Illustrator

Wolf Erlbruch

Wolf Erlbruch (f. 1948) er tysk illustrator og billedbogsforfatter. Han har været professor ved universitetet i Wuppertal, hvor han også bor. I Danmark er han især kendt for sine illustrationer til Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved. Erlbruch kombinerer forskellige teknikker i sine billeder, collage, blyantstegning og akvarel. Hans helt specielle Erlbruch-stil er somme tider næsten surrealistisk, og hans billeder har dannet skole, såvel i Tyskland som i Danmark. Wolf Erlbruch bryder sig ikke meget om betegnelsen børnebogsforfatter. I sine bøger berører han ofte meget voksne emner som døden og meningen med livet som i And, Døden og tulipanen, og hans bøger tager ofte udgangspunkt i hans eget liv. Det er tilfældet med historien om Leopold, hans 6-årige søn, som overvinder sin frygt for hunde ved at være en hund. Leopold er i dag selv illustrator og kan ikke løbe fra sit fædrene ophav, når det gælder tegnestil. Wolf Erlbruch har vundet Deutscher Jugendliteraturpreis i 1993 and og 2003, og i 2006 modtog han The Hans Christian Andersen Medal for sit bidrag til børnelitteraturens billeder. Og det er ligeledes ham, som har illustreret Thomas Windings Mester-bøger i den tyske udgave.

Bibliografi:
Debuterede i 1985 med billedbogen Ørnen i hønsegården. På dansk er blandt andet udkommet Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved (1991), Leopold (1993), Hvordan mon …? (1996), Solsorten fru Meier (2000), De hæslige fem (1999) og And, Døden og tulipanen (2007).

Af samme illustrator
  • Der var engang en kløe, der kløede så meget, at den kradsede sig mod en træstub, og så blev den så småt til en bjørn. Alt det her skete, inden der var så meget af nogen som helst ting. Men i sin lomme fandt bjørnen en lap papir, hvorpå der stod: »Er du mig?« Det var da et godt spørgsmål, tænkte bjørnen for sig selv. Og så gik han ud i verden for at finde svaret. Bjørnen der ikke havde været der før er en legende og lommefilosofisk billedbog om bjørnens tilbliven. Fantastisk og rigt illustreret af Wolf Erlbruch. Pressen skriver: »Her er ingen svinkeærinder. Og det er umuligt ikke at blive berørt af den klarhed og varme, som vokser op af bjørnen Bjørns vandring igennem den dunkle skov og den lysende erkendelse, der fører frem til selve lykken.« ****** – Steffen Larsen, Politiken »”Bjørnen, som ikke havde været der før” er som skabt til at gøre en glad i hovedet, og dens humor er absolut ikke kun for voksne […] ”Bjørnen, som ikke havde været der før” fortjener et langt lykkeligt liv i både daginstitutionen og i de mange små hjem.« – Søren Fanø, bogbotten.dk »En usædvanlig smuk, livsglad og poetisk billedbog om en "meget sød, lykkelig og rigtig flot" bjørn, der går ud i verden for at finde ud af, hvem han er […] Jeg er vild med denne bog!« – Marianne Agger, Lektør »Det er en sød og poetisk historie, som man ikke kan undgå at blive rørt af, når bjørnen erkender at han både er sød, lykkelig og flot med slående enkelthed.« – Ida Fredericia, finespind.dk   »Det er sjovt og uforudsigeligt - og filosofisk på den uforcerede måde, hvor man som voksen læser føler, at man er lige så meget i gang med at opdage verden for første gang som Bjørnen og det barn, man læser højt for. « (5/6 stjerner) – Marie Theilmann, Jyllands Posten, 25.8.2015 »… det er en finurlig og interessant børnebog. « **** – Simon Staun, Fyens Stiftidende, 04.09.2015

  • MULDVARPEN, DER VILLE VIDE, HVEM DER HAVDE LAVET LORT PÅ DENS HOVED er blevet en moderne klassiker for børn - og kultbog for mange unge og voksne. Den udkom første gang på dansk i 1991 og kan dermed fejre 25 års jubilæum i år. Muldvarpen fås også som plysdukke - med "lort". Selve bogen findes i tre formater: Som papbog, i en handy mini-udgave, så den kan puttes i lommen og medbringes alle vegne. Og endelig i det klassiske billedbogsformat.

  • Den store tyske billedbogskunstner, Wolf Erlbruch, har før behandlet tabuemner i sine illustrationer. Den allermest kendte af hans bøger er ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved” med tekst af Werner Holzwarth. I billedbogen And, Døden og Tulipanen står Erlbruch både for tekst og billeder, og billedbogen er rost til skyerne af anmelderne for sin enkelhed, nænsomhed og humor. "En bog, der rager op!" skrev Steffen Larsen i Politiken. "And, Døden og tulipanen" handler om And, der pludselig får en mærkelig fornemmelse:  ”Jeg holder mig i nærheden af dig, så længe du lever – bare for en sikkerheds skyld,” sagde Døden. ”For en sikkerheds skyld?” spurgte And. ”Ja, hvis nu der skulle ske dig noget. En slem forkølelse, en ulykke – man ved jo aldrig, hvad der kan ske.” Mødet med Døden ændrer Ands forhold til den. Faktisk er Døden rigtig venlig - og pæn, hvis man glemmer, hvem han er – og som And kan varme Døden, da han fryser, kan Døden hjælpe And i den allersidste kulde. Pressen skriver: »En bog, der rager op!«  - Steffen Larsen, Politiken.

  • Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved er blevet en moderne klassiker for børn - og kultbog for mange unge og voksne. Den udkom første gang på dansk i 1991 og har dermed fejret 25 års jubilæum. Muldvarpen fås også som plysdukke - med "lort". Selve bogen findes i tre formater: Som papbog, i en handy mini-udgave, så den kan puttes i lommen og medbringes alle vegne. Og endelig i det klassiske billedbogsformat.

  • MULDVARPEN, DER VILLE VIDE, HVEM DER HAVDE LAVET LORT PÅ DENS HOVED er blevet en moderne klassiker for børn - og kultbog for mange unge og voksne. Den udkom første gang på dansk i 1991 og kan dermed fejre 25 års jubilæum i år. Muldvarpen fås også som plysdukke - med "lort". Selve bogen findes i tre formater: Som papbog, i en handy mini-udgave, så den kan puttes i lommen og medbringes alle vegne. Og endelig i det klassiske billedbogsformat.

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK