Samleren

Poetisk overskud. Nye danske stemmer. Levende litteratur.

Samleren sætter bøger i verden, som vil udfordre og lege – med sproget og sanserne, med intellektet og humoren og med de litterære konventioner. Her finder smukke og modige bøger vej til den nysgerrige læser.

Samlerens righoldige historie har sit udspring i modstandsbevægelsen og blev stiftet i 1942 af Arne Sørensen, lederen af Dansk Samling. Forlaget blev lukket af den tyske besættelsesmagt men genopstod 5. Maj 1945 med Børge Priskorn ved roret og en bred udgivelseslinje inden for både skønlitteratur og aktuelle, politiske bøger. I 70’erne og 80’erne markerede forlaget sig især med ambitiøse kvalitetsover-sættelser af tidens store spanske og sydamerikanske forfattere og introducerede bl.a. Garcia Márquez og den magiske realisme for danske læsere. Op gennem 90’erne, med Torben Madsen som direktør, blev Samleren for alvor indbegrebet af nybrud og litterær kvalitet.

I dag udgiver Samleren primært dansk skønlitteratur – romaner, noveller, kortprosa og lyrik. Samleren er omdrejningspunkt for etablerede, litterære forfattere som Helle Helle, Jens Blendstrup, Adda Djørup og Vita Andersen og væksthus for unge, talentfulde stemmer som Stine Pilgaard, Cecilie Lind, Daniel Dalgaard og Rasmus Halling Nielsen. Også en række fine nordiske forfatterskaber som Per Olov Enquist, Torgny Lindgren og Jan Kjærstad udkommer på Samleren


Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK