Illustrator

Øyvind Torseter

Øyvind Torseter (1972) er illustrator og billedbogskaber, uddannet ved Kent institute of Art and Design i England. Torseter har illustreret bøger for flere forskellige forfattere og udgivet egne billedbøger. Han har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Bologna Ragazzi Award, Bokkunstprisen, Årets Vakreste Bok og Nordisk råds børne- og ungdomslitteraturpris. Flere af Torseters bøger er oversat til i alt 17 sprog.

Af samme illustrator
  • Hvad vil du have jeg skal vise dig i dag? spørger Syl. Den fineste historie, svarer Vera. Den jeg allerbedst kan lide. Den hvor der sker så meget ondt, men det ender godt til sidst. Den fineste historie er både trist og smuk, smertefuld og rørende. Pressen skriver:   »En meget illustrativt smuk billedbog om sorg. Illustrationerne er næsten små kunstværker, som gengiver Veras tur gennem skoven, og hvad hun løber over for at komme til Syl. […] som læser kan man mærke knuden i brystet vokse sig større og større, jo tættere vi kommer på dammen og sandheden om Salander.« – Line Dalbro Schaumann, lektør  

  • Mine damer og herrer, mine piger og drenge: Dette er en episk fortælling om storstilet vovemod i en fjern og vanskelig tid. En historie om umulige valg, der kræver den største frygtløshed. En fortælling om en ung mand, der må sætte livet på spil for at finde sine brødre. Og for at finde lykken. Bogen handler også lidt om ridning, om at sove i sovepose, være på tur og den slags. Muledrengen er Øyvind Torseters grafiske gendigtning af folkeeventyret Trolden uden hjerte, der bl.a. findes i Asbjørnsen og Moes samling. Pressen skriver: »Torseters billeder har et helt særligt og moderne præg. Han skifter imellem eventyrlige helbilleder, hvor der er masser at snakke om og gå på opdagelse i, og tegneseriesider med flere billeder […] En flot og spændende bog, der ikke er bange for at være anderledes« - Michael Lindal Andersen, Lektør »Eventyrgenren er alt andet end død! Med Muledrengen revitaliserer Øyvind Torseter det norske eventyr Trolden uden hjerte, og han gør det på en måde, hvor respekt for den gamle tekst blander sig med total respektløshed […] Kort sagt er Muledrengen et formidabelt værk, der giver »bakoversveiss« (et norsk begreb for noget, der er så suverænt, at ens hår blæses bagover) […] Bogen fik fuldt fortjent den norske Kritikerpris for 2015, og fremstår som det mest originale billedværk, der er udgivet i mange år. Hvis det var muligt, burde bogen have 7 fuldtonede stjerner! « ****** -Kari Sønsthagen, Berlingske, (11.03.16) »Det er en suveræn gengivelse af et folkeeventyr. En gengivelse de gamle sæterbønder ville have bifaldet, tror jeg. Der inddrages elementer fra den aktuelle tid, men det traditionelle eventyrs kamp mellem godt og ondt bibeholdes […] Tor Øyvindseter gør det godt. ”Og så levede prinsessen og Muledrengen stort set lykkeligt til deres dages ende”.« - Bogbotten »I en episk fortælling om heltemod, skal prinsen stadig på wc […] Billedsiden er eminent […] Muledrengen er en moderne helt i et klassisk epos, så derfor tager han afstand fra metaforen og overlader den til læseren. Det er virkelig smukt lavet.« - Puk Qvortrup, Fine Spind »Muledrengen, som på én gang hylder, forener og fornyr det klassiske eventyr og tegneserien […] Muledrengen er en alle aldres bog, som har noget at give på mange forskellige niveauer.« ****** - Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad

  • I dag er en varm sommerdag. Superdejlig, superfin sommerdag. Ine bager vafler til sig selv og Hasse. Så hører hun nogen græde. Så hører hun et råb om hjælp. Læs også Giv den gas, Ine og He he Hasse Pressen skriver: »Her er en perle af en hverdagsfortælling suppleret med børnenes fantastiske, surrealistiske univers … Denne bog er dog helt sin egen og tilbyder via illustrationerne en helt særlig æstetisk kvalitet … Endnu en nyskabende billedbog om Ine og Hasse, som vil give både børn og voksne en helt særlig oplevelse.«  – Maria Sjøblom, Lektør »som at få et opfriskende sprogligt og visuelt brusebad … Vildt fascinerende og levende!« ***** – Kari Sønsthagen, Berlingske  

  •   Giv den gas, Ine er en poestisk og fin billedbog om søskendeparret Ine og Hasse. Hun har lyst hår som svinger når hun går, hun har tabt en tand i undermunden, hun er let til bens og sej i hjertet, og hun hedder Ine. Ingen anden kan svinge en økse som Ine. Og den som hun bedst kan lide at være sammen med, er en lille bror der hedder Hasse. Bemærk at denne e-bog grundet tekniske omstændigheder er optimeret til Apples IOS system. E-bøgerne er lavet i overensstemmelse med gældende standarder, men forlaget kan ikke yde teknisk bistand, hvis et device ikke viser e-bogen korrekt. Pressen skriver: »Et lille mirakel af en billedbog!« ****** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende »En sød fortælling for de yngste læsere.« **** – Anja Vinstrup, KultuNaut.dk »En varm, poetisk og forunderlig billedbog.« – Knud Erik Kristensen, Folkeskolen.dk »Tekst og billede er en forunderlig blanding af et barnligt sprog, der forbliver tæt på den snævre hverdagsdialog, samtidig med at den flyver på eventyrets vinger hen over den store sø. Det er et drama med en magisk og medfortællende billedside.« - Anne Petersen, Børn og Unge   

  • Ine og Hasse har en plan. De skal skal have sprængt stenen, der ligger i vejen for alt, til himmels. Men hvem har dynamit og hvad med det store hul i jorden, som stenen efterlader? Det ved Hasse, for he he, Hasse har en god plan. Tidligere er udkommet Giv den gas, Ine, som modtog det norske Kulturministeriums pris for bedste billedbog 2010. Pressen skriver: »Et stort lille mesterværk om at flytte en sten … ”He he, Hasse” er en helt og aldeles gennemført vidunderlig bog!« ***** – Christel Wiinblad, Politiken  »Raffineret håndværk, uforstilt nærvær og en smittende poetisk tilgang til verden går her op i en enhed, som med enkle virkemidler brænder helt igennem med et budskab om, hvordan struttende livsenergi forandrer verden.«  – Henning Mørch Sørensen, Information  »Inviterer læseren inden for i legens landskab. For fortællingen er selve legen … Hasse går stadig med ble og kan ikke tale helt rent, men det vil til gengæld gå rent ind hos hans jævnaldrende, ligesom traktoren og dynamitten og den store eksplosion til sidst.«  – Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad  *****  – Kari Sønsthagen, Berlingske  

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK