Illustrator

Charlotte Pardi

Charlotte Pardi er født i 1971 og uddannet på Designskolen i Kolding, hvorfra hun tog afgangseksamen i 1998. En del af uddannelsen blev tilbragt i Slovakiet som udvekslingsstudent hos professor Dusan Kallay. Siden afgangen fra Designskolen har Charlotte Pardi arbejdet som bladtegner for Weekendavsien.
I 2000 udkom hendes første billedbog: ”Rend mig i agterstavnen”, der er skrevet af Glenn Ringtved. Herefter er det blevet til mange andre billed- og højtlæsningsbøger bla. Morten Ramsland "Uhyrlige historier" (2017).
Charlotte Pardi har været på Kulturministeriets Illustratorprisudvalgs æresliste i 2000 og 2002, og hun har deltaget på Den Censurerede Illustratorudstilling i Bologna og Tokyo i henholdsvis 2003 og 2010. Senest er Charlotte Pardi blevet indstillet af IBBY Danmark til illustratorprisen i IBBY Internationals Hans Christian Andersens Award 2012. Og af Illustratorgruppen i Danskforfatterforening indstillet til Astrid Lindgren Memorial Award 2014.

Af samme illustrator
  • Uhyrlige historier indeholder fem fantastiske Morten Ramsland fortællinger for børn. Det er historier om tilpassede børn med utilregnelige voksne, om indestængt vrede, fantasi og tankeflugt, uhyrer i skabet og monstre i toilettet, havmænd og himmelpistoler. Alt sammen illustreret i Charlotte Pardis vidunderlige, karakteristiske streg. Uhyrlige historier har tidligere været udgivet som individuelle billedbøger, titlerne på historierne er Onkel Pedro kommer hjem, Da Børge B blev gennemsigtig, Pedes uhyrer, Da Bernard skød hul i himlen og Havmanden. Pressen skriver... »Ramsland er dygtig til at sætte tingene på spidsen, og hertil kommer, at Charlotte Pardis illustrationer fanger pointen og situationerne, så den står uhyrligt klart for læseren.« – Damian Arguimbau, Weekendavisen »Historiefortælleren Ramsland er i sit es og springer ubesværet fra prosaisk børnedrama over i det fabulerende fantastiske og tilbage igen. […]Sjove er historierne også, fint understreget af Charlotte Pardis humoristiske illustrationer.« –***** Marie Theilmann, Jyllands-Posten »Morten Ramsland arbejder med et særegent og spændstigt væv af magi og virkelighed.« – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende »Fantastiske, fantasifulde og fuldstændig urealistiske historier - de er vildt gode.« – Henriette Camilla Jensen, Lektør »En ny landevinding i børnelitteraturen.« – Birte Strandby, Bogvægten »Morten Ramsland arbejder med et særegent og spændstigt væv af magi og virkelighed […] Fortællingernes følsomhed får en rusketur i tumbleren, hvor følelser og handlinger kastes rundt for dog til sidst at lande blidt, blødt og godt.« **** - Kari Sønsthagen,  Flensborg Avis »Det er rigtig kunst. Av! « ***** - Steffen Larsen, Politiken

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK