plageånd får store konsekvenser for dem begge to og for selve Thornhill… 2017: Ella er lige flyttet til en ny by og kender ingen. Fra sit kvistværelse i det nye hus har hun udsigt over det faldefærdige, forladte Thornhill-hjem. En dag ser hun en pigeskikkelse i et af vinduerne. Opsat på at lære pigen at kende trænger Ella ind på grunden og videre ind i Thornhills mystiske fortid… Pam Smy fortæller Marys historie gennem fortrolige dagbogsnotater og Ellas i fængende billeder og lader de to pigers skæbner mødes, efterhånden som historierne griber ind i hinanden. Pressen skriver: »Ensomhed, mobning og voldsom død. Det er ikke temaer vi bryder os om at tænke på i forbindelse med vores børn. Den grafiske roman Thornhill minder os om at det findes på formmæssig original vis […] Overgangen mellem de to parallelle spor, tekst og billede, formidles med et opslag helt i sort. De sorte sider tvinger læseren til at dvæle lidt ved det netop læste/ sete, og det medvirker til at få fortællingen til at hænge godt sammen. Illustrationernes styrke ligger især i skildringen af Thornhill villaens forfald og de elskede og efterhånden også ret uhyggelige dukker.« - Marianne Eskebæk Larsen, Information »Flot illustreret gyserhistorie fortalt i ord og billeder […] Spændende og barsk overnaturlig historie« - Christine Christensen, Lektør »Thornhill er en lang lille gyserhistorie om mobbede og svigtede børn, der gør desperate ting. Den vil ikke blæse dig bagover. Men den vil snige sig ind på dig, side for side, med sine flotte, foruroligende tegninger.« - Erik Barkman, Weekendavisen »Raffineret gyser og en interessant kloning mellem en graphic novel og en ‘gammeldags’ skrevet roman […] Illustrationerne gør det let at inhalere stemningen på Thornhill og hos ensomme Ella […] Det er en stum og meget fascinerende fortælling. « - Birte Strandby, Bogvægten »Freud har i særdeleshed ikke levet forgæves i Pam Smys intenst unheimliche graphic novel til tweens. Det er satme uhyggeligt, du! […] Thornhill er på overfladen en uhyggelig fortælling om hvad social mobning kan gøre ved teenage-piger, men også en dyb freudiansk fabel, der trækker tråde ind og ud og igennem sig selv på flere niveauer.« ***** - Malene Minyoung Lee Landt, Nummer9 »Pam Smys grafiske roman Thornhill er fantastisk forfærdelig. Den er dyster, den er tragisk og pirrer læseren med sin simple grafiske opsætning, der samtidig åbner for en mystik, som grænser til det gotiske […] Men hvis vi låner den afdøde semiotiker Umberto Ecos begreber, er Thornhill så tilpas en " åben" tekst, at voksne sagtens kan opleve at blive klogere.« - Tem Frank Andersen, Nordjyske Stiftstidende »Pam Smy udgiver her sin første bog, hvor hun er såvel illustrator som skribent. Det er en meget markant debut. Det er en sort bog om mobning og omsorgssvigt. Det er en helt særlig graphic novel. Tak for den. Sort i form og indhold, men sort på en smuk måde i et suverænt sprog – i billede og tekst.« - Bodil Christensen, Bogbotten

  • Otte noveller om de stærke bånd og skiftende følelser i familier. Bevægelsen mellem intimitet og pludselig afstand. Om længslen efter at komme helt ind til dem, man elsker. Mia vinterbader med sin lillesøster og rammes af minder om en udefinerbar kulde i deres barndomshjem. Hvor kom den kulde fra, og er den flyttet ind i hende? Janes datter bevæger sig rundt i de urovækkende skygger, hendes mors nye forelskelse kaster over verden. Og i løbet af en lang, hed sommerdag fyldes Tilde til bristepunktet af spænding. For hvad er det for en fest, hendes storesøster Nelli gør sig klar til? Pressen skriver: »Det her er en sikker og suveræn debut … Sitrende skønne, mystiske og helt igennem overrumplende noveller.« ***** – Politiken »Fantastisk, tæt og sanselig novellesamling. « – Weekendavisen »Læs den før din datter, og sørg for, at din mor også får et eksemplar.« ***** – Femina »Emma Bess skriver intimt og sørgmodigt om de nære familierelationer.« – Information »Det er i balancen mellem den apatiske hverdag og de store, skelsættende begivenheder, Bess' force ligger.« – Jyllands-Posten »En stærk debut.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Om du er mor, datter eller søster, vil du genkende detaljer og følelser i de små fortællinger, som du kan plukke i eller læse fra ende til anden. Det er svært at stoppe, når først du er i gang.« – Liv »Denne lovende debut anbefales.« – Lektørudtalelse    

  • I opfølgeren til Grey fortalt af Christian må Christian dykke ned i de mest smertefulde steder i sig for at se, hvordan han blev den plagede, kontrollerende mand, som Anastasia har forelsket sig i. Men Ana har forladt ham, fordi hans krav er for voldsomme for hende. Christian kan bare ikke slippe Anastasia og kæmper med sine indre dæmoner for at finde frem til nye rammer for deres forhold. Hun på sin side hverken kan eller vil slippe begæret efter den unge forretningsmand. Kan Anastasia mon modstå fristelsen?.

  • To af Norges største kunstnere har lavet deres første bog sammen. En smuk og sansemættet billedbog for voksne om glæden ved livets små øjeblikke. Lars Saabye Christensen er en af Norges stærkeste prosaister. Sammen med illustrator Stian Hole har han forfattet en livsbekræftende billedbog for voksne om at værdsætte livets små glæder frem for at fokusere på tilværelsens negative sider. jeg er blevet lydhør på mine ældre dage jeg lægger mig fladt ned derfor skriver jeg nu med hånden på hjertet: der er glæde i denne stund Om bogen siger Saabye og Hole selv: "Vi har blotlagt privatlivet, ladet alle hæmninger fare og støvsuget hver øjenkrog i den hensigt at finde flest mulig glæder. Det er lykkedes. Det er os magtpåliggende at understrege, at disse glæder ikke er ironisk ment, de er, som titlen siger, sande." Bogen er oversat af forfatter Naja Marie Aidt.

  • Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaster sig ud i et nyt eventyr i New York. Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra. Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid. For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne. Og hun må spørge sig selv: Hvem er Lou Clark? Og hvordan skaber man ro i et hjerte, der er splittet i to? Pressen skriver: »… man må sidde tæt på sine Kleenex og samtidig planlægge en fridag. Den er ikke til at slippe.« ***** – Femina »Jojo Moyes formidler Lous tanker og følelser eminent … alle kvinder kan genkende sig selv i Lou.« ***** – Familie Journal »… en fin påmindelse om, at man skal huske at tage på eventyr og leve livet.« **** – ChriChri »Jojo Moyes skriver som altid med en ærlig, rørende og empatisk tone, hvor humoren skinner igennem hver en sprække.« – IN »Læs den - og grin, græd og krum tæer som altid i Louisa Clarks selskab!« – Kulturkapellet

  • Dødsdoktrinen – Tankens magt fortsætter, hvor Sjælens øje slap, og byder på en verden med hyperavanceret teknologi, cyberterrorister og gaming ud over læsernes vildeste fantasi … og værste mareridt. VirtNettet tilbyder en total nedsænkning af krop og sind i en kæmpemæssig, virtuel verden, men det er blevet et farligt sted efter den onde Kaine, en kunstig intelligens, begyndte sit spil. Det er op til Michael og hans venner at tage kampen op mod Kaine, som vil bryde ud af VirtNettet og overtage jorden, men det er ikke så nemt. Michaels verden blev vendt på hovedet da han fandt ud af, at han faktisk ikke er et menneske, men blot en kunstig intelligens, og han udkæmper nu en hård indre kamp for at forstå denne nye virkelighed. Hvem er ven, og hvem er fjende, når Michael selv er en Tangent ligesom Kaine? Pressen skriver: »Et tempofyldt andet bind i serien om Dødsdoktrinen, hvor grænserne mellem det virkelige og det virtuelle, mellem ven og fjende, udviskes […] Tempoet holder og man er godt underholdt hele vejen.« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »James Dashner forsætter den fornemme stil hvor han slap og med det samme hæsblæsende niveau som i første bog, samtidig med der er lagt små dele ind af den overordnede historie indimellem, nemlig balladen omkring Virtnet og tangenten Kaine. Og netop det gør at man vender hver side med spænding, for at få en bid mere og de sidste 100 sider holdt jeg næsten vejret i spænding mens jeg vendte en ny side og grublede over hvordan det mon hang sammen, for forfatteren sørger hele tiden for man kan mærke der er noget er i gære […] Jeg var underholdt fra start til slut og venter spændt på næste del af historien og for at se hvad der kommer til at ske med vores tapre venner.« 10/10 – Bookeater

  • I Nattens mørke dyb er andet bind i Péter Nádas' monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Et europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas er blevet sammenlignet med litteraturhistoriens helt store sværvægtere som Thomas Mann, Robert Musil, Leo Tolstoj og Marcel Proust, og romansuitens smukke og sensuelle sprog og filosofiske dybde befæster yderligere Nádas position som en af vor tids allerstørste fortællere og som selvskreven kandidat til Nobelprisen. Pressen skrev: »Andet bind i den ungarske forfatter Péter Nádas’ storværk ’Parallelle historier’ åbner sluserne for en lavastrøm af uforrettede lidenskaber, der udfordrer vores utopier og idealer. Det er en læseoplevelse uden sidestykke.« ******– Politiken »At følge Péter Nádas ind i den europæiske histories labyrinter og ind »i nattens mørke dyb« er en af de helt usædvanlige læseoplevelser.« *****– Berlingske Suverænt virtuos ... Péter Nádas er en mellemeuropæisk mester – Weekendavisen »Romanen er et poetisk og muligvis også et psykoanalytiskmonsterværk … Péter Nádas har skrevet en vild og smuk bog, et monsterværk om Europa.« – Information »Ordet ”Nobelpris” er ofte blevet brugt i forbindelse med den ungarske forfatter, Péter Nádas.« – Århus Stiftstidende »Uhyre stærk i sit billedsprog, sine kompositioner og med en handling, der løfter læseren ud af virkeligheden. Fantasien bliver en del af oplevelsen ... "I nattens mørke dyb" er i endnu højere grad end forgængeren en stærk og udfordrende fortælling. Det er som malerier af Hieronymus Bosch og Salvador Dali.« – Fyens Stiftstidende »Også andet bind i storværket om Europas skamplettede historie er besnærende og tillokkende … Péter Nádas giver et grufuldt indblik i den stinkende historie.« – Jyllands Posten »Mageløs.« – litteraturlinjer.dk  

  • Stefan Bak Dalgaard vil på den ene side gerne blive til noget og have succes. På den anden side hader sig selv for netop dette begær. Han har satset på at blive forfatter, men må indse, at alt ikke går efter planen. Hans forlægger og bedste ven har travlt med nye, unge digternavne, og legaterne er ved at slippe op. Samtidig er han familiefar med ondt i hovedet, han er seksuelt udhungret og i evig kamp med sit eget dårlige humør. Og så er han til stadighed plaget af sin svigermor, hendes smartphone og hendes Politiken. En aften møder Stefan en gammel studiekammerat på et værtshus, og her opstår spørgsmålet: Er Stefan kunstner, eller skal han tage imod et tvivlsomt tilbud om at deltage i konsulentprojektet Stresskompagniet, hvor der kun måske kan være penge i fremtiden?

  • Klasseværelset kan føles som en slagmark for sansende sjæle. Tomat er en billedbog for børn om at være sensitiv og nervøs for at sige noget højt i klassen. Tomat fortæller historien om en pige, som sjældent gør opmærksom på sig selv, men til gengæld tænker, føler og observerer meget. Billedbogen fortæller om generthed og den særlige fornemmelse af ens omgivelser, som ofte følger med hos sensitive børn. Dette bliver understreget i Kamila Slocinkas illustrationer, hvor en vis del af handlingen udspiller sig. Pressen skriver: »En meget fin billedbog, der på en utrolig præcis og indlevende måde beskriver, hvordan det er at være den generte, stille og introverte pige. Pigen har et rigt indre liv, men har svært ved at udtrykke sig i det virkelige liv. Illustrationerne underbygger og udvider historien rigtig fint, og det hele går op i højere enhed […] De varmeste anbefalinger, da bogen tager tunge emner op på en rigtig god måde.« -Line Dalbro Shaumann, Lektør »Læren af Mette Eike Neerlins bramfri tekst er, at »det er svært at gå i skole«. Og det har Kamila Slocinska fanget til hudløshed. I en spontan, let streg rammer tegneren en tone af forladthed og store øjne, så man bliver truffet et sted midt imellem hjertet og tomaten. Kamila Slocinska er en øjenåbnende gave til alle tænksomme billedkiggere.« ***** - Steffen Larsen, Politiken »Denne bog har jeg savnet i mange år. Endelig kom den – bogen om at være stille, eftertænksom og anderledes […] Det er så fint fortalt, at jeg kun vil ønske, at der kommer flere bøger af samme slags. Og Kamila Slocinskas tegninger understreger alle pointerne på allerbedste vis. Det gør bogen til et lille kunstværk i sig selv. En æstetisk nydelse.« - Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen »Den er smuk på alle fronter, indhold og illustrationer spiller perfekt sammen.« -Thejulesrules »Tomat er et eksempel på en billedbog med en sympatisk, opbyggelig tekst, der får sin berettigelse gennem tegnerens arbejde. Billederne kommunikerer direkte, ligefrem og larmende.« - Kamilla Löfström, Information   »'Tomat' er en formidabel bog at læse sammen med meget at tale om bagefter. Det er så stærk og fin en stemme Mette Eike Neerlin og Kamilla Slocinska har givet den lille pige. Og hvor har alle voksne godt af at læse ’Tomat’ i en verden, der ofte glemmer, hvor svært det er at kræve sin plads, når man nu ikke føler sig særlig vigtig.« - Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden

  • Dammen er et mystisk sted. Den ligger inde midt i skoven tæt ved morfars gård, og der er sat pigtrådshegn hele vejen rundt, for engang er der sket noget forfærdeligt på dette fortryllende smukke sted, hvor dunhammerne vokser, åkanderne blomstrer, guldpirolen synger, og uglen skriger sit skæbnesvangre »uhuhuuuu.« Dammen drager drengen BiWer, og selvom morfar er en gammel, gnaven eneboer, rykker BiWer ind på gården i sin sommerferie for at løse fortidens hemmeligheder og bekæmpe ondskaben. Djævelen i dammen er en eventyrlig, livsklog og underfundig roman, velegnet til både højtlæsning og selvlæsning. Den skildrer udviklingen af forholdet mellem en afvisende bedstefar og et barnebarn, der insisterer på, at fortid ikke kan forties. Bedstefar bærer på både sorg og skyld, og BiWer er handlekraftig, modig og opfindsom. Drengen nyder det frie sommerliv i naturen uden for hverdagens faste rammer og kedelige pligter. Hos morfar er der ingen faste regler eller spise- og sovetider. Her er udstrakt frirum til at lege og lave lige det, man vil. Men livet ved dammen rummer både det fortryllende og det farlige … Pressen skriver: »Bent Haller mener grundlæggende, at børn og voksne ikke kan forstå hinanden, i hvert fald skal de voksne være oldgamle og sære (ligesom ham selv). Så kan der opstå kantede konversationer og strømninger af forståelse. Det er, hvad der sker imellem dreng og bedstefar, og det er bogens store charme, når den fortæller om to, der krabber sig ind på hinanden, så den ene lader den anden lave svensk pølseret - uden svensker.« **** - Steffen Larsen, Politiken »Bent Haller er efterhånden en af dansk børnelitteraturs grand old men, og nu er han atter aktuel med en lun og hyggeligt uhyggelig fortælling for børn og deres voksne […] Bent Haller skildrer veloplagt og underfundigt humoristisk forholdet mellem den lidt nørdede og meget charmerende tillids-og fortrøstningsfulde BiWer og den gnavne, fåmælte bedstefar.« - Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »Djævelen i dammen er en spændende og livsbekræftende roman.« - Maibritt Lindberg, Bogvægten »Det er en underfundigt fortalt historie om familiehemmeligheder, skyld og sorg og en gammelklog og stædig lille dreng, som beslutter sig for at at rydde op i fortiden og hele sin gamle, vrede bedstefar. Bogen er spændende, mystisk og lun på en stille måde.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør »Hallers bog har en gysers karakter, hos Haller er det især de små prægnante observationer, man lægger mærke til, som når han skriver, at " far åndede ud, som om han i over en halv time havde siddet og holdt vejret" […] Bogen giver smukke eksempler på, hvordan børn tackler svære situationer, så man bedre tør møde sine egne med oprejst pande.« ***** - Damian Arguimbau, Kristeligt Dagblad »Det er en dybt fascinerende, lun, lidt my­stisk og klog roman, Bent Haller endnu en- gang - og med stor sikkerhed - disker op med. Den er forbandet velskrevet, karakte­rerne står flot udmøntet i fortællingen. Selv om bogen nok er mystisk, er den på sin side også både logisk og klar i fremstillin­gen. Og så er det en roman om erindringens enorme, transcenderende og poetiske kraft. Man er i supergodt selskab. Undertegnede fløj igennem den i et hug, så hvad skal man sige? Det er såmænd Bent Haller igen, igen.« - Eiler Jensen, Børn & Bøger »Djævelen i dammen er en roman om en dreng, BiWer og hans forældre og ikke mindst hans bedstefar […] Bogen veksler mellem drøm, virkelighed og mystik. Den vil egne sig godt til oplæsning (fra 8-9 år og opad), da der undervejs kan være ting, som giver anledning til en snak om sorg, skyld og andre følelser.« - Helle Thomsen, Ugeavisen Ringkøbing »Djævelen i dammen er lige dele uhyggelig, underfundig, magisk og smuk. Det er en roman som egner sig til at få læst højt og til at læse selv. Både for børn og voksne. Sproget er dragende, men ikke svært […] Jeg elsker Bent Hallers måde at fortælle på og værdien i hans bøger til at tale om hvorfor og hvordan tingene hænger sådan sammen […] Jeg føler mig i hvert fald beriget af at have læst denne bog.« 10/10 - Bookeater

  • Der findes steder, hvor de døde aldrig forsvinder. Mossmarken på grænsen mellem Dalsand og Värmland er et øde moselandskab med tågede vidder, krogede fyrretræer og bundløse mosehuller. Engang ofrede man til guderne her, og det siges, at folk stadig forsvinder sporløst, hvis de vover sig ud i tågen. Her slår den unge biolog Nathalie sig ned for at lave feltforsøg til sin afhandling. Snart står det dog klart, at hendes virkelige ærinde i Mossmarken er af langt mere personlig karakter. Da man finder et lig nedsunket i mosen, bliver det en skræmmende anledning til at grave dybt i fortiden – for både politiet og Nathalie selv. Hendes vej krydses af politifotografen Maya, og for dem begge bliver det en rejse indad og ned i mindernes og mosens allerdybeste lag mod chokerende opdagelser og fortrængte sandheder. Offermosen er en atmosfærefyldt krimi om moser, biologi, barndom og død, der griber og fastholder læseren til sidste side. Pressen skriver: »Den intense spænding holdes ved lige hele vejen igennem, og Offermosen er foruden at være velskrevet en fin skildring af et uhyggeligt landskab. En flot debut.« - Københavneravisen »For med sin debutroman skriver Susanne Jansson sig ind i rækken af svenske krimiforfattere, som vi forhåbentlig kommer til at høre mere fra.« – **** Nordjyske Stiftstidende »Krimi med en mystisk mose og en nyligt gravet grav.« – Lokalavisen Nordsjælland »Lovende svensk krimidebut.« - Lektørudtalelse

  • Langt fra Det hvide Hus er en både sorgfuld og humoristisk historie om ikke at være den, der stod først i køen, da forældre og tilværelse blev uddelt; om nødløgne og om overlevelse på trods. Selvom Bush prøver at se tingene fra den humoristiske side, så er der i virkeligheden ikke så meget at grine ad ved livet i Palme-parken. Hans mor magter ikke rigtigt at være mor, og hans far er slidt ned efter at have prøvet at holde sammen på familien i 15 år. Da Bush en dag møder en dame og lidt tilfældigt kommer til at fortælle en løgn, tager livet en helt ny og glædesfyldt drejning. Spørgsmålet er bare, hvor lang tid der vil gå, før løgnen indhenter ham og alting ramler? Pressen skriver: »Her er Mette Vedsø i sit es, fordi hun både kan fatte sig i korthed og sætte ord på alt det, man ellers ikke snakker om … Den korte roman er fuld af kloge pointer og iagttagelser, der sidder lige i øjet.« ***** – Politiken » Hvor skriver hun dog godt og smukt – og med små fine doser humor – i endnu en rørende og vedkommende historie fra hendes hånd.« – Folkeskolen »Bogen giver smukke eksempler på, hvordan børn tackler svære situationer, så man bedre tør møde sine egne med oprejst pande.« ***** –  Kristeligt Dagblad »Det er en virkelig betagende roman, Mette Vedsø har givet os. Og den er så velgørende velskrevet, og dertil tror man hele vejen på, at det nok skal gå - det gør det heldigvis også, men ikke uden, at det kostede et par (glædes) tårer undervejs. Tak for George.« – Børn & Bøger »Forfatteren Mette Vedsø er fantastisk til at fange stemninger med sit sprog, og du kommer nemt til at holde af hendes hovedpersoner, fordi de er beskrevet med en varme og indlevelse, så du føler, at du lærer dem rigtig godt at kende.« – Weekendavisen »Langt fra det hvide hus er barsk læsning af den slags, man gerne vil læse! Man lytter gerne til Bush. Det er godt skildret og ganske troværdigt. Bogen er let at læse og man læser den gerne en gang mere.«                                                                                                – Bogblogger.dk »Tematikken er ubærlig tung, men sproget er legende let; de sproglige billeder titter frem uden at være anmasende og overkonstruerede, og en underspillet humor, perfekt doseret, glimrer i den alvorlige historie […] Langt fra det hvide hus er i sandhed en perle.« – Trine May »Med Langt fra Det Hvide Hus fortsætter Mette Vedsø sin litterære udforskning af skønne, skæve og udfordrede personligheder. Det gør hun i et poetisk, fabulerende og underfundigt sprog […] Langt fra Det Hvide Hus anbefales varmt til både frilæsning og til undervisningen. Endelig kan vi voksne læse med, nyde sproget og blive lidt klogere på tilværelsen.« – Bogbotten  »Jeg har altid syntes, at Mette Vedsø kan noget helt særligt med sit sprog og det viser hun virkelig tydeligt i denne udgivelse. Alt er bare spot on. Hver en karakter, hver sætning, hver metafor, hver dialog og hver stemning, som nemt føles på egen krop. « – Eva Lucia, Reviews and Literature »Mette Vedsø beskriver i romanen Langt fra Det Hvide Hus bevægende og med en vidunderlig pen, hvordan det er at være barn i en familie, hvor far og mor ikke længere magter at holde styr på ting. Heldigvis er det med masser af varme, humor, håb - og andre voksne (end mor og far) som godt kan holde styr, hvis bare de får lov. Tak for det! […] De fleste kan læse og forstå bogen, der er også lag til den skarpe læser. Drengene vil kunne lide den. Hvad kan man ønske sig mere?« – Bausagerbooks »Er det her en realistisk historie? I forhold til psykisk sygdom og et system der ikke helt fungerer - absolut. I forhold til slutningen - det ved jeg ikke - men hvor jeg dog håber […] Mette Vedsø fanger en tænksom dreng, der gemmer sig bag humor og en hård facade, men som også er virkelig god til børn og ægte diagnosebørn. En dreng som savner sin morfar og ikke har nogen at tale med fordi mor ikke kan rumme andre end sig selv og far har en svær depression. En dreng som er vred over sin skæbne, men samtidig godt ved at der ikke er nogen pointe i at uddele skyld. Jeg er vild med Bush og anbefaler Langt fra det hvide hus fra ca. 11-12 år, men den kan og bør også læses af unge.« – Kathrine Pachniuk, Bibliotekat  

  • Uhyggelig aktuel amerikansk roman til dig, der elskede Niceville og Dræb ikke en sangfugl. Ruth Jefferson er en dygtig barselssygeplejerske med over tyve års erfaring, der sætter en ære i at give de nyfødte og deres mødre den bedste pleje. Hvordan kan hun pludselig befinde sig i den vanvittige situation at stå anklaget for mordet på et spædbarn? Kennedy McQuarrie arbejder som forsvarsadvokat for samfundets svageste. Mange af Kennedys klienter er sorte, men for hende spiller hudfarve ingen rolle. Alle har krav på en retfærdig retssag. Da sagen om den sorte barselssygeplejerske Ruth, der står anklaget for mord på en nyfødt, som hun udtrykkeligt har fået forbud mod at røre af barnets racistiske far, havner på Kennedys bord, ved hun, at det er den type sag, hun er blevet advokat for at vinde. Mens sagen går sin gang, og det langsomt kommer for dagen, hvad der virkelig skete på det hospital, bliver alle involverede parter i sagen – den sigtede sygeplejerske, den sørgende far og den hårdt kæmpende forsvarer – tvunget til at se nærmere på den verden, de lever i, og de sandheder, de har troet på og levet efter. Det store i det små er en roman om fordomme og magt – om det, der skiller os, og det, der forener os. En stærk fortælling, der vil forandre dit liv og åbne dine øjne. Pressen skriver: »En stærk læseoplevelse, der giver mening.« ***** – Femina »… en virkelig god blanding af amerikansk samtidshistorie, dygtig persontegning og dramatisk retssalskrimi. Samtidig er den mere tankevækkende end de fleste bøger …« ***** – Nordjyske »… fortalt medrivende, til tider rystende, og så alligevel ret så stilfærdigt … Med andre ord: En dejlig læseoplevelse.« ***** – Familie Journal »Jodi Picoult har skrevet en vedkommende og vigtig roman ... En stor anbefaling herfra.« – Bogvægten »… gribende og ufattelig historie …« – Bogblogger.dk 

  • De tre Bukke Bruse er tilbage, og denne gang skal de starte i skole! I den tredje bog i serien af skæve og humoristiske nyfortolkninger af det klassiske eventyr om de tre Bukke Bruse hører vi, hvordan de tre klarer sig på skolebænken. Der var engang tre bukke, som hed Bukke Bruse. En dag fik de et brev om, at de skulle begynde i skole. ”Hvorfor det?” spurgte den mindste. ”Alle skal gå i skole nu om stunder”, forklarede den største buk, og så blev de enige om, at de da kunne prøve det i en uge eller to. Men skolen havde fået en ny rektor, og det var ikke hvem som helst! En dag blev de tre Bukke Bruse sendt op på hans kontor, og der ventede der dem en stor overraskelse… Bogen er illustreret af Gry Moursund i en farverig collagestil, der lægger sig tæt op ad barnets streg. Bjørn F. Rørvik og Gry Moursund har tidligere pustet nyt liv i eventyret om de tre Bukke Bruse med historierne De tre Bukke Bruse i badeland og De tre Bukke Bruse vender tilbage. Nu fortsætter eventyret i De tre Bukke Bruse starter i skole. Pressen skriver: »Det måtte jo komme! […] Det er Bjørn F. Rørvik, som fortæller med glimt i øjet og lune i pelsen. Gry Moursund tegner de spøjse figurer i klare børnevenlige farer, undskyld: farver, så der aldrig er et øje tørt i dette mylder af dyr i alskens udgaver. Det er stort. Det er sjovt.« **** - Steffen Larsen, Politiken »Så kom den, den længe ventede firer […] Illustrationerne er heftige og overordnet den beskedne tekst, der også omfatter enkelte ytringer som ‘ Bæ’. Der er et vældigt leben på skolen, og kun trolden er sort og farlig. Tegningerne ser ud, som om de er lavet af en fem-seksårig, og det bliver de ikke mindre spændende af.« - Birte Strandby, Bogvægten  

  • I krig og kærlighed gælder alle kneb - og det ved de gamle damer Alma og Margit. De to genboer har deres trygge hverdag med hyggelige kaffestunder og indkøbsture, men en dag skal der anlægges en ny vej ind til Tomelilla, og Almas og Margits huse skal eksproprieres. Kommunen genhuser dem midlertidig på det lokale plejehjem, og det bliver startskuddet til lidt af et eventyr. Tomelilla bliver aldrig den samme efter Alma og Margits bravader - for gamle damer sidder ikke dér, hvor de bliver sat! Som i Potensgiverne og Glimmerbøsserne skriver Karin Brunk Holmqvist med hjertevarme og humor om venskab, der holder i al salgs vejr. Pressen skriver: »Charmerende svensk lystspil på bog« – Litteratursiden »En skøn, livsbekræftende og morsom fortælling […]« – Bogrummet.dk

  • Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og det gælder sandelig også frøknerne Svensson. Tilda og Elida, to søstre på henholdsvis 72 og 78, bor nemlig fortsat i deres barndomshjem i en lille svensk by, hvor tiden nærmest står stille. Alt er, som det plejer - også det udendørs das, som det kan være så koldt at rende ud til. Da galante og charmerende Alvar Klemens køber nabohuset, kommer der gang i sagerne. Tilda og Elida køber nye kjoler og glemmer endda, at deres bror helst ser, at de kommer på plejehjem, så han kan overtage barndomshjemmet som sommerhus. Alvar sætter hurtigt og effektivt det gamle nabohus i stand, og så vil søstrene også have et rigtigt toilet inden døre. Det koster mange penge, og gode råd er pludselig dyre. De to opfindsomme søstre får den strålende idé at skaffe pengene ved at sælge et potensmiddel anonymt per postordre. Som sagt, så gjort - og da de har sat den første annonce i avisen, bliver intet som før for Tilda og Elida. Varme, humor og en fantastisk charmerende historie har gjort Potensgiverne til en kæmpesucces i Sverige, hvor bogen hidtil er solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Pressen skriver: »Jeg kluklo mig igennem Holmqvists danske debut. En stille, sød, varm og meget morsom fortælling. Det er en af de rareste bøger, jeg længe har læst.« – Søndag »Det hele er fortalt i en bevidst naiv, underspillet stil. Potensgiverne er ikke ligefrem en roman der ryster én i ens sjæls grundvold, men en roman, der sætter én i godt humør. Det er jo heller ikke noget ringe resultat.« – Politiken »Har man først kastet sig ud i Holmqvists Potensgiverne, vil man ønske, at weekenden strakte sig lidt længere og gav tid til langsommere læsning.« – TJECK

  • Dette nummer markerer poesiredaktør Lars Bukdahl og kunstredaktør Christian Vinds 10 jubilæum som redaktørpar, og så længe der er debutanter som Stefan og Anatolija giver jobbet alt for meget mening til ikke klø videre på. Hvortil kommer faste, fremragende korrespondenter som i dette nummer Kristoffer Raasted, Joakim Vilandt, Rolf Sparre Johansson, Selina Rom Andersen og Sophia Handler, der alle byder på overrumplende genopfindelser af deres signaturer. Og den udsøgte outsider Jonas Okholm Jensen har omsider fundet vejen forbi, mens Hvedekorns egen Leif Achton-Lynegaard atter konstruerer fikse ordmaskiner. På billedsiden hylder Lasse Krog Møller på veloplagt museal vis folkebibliotekerne, uden hvilke mangen en digterspire ikke fik nys om den vildt blomstrende, højt kukkende postkasse hos Rosinante & Co i Købmagergade. Lad de næste 10 år flyve af sted som et lige så forhvirvlet øjeblik!    

  • Ny hot fortælling i den erotiske New York-bestsellerserie 'Beautiful'. Bennetts venner har arrangeret hans polterabend som en weekendtur med strippere og sjov og ballade i Vegas. Programmet for drengeturen falder imidlertid fra hinanden, for Bennett har ikke lyst til at gå i clinch med fremmede damer, som der ellers er linet op til. Han har kun lyst til Chloe Så meget lyst! Heller ikke Max er til de vilde excesser, han vil bare have Sara. Så de to prøver at undslippe løjerne for at være sammen med deres kærester, der på mystisk og overraskende vis er dukket op i Vegas, men det er ikke let at snyde Will og Henry.

  • Ny hot fortælling i den erotiske New York-bestsellerserie 'Beautiful' om  Chloe Mills, Bennett Ryan og deres newyorkervenner. Chloes karriere tager fart, og Bennett drømmer om, at hun vil geare lidt ned, så han kan få en vild nat sammen med sin kæreste og vise hende, at det stadig er ham, der er bossen. Da hun bliver ved med at sno sig udenom, tager Bennett ikke længere et nej for et nej. Og så befinder parret sig pludselig med to flyvebilletter, en fransk villa og en overraskende samtale, der naturligt nok, udvikler sig til en brydekamp i sengen. Chloe Mills og Bennett Ryan fortsætter deres had-kærlighedsforhold og hæver det til næste trin.

  • Per Olov Enquists mesterværk om en af de mest dramatiske episoder i danmarkshistorien. Den utrolige beretning om Struensee, som af den sindssyge kong Christian overdrages hele den enevældige magt, gennemfører en fredelig revolution - og knuses af den. LIVLÆGENS BESØG blev overdådigt modtaget af både presse og læsere, og blandt andet udråbt til største Danmarksroman siden Kongens Fald. ”Enquists nye roman, som jeg allerede nu roligt vover at betegne som den første store, blivende roman i dette århundrede. Den hører til de sjældne blandt en læsers oplevelser og til de mest besættende.” - Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten  

  • Julia Butschkows lille tætte roman er skrevet i én lang sætning. Der sættes faktisk kun ét punktum i teksten - det på side 132! Den er en åndeløs monolog skrevet af en ung kvinde fra en hospitalsseng. Dér ligger hun indpakket i bandager efter et selvmordsforsøg, og Lunatia (som er navnet på en snegleart) er hendes forsøg på at komme overens med sit liv. Et opgør især med plejefaderen, som kom alt for tæt på den lille pige, men forunderligt nok drejer den ellers mørke tekst mod et stadigt lysere punkt, og kan vel næsten siges at have en happy end. ”LUNATIA er en åndeløst indtagende udgivelse, skrevet med så markant sprogligt overskud, at man trist sidder og betragter romanens eneste, afsluttende punktum.” - Politiken  

  • Et dobbeltnummer er en sjælden foreteelse for Hvedekorn, men når det skal være, har det så også at være mere end dobbelt poetisk. Og det er nr. 2/3, 2017, som for det første er et ualmindeligt stærkt almindeligt nummer med bidrag af vilde veteraner som Jørgen Leth og Hans Otto Jørgensen og drømmesikre debutanter som Elias Strandby og Mathilde Gerlov Rasmussen og førstegangsbidragydere som Pablo Llambías (med 95 lutherske teser) og Steen Langstrup (med mini-gysere!), men for det andet er en hel, sensationel DIGTBOG med en (til Hvedekorn) veritabel bisværm af efterladte ÈNLINJERTE af den hvirvlende og hvislende virtuose poesi-mester Jørgen Sonne (debut i Hvedekorn i 1958).    

  • Moren ville være forfatter. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag. Allerede som toårig kom pigen for første gang på børnehjem. I de følgende år er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetægt, på forskellige institutioner og børnehjem. Indigo er en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner. Indigo blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Pressen skriver: »Den 75-årige Vita Andersen skriver sig dybt overbevisende igennem en håbløs barndom.« ***** – Jyllands-Posten »Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser … Vita Andersens ultraenkle prosa er stærk, fordi den rammer følelsen og sansningen rent.« **** – Politiken »Indigo er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren … Uden Vita Andersen ville verden være en meget speciel forfatter fattigere.« – Information »Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver værket en appellerende anspændthed og et sympatisk udtryk af håbløshed.« **** – Berlingske »Det er en vedkommende og nødvendig beretning om en barndom, der ikke just var blød og god.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Som i sit øvrige forfatterskab kredser Vita Andersen her om svigt, savn, identitet og kærlighed. Og hun gør det godt. Romanen hænger sammen både indholdsmæssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt … fremstår ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse  

  • Fin og ærlig fortælling om at være sig selv, også selv om man hellere ville være født med et andet køn. Måns skal med sin mor til Malmø i sommerferien, hvor moren skal versionere en film. Måns skal "passes" af Nora på 17 år, og hvilken 11-årig har brug for det? Men Nora følger bare efter ham. Også hen til parken, hvor han møder den cool Mikkel (eller Me Kill, som han udtaler det). Måns og Mikkel battler i at skate, hvilket ender med, at Måns falder og slår hul i hovedet. Og fra da af er Måns og Mikkel blodsbrødre og fortæller hinanden alt. Ja, altså lige undtagen, hvad der står i Måns' pas ... Pressen skriver: »Måns er jeg-fortæller, og fortæller meget overbevisende om sine problemer, og om alt muligt andet. […] Men ellers handler det mest om venskaber og overlevelse. Bro er konge! er en meget fornuftig roman, og Måns er et uhyre fornuftigt barn – undtagen lige når han lave boardslide på skateboard og lander i den lokale andedam – helt konkret.« - Birte Strandby, Bogvægten »En utrolig fin roman, hvor emnet transkønnethed behandles med en lethed og en imponerende indsigt. Skrevet i et medrivende sprog som er let at forstå. Meget overbevisende og helt sikkert en øjenåbner for langt de fleste læsere. Min varmeste anbefaling« - Morten Halskov Jensen, Lektør »Jenny Jägerfeld skriver i et let og flydende sprog om venskab, spirende forelskelse, forholdet til forældre og klassekammerater - og om kønsidentitet. Det er spændende, relevante emner, der berettes om med stor indlevelse og humor. Bogen anbefales på det varmeste til mellemtrinnet. Den vil være god at læse højt i klasseværelset - og tale om.« - Lise Bregnhøj, Folkeskolen

  • Hvis alt håb er ude, hvordan overlever man så? Før krigen var Edens liv enkelt og behageligt: aircon, isvafler, lange dage ved stranden. Så kom revolutionen og ændrede alting. Nu er Jorden og dens råstoffer kontrolleret af Ulvetropperne, og Eden har mistet alt til dem: Hjem, familie og venner, og hun selv har mistet sin frihed. Men hun nægter at overgive sig og lade sig slå ihjel af dem. Dystopi og SciFi, som handler om klimaforandringer i en ikke alt for fjern fremtid. Pressen skriver: »Er der én ting, man kan sige om denne bog, så er det, at den er virkelig spændende. Den foregår i et højt tempo, hvor der hele tiden sker nye ting. Kombineret med de korte kapitler bliver det virkelig nemt at sige: "Bare et kapitel til".« 7/10 stjerner – Bookeater

  • Da et kvindelig driver i land på Fyn, bliver Hvid og Belling sat på sagen. Anita er tilbage for fuld kraft, efter hun har set døden i øjnene, og hun er ikke længere bare Thors unge partner ... Valdemar Rølling er fyrmester på den lille ø Krejlø ud for den sydfynske kyst. En dag løber han tilfældigt ind i den tiltrækkende Karen Aggerbo, der har overtaget sine forældres hus og bosat sig på øen. Efter en kort romance forsvinder hun imidlertid sporløst. Valdemar er magtesløs. Han finder en seddel med et telefonnummer i det tomme hus, og da han ringer nummeret op, forstår han, at Karen havde en hemmelighed. Men var det derfor, hun forsvandt? Et skrig til himlen er den ellevte roman i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling.   Pressen skriver: »Et skrig til himlen begynder som en spøjs og syrlig mordsag, men så drejer Kjædegaard sit fokus hen på det, som er hans speciale: folk og fæ, røvere og politi i det lille samfund med sin egen trummerum, vaner og ruter med væresteder af vekslende typer.« **** – Politiken »Et skrig til himlen er en klassisk krimi med mord, forhindringer, opklaring og konsekvens. Og den genre mestrer Kjædegaard til perfektion, ligesom han skriver flydende, letforståelig og troværdigt.« – Nordjyske Stiftstidende »Et skrig til himlen nærmer sig en troværdig hverdagsrealisme, som både er båret af satire og socialt engagement, en ’ægte Kjædegaard’.« **** – Fyens Stiftstidende »Endnu en fremragende, underholdende og velskrevet krimi om Hvid og Belling. Kort og kontant og med et forrygende tempo og et plot, der holder hele vejen igennem bind nummer elleve.« – Litteratursiden »Kjædegaard er som sædvanligt velskrivende med en sjælden næse for dialog.« – Bibliotekernes lektørudtalelse

  • Med Liebhaverne forsætter Anne B. Ragde sin succesfulde Berlinerpoplerserie om Torunn, Erlend, Margido og alle de andre fra Neshovgården lidt uden for Trondheim. Torunn har valgt at slå rødder på den gamle slægtsgård og nyder arbejdet med at sætte sit eget præg på det hele - både indenfor og ude. De mange mindelser om fortidens dystre begivenheder skal manes i jorden. Gamle Tormod trives på Byneset plejehjem og nyder Torunns hyppige besøg og ikke mindst, når hendes hund Anna er med. Samtidig er Torunn blevet ansat hos Margido og hjælper ham med bedemandsforretningen og tjener på den måde til livets ophold. I København har Erlend og Krumme travlt med at gøre en gammel villa til en passende bolig for deres storfamilie. Men siden al balladen om, hvad der skulle ske med Neshov, da Torunns far døde, har der ikke været kontakt mellem den norske og den danske del af familie. Kan skårene klinkes?   Pressen skriver: »Absolut læseværdig.« **** – Femina »Ragde har gjort det igen. Endnu en gang følger man spændt og overrasket med i familiens liv. Sproget flyder, og karaktererne står lyslevende for læseren. Femte bind er gribende.« – Bibliotekernes lektørudtalelse  

  • Dette er historien om et land i opbrud og fødslen af et demokrati. Det er også historien om de udfordringer, som Nelson Mandela måtte overvinde for at nå sin vision om et befriet Sydafrika. Og frem for alt fuldender den portrættet af en enestående statsmand, som få i verdenshistorien har kunnet måle. Nelson Mandela nåede ikke selv at gøre sin erindringsbog færdig, men den sydafrikanske forfatter Mandla Langa har haft adgang til Mandelas ufærdige kladder og omfattende notesbøger samt et stort arkivmateriale og har samlet det i en levende og inspirerende beretning om Mandelas præsidentperiode. Bogen lægger sig i forlængelse af den internationale bestseller Vejen til frihed og har forord af Mandelas enke, Graça Machel. Den udkommer i en lang række lande verden over.

  • Vi har alle brug for ro og klarhed i hovedet for at klare dagens opgaver. Men mange mennesker plages voldsomt af hyppige migræner eller spændingshovedpiner. Nu er der hjælp at hente hos Karen Pallisgaard, som her har skrevet den første danske yogabog til at afhjælpe migræne og hovedpine. Bogen indeholder den mest nødvendige viden om, hvad hovedpine er, samt en masse øvelser, inspiration og livsstilstips til at begrænse de ting, der kan udløse såvel migræne som spændingshovedpine.

  • Vi har alle brug for at være veloplagte og have det godt for at klare dagens opgaver. Men mange mennesker plages af fordøjelsesproblemer, tarmluft, forstoppelse, svag kernemuskulatur og alle de livsstilsskavanker, som det kan afføde. Nu er der hjælp at hente hos Karen Pallisgaard, som her har skrevet den første yogabog for maven. Bogen indeholder den mest nødvendige viden om, hvad mavegener kan skyldes, samt en masse øvelser, inspiration og livsstilstips, der begrænser disse gener og styrker maveområdet.

  • Og så var der julen, hvor Lilian og Daisy Bowmans bror, den amerikanske velhaver Rafe Bowman, kom til London med henblik på at indgå ægteskab. De to søstre havde nemlig begge fundet ægtemænd og bosat sig i England, og  Rafe havde udset sig Lady Natalie - en kvinde fra en af det engelske aristokratis fornemme familier. Et ægteskab, der skulle styrke hans forretningsmæssige ambitioner. Men to ting spærrede vejen. Den ene var Lady Natalies kammerpige, Hannah, der ikke fandt, at Rafe var et passende og pålideligt parti for hendes frøken … og den anden var Rafes passion for en kvinde, som han ikke ønskede - og som han slet ikke kunne få. Til sidst kunne julefreden dog sænke sig over Stony Cross Manor, hvor Lilian Westcliff havde inviteret sin søster, sine to veninder Annabelle og Evie med mænd og børn til at fejre højtiden hos sig og Lord Marcus. Femte og afsluttende bind i Lisa Kleypas' populære Wallflowers-serie. Pressen skriver: » […] hvis du både kan lide gamle slotte, lange beskrivelser af flotte kjoler og endnu længere beskrivelser af våde kys og ditto lange, faste knald, så er din jul reddet af Jul på Stony Cross Manor.« – Femina ***** – Familie Journal »Underholdende roman med stærke mænd, dånende kvinder og blid erotik.« – Marie Sjøblom, lektør

  • Martha Flyvholm Todes debut På Bornholm må man græde overalt er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg. Maria går på gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv, kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny. Pressen skriver: »Det er en livsbekræftende roman, for den er i sig selv ikke perfekt. Sproget er råt, ærligt og spot on […]Jeg glæder mig meget til at læse mere af Martha Flyvholm Tode.« 9/10 – Bookeater »Debut-forfatter imponerer med klog roman om følelser og fiskefrikadeller […] Det er meget smukt beskrevet, hvor meget der kan ske, når der ikke sker noget.« ***** – Steffen Larsen, Politiken »Historien om Maria og hendes sorg er velskrevet, vedkommende og flot komponeret […] En rigtig fin udgivelse som jeg med begejstring kan anbefale.« –  Helle Laursen, Lektør »Det er en kort, velskrevet og engagerende bog, og det lykkes fint for Martha Flyvholm Tode at tegne et portræt af en ung kvinde, som har vanskeligt ved at håndtere sine følelser i mødet med døden« **** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad »Martha Flyvholm Tode skriver sig ind i en ny tradition af debuterende unge stemmer, der fatter sig i korthed og alligevel skriver store eller vigtige historier om livet, døden og det midt imellem […] Selvom temaet for bogen er at miste en man elsker, blev jeg glad, da jeg læste bogen. Den er skrevet så enkelt og fint, at den fortjener at blive læst højt. Og det er ikke nemt at skrive enkelt!« – Jane Andersen, Bogblogger.dk »Hvis man nogensinde har mistet eller kommer til at miste i sit liv bør man læse denne lillebitte bog […] Martha Flyvholm Tode rammer plet med hvordan det føles. Følelsesløsheden, sorgen, samtalerne. Selvom det ikke var min egen situation, beskrev hun alligevel min egen situation, for sorg er, trods det at den er meget individuel også meget ens.« ***** –  Kathrine Packniuk, Bibliokattens bøger »Den bog er et lille mesterværk […] og så skriver hun på en måde, der viser, at hun er sat i verden for at fortælle historier og arbejde med sprog. Hendes debut-fortælling dufter af talent […] Og bogen er så begavet og stilrent komponeret, at det vil være en underdrivelse at betegne den som en ungdomsroman. Det er en kortroman for mennesker i alle aldre. Det er en dejlig fortælling for alle, der holder af livet og af mennesker. Jeg glæder mig allerede til Martha Flyvholm Todes næste bog.« – Arne Mariager, Fredericia Dagblad »På Bornholm må man græde overalt fremstår som en velorkestreret oktet i mol, instrumenteret uden mislyde og falske toner, med monologer og dialoger, bogcitater og mails, stramt opbygget af otte forskellige tekstelementer […] En blændende debut« ***** – Kari Sønsthagen, Berlingske »Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse. Den er lige til at tage med i baglommen og tage frem, når det værst tænkelige sker.« – Anita Brask Rasmussen, Information »[E]n stærk og ikke mindst veludført roman. På Bornholm må man græde overalt minder os på smuk vis om, at livet både indeholder glæde og sorg - og til tider fiskefrikadeller i H. C. Ørstedsparken.« – Rikke Schmidt Maltesen, Litteraturmagasinet StandArt »Den bog skal man læse.« – Julia Lahme, Go'morgen Danmark

  • Tvillingefuglene er en historisk spændingsroman for børn – om mod, identitet og venskab. Om at miste sin familie og finde en ny – og om at acceptere, at selvom man er søskende, er man ikke nødvendigvis ens. 14-årige Frigg bor i en lille landsby sammen med sin tvillingebror Eirik og deres bedstemor. En dag bliver landsbyen angrebet af fjendtlige mænd, der plyndrer, dræber og tager fanger – og Frigg er den eneste, der undslipper. Eirik er forsvundet – er han blevet fanget eller dræbt? Frigg rejser efter de fremmede for at finde sin bror sammen med drengen Aslak, der er stukket af fra de fremmedes skib. Undervejs møder de venner og fjender, og Frigg opdager, at en familie er meget mere end blodets bånd. Kan læses fra ca. 11 år. Bogen er skrevet af den populære børnebogsforfatter Camilla Wandahl og hendes mor, Kirsten Wandahl, der ligeledes er forfatter og underviser. De to har altid drømt om at skrive en bog sammen. Tvillingefuglene skriver sig ind i den store interesse for Danmarkshistorie, der blomstrer netop nu, men bogen er først og fremmest en god og spændende historie til børn. Pressen skriver: »Hvis man godt kan lide Skammer-universet minus magien eller Josefine Ottesens tidlige middelalder i Danerriget, så er Tvillingefuglene det rette valg af læsning. […] Tvillingefuglene er en spændende roman, og den fremstiller fint en verden med store farer, stor usikkerhed og de første tegn på kristendommens indtog. Hovedpersonen har karakter og styrke som Kaaberbøls skammerdatter, og handlingen er ikke mindre fascinerende end i Kaaberbøls roman.« - Birte Strandby, Bogvægten »En velskrevet og spændende roman, der fokuserer på Frigg og hendes rejse og udvikling, men samtidig giver et godt indblik i tiden og de vilkår man levede under. […] Samtidig er bogen en klassisk bog om at klare sig og overleve når ens hverdag bliver revet væk under fødderne på én og alle dem man kender er væk« - Johanne Elvers Madsen, Lektør »En god og spændende bog.« ***** - Johannes Kristoffersen, Kid’s News »Alt i alt er det en ganske fin bog, der sagtens fortjener at blive læst.« 7/10 – Bookeater »Anbefales alle børn der elsker vikingetiden, spændende bøger og en god velskrevet fortælling om venskab og sammenhold.« - Bibliotekat, Instragram

  • Dillard ”Dill” Early bor i Forrestville (sydstatsby i Tennessee, opkaldt efter en medstifter af Ku Klux Klan). Hans to venner, Lydia og Travis, er det eneste der gør hans liv nogenlunde værd at leve. Alle vegne må han bekæmpe giftslanger: Derhjemme tvinger hans præstefar ham til at tage sig af de dødbringende klapperslanger, og i skolen må han slås mod de skolekammerater, der har udset sig ham som et nemt offer på grund af hans fars ekstremt stærke tro og hykleriske fald fra tinderne. Faren var med i en religiøs sekt og blev fængslet for besiddelse af børneporno. Alle i den lille by husker det, og Dill har ingen steder at flygte hen. Men nu er det sidste skoleår. Pressen skriver: »Denne roman fortjener alle de læsere den kan få – Vejen væk er en uforglemmelig bog.« - Bruger på Instagram »Fængslende roman om unges drømme og håb, forelskelse og frustrationer over ikke at høre til og kæmpe med en familie, der spænder ben for det, man drømmer om, og som ikke forstår en. Har du læst alle John Greens bøger og andre bøger i samme stil, så læs denne.« - Susanne Dahl Jensen, Lektør »Denne bog sniger sig ind på dig, og du opdager slet ikke, at du er besat, før du kigger på uret, og klokken er tre om natten. […] Jeg er ligeglad med, hvad du laver. Smid alt og læs den her bog!« 10/10 stjerner – Bookeater »Vejen væk har mange kvaliteter udover portrættet af en invalideret kristendom og en giftig kultur. Karaktererne, især Lydia, har et skarpt, vildt sprog, og det er en nydelse at høre hende kvase mobbere og peptalke for vennerne. Travis og Dill må slås med mere tragiske aspekter af tilværelsen, og det er også glimrende formidlet i den gribende roman for unge voksne.« - Birte Strandby, Bogvægten »Vejen Væk åbenbarer en fængslende historie om unges drømme, håb, forelskelse og frustration over ikke at høre til nogen steder og over at kæmpe med en familie, der spænder ben for det, man drømmer om, fordi de ikke forstår en. Hvis du, eller en du kender, har læst alle Jeff Zentners landsmand John Greens vedkommende ungdomsbøger og andre bøger i samme stil i øjenhøjde med de unge; så læs denne fængslende roman.« - Susanne Dahl Jensen, Ugeavisen Weekend

  • Eksplosiv førstehåndsberetning om Pablo Escobar, den mest brutale og magtfulde narkoboss i historien - fortalt af kvinden, der elskede ham. Virginia Vallejo var colombiansk topmodel og landets mest berømte tv-journalist. Pablo Escobar var leder af Medellín-kartellet og en af historiens mest ambitiøse narkogangstere. I løbet af deres stormfulde forhold blev Virginia Vallejo førstehåndsvidne til Escobars opbygning af sit kokainimperium - og til den ekstreme vold, frygt og korruption, der fulgte i kølvandet. Hun fortæller om den mand, hun kendte og elskede, men også om hvordan hun til sidst, af frygt for selv at blive kidnappet og myrdet på grund af det, hun vidste, søger asyl i USA og bliver hovedvidne i den største narkosag nogensinde.   Pressen skriver: »Hvordan man med uplettet straffeattest og ren samvittighed kan forelske sig i en morder er det store spørgsmål, Virginia Vallejo forsøger at besvare i denne bog … Hun er med i inderkredsen og får et totalt billede af de forbrydelser og uhyrligheder, [Escobar] og Medellin-kartellet står bag … en yderst interessant historie om moral og et blodigt kapitel af Columbias historie.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse

  • Historien om Hardy er endnu en bevægende billedbogshistorie af Mette Eike Neerlin, denne gang fornemt illustreret af Peter Bay Alexandersen. Tekst og billede fortæller hver sin historie, og med sin skildring af et barn i klemme ligger fortællingen næsten i forlængelse af Mette Eike Neerlins billedbog fra 2013, Historien om Ib Madsen, uden at de to bøger dog er en serie: En dag flytter Hardy ind hos Jakob. Hardy har rødt hår, som oftest stritter, fregner på næsen og mellemrum mellem fortænderne. Han er stærkere end de fleste og mester i langspyt, og over ryggen bærer han en kappe af guld. Og så er han forresten usynlig. Men det er ikke alt: Hardy er frygtløs. Der er simpelthen ingenting, som kan gøre ham bange. Hverken mørke eller larm eller høje brøl om natten. Eller stilheden, som følger lige efter. Heller ikke et blåt øje, eller den fremmede dreng, som venter uden for Jakobs dør en eftermiddag. Pressen skriver: »Bogen giver noget at tale ud fra, både om de børn, der mangler langt mere end godnathistorier, og om vores egne forsvarsværn, når livet gør ondt.« **** - Birgitte Sonne Kristensen, Nordjyske Stiftstidende »På trods af tegningernes til tider hårde fortælling om Jakobs ensomhed og forældrenes misbrug og svigt, er det en bog om håb og medmenneskelighed fortalt på en tankevækkende måde. Tekst og tegninger fortæller hver deres historie, og uden billedsiden ville fortællingen være en helt anden. Bay Alexandersens tegninger er fantastiske, og man ikke er i tvivl om, hvordan det er at være Jakob. « - Marianne Agger, Lektør »Som i børnebogen Mig og Glistrup [...] fortæller tekst og illustrationer vidt forskellige historier. Teksten fortæller mest om Hardy, om hvor sej han er, og hvad han siger, mens de meget detaljerede og farverige illustrationer […] fortæller om et ensomt og forsømt – sommetider forslået – barn i et alkoholiseret hjem. Det er en udmærket historie. Især hvis den kan støtte børn, der genkender sig selv i Jakob, og hvis historien skaber forståelse for denne verdens Jakob’er hos andre børn.« - Birte Strandby, Bogvægten

  • Da amerikanerne gik hver til sit er et fordomsfrit portræt af et anspændt land, hvor man er ved at miste hinanden og måske ligefrem ideen om sig selv. Johannes Langkilde landede i USA som ny korrespondent for DR, netop som Barack Obama tog hul på sin anden embedsperiode. Nu forlader han et forandret land med Donald Trump i Det Hvide Hus. Med afsæt i sine reportager og møder med helt almindelige mennesker tager han os med på en personlig rejse gennem fire omvæltende år i USA’s historie – fire år, der viser en dyb splittelse i det amerikanske samfund. Vi møder blandt andre Sue, der var salgsleder i et supermarked, men nu er hjemløs. Vi besøger KKK-leder Thomas, der er udtalt Trump-tilhænger og frygter et folkemord på den hvide amerikaner. Og vi kommer helt tæt på Terry, der har siddet i fængsel det meste af sit voksenliv og nu kæmper en hård kamp for at forandre sig i et samfund, hvor fattige sorte ikke levnes mange chancer. Gennem den almindelige amerikaners historie får læseren en forståelse af de strømninger og tendenser, der har ført til den amerikanske splittelse, og hvad det har af betydning for den fremtid, vi går i møde.   Pressen skriver: »Et fremragende portræt af det USA, der til alles overraskelse foretrak Donald Trump frem for Hillary Clinton.« ***** – Per Stig Møller, Berlingske »Forbilledlig klassisk journalistik … En prima bog, der giver god besked og klar besked.« ***** – Fyens Stiftstidende »Glimrende … Der er nerve i et elegant flow, som oplagt får autenticitet via Langkildes tilkæmpede fortrolighed med sine samtalepartnere. Det er amerikanske billeder i journalistisk udgave, som giver indsigt i, hvorfor USA i dag er et splittet land. Hvordan en bevidst uforskammet mand kunne vinde valget i et land, hvor omgangstone, venlighed og lyst til fordomsfri debat er et særkende.« **** – Jyllands-Posten »Langkildes historier er gode og vedkommende og viser skæve og anderledes sider af USA.« – Bibliotekernes lektørudtalelse  

  • Sød lille miniroman af den engelske bestsellerforfatter Jenny Colgan. Lorna bor på den lille skotske ø Mure, et fredeligt sted, hvor alle kender og hjælper alle. Men den lille ø har som mange andre små øer problemer med at holde det lille samfund kørende, og nu mangler de i den grad en læge til at tage over for den gamle. Langt væk, i en overbefolket lejr, behandler Saif en lille dreng, der er kommet grimt til skade. Saif er flygtning, men han er også læge: præcis hvad Mure har brug for. På Mure tager de gerne imod Saif, men vil han her kunne glemme sin fortid? I løbet af en enkelt sommer vil Saif finde et nyt hjem, og Lornas liv vil forandre sig for altid. Pressen skriver: »En lille og meget varm historie om at vænne sig til et nyt liv – fra hver sit udgangspunkt.« **** – Familie Journal »… varmer hjertet og giver dig et sundt sukkerfix.« – Litteratursiden »… kan du lide feel-good romaner skal du læse denne lille bog.« **** – Ruskjærs bøger

  • Abigail Winters er desperat. Hun er lige blevet alene med sin lille søn og godt på vej til at blive sat på gaden. På vej hjem efter endnu et jobafslag møder hun en fremmed mand, der stiller hende et forslag, hun ikke har råd til at afslå. Simon Thorne er rig, flot og succesfuld - og lidt af et mysterum. Egentlig skulle deres forhold være rent forretningsmæssigt, for Abigail kan aldrig lade sine to verdener mødes. I den ene er hun en kærlig mor for sin lille søn, og i den anden opvarter hun Mr. Thorne og opfylder hans mindste behov, hvor ekstreme de end måtte være. Hun burde ikke nyde det, hun burde heller ikke kunne lide ham, og hun burde helt sikkert ikke forelske sig i ham og dermed sætte deres forretningsforhold over styr. Pressen skriver: »… SJ Hooks skriver bogstavelig talt fileten ud af trussen ...« **** – Femina » … jeg havde seriøse problemer med at lægge den fra mig. Den var simpelthen så spændende og jeg ville hele tiden have mere.« ***** – De unges ord »Det er god underholdning, Hooks leverer ... er du til erotiske romaner, så læs den.« – Bookeater.dk

  • Fortidens nordiske mytologi og glemte naturvæsner vækkes til live, da den 14 årige pige, Nord, rejser ud for at finde sin mor. Bogen blander nutidens miljø- og klimaforandringer med nordisk mytologi i et intensivt og spændingsfyldt mix og er del af et større nordisk tværkulturelt udviklingsværk. Undervejs på sin rejse møder Nord de tre livskloge skæbnegudinder og egerndrengen, Ratatoskr, der viser hende vej ned i underverdenen Niflheim. Her dybt inde i jordens kerne er Nidhug i færd med at gnave livets træ, Yggdrasil, i stykker. NORD er skrevet af Camilla Hübbe og illustreret af Rasmus Meisler, som også samarbejdede om romanerne TAVS og Louis Armstærk. Begge er præmieret af Statens Kunstfond for NORD i 2017. Pressen skriver: »Nord er helt særlig vedkommende og vellykket. Her præsenteres igen en original blanding af ord og billeder, som støtter hinanden og sender historien til himmels. Det er ikke en grafisk roman. Ej heller en illustreret bog. Det er noget helt nyt. Lad os kalde det en 'hübsler'. […] Sikke en bog!« ***** - Steffen Larsen, Politiken »Et velskrevet og dramatisk eventyr med en sjov blanding af sagn og moderne ting, som knallerter, rockkoncerter og kurbade. Det er spændende at følge Nord på hendes lange rejse og læse om, hvordan hun forvandler sig fra uselvstændig teenager til en ung kvinde, der må tage verdens skæbne på sine skuldre. Bogen er illustreret med flotte tegninger.« - Christine Christensen, Lektør »På en måde er Nord prototypen på fantasy. Et almindeligt barn lever stilfærdigt i vores almindelige verden, og en dag sker der noget, så hun pludselig bliver hovedrolleindehaver i et overnaturligt drama om vores verdens overlevelse. Det er en fortælling vi har hørt rigtig mange gange, men her har den fået en ny dimension i den nordiske mytologi, og så er den værd at høre igen.« - Birte Strandby, Bogvægten »Det handler om store ændringer i naturen, men ret hurtigt bliver du hvirvlet ind i et eventyr, hvor moderne højteknologi lever side om side med skæbnegudinder og en underjordisk drage, der har tænder som issyle og en tunge på størrelse med en tresporet motorvej. […] Historien er fuld af kontraster og veksler hele tiden mellem det velkendte og realistiske og det overnaturlige eller fantastiske. Når det fungerer, er sproget virkelig smukt, og sammen med tegningerne føler man sig hensat til et vildt, stort og uforudsigeligt univers, som du aldrig nogen sinde har set mage til.« -Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »Historien adskiller sig fra de klassiske fortællinger ved at blande mytologi, økologi og eventyr, og min umiddelbare tanke er, at bogen har taget et skridt ind i genreudviklingen af den fantastiske fortælling. Bogen er vitterligt anderledes end meget andet, jeg er stødt på – og det er efterhånden en del […] Den skiller sig ud på det kreative, fortællermæssige og sproglige niveau. Camilla Hübbe tør bruge et storladent sprog til at skabe en stor fortælling. Vi møder både passager, der kunne være taget fra Edda-kvadene, og sprog inspireret af de gamle folkeviser, og det skaber en gennemført fortælling på et højt sprogligt niveau.« - Janus Neumann, Bogbotten »Her er nordisk mytologi, spænding og smukt sprog. Bogen er illustreret af Rasmus Meisler og de flotte tegninger udgør en væsentlig del af fortællingen. Bogen kan læses fra ca. 11 år og er til både drenge og piger, som kan lide nordisk mytologi, dramatik og en velskrevet historie.« - Bodil Hejlsvig, Ugeavisen Ringkøbing »Der er kælet for de visuelle detaljer i Camilla Hübbe og Rasmus Meislers bog NORD, der kombinerer vor moderne verdens klimaforandringsproblemer med den ældgamle, nordiske mytologi […] Det giver en dynamisk læseoplevelse, som på glimrende vis er med til at definere rytmen og hastigheden med hvilken, man oplever fortællingen, og det fungerer godt. Det samme gør Meislers mange illustrationer det meste af tiden. Fordi de er så talrige, og fordi de på interessant vis spiller sammen med selve sidens layout og faktisk iscenesætter selve teksten, så får fortællingen en inddragende visuel kvalitet, som er helt særlig.« - Mads Bluhm, Læringscentret

  • Engelsk udgave af syv eftertænksomme, lidt sørgmodige, men også glade juleeventyr af Danmarks store digter, H.C. Andersen, blandt andet: Den lille pige med svovlstikkerne, Det gamle egetræs sidste drøm, Grantræet og Nissen hos spækhøkeren.  

  • Nyt bind i Maya Banks' pirrende Enforcers-serie. Han kan ikke ændre den, han er, hun kan ikke ændre det, hun ønsker mest af alt. Silas, der er forretningspartner med Drake Donovan, den ene hovedperson i de to første bøger i serien, er overbevist om, at ingen kvinde nogensinde vil kunne accepterer hans behov for kontrol, Hayley kæmper for at opfylde sin fars sidste ønske: at hun kommer ind på et prestigefyldt musikkonservatorium i New York. Tilfældige omstændigheder gør, at deres skæbner flettes sammen. De to møder sider af sig selv, som de aldrig havde troet, at de rummede, og opdager, at de er klar til at satse alt i kampen for deres kærlighed. Forløst afslutter serien. Pressen skriver: »Maya Banks skuffer ikke sine mange fans, lige bortset fra at dette desværre er sidste bind i den populære serie […]« – Maria Sjøblom, lektør

  • Dette er ikke et eventyr. Det handler om rigtige hekse. Og rigtige hekse flyver ikke rundt på kosteskafter. Du kan faktisk sidde ved siden af en heks helt uden at vide det. De ser nemlig ud som ganske almindelige, søde damer, men de er ondskabsfulde og beregnende væsner - som i øvrigt afskyr børn! Så meget at de vil gøre alt for at dræbe dem, hvis de opsnuser bare så meget som lugten af et barn. Og nu planlægger Overheksen at gøre det af med alle Englands børn på én gang. Kan nogen mon stoppe hende? Hovedpersonen i Heksene gør, hvad han kan. Hans seje, norske mormor har lært ham alt, hvad hun ved om disse frygtelige væsener. Og alligevel undgår drengen ikke heksenes forbandelse… Heksene er et pragteksempel på Roald Dahls evne til både at fornøje og forskrække, og med John Kenn Mortensens både ildevarslende, skøre og smukke illustrationer kan en ny generation af børn nu gyse over de børnehadende hekse. Pressen skriver: » […] herligt illustreret i en grotesk, humoristisk stil, som klæder en historie, der stadig vil fange børn i målgruppen og være en fornøjelse at læse op.« – Elisabeth Bennetsen, Lektør »Vi elsker Roald Dahl herhjemme. Han er en mester til at fortælle. Du skal købe denne udgave, fordi John Kenn Mortensen har lavet en række helt unikke illustrationer, som understreger historieren til fulde. Han er klart en af Danmarks bedste illustratorer til det lidt uhyggelige.« - Maria Bruun Fanø, Onsdagsavisen »Er man til gys, er Heksene det rigtige valg. De ondskabsfulde damer, som ligner almindelige mennesker, hader børn, og de dræber de unger, de kan få fingre i. Genudgivelsen af den skrækindjagende fortælling er krydret med nye og særdeles skøre samt mareridts-skabende illustrationer af John Kenn Mortensen. Det er i det hele taget en voldsomt uhyggelig historie, som det kræver gode nerver at komme igennem.« **** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet »Heksene af Roald Dahl, er en helt fantastisk bog […] det lettilgængelige sprog med til, at jeg fløj over siderne, og der gik ikke lang tid før bogen var slut.  Alt i alt var bogen en fantastisk oplevelse. Efter jeg læste denne bog, føler jeg mig nu som en ekspert i hekse.« 9/10 stjerner - Bookeater »En elsket børnebogsklassiker, som skræmte begge mine børn fra vid og sans. Til deres store fornøjelse!« - Trine Færge Haurits Nielsen, Midtjyllands Avis

  • Fire nyskrevne og letlæste gysernoveller af Kenneth Bøgh Andersen, som bliver kaldt "gysets mester". Bogen er illustreret af Claus Rye Schierbeck. Pokus hokus: Om en tryllekunstnerhat, der tryller alting omvendt – hvilket går galt, når det er et menneske, der tager den på. Monster Lilit: Om den gamle arvetante, hvis arv overdrages til en grandniece – og det er ikke penge, vi taler om. Villa Calla: Om et legehus, der skjuler noget frygtindgydende. Slangetæmmer: Om en tatovering, der går i blodet på bæreren. Pressen skriver: »Denne anmelder har tidligere kaldt Kenneth Bøgh Andersen gysets stormester. Det holder stadig […]« **** - Kari Sønsthagen, Berlingske »Monster Lilit en gysende samling på 4 letlæste noveller med uhyggelige billeder til. God til lejrturen eller bare uhyggelig læsning.« - Torben Bråe Olesen, Lektør »Til forskel for meget andet gys til det yngre segment, så spiller Kenneth Bøgh Andersen på det psykiske. De fire letlæselige gysernoveller er illustrerede, men man skal så sandelig ikke lade sig narre af det uskyldige layout for historierne er yderst gribende. Hvis dette er gys til de mindre børn, som bare ikke gider snyde-gys, så tør jeg ikke tænke på at skulle læse Andersens anden samling af gysernoveller Når lyset slukkes, som er udkommet på omkring samme tidspunkt.« **** - Jacob Hviid, bogliv.dk »Denne lille samling på i alt fire noveller af Kenneth Bøgh Andersen er bestemt fire gys værd og lidt til – det er letlæste noveller af høj kvalitet og ubehagelige gys […] Kenneth Bøgh Andersen rammer sædvanen tro tonen, og sproget fører læseren legende og uhyggelig let gennem disse fire små, velkomponerede gyserfortællinger. Her er virkelig gys for alle pengene og læseren.« - Kent Poulsen, Børn & Bøger

  • Siden 2005 har Kenneth Bøgh Andersen udgivet gysernoveller. Når lyset slukkes er et udvalg af disse noveller, og de er ikke gys for sarte sjæle - eller snyde-gys, som forfatteren kalder dem. Alle novellerne har tidligere været udgivet, men udelukkende til skolebrug, og er blevet gennemskrevet med henblik på en lidt ældre målgruppe. En lækkerbidsken for Antboys fanskare. Pressen skriver: »Gysernoveller for unge med skarpe pointer […] gode til oplæsning ved lejrbålet omgivet af mørket.« - Torben Bråe Olesen, Lektør »Hvem kunne også vide, at selveste Djævlen har en telefon? Kenneth Bøgh Andersen er en dygtig fortæller, der forstår at bygge en god gyserhistorie op. Man starter i en fortrolig stemning med helt almindelige børn i helt almindelige liv. Men så kommer gyset langsomt krybende og viser sit grimme fjæs, som man ikke kan undslippe fra.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »De historier skal med det samme bydes velkommen på markedet, for Kenneth Bøgh Andersen kan skrue et ganske godt gys sammen, og som altid – velskrevet […] Samlet set er disse herlige og gyselige fortællinger fine at boltre sig i, som også Kenneth Bøgh Andersen har gjort det - og ganske muntert, og den geniale sluthistorie er en fin lille hilsen til hele bogens verden. Her er alt i alt mange gode gys - og så skal bogen også anbefales til højtlæsning.« - Kent Poulsen, Børn & Bøger

  • Den norske succesforfatter kan også levere et gys - her en buket samlet i en oplagt gavebog.   Pressen skriver: »En velskrevet og spændende samling af psykologiske gys.« – lektør Merete Trap

  • Henrik Oldenburg er portvinsmesteren pr. excellence og øser af sin enorme viden i sin fine lille bog.. Portvin i glasset er en god indføring i de gyldne dråbers univers og fortæller, hvordan portvinen blev til portvin – og hvorfor portvinen taler engelsk. Bogen beskriver farver og typer, årgange og holdbarhed,  vinsprit og bundfald,  Tawny og ruby,  piber og flasker,  vintage og colheita. Væsentlige ting som glas, karafler og dekantering er naturligvis med. Bogen hjælper  læseren til at finde frem til den personlige portvinssmag – og man kan læse  om forfatterens egne favoritter. Med glasset i den ene hånd og Portvin i glasset i den anden  er vejen banet ind i portvinens mageløse verden.

  • Adam Sismans bog er biografien om en mand, der fortsat leverer den ene væsentlige roman efter den anden, og som har givet os en helt særlig adgang til spionagens væsen. John le Carré ligger i ligaen af de mest betydningsfulde forfattere i anden halvdel det 20. århundredes England. Det er over 50 år siden, at Spionen der kom ind fra kulden gjorde John le Carré verdensberømt, men David Cornwell, manden bag pseudonymet, er forblevet en gåde. Måske har der været strejf fra hans liv i romanerne, men reelt ved man kun lidt om ham. "Jeg er en løgnhals," har Cornwell sagt, "født til at lyve, opdraget til det, trænet til det af en branche, der lever af at lyve, udnyttet det som forfatter." Sidste år udgav John le Carré selv Duernes tunnel, en utraditionel og meget velanmeldt erindringsbog, der afslørede brudstykker af hans livslange karriere, men ikke ret meget om forfatteren selv. Den engelske forsker, Adam Sisman, har haft eksklusiv adgang til Cornwells private arkiv og til mennesker tæt på ham, og det har udmøntet sig i:en biografi, der  kommer rundt i alle hjørne af  le Carrés liv med det formål at fange det, der har gjort David Cornwell til bestsellersensationen John le Carré, men også at finde frem til mennesket bag. Også spionagens væsen og dens betydning for de involverede personer er i fokus.Gennemillustreret. Pressen skriver: »Et fantastisk portræt af John le Carré.« ***** – Politiken »På alle måder en stor biografi – og storslået læsning.« ***** – Berlingske »Det er en kæmpeindsats Sisman yder i denne biografi, men han slipper godt fra det. Kilderne har været omfattende, men det lykkes at få beskrevet le Carré som en seriøs forfatter, der livet igennem kæmper med de skygger barndommens svigt og ungdommens svig kaster over ham.« – Bibliotekernes lektørudtalelse »Afbalanceret, fokuseret og overbevisende.«  – Economist »Uanset, hvor fængslende John le Carrés romaner er, så er fortællingen om forfatterens eget liv mindst lige så medrivende. Adam Sisman afdækker lagene i forfatteren le Carré og viser os mennesket Peter Cornwell.« – Compass

  • Jojo Moyes’ debut fra 2002. En varm og livsbekræftende roman om tre generationer af kvinder, der må konfrontere fortidens hemmeligheder for at finde sig selv og hinanden. Hong Kong 1953. Da den 21-årige Joy gør sig klar til at tage til en fest i anledning af Elizabeth II’s kroning, er det ikke med den store begejstring. Hele den lille indspiste koloni af udstationerede briter vil være der, alle vil få lidt for meget at drikke, og Joys mor vil som sædvanlig have travlt med at finde en passende ægtemand til hende. Festen forløber dog ikke helt som forventet og bliver startskuddet til en længere rejse for Joy, der vil føre hende til Irland og til et liv, der er noget anderledes, end hvad hun havde drømt om. 44 år senere bliver Joys barnebarn Sabine sendt på ophold hos sine bedsteforældre i Irland, mens hendes mor, Kate, får styr på sit liv hjemme i London. Her kommer hun til et stort, koldt hus ude på landet. Det tegner virkelig til at blive et ophold i Helvede, og det er ikke svært at forstå, hvorfor Kate selv havde travlt med at komme væk derfra. Da de tre kvinder endelig bliver genforenet under samme tag, får den anspændte stemning gnisterne til at fyge, og en gammel hemmelighed, der har været dybt begravet i årtier, kommer langsomt for dagen. Pressen skriver: »I ly for regnen er lige så Jojo Moyesk som alle hendes andre bøger, perfekt læsning i hyggestolen.« – Søndag »[…] et indlysende læsevalg for dig, der elsker Jojo Moyes.« **** – Femina »[…] rar søndagslæsning.« – Bogblogger

  • Mit navn er i virkeligheden slet ikke Mille Møgunge. Det er Kamille Madsen. Det med møgunge er min fars joke. Jeg kan nu faktisk ikke se det sjove. Og det er ikke engang rigtigt, at jeg er en møgunge. Der er bare dét, at jeg indimellem får nogle helt fantastiske ideer, som udvikler sig til noget knap så fantastisk. Det var fx ikke meningen, at min kusine skulle ende skaldet og smurt ind i superlim. Og det var heller ikke med vilje, at jeg stjal naboens hund og lærte den at tale russisk. Det var slet ikke min skyld. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg er bare en ballademagnet … Mille Møgunge – en ballademagnet er første bog i serien om den øretæveindbydende, sjove og helt uimodståellige Kamille Madsen. Tre klassiske ”hovsa-hvordan-endte-det-hele-dog-sådan-her”-historier i én bog – med de mest charmerende og finurlige illustrationer. Pressen skriver: »Letlæst skøn humor med vanvittige påfund krydret med sort-hvide humoristiske tegninger hele vejen igennem bøgerne.« – Susanne Dahl Jensen, Lektør »Mille er som utallige andre børn i litteraturen helt uskyldig. Hun er også fuld af gode indfald og meget underholdende. […] Mille er syv – otte år gammel. Læsere i samme alder og deres forældre vil nok nyde hendes syn på verden.« – Birte Strandby, Bogvægten

  • Mit navn er i virkeligheden slet ikke Mille Møgunge. Det er Kamille Madsen. Det med møgunge er min fars joke. Jeg kan nu faktisk ikke se det sjove. Og det er ikke engang rigtigt, at jeg er en møgunge. Der er bare dét, at jeg indimellem får nogle helt fantastiske ideer, som udvikler sig til noget knap så fantastisk. Fx det med klasserotten Rooney, eller dengang bedstemor faldt og brækkede benet i min røverfælde – det var slet ikke min skyld. Hvordan kunne jeg vide, at det ville blive en total katastrofe? Mille Møgunge – en total katastrofe er anden bog i serien om den øretæveindbydende, sjove og helt uimodståellige Kamille Madsen. Tre klassiske ”hovsa-hvordan-endte-det-hele-dog-sådan-her”-historier i én bog – med de mest charmerende og finurlige illustrationer. Pressen skriver: »Letlæst skøn humor med vanvittige påfund krydret med sort-hvide humoristiske tegninger hele vejen igennem bøgerne.« – Susanne Dahl Jensen, Lektør »Mille er som utallige andre børn i litteraturen helt uskyldig. Hun er også fuld af gode indfald og meget underholdende. […] Mille er syv – otte år gammel. Læsere i samme alder og deres forældre vil nok nyde hendes syn på verden.« - Birte Strandby, Bogvægten »Der er lidt Emil fra Lønneberg over Mille Møgunge, bare i en nutidig udgave […] Der findes ikke så mange af denne slags bøger, hvor hovedpersonen er en pige, så Mille er et velkomment friskt pust […] Illustrationerne er skæve og skøre på den gode måde og tager til tider form som noget næsten tegneserieagtigt. Således løfter illustrationerne historien gevaldigt og sammen med den store skrifttype gør de bogen læsbar for selv de nye læsere i 1. klasse.« - Line Frøhmann Ehlers, Bogbotten  

  • Aza Holmes prøver. Hun prøver virkelig. At være en god ven, en god datter, en god studerende – og måske oven i købet en god detektiv. Men det er svært, når hun samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, som besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker. John Green, bestsellerforfatteren til bl.a. En flænge i himlen og Paper Towns, er en mester i at skildre de skæve karakterer, og i Skildpadder hele vejen ned står portrættet af hovedpersonen Aza stærkt. Med stor indlevelse skildres en ung kvinde med OCD og hendes kamp for at navigere i en såkaldt normal tilværelse. Romanen fortæller om et livslangt venskab, Star Wars fan fiction, en forsvunden millionær og den første svære kærlighed, der ikke bliver nemmere, når man samtidig har psykiske udfordringer at tumle med. Pressen skriver: »Green har integritet. Han har også OCD. Han har tweetet om det, han har diskuteret det på sin berømte videoblog med sin bror Hank. […] Alligevel var jeg ikke forberedt på slutningen på den her roman. Den er så overraskende og rørende og sand, at jeg blev bragt fuldstændig ud af fatning og var ude af stand til at læse op for min mand uden at bryde sammen. Man behøver ikke at ligne og lide som Aza for at identificere sig med hende. Man behøver kun at være menneske. På et tidspunkt oplever alle, hvordan det føles, når sindet tager magten.« – Jennifer Senior, The New York Times »På et tidspunkt spekulerer Aza over, hvordan strengen fra ét instrument kan få strengen i et andet til at vibrere, hvis det er den samme tone. Det er hvad denne roman gør. Den spiller på strengene hos de mennesker, der er i harmoni med den. Den vil give genlyd og trøste bange unge sind over alt. Den kan meget vel være en ny moderne klassiker.« - Matt Haig, The Guardian »En kraftfuld roman, som vækker dyb genklag og vil informere og oplyse læsere, selv når den slår deres hjerter itu. Et absolut nødvendigt køb.« - Luann Toth, School Library Journal »I en tid, hvor foruroligende hændelser finder sted næsten ugentligt, er denne dybt empatiske roman om at lære at leve med sine dæmoner og at elske sit uperfekte selv vigtig og perfekt timet.« - Publishers Weekly »Det er udfordrende men utroligt berigende læsning. Det er også Greens mest modne værk til dato, og det fortjener alle de lovord, der vil blive sagt om det.« - Michael Cart, Booklist »Skildpadder hele vejen ned er alt det, som en god John Green-bog er. Den er vittig, alvorlig, sorgfuld, munter, stilren og på én gang filosofisk og uprætentiøs. […] At blive inviteret derind af John Green er et helt utroligt privilegie. Og hans lys har aldrig skinnet klarere end det gør i Skildpadder hele vejen ned.« - Anita Brask Rasmussen, Information »Med sit personligt erfarede og sammensat formidlede indhold af skrøbelige sind er Skildpadder hele vejen ned måske John Greens bedste roman hidtil. Og så har den en slutning så rørende, at det er næsten ubærligt at være færdig med at læse den i stedet for at have den til gode.« ***** - Dorte Hygum Sørensen, Politiken »Skildpadder hele vejen ned, er en af mine nye yndlingsbøger. Den er uden tvivl ikke en skuffelse. Jeg havde så høje forventninger, og de er alle sammen blevet indfriet. […] Jeg synes helt seriøst, at det er en af de vigtigste bøger, jeg har læst i år.« ***** - Cecillie Halling Andersen, Fullybooked »En smuk, klog og bevægende roman, der er målrettet young adult, men bestemt også kan læses af voksne. […] Med melankolsk humor beskrives det skrøbelige teenageliv, som her oven i købet udfordres af psykisk sygdom, OCD og angst, som beskrives fortvivlende godt. Forfatteren kæmper selv med OCD, og det mærkes i de nænsomme detaljer. Roman er fuldt på højde med En flænge i himlen.« - Helle Winther Olsen, Lektør »John Green har gjort det igen! En skøn, hjertevarm ungdomsroman, hvor forfatteren viser, hvor god han er til at skildre de skæve karakterer og deres unikke historier.« - Pia Bechmann, Litteratursiden »Det er fascinerende læsning og fremmanet med en hudløshed, som næsten gør ondt. Denne spiral af følsomhed, tanker og menneskelige relationer er lige præcis John Greens adelsmærke. Det er sart og mesterligt gjort.« - Damian Arguimbau, Weekendavisen »Skildpadder hele vejen ned er en utrolig velskrevet historie. Man bliver rørt af fortællingen, og efter sidste side er vendt, har man bare lyst til at give Aza et kram. Jeg troede aldrig, at en bog hvor hovedpersonen lider af angst, kunne ramme mig så dybt, men det gjorde denne. Det er virkelig en bog, der bringer alle følelser frem i en, og man kommer helt ubevidst til at åbne sit hjerte og lukke hele historien ind, med alt hvad den har at fortælle.« 10/10 stjerner - Bookeater »Med Skildpadder hele vejen ned cementerer John Green sin position som Amerikas dygtige YA-forfatter. Vi kender ham i forvejen for de mesterlige YA-fortællinger En flænge i himlen, Paper Towns og Gåden om Alaska mfl. Nu gør han det så igen: brillerer med en helstøbt, rørende og varm fortælling i øjenhøjde med unge. […] Den er hamrende godt formidlet og giver b.la. indblik i OCD-lidelsen, venskab, det amerikanske uddannelsessystem og sorg. Hvor ér det imponerende for en bog af det format.« - Birte Strandby, Bogvægten »På samme måde som Aza formår John Green bedre end mange andre Young Adult-forfattere at bore negle ned i livets ømme punkter og kradse overfladen op, så fortrængninger og sværheder i teenagetilværelsen pibler frem som små åbenbaringer […] Skildpadder hele vejen ned er et varmt og vådt litterært kys med livskloge, konstruktive konsekvenser for den, der tager imod.« ***** - Merete Reinholdt, Berlingske »Skønlitteratur kan noget særligt, nemlig give os adgang til andres tanker og følelser. Vi kan være inde i hovedet på de personer, vi læser om. I denne bog giver det os, som læsere, en chance for at prøve at forstå, hvordan det må være at leve med OCD og angst […] John Green skriver letlæst, men ikke letkøbt. Bogen er morsom, sørgelig, indsigtsfuld, intelligent og alvorlig […] Læs den og anbefal den til teenagere (hvis ikke de har læst den allerede) og voksne, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan det føles at leve med OCD.« - Berit Enggaard Kaae, Ugeskrift for læger

  • Silke er dødtræt af, at hendes taber af en mor, Dorrit, tager det ene tumpede valg i livet efter det andet. Valg, der har stor indflydelse på, hvordan Silkes liv former sig. Men Dorrits dummeste beslutning var alligevel at deltage i det TV-program, så alle andre også kan se, hvilken taber Dorrit er. Silke kvitterer ved selv at træffe nogle dårlige valg: Forkerte venner og forkerte vaner. Da Dorrit finder ud af, hvor skidt det står til med Silke – og også selv har begået en mindre ulovlighed – tager hun endnu en toptumpet beslutning. Hun beslutter, at de har brug for forandring og en fælles oplevelse. Dorrit og Silke rejser fra deres trygge hjem på Christianshavn til Casablanca i Marokko og bliver kastet ud i en anden virkelighed, hvor de selv pludselig fylder lidt mindre, og andre mennesker får mere plads. Rejsen udfordrer både mors og datters verdensopfattelse, og den kan måske ende med at rive dem endnu længere fra hinanden. Pressen skriver: »En spændende bog, der kan læses af både unge piger og deres mødre. [...] Siderne tager hinanden, og bogen er hurtigt læst. En fin ungdomsbog, hvor handlingen flyttes til et andet land, der er en stor kontrast til vores eget, hvilket er et dejligt friskt pust.« ***** - The Secret Life of a Book Collector »God ungdomsbog med den rette blanding af problemer og løsninger, desperation og håb, der vil egne sig godt til alle ungdomshylder.« - Christine Christensen, Lektør »Jeg blev draget ind af fortællingen. Den starter lige på og hårdt i en af de familier vi ikke rigtigt taler om […] Bogen blæste jeg igennem, men den sad lidt i mig. Fordi dens indhold og budskab er godt. Jeg blev udfordret på hvor mange fordomme jeg har, og jeg lærte noget om hvor svært det kan være at bryde med de fordomme. Nogen gange skal man helt til Casafuckingblanca.« 7/10 – Bookeater

  • Gevinst! Den altid fuldstændig skøre og geniale Tom Gates er klar med sin fjerde bog på det danske marked. Skolen har motionsdag, og Toms klasselærer er opsat på, at 5.F ikke skal ende på sidstepladsen - igen. Toms far har trænet, så han kan løbe med i forældreløbet - så pinligt! Samtidig er Tom blevet skolemakker med den noget klodsede dreng Joey, og det skaber ulykker i skolegården. For at det ikke skal være løgn, er der også en talentkonkurrence på skolen, hvor Tom Gates' band, Dogzombies, skal spille. Men hvordan skal alt kunne gå fantastisk, når dumme Marcus Meldrew prøver at sabotere det hele?! Tom må finde på en mega sej og snedig plan, så 1) Toms far ikke ødelægger hans ry på skolen, 2) Dogzombies kan spille til talentkonkurrencen, og 3) Joey ikke ødelægger Toms elskede guitar ved et uheld. Heldigvis er Tom Gates som altid fuld af geniale ideer! Bogen er spækfyldt med sprudlende udråb, tegninger og et dansende insekt, der fungerer som flipbog i hjørnet. GENIALT! Pressen skriver: »Få kan tegne og fortælle som den kringlede børnehjerne Tom Gates, opfundet af forfatter Liz Pichon.« – Ud og Se »Den ret sjove tekst er fyldt med udråb og stregtegninger, der fremhæver Toms mening om tingene. Der er meget lidt tekst på hver side, som derfor er overskuelig og let at gå til, også for dem, der måske ikke er helt vilde med at læse, men som alligevel gerne vil have en sjov bog. « – Torben Wilhelmsen, Lektør »Den fjerde af Tom Gates til al overflod illustrerede dagbog. Tom er ret fantasifuld, og i denne fjerde bog er der interessante indslag om, hvordan man laver kodealfabeter og papirknaldere der kan skræmme livet af enhver, men mest storesøstre.« – Birte Strandby, Bogvægten »Tom Gates-universet er godt skrevet. Bøgerne er nemme at læse, fordi der er tegninger, store bogstaver og teksten er håndskrevet. De er humoristiske. Bag på bogen står der, at der er 100 % lattergaranti. Og det passer! Jeg vil anbefale den til mine venner.« **** – Malthe Højlund Hovind, Kid’s News

  • Cyril Avery er ikke en ‘ægte’ Avery, eller det er i hvert fald, hvad hans adoptivforældre siger. Men hvis han ikke er en ægte Avery, hvem er han så? Cyrils mor bliver som ganske ung gravid uden for ægteskab og bortvises fra sin landsby, en lille katolske flække ved den irske vestkyst. Hun slår sig ned i Dublin og bortadopterer barnet til et velhavende, lettere excentrisk ægtepar: den kæderygende forfatter Maude der absolut ikke vil være populær, og hendes mand Charles. Men Cyril føler sig ikke som en Avery, og han føler sig heller ikke hjemme i efterkrigstidens katolske Irland. Først da han møder den karismatiske skørtejæger Julian Woodbead, kan han tage det første skridt i jagten på hvem han er – en søgen der bringer ham til Amsterdam og New York i et forsøg på at finde lykken og kærligheden. Cyril Averys hjerte er en bevægende og vildtvoksende roman, der strækker sig over mere end halvfjerds år, om en mands kamp for at finde sin plads i livet i et Irland under stærk forandring. »En gribende historie … umulig at lægge fra sig.« – John Irving   Pressen skriver: »Det er sjældent, at psykologisk indsigt og uimodståelig humor går hånd i hånd, som det er tilfældet i … Cyril Averys hjerte. Man må flere gange bide sig selv i læben for ikke at sprutte af grin.« **** – Berlingske »Man griner gennem tårer, når man læser Cyril Averys Hjerte, og her er et bud på en af de bøger, der får dig til at ønske, at det også regner i morgen.« ****** – Femina »Det sker adskillige gange, at man ler højt over skarpt indfangede replikskifter […] gribende, underholdende og velskrevet.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Fyldt med sjove, hjerteskærende episoder fortalt i et velfungerende sprog med meget dialog og en underliggende humor. « – Bibliotekernes Lektørudtalelse »John Boynes storslåede og ret storladne roman Cyril Averys hjerte … fremstår som et vidnesbyrd særligt fra det 20. århundredes Irland, men egentlig fra en række samfund i den vestlige verden, som lever i deres egen histories skygge i forhold til at lade det enkelte menneske udfolde sig frit, både i forhold til sig selv og som samfundsborger.« **** – Fyens Stiftstidende »En stor og medrivende fortælling fuld af nerve, humor og varme.« – The Irish Times »Stor roman om Cyril Avery og hans liv som homoseksuel i et Irland, hvor fordomme og had giver mange problemer. En bevægende og uafrystelig historie.« - Litteratursiden 

  • En bog fuld af inspiration og viden til at tænde bål, uanset hvor du befinder dig i naturen, og uanset vejrforholdene. Gennem enkle trin viser forfatteren, hvordan man tænder forskellige typer bål. Her er tips om, hvordan man finder optændingsmateriale, hvordan forskellige træsorter brænder, hvordan man tænder op uden tændstikker, og hvor man skal placere bål i forskellige slags terræn, sommer og vinter. Bogen indeholder også råd om sikkerhed og tips til, hvordan du lærer børn at tænde bål.

  • Patchwork-klassiker i ny udgave. Rikke Mørks gode bog, Patchwork - snedige symaskineteknikker, ser nu lyset igen og fuld af nye dejlige og inspirerende fotografier Når man vælger at sy patchwork på maskine, er det, fordi det skal gå hurtigt og nemt. Og så kan det lige så godt gå rigtig hurtigt og være rigtig nemt. Rikke Mørk demonstrerer en patchworkteknik, der åbner for et utal af flotte mønsterkombinationer. To, tre eller mange strimler sys sammen i baner, der skæres ud i kvadrater, rektangler eller trekanter. Og så går det løs. Når man først ved, hvordan man skal vende op og ned på det hele, er det nemt at sy de skønneste ting.   Pressen skriver: »Rikke Mørks klassiker … byder på en fin indføring i kunsten at sy patchwork og indeholder mange tegninger som eksempel på, hvordan man skærer sine tæpper og puder til.« – Nordjyske Stiftstidende »Hvis man kan sy på maskine og gerne vil sy patchwork, er den teknik Rikke Mørk præsenterer i denne klassiker en nem genvej.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse

  • Fjorten danske forfattere afsøger skam som eksistentielt fænomen – hvad er det, der vækker den, hvordan opleves den, og hvorfor opleves det så skamfuldt overhovedet at føle skam? Nyhedsbilledet er fyldt med historier om unge, som oplever deres krop som skamfuld og derfor ikke møder op til svømning og idræt, ligesom deres uformåen i forhold til præstations- og forventningspres fra forældre, skole, kærester, venner ofte forbindes med skam. Men følelsen er lige så udbredt blandt voksne, når vores liv ikke formår at leve op til idealerne. Novellerne giver tilsammen alvorlige, humoristiske, pinlige og overraskende bud på skammens mange ansigter. Noveller af (alfabetisk): Rebecca Bach-Lauritsen, Jens Blendstrup, Julia Butschkow, Sarah Engell, Lars Daneskov, Tine Høeg, Lone Hørslev, Peder Frederik Jensen, Thomas Korsgaard, Anita Krumbach, Olivia Joof Lewerissa, Gunvor Reynberg, Martha Flyvholm Tode, Nikolaj Zeuthen Pressen skriver: »Novellesamlingen rummer et par forfriskende ukonforme blikke på skam […] Flyvholm Tode, Korsgaard og Blendstrup er bestemt en læsning værd.« – Eva Selsing, Berlingske »Novellerne er interessante og tankevækkende, og det giver en fantastisk energi til novellesamlingen, at så forskellige og dygtige forfattere sammen bidrager til en fælles tematik, der bliver fortolket på fjorten helt forskellige måder.« – Litteratursiden »Udmærket novellesamling, der følger op på SKAM tv-seriefeberen […] I stort set alle novellerne er det unge mennesker, der er hovedpersoner, og samlingen egner sig derfor særligt godt til unge læsere og til danskundervisningen i 3.g.« – Cæcilie Hjorth Pedersen, Lektør »14 danske forfattere har skrevet noveller med tematikken ”skam” i hovedsædet. 14 meget forskellige forfattere, som alle står på den helt enormt vellykkede forside. Heldigvis er det ikke kun forsiden, der er vellykket. […] Her repræsenteres god dansk fortælling, også angående et så nedtrykkende emne som skam. Det er virkeligt lækkert.« 10/10 stjerner – Bookeater »Forfatterne skal have, at de lader deres karakterer komme i både grænseoverskridende, ubehagelige og tilmed komiske situationer, og de 14 noveller gør sådan set, hvad forlaget lover, nemlig at de tilsammen giver forskellige bud på "skammens mange ansigter".« – Pernille Hahn Hauberg, Helsingør Dagblad

  • Jeg hader, når nogen fløjter handler om Oliver. Men også om hans mor. Og det handler om Olivers lillesøster, som er forsvundet; men det taler de ikke om. De taler heller ikke om Olivers venner eller om det voldelige overfald, han er med til at begå. De taler ikke om Olivers forelskelse, og de taler ikke om de løgne, de fortæller sig selv og hinanden. De taler slet ikke om morens desperate planer eller om den joint, som Oliver bliver nødt til at ryge hver aften for at kunne falde i søvn. Men de er gode til at skændes. Om hvem der skal hente smøger, hvem der skal betale for dem og om den fjernbetjening, som Olivers mor ikke kan finde. Jeg hader, når nogen fløjter er en fortælling om en mor og en søn og deres meget forskellige håndtering af en fælles sorg, om venskaber og relationer, fordomme og fornægtelser, om forbrydelse, fortrydelse og forelskelse, om nye venskaber og om at opdage sider af sig selv, som det er svært at acceptere. Og så er det en fortælling om at finde sin helt egen mening i en tilsyneladende meningsløs tilværelse. Pressen skriver: »En bog som tager mange alvorlige emner op og meget fint beskriver, hvordan livet kan gå i stå når tragedien rammer.« - Kirstine Louise Grøngaard, Lektør »Hverdagen kører på repeat, og det varer lidt, før læseren opfatter den stilfærdige desperation, der er lige ved at tage livet af både mor og søn […] romanen er dybt rørende.« - Birte Strandby, Bogvægten

  • Et gammelt traume vækkes til live i Herzogs klassiker fra 2005, I brøndens mørke. Tvillingerne Viktor og Jakob rejser til Hulsmose med en klassekammerat for at opklare mysteriet om, hvad der egentlig skete dengang Viktor, som etårig blev fanget i en isnende kold brønd. Hvordan kom han derned? Hvordan blev brønddækslet lukket? Og hvem tilhører det blege, smilende kvindeansigt, der hjemsøger Viktor i hans værste mareridt? Pressen skriver: »Det er en særdeles veldrejet og velskrevet bog. Det er svært at sove alene, når man har læst den.« – Steffen Larsen, Politiken »Det her er en uhyre velskrevet og utrolig spændende bog, som fanger sin læser fra den første side.« – Flemming Dehn, Skolebiblioteket »[E]n god og spændende historie for børn fra ca. 11 år med lyst til rygradskildren og gåsehud.« – Per Drustrup Larsen, Lektør

  • I 1967 udkom fem børnebøger, som skulle vise sig at få afgørende betydning for den danske børnelitteraturs udvikling. De fem bøger var Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon og Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken. Med udgangspunkt i de fem værker giver Trine May en status over børne- og ungdomslitteraturen anno 2017. Bogen afsluttes med et fagdidaktisk efterskrift. Pressen skriver: »Dansk børnelitteratur fremstår hos Trine May som noget helt særligt, og bogens katalog af forfattere og illustratorer fortjener bestemt stor opmærksomhed […]« - Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen   »En fremragende, dybdegående og fyldestgørende bog om den danske børnelitteraturs fødsel og udvikling. […] En bog ethvert bibliotek bør have stående.« - Mette F. F Dyreborg, Lektør

  • Alt om at være pige – Når alt føles som teater handler om skolekomedie, forbudte fotos, hår under armene, hundefødsler, jalousi og kysse-tanker – men mest af alt om at være pige. Hvordan er det at være en 14-årig pige, når du får rollen med det absolut grimmeste kostume (som bornholmerur) til årets skolekomedie, hvor du ellers har glædet dig til at spille sammen med Vitus, som du er vild med? Det og meget andet pinligt finder Ida ud af i Alt om at være pige – når alt føles som teater. HAR hun fx en dusk under armene? Og skal hun i så fald fjerne den? Og hvad gør hun, når Liva har fået taget nogle lidt for frække billeder af sig selv og er rigtig ked af det? Med masser af humor og varme fortæller den populære forfatter Camilla Wandahl her en realistisk historie fra hverdagen, som den ser ud for tweenpigen, der så nemt kan synes, at alt er VILDT pinligt! Alt om at være pige er et tøseunivers, som læserne kan spejle sig i, hvor de både bliver taget alvorligt og forhåbentlig kan grine lidt af sig selv og deres mange bekymringer. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden fra ca. 11 år. »Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.« - Ditte Marie 13 år Pressen skriver: »En dejlig varm og realistisk serie om det at være pige i en hverdag med irriterende søskende, drillende klassekammerater og spirende forelskelser. Historien giver et utrolig fint indblik i, hvordan livet er i en stor gruppe venner, hvor forviklinger og skiftende forelskelser påvirker alle. Dette bind lever helt op til niveauet fra de foregående i serien.« – Dorthe Grønbæk, Lektør  

  • Havefesten og andre fortællinger cementerede Katherine Mansfields anseelse som en af de mest indflydelsesrige modernister i sin samtid og regnes i dag for en moderne klassiker. Katherine Mansfield var født og opvokset i New Zealand, men flyttede som ganske ung til Storbritannien, hvor hun blev boende resten af sit liv. Novellesamlingen Havefesten og andre fortællinger udkom i 1922 kort før hendes død og består af 15 noveller, som alle undersøger de uudtalte, halvt fremstammede følelser, der udgør det hverdagslige liv. Mange af fortællingerne udspiller sig i hjemlandet og varierer i tone og længde, fra den lange åbningsnovelle ’Ved bugten’ – en levende, impressionistisk fremkaldelse af familielivet – til den lille komprimerede ’Miss Brill’, hvor en ensom kvindes spinkle selvværd på brutal vis bliver ødelagt, da hun overhører to elskendes fortrolige samtale. Mansfield døde kun 34 år gammel efter længere tids sygdom, men står tilbage som en af modernismens væsentlige stemmer.   Pressen skriver: »Mansfields penduleren mellem væren og refleksion er ikke blot en effektfuld litterær strategi; bevægelsen synes at afspejle den menneskelige bevidsthed, og når en forfatter som Virginia Woolf med god grund beundrede Mansfields skrift, tror jeg, det skyldes, at hun som få formår at omdanne denne uhåndgribelige proces til gnistrende, præcise sætninger.«   – Weekendavisen »Katherine Mansfields prosa er vidunderlig […] Læs, læs, læs Katherine Mansfield.«  – Information »Det er bragende godt, ganske enkelt.«  ***** – Litteraturlinjer.dk »Disse noveller er som musik – man bliver fanget af stemninger og beskrivelser. Forfatterens brug af impressionistiske virkemidler er imponerende.« – lektør Inger Nygaard Kaad

  • Lisa Kleypas' afslutter sin populære historisk-romantiske serie om familien Hathaway med et femte bind, Elskov om eftermiddagen. Leo Hathaway arver ved skæbnens tilsnigelse titel, gods og jord, og pludselig er søskendeflokken en del af det engelske aristokrati. Det betyder introduktion til selskabslivet i London, og de fire ældste har efterhånden fundet livspartnere. Familiens yngste, den dyreglade Beatrix, er ikke interesseret i baller og fester og vil bare leve i ro og fred på landet. Men kan hun mon finde en passende mand, der deler den drøm? Beatrix spiller hovedrollen i denne dramatiske fortælling, men hendes søskende og deres ægtefæller er på plads i persongalleriet. Pressen skriver: »… hold nu op, hvor er det en fantastisk serie…« ****** – De unges ord »Vidunderlig, underholdende og romantisk historie om en usædvanlig, ung kvinde i 1800-tallets England.« – Maria Sjøblom, lektør

  • Siri er 20 år og forvirret. Hun er indskrevet på en uddannelse, hun ikke ved, om hun tager, fordi hun godt kan lide litteratur eller fordi hendes forældre har sagt, hun skal. Hun er vild med både sin uopnåelige og ikke specielt søde eks Jonas, men som hun har virkelig god sex med, og den søde og rare Ole, som hun kan snakke godt med, men som også er ret kedelig. I virkeligheden vil Siri bare gerne rejse jorden rundt og få nogle nye oplevelser, men hvordan gør man det, når ens forældre er imod det og man lige pludselig bor i en etværelses med en fyr, man ikke ved om man er forelsket i? Derudover er hendes unge moster og bedste veninde dødssyg af kræft, og Siri er ræd for at miste hende. #slipmigfri er en ærlig og oprigtig fortælling om, hvor hårdt det kan være at blive voksen. Hvordan alle valg, man tager eller ikke tager, påvirker både en selv og ens omgangskreds. Det er en historie om en ung kvindes søgen efter sig selv i en hvirvelvind af ekskærester, Instagram-filtre og forventninger om, at det hele nok skal blive bedre på et tidspunkt. Pressen skriver: »Fint portræt af en lidt rodløs og sårbar ung kvinde, der desperat forsøger at passe ind og tilpasse sit liv, så det lever op til forventningerne. Siri arbejder hårdt for, at "den rigtige Siri" ikke viser sit grimme ansigt, og den usikkerhed, der gennemsyrer hendes liv, vil mange unge - og voksne - kunne spejle sig i.« - Christine Christensen, Lektør »#slipmigfri er en roman om at komme til klarhed med sig selv og om, hvad meningen med livet mon kunne være – og desuden også om det, som citatet viser: Verden er større end dig selv. At finde sig til rette i verden er netop at ville vide af, at der er andet og mere end mig og mine lyster […] #slipmigfri er en medrivende og velskrevet bog – fint oversat af Anja Hitz – og den vil ganske givet være et godt bekendtskab for unge (piger især), der er på vej til at finde deres egen mening med tilværelsen.« - Eiler Jensen, Bogbotten

  • Ny roman af engelske Marcia Willett, der virkelig kan skrive fortællinger om relationer mellem hverdagsmennesker, og som appellerer til hjertet. Sammen med sine tvillingedrenge holder Liv sommerferie hos sin svigerfar, Baz, i hans hus ved den devonske kyst, mens hendes mand, Matt, må blive tilbage i Truro og passe deres cafe. I Truro dukker en gammel bekendt af Livs familie dukker op og lægger an på Matt med onde bagtanker. Livs bror, Andy, bliver den, der forstår, at noget er helt galt, og træder til med en plan, der definitivt sender slangen ud af paradis. Baz, der har været alene, siden både Matts mor og en spæd lillebror tragisk døde, forelsker sig i en af sommergæsterne. Det bliver startskuddet til nye store begivenheder, for han beslutter at flytte til Bristol med sin nye kærlighed. Strandhuset vil han overlade til Liv og Matt, der således kan lægge det krævende cafeliv bag sig og i stedet satse på Livs drøm om at udnyttes stedets herlighedsværdierne til en luksuscampingplads. Pressen skriver: »En dejlig feelgood-roman fra den sydengelske sommer.« – **** Familie Journal »Der er en fortælling om familie, fortid og fremtid, der appellerer til hjertet.« – Sæby Folkeblad

  • Ta’ Villads fra Valby med dig overalt! Én kuffert - masser af leg. Legekuffert i skønt Villads fra Valby design, fyldt med mange timers underholdning til weekend, ferie og ture. Kufferten indeholder seks små Villads fra Valby-historier, et opgavehæfte, fire postkort og et memoryspil med 48 brikker. (NB: Husk farver og saks.)

  • Ting vi mistede i Ilden er fortællinger fra det moderne Argentina. Om kvinder der sætter ild til sig selv i protest mod hustruvold, teenagere der drikker sig sanseløse under regeringens blackouts, gadebørn der pludselig forsvinder, og en ung kvinde der er besat af et kranium. Om mødre og døtre, kvinder og deres mænd, om teenageritualer og ubrydelige venskaber, hjertesorg, jalousi og sort magi. Tolv noveller som på overrumplende vis formår at forene feminisme, samfundskritik og overnaturlige elementer med stor skønhed og underfundig humor.   Pressen skriver: »En både veldoseret og samfundskritisk bog, men også et indsigtsfuldt portræt af en samfundsgruppe, der ikke kan lukke øjnene for de rædsler, der omgiver dem … meget læseværdig.« – Information »Der var engang. Og der er et nu. For et vansiret folk kan det komme ud på et, viser Mariane Enriques i 12 fængslende og rædselsvækkende noveller om det moderne Argentina.« ***** – Jyllands-Posten »I et vellykket mix af gys og socialrealisme fortæller de stærke noveller fra Argentina om en barsk virkelighed set med børns og kvinders øjne … Det er virkelig stærk kost.« – Litteratursiden »Tolv barske fortællinger fra det moderne Argentina, der forener elementer af feminisme, beskidt realisme og moderne samfundskritik med skønhed og humor.« – Kristeligt Dagblad »Anbefalelsesværdig og kraftfuld læsning.« – lektør Tina Schmidt    

  • Tredje bind i Lucinda Rileys store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med til England – fra det smukke og idylliske Lake District i nord til storbyen London i syd – hvor den tredje søster Star leder efter sit ophav. Star d’Aplièse står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge det første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol. Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol et lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til. Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge.

  • Pauline de Bok, et bymenneske fra Amsterdam, rykker teltpælene op og flytter ind i en gammel kostald i en tysk skov for at komme nærmere naturen og leve som jæger i et år. Hun er omgivet af vildsvin, rådyr, ræve, kaniner og grævlinge. Ind imellem lykkes det hende at skyde et dyr; andre gange overlister dyrene hende. Hun slæber alle sine bytter hjem til laden, hvor hun flår, renser og opbevarer kødet. Hun spiser altid hele sit bytte, fra hoved til hale. Pauline de Bok tager os med på sin opdagelsesrejse gennem jagtens verden: fra det første glimt af byttet til skuddet; fra endeløse timers venten i laden til hendes strabadser med at slæbe byttet hjem gennem storm, sne og mudder. Hendes oplevelser og ekspeditioner gennem Tysklands landskaber sætter gang i stærke refleksioner om forholdet mellem mennesker og dyr, om dødelighed og om menneskets plads i naturen.

  • Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2017. Vinder af Finlandia-prisen 2015. Syv kvinder er havnet i et tomt, hvidt rum. Tiden, som vi kender den er ophørt. Gradvist slukkes deres fysiske behov, og det første de mister, er evnen til at føle smerte og nydelse Mens de forsøger at forstå, hvad der er sket, fortæller de hinanden deres historier. De syv kvinder kunne ikke være mere forskellige: Shlomith, en performancekunstner fra New York, Polina, en regnskabschef fra Moskva, Rosa Imaculada, en hjertepatient fra Brasilien, Nina, en fransk overklassekvinde der venter tvillinger, Wlbgis fra Holland, der har cancer, Maimuna fra Senegal, der drømmer om at blive model, og den sidst tilkomne, syttenårige Ulrike fra Østrig. Det er historier om misbrug og afhængighed, om udlængsel og hjemve, om fattigdom og rigdom – og om længslen om noget andet. For hvad var det egentlig, det liv der blev levet. Oneiron er en fantasi om sekunderne efter døden. I en levende og bevægende prosa undersøger Laura Lindstedt, hvad der sker, når kvinderne endelig er frie af alle bånd, og de stumme gives en stemme.   Pressen skriver: »Fremragende spekulativ fiktion om syv kvinder, der mødes i det hinsides og forsøger at komme til klarhed over, hvad der er hændt dem … Oneiron er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og jeg spår den gode chancer for at vinde.« – Weekendavisen »Der er noget terapeutisk, for ikke at sige lindrende, i at læse ’Oneiron’, som at overgive sig til en tillidsøvelse, en kollektiv favn. Helvede er – ikke altid – de andre.« ***** – Politiken »Stærk og original.« ***** – Jyllands-Posten »En meget rørende måde at beskrive på, hvor meget kvinders liv styres af kroppen, men også bare en virkelig fantastisk bog om de følelser, oplevelser og erkendelser, der skaber et (kvinde) liv.« ****** – Femina »Laura Lindstedt er en mesterlig fortæller – oversættelsen til dansk er ligeledes mesterlig – og fortællingen fører sin målløse læser gennem et syret, drømmeagtigt og fascinerende univers.« **** – Kristeligt Dagblad »Laura Lindstedt giver los for sin store viden og knopskydende fantasi.« **** – Berlingske »Oneiron er virkelig velskrevet … Det er ikke en roman man læser på kort tid, men en roman der kræver koncentration og tid. Til gengæld bliver man beriget med en til tider poetisk fortælling i høj kvalitet. Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2017, hvilket er fuldt fortjent.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse »En stærk kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris … det er bare at hengive sig til Lindstedts fabulerende, frodige og filosofiske fortællekunst … et fabelagtigt værk. En sejr for romankunsten.« – Dagbladet  »En skamløs, rørende absurd tilnærmelse til en tilstand, vi ved meget lidt om, mellemrummet, overgangen, øjeblikket hvor vi svæver mellem liv og død … fortællekunst, indsigt, kundskab og rå fantasi i skøn forening.« – Fædrelandsvennen 

  • Når man ser en nuttet bamse, er det ikke altid, man kan få den, det forstår Villads fra Valby godt. Men som alle, der kender Villads ved, vil han selvfølgelig prøve alligevel… Villads skal på museum med klassen. De skal lære om gamle dage, men i museumsbutikken ser Villads verdens sødeste tøjhund, og han er helt sikker på, at det er lige præcis sådan en tøjhund, hans lillesøster ønsker sig til sin fødselsdag. Bare Villads havde haft nogle penge, så han kunne købe tøjhunden til hende. Men det har han jo ikke. Til gengæld har han en rokketand. Og det har Yussef også. Og - VUPTI - så har Villads også en idé! Pressen skriver: »Villads er et hit; derom kan der efterhånden ikke herske nogen tvivl. Anne Sofie Hammer har endnu engang skabt en herlig historie om den skønne dreng med de skøre påhit, og bogen illustreres så fint med Dina Gellerts flotte og farverige tegninger. […] Klar - Parat - Køb!« – Signe Rugtved Andersen, Lektør »Herhjemme bliver historierne om Villads læst igen og igen, og det kommer helt sikkert også til at ske med Villads fra Valby taber en tand. Bogen har en perfekt længde til godnatlæsning, hvor man kan læse hele bogen færdig med det samme. Og Dina Gellert har som altid lavet de fineste illustrationer til at underbygge historien for de helt små.« **** - Bogrummet.dk

  • Hvorfor er det de voksne, der skal bestemme hvor meget tøj, man skal have på og hvor meget salt eller syltetøj, der skal på maden? Magda forstår det ikke. Hun forstår heller ikke, hvorfor voksne ikke hopper i vandpytter, og hvorfor man ikke bare kan lave sin egen højtid, hvis man synes, at man får for lidt chokolade. Sammen med sin babysitter Nisse (som selvfølgelig ikke er nogen rigtig nisse, men bare en helt almindelig mand) udfordrer Magda alle de uretfærdige regler, som de voksne hele tiden finder på – og Nisse må da også indrømme, at det for eksempel kan være meget rart at gå rundt uden sokker på om vinteren, og at syltetøj i sovsen i virkeligheden slet ikke er nogen dårlig idé. Magda vil selv bestemme er en ny humoristisk og genkendelig højtlæsningsbog til børn i børnehavealderen af forfatteren til Villads fra Valby. Her møder vi den fantasifulde og viljestærke Magda, som har en helt særlig evne til at stille spørgsmål ved de fleste ting, de voksne siger - og ofte ender med at få det præcis, som hun gerne vil have det. Magda er også kendt fra billedbogen Hjemme hos mor får jeg altid sushi. Pressen skriver: »Bogen er fortalt charmerende med troværdig dialog - meget lig bestsellerserien " Villads fra Valby" af samme forfatter. […] Anne Sofie Hammer fortæller indforstået fra barn til barn. Illustrationerne af Sira Stampe er enkle og udtryksfulde og kommer på hver anden side, og bogens enkelthed gør den til en oplagt overgangsbog fra billedbøger til højtlæsningsbog med få billeder.« ***** - Birgitte Sonne Kristensen, Nordjyske Stiftsidende »En underholdende højtlæsningsbog der lægger op til dialog og samtale om hverdagens små problemstillinger. Er lærerig både for store og små. […] De varmeste anbefalinger - vil uden tvivl blive et hit!« - Line Dalbro Schaumann, Lektør »Magda vil selv bestemme er en virkelig underholdende børnebog, hvor både voksne og børn får noget at grine af, men også hvor de voksne helt bestemt kommer til at skulle besvare nogle spørgsmål. […] Den her bog vil jeg helt klart anbefale alle at købe og jævnligt læse den højt for sine børn, så man lige mindes om hvordan det var at være barn og hvor sjovt det kan være, hvis man engang imellem lige tog sig tid til at hoppe i vandpytter.« ***** - Bogrummet »Underholdende for børn og deres voksne. Der er fine illustrationer af Magda og hendes omgivelser på alle sider, og man oplever en strømpesluger i aktion.« - Bogvægten  

  • Ny stor roman til dig, der ligesom millioner af læsere verden over elskede JORDENS SØJLER. I sin seneste roman, DEN EVIGE ILD, som er en selvstændig efterfølger til de to populære middelalderromaner JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN, tager Ken Follett os med tilbage til den gamle katedralby Kingsbridge og byder endnu en gang på lyslevende historisk underholdning. ENGLAND 1558. Da den protestantiske Elizabeth 1. bliver dronning af England, vender resten af Europa sig mod England, og i kulissen i Paris venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. I denne efterretningstjeneste kommer den unge Ned Willard i tjeneste som hemmelig agent i en tid, hvor den religiøse ekstremisme fører til vold rundtomkring i Europa, og hvor også Neds egen hjemby, den gamle katedralby Kingsbridge, er præget af religiøse stridigheder. Gamle venskaber og loyalitetsbånd er smuldrer, og selv befinder Ned sig på den forkerte side i forhold til den pige, han længes efter at gifte sig med, Margery Fitzgerald. Dengang som nu er den sande fjende ikke de stridende religioner, men kampen står mellem dem, der går ind for frisind og tolerance, og de tyranner, der vil underlægge alle andre deres syn på verden – koste hvad det vil. Pressen skriver: »Follett skriver, så man føler, man er der […] Læs den.« *****– Femina »Ken Follett skriver flydende og uprætentiøst, han kan sit historiske stof ned i imponerende detaljer, og han er en mester i håndværket at lægge den helt store mosaik.« **** – Politiken »[…] forrygende, medrivende underholdning.« ***** – Ekstra Bladet »Når Ken Follett er bedst, bliver man både underholdt og klogere af hans bøger, og det er tilfældet her.« *****– Børsen »Den evige ild er en roman om stridende religioner og historiske begivenheder pakket ind i menneskeskæbner, som Follett gør så fremragende.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Med en imponerende historisk detaljerigdom folder Ken Follett i Den evige ild vores fælles fortid ud som en populærromantisk spionthriller […]« **** – Berlingske ***** – Familie Journal »Follett mestrer at koge indviklede storpolitiske intriger ned til forholdsvis enkle, spændende fortællinger […]« – Weekendavisen »Tredje, selvstændige del af Kingsbridge-serien er en farverig og underholdende historisk roman. Ken Follett har endnu en gang leveret varen.« – Litteratursiden

  • Da Rosaleen Madigan meddeler sine fire voksne børn, at barndomshjemmet skal sælges, beslutter de sig for at komme hjem til jul en sidste gang. Hanna, Dan og Emmet er alle flyttet så langt væk som muligt, til Dublin, New York og Mali. Kun den altid pålidelige Constance er blevet boende i den lille by ved den irske vestkyst. Mens højtiden udvikler sig mere og mere pinagtigt, gør Rosaleen – som aldrig rigtig har forstået at elske sine børn – et sidste desperat udfald, og alle tvinges de til at overveje, hvad der bragte dem hjem, hvad det vil sige at være en familie – og om de overhovedet har lyst til at være det. Den grønne vej er et lysende og stærkt familiedrama, der spænder over tredive år, om opbrud, egoisme, medfølelse og stærke, men ikke helt ukomplicerede familiebånd – en roman om sorg og kærlighed fra en af Irlands største forfattere. Romanen fik en storslået modtagelse, da den udkom, blev kåret som årets bedste bog i Irland og blev nomineret til adskillige af de store litterære priser, herunder Booker-prisen 2016 og International Dublin Literary Award (IMPAC) 2017.   Pressen skriver: »Irske Anne Enright tager verden rundt og hjem igen i en rørende fortælling om en familie, hvis sammenkomst er smertelig og fuld af genkendelighed.« ***** – Politiken »En smuk og uafrystelig roman, om hvad det indebærer at være en del af en familie, man allerhelst vil flygte fra.« – Information »En dybt bevægende roman.« ***** – Jyllands-Posten »Velskrevet gedigen roman, der med sine skarpe vendinger beskriver en familie, som er helt i opløsning. Et familiedrama, hvor kærlighed og sorg beskrives rammende og dybt.« – Stine Grabas, lektør »Enrights prosa er skrap, skarp og præcis, […] en fornøjelse at læse.« **** – Jysk Fynske Medier »Bogen er et fint irsk bekendtskab, der er glimrende oversat til dansk.« **** – Kristeligt Dagblad

  • Andet bind i Robin Hobbs store fantasyklassiker, Farseer-trilogien, der nu endelig udkommer på dansk. Efter at være blevet oplært til snigmorder og have overlevet de første hårde prøvelser i Snigmorderens lærling er den unge Fitz tilbage ved hoffet i Bukkenborg. Her må han fortsætte sin ensomme kamp for at beskytte De Seks Hertugdømmer, mens kongen er sat ud af spillet af en mystisk lidelse og kampen om, hvem der skal overtage tronen efter ham, allerede raser i det skjulte. Pressen skriver: »Robin Hobb er en mesterlig historiefortæller, og hun skriver smukt og billeddannende med alle sanser i spil.« ****** – Ekstra Bladet »Med Kongelig snigmorder er det endnu en gang tydeligt for mig, at Robin Hobb kan noget særligt, noget mageløst […]« *****– Litteraturlinjer.dk  »[…] en helt igennem fantastisk bog! […] Denne serie er en must-read for alle fantasy fans!« – Bookeater.dk

  • Ghost er første bog i Jason Reynolds serie om en hurtig, men hidsig, flok unge, som vil stille op til junior OL, men har en masse at bevise først – for hinanden og for sig selv. I den første bog følger man Ghost, som begynder at løbe som en provokation. Bogen var finalist til The National Book Award for Young Literature i 2016. Pressen skriver: »Hovedpersonen virker realistisk, og jeg nød at læse bogen […] Kan helt klart anbefales.« 7/10 stjerner – Bookeater.dk En bog om ensomhed og kammeratskab, og om vigtigheden af forstående voksne med indsigt og erfaring. […] Et spændende nyt bekendtskab med en forfatter, der skriver til de bogdroppende drenge. – Lars Larsen, Lektør »Bogen Ghost er helt klart en flot scoring med gode chancer for også at ramme drenge, der ellers keder sig med læsning.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »Historien er ikke ny. Det er Karate Kid, Askepot og Harry Potter om igen, men det er også underholdende. Ghost er jeg-fortæller og får med stor overbevisning fortalt om at blive mobbet med sin mor og sin baggrund og om det raseri der tager magten fra ham, når han generes med sin baggrund.« - Birte Strandby, Bogvægten »Ghost er en spændende bog -sproget et skarpt og humoristisk, og man tror på Ghost. Han er en dreng, der nok skal løbe stærkt i flere bøger.« - Bodil Christensen, Bogbotten

  • Le Carrés berømte hovedperson George Smiley er blevet udmanøvreret af efterretningstjenesten, men man har hentet ham tilbage, fordi en underagent i Hong Kong ved et tilfælde løber ind i en fantastisk historie. Russerne har en mand, en muldvarp, placeret i selve hjertet af Cirkus, Secret Services højborg. Tomas Alfresson har i 2012 filmatiseret romanen - med Gary Oldman som Smiley og Colin Firth som Bill Haydon.