Forfatter

Zadie Smith

Zadie Smith (f. 1975) er en af engelsk litteraturs helt store stjerner. Hun er født og opvokset i Londons multikulturelle nordvest-kvarter, og hendes romaner skildrer ofte livet blandt immigranter og etniske minoriteter. Hun debuterede som blot 25-årig med romanen Hvide tænder (2000), der blev en international bestseller og blev belønnet med adskillige priser. Siden fulgte bl.a. Om skønhed (2005), der blev nomineret til Booker-prisen og vandt Orange Prize for Fiction, og NW (2013), der blev nomineret til Baileys Women’s Prize for Fiction. Zadie Smiths bøger er oversat til 31 sprog. Nu udkommer hendes seneste roman, Swing Time (2017), der hyldes som hendes hidtil bedste og er nomineret til Man Booker-prisen.

Af samme forfatter
  • To piger fra det nordvestlige London drømmer om at blive dansere, men kun den ene har talent. Den anden er optaget af rytme og tid, af sorte kroppe og sort musik, at hvad det vil sige at høre til og være fri. De to piger udvikler et tæt, men aldrig ukompliceret venskab, som ender pludseligt, da pigerne er i begyndelsen af tyverne. Et venskab som de aldrig genoptager, men som de heller ikke kan glemme. Tracy bliver professionel danser, mens fortælleren lægger barndommens arbejderkvarter bag sig og rejser verden rundt som assistent for Aimee, en verdenskendt popstjerne. Men da deres vejere senere krydses, har de begge forandret sig. Med Swing Time har Zadie Smith skrevet en sprudlende og globaliseret samtidsroman om venskab og store drømme, om dans og musik og rødder, der ikke slipper så let. Zadie Smith regnes for en af Englands, måske hele den engelsksprogede verdens, største nulevende forfattere. Swing Time blev en omgående bestseller i både England og USA og var en af 2016’s bedst anmeldte bøger. "En fantastisk læseoplevelse. Zadie Smiths hidtil bedste roman." – The Guardian “Ekstraordinær... En historie, der både er intim og global.” – The Washington Post “Mesterlig… en ambitiøs, opslugende roman… der udtrykker vise og dybtfølte idéer om, hvad der gør os til dem, vi er” – The Times “En gang imellem kommer der en roman, der minder os om, hvorfor vi har brug for romaner” – Vogue “Oplyst og oplysende… Smith er en stilistisk mester” – USA Today “Hun har aldrig skrevet bedre. Dialogerne sidder lige i skabet, den komiske timing er mesterlig. Men der er også plads til skarpe kommentarer om race, køn, klasse, berømmelse og magt” – Telegraph “Jeg er lige blevet færdig med Zadies nye roman, Swing Time, men lever stadig i dens skyggeverden… Romanens knivskarpe klarhed gemmer på en dyb eksistentiel angst” – New York Times

  • NW skildrer det moderne urbane liv. Det er et portræt af den generation, der voksede op i 1970erne, og nu prøver at etablere et voksenliv: at holde sammen på sig selv dér, hvor det hele synes nemmere at håndtere på arbejdet/ på nettet/ på stoffer. Og det er et portræt af det nordvestlige London: En smeltedigel af socialarbejdere, børsspekulanter, immigranter, damefrisører, pushere, velhavere og hjemløse. Dem med muligheder og de retningsløse. Som enhver by: Huse side om side, en verden til forskel. Og det er ikke mindst en prosa, der fuldstændig tager pusten fra en. Pressen skriver: »Zadie Smith har skrevet en lysende original roman om råheden i det nordvestlige Londons arbejderkvarterer […] Zadie Smith er i det hele taget en mester i de små glimts fortælling.« – Thomas Thurah, Information »Zadie Smiths modige, humoristiske og livskloge roman ”NW” viser, hvordan en opvækst i Nordvestlondon sætter sit præg på personerne – og hun overrasker gang på gang.« ***** – Eva Pohl, Berlingske Tidende »Zadie Smith er i storform i hudløs Londonroman om den bagage, man altid har med sig, hvis man kommer fra underklassen […] brillant prosa om alt det, der gør os til dem, vi er.« ***** – Jes Stein Pedersen, Politiken »Lyrisk og råt om det multikulturelle London« – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

  • Familien Jones, Iqbal og Chalfen har forskellig hudfarve og religion, men ét har de til fælles: en bydel i det nordlige London. På godt og ondt er de involveret i hinandens tilværelse. Hvor kom de fra? Og hvad skal der blive af dem? Romanen spænder over fortid og fremtid, øst og vest. Den sender tråde tilbage i tiden, til det indiske oprør i 1857, jordskælvet på Jamaica i 1907 og Anden Verdenskrig. Trådene samles i en forrygende skildring af mennesker i et moderne multikulturelt samfund ”Den har bid” - Salman Rushdie ” Det er bare med at stige på, hvis man er til litterært karbad med jacuzzi, seks dyser og dobbelt skrue.” - Klaus Rifbjerg, Information ” Hun skriver ganske enkelt så sprudlende at de 500 sider flyver forbi, og man sidder tilbage med en ærgerlig fornemmelse, når det hele er slut. Meget bedre gøres det ikke.” - Marcus Rubin, Politiken  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK