Illustrator

Niels Roland

Niels Roland (f. 1958). Autodidakt tegner og forfatter som debuterede i 1986 med satiretegneserien Atelieret. Er siden blevet kendt for sin rene og humoristiske streg gennem både satiriske striber i diverse aviser og forskellige tegneserier.

Han har også illustreret flere børnebøger og har netop vundet Claus Deleruan-prisen som bedste tegneserieforfatter 2015.

Af samme illustrator
  • Hvorfor bryder Foxy og Mikkel ind på Svipstrup Museum i nattens mulm og mørke? Og hvorfor pokker tager de hvalpen Benny og babien Noa med? Det kan selvfølgelig kun gå galt – og det er lige, hvad det gør – når Foxy og Mikkel ved et uheld sørger for, at der i den grad bliver SPLAT på museet. Da Svipstrup Museum udskriver en kunstkonkurrence er 3.U helt oppe at køre, for tænk hvis klassen vinder? Men Foxy og Mikkel opdager, at der er snyd indover, og at selve borgmesteren måske er indblandet. De udtænker en plan, hvori der indgår en babyalarm, en armslynge, en flaske afføringsmiddel og et indbrud på museet. Det kan selvfølgelig kun gå galt – og det gør det i den grad også ... Splat på museet er tredje bog i Gunvor Reynbergs humoristisk serie om Mikkel og Foxy og alle deres venner i 3.U. En serie fyldt med grinagtige og genkendelige situationer for aldersgruppen, drevet frem af humor og Niels Rolands sjove illustrationer  -  alt sammen for at sikre succesoplevelse for den gode begynderlæser. Pressen skriver: »Bogen er både sjov, skør og fuld af action.« – Lone Rahbek Christensen, Lektør

  • Foxy og Mikkel går i 3.U på Svipstrup Kommuneskole. Selvom de er vildt forskellige er de alligevel verdens bedste venner, men da Mikkel får en lillebror går det galt. Foxy vil nemlig altid have det samme som Mikkel, men hendes forældre nægter at lystre og skaffe hende en baby. Til gengæld får hun noget helt andet, nemlig hundehvalpen Benny. Men da Foxy beslutter sig for at tage hvalpen med i skole, stikker den af, og Mikkel og Foxy må på en vanvittig jagt gennem hele Svipstrup for at finde Benny igen. Os i 3.U er en humoristisk serie om Mikkel, Foxy og alle deres venner i 3.U. Bøgerne er spækket med grinagtige og genkendelige situationer og fyldt med sprudlende, sjove illustrationer af Niels Roland. Dansk "Wimpy Kid" for de yngste læsere. Pressen skriver: »Der er fart over feltet og masser af sjove og skøre episoder. Humoren er skæv, sproget nutidigt og Niels Rolands sort/hvide illustrationer passer godt til historien.« – Lektør »Byder på masser af action, grin og finurlige bekendtskaber […] Rigtig vellykkede« – Birte Strandby, Bogvægten  

  • Da klassens nye dreng, Wilhelm, fyrer en kødbolle af, så den lander i Foxys hår, er der ingen tvivl: det er en krigserklæring. Foxy, assisteret af sin bedste ven Mikkel, må nu finde på en god hævn, så hun kan vinde krigen. Men da hun udspionerer Wilhelm, falder hun over en stor hemmelighed, som får kødbollekrigen til at tage en helt ny drejning. Os i 3.U er en humoristisk serie om Mikkel, Foxy og alle deres venner i 3.U. Bøgerne er spækket med grinagtige og genkendelige situationer og fyldt med sprudlende, sjove illustrationer af Niels Roland. Dansk "Wimpy Kid" for de yngste læsere. Pressen skriver: »Der er massere af fart over feltet, morsomt sprog og fede illustrationer i Os i 3.U- bøgerne.«  – Børn i Byen »Der er fart over feltet og masser af sjove og skøre episoder. Humoren er skæv, sproget nutidigt og Niels Rolands sort/hvide illustrationer passer godt til historien.« – Lektør »Byder på masser af action, grin og finurlige bekendtskaber […] Rigtig vellykkede« – Birte Strandby, Bogvægten

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK