Forfatter

Virginia Woolf

Virginia Woolf (1882 - 1941) var en af modernismens vigtigste romanforfattere og litteraturkritikere og en central skikkelse i kunstnermiljøet The Bloomsbury Group, der var toneangivende i mellem 1. og 2. Verdenskrig.

Hun voksede op i et intellektuelt miljø i London og blev undervist hjemme af sin far, der var en kendt skikkelse i det litterære miljø. Som 13-årig mistede hun sin mor, hvilket var med til at udløse det første af de psykiske sammenbrud og tilbagevendende depressive perioder, der kom til at præge hendes voksne liv. I 1912 giftede hus sig med Leonard Woolf, en politisk journalist, der også var tilknyttet kredsen af kunstnere og intellektuelle i Bloomsburry-gruppen. Sammen oprettede de forlaget Hogarth Press, der ud over Woolfs egne bøger udgav titler af bl.a. T.S. Eliot, Katherine Mansfield og andre fra parrets omgangskreds.

På trods af lange sygdomsperioder var Woolf meget produktiv, og hendes prosa har haft en kolossal betydning for mange af eftertidens forfattere. Særligt kendt er hun for sin originale, associative skrivestil, der formidler karakterenes indre liv snarer end ydre handling. I hendes mest berømte roman Mrs. Dalloway (1925) foregår hele bogen således på én enkelt dag, mens hovedpersonernes springende tanker, erindringer og følelser registreres detaljeret og sanserigt.

Woolf var også en toneangivende feministisk litteraturkritiker, og hendes essay fra 1929, Sit eget værelse, står stadig som en central tekst om kvindelige kunstneres vilkår. I Rosinantes klassikerserie er udkommet Til fyret, Bølgerne, Mrs. Dalloway.og Årene. På vej er Orlando og En forfatters dagbog.

Virginia Woolf druknede sig i 1941.

Af samme forfatter
  • Virginia Woolfs stilistisk virtuose roman om Orlando, der lever over fem århundreder og skifter køn undervejs, men forbliver ung. Med dette greb undersøger Woolf, hvordan man forholder sig til sin tid og til sit køn, og hvordan de traditionelle kønsroller er begrænsende for begge køn. Romanen hævdes at være en biografi om forfatteren Vita Sackville-West. Orlando fødes som dreng i London i midten af det 16. århundrede. Ved fortællingens begyndelse er han en 16-årig skønhed, en del af den britiske adel og drømmer om at blive forfatter. Han forelsker sig ulykkeligt i en russisk prinsesse  og flytter til Konstantinopel som ambassadør. I Konstantinopel skifter Orlando pludselig køn og bliver kvinde. I kraft af dette kønsskifte har Orlando nu begge køns bevidstheder, og herefter udfoldes en emotionel og intellektuel refleksion over kønsroller gennem tiden. Orlando lever en tid med sigøjnere, hvorefter hun vender tilbage til London og tilpasser sig sit nye liv som kvinde. Hun føler sig ensom og skriver digte, hun aldrig bliver tilfreds med. Under en gåtur, nu i det 19. århundrede, bevæger hun sig hurtigere og hurtigere, falder og bliver reddet af en sømand, som hun forelsker sig i og gifter sig med. Sammen får de i starten af det 20. århundrede en søn, og Orlando får udgivet et digt, som hun vinder en pris for. Fortællingen slutter den 11. oktober 1928, samme dag som romanen Orlando udkom 1928, samme dag som romanen Orlando udkom Pressen skriver: »Virginia Woolfs berusende fantasyroman ' Orlando' går i blodet og i benene, som en rastløs rejse gennem tid og rum, kredsende om eksistensens grundspørgsmål.« – Politiken

  • Årene er historien om Pargiterfamilien, om deres indbyrdes relationer, de tætte og fortrolige, de kølige og fremmedgørende, og om deres bekymringer og deres triumfer. Pagiter’ne er en vidtforgrenet, londonsk middelklassefamilie. Børnene vokser op i en typisk victoriansk familie og må lære at finde deres egen vej i en ny verden, hvor etikettereglerne skifter fra opholdsstuerne til beskyttelsesrummene. Man følger hvert enkelt familiemedlem gennem hjertesorger og tab, radikale livsændringer og kvælende ensformighed, ægteskab og fortrydelse. Fortællingen udspiller sig i løbet af de første årtier af det 20. århundrede til den travle summen fra de Londons gader. I sin karakteristiske, sikre, blændende, flydende stil, maler Woolf med brede strøg et billede af tiden, generationerne og klasse, og hun hylder individets formåen og livets poesi. Romanen er skrevet i 1937 og blev, mens hun levede, Virginia Woolfs mest populære roman. Den er en stærk anklage mod victoriatidens værdisæt. Udkom oprindeligt på dansk på Hagerups forlag i 1941. Nyoversat af Mette Egerod. Pressen skriver: »Romanen har alt, hvad man kan begære af scenisk fylde: selskaber med og uden brus, sarte og brutale landskabsmalerier, foruden altså den enestående kikkertundersøgelse af sindets vanvittige plasticitet, det, som er og bliver sjælekirurgen Woolfs ubestridte speciale. […] romanen kan læses som Virginia Woolfs fortvivlende smukke dødsrute og kærligt vemodige London-guide i ét. […] Endelig virker Årene også påfaldende frisk og samtidig i Mette Egerods danske nyoversættelse.« ****** – Lise Garsdal, Politiken »Fantastisk smukt oversat Virginia Woolf-roman. Romanen folder sig ud på første side i et smukt og malende sprog, med poetiske vendinger og sirlige formuleringer. Bogen er en fryd at læse« – Sanne Mendel, Lektør

  • Virginia Woolfs essay Sit eget værelse blev til på baggrund af to forelæsninger om kvinder og litteratur og er i dag et centralt værk i feministisk tænkning og litteraturkritik. I 1928 holdt Virginia Woolf to forelæsninger på Cambridge University, hvor hun talte om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden. De to forelæsninger blev efterfølgende omarbejdet skriftligt og udgivet under titlen A Room of Ones Own (1929). I essayets undersøgelse af forholdet mellem kvinder og litteratur understreger hun det umulige i at adskille økonomisk og kunstnerisk uafhængighed: Kvinder skal være økonomisk selvstændige og for at kunne skrive skal de have 'deres eget værelse' i konkret såvel som symbolsk forstand. Sit eget værelse rummer samtidig en række fine og kloge tanker om litteraturens væsen. Bogen er nyoversat af Merete Ries. Pressen skriver: »Woolf er en akademisk jættekvinde, sydende af sprogligt overskud og narrativ overflødighed, at man både beundrer og bliver inspireret af monologernes kreative kim og intellektuelle reservelager.« – Ana Janic, KultuNaut

  • Woolfs berømte roman, der følger en kvindes gøremål og tanker gennem én enkelt dag, er et panorama af håb, erindringer og nederlag – og et af litteraturens fineste storbyportrætter. En sommermorgen i begyndelsen af 1920’erne går Clarissa Dalloway ud i et myldrende London for at købe ind til det selskab, hun vil holde samme aften. Mens vi følger hendes forberedelser, sender den strålende junidag hendes tanker på flugt. Den dag, der slutter med Clarissas aftenselskab, følger vi i en ubrudt strøm af skiftende synsvinkler de tanker, som Clarissa  - og hendes omgangskreds – gør sig om livet, som det har formet sig for dem. »Denne fantastiske nervedirrende bog om en enkelt dag i en engelsk overklassekvindes liv er et bombardement af rystelser og stemninger, af fortid og nutid. Det er en fuldstændig besættende og uforglemmelig roman.«- Poul Borum. Denne udgave, der er en del af Rosinantes klassikerserie, har forord af den danske forfatter Josefine Klougart.

  • Seks personer mødes i den første barndom og bliver venner for livet. Enkeltvis dukker deres stemmer op i fortællingens strøm og afslører deres mangfoldige liv. Gennem indre monologer og punkvise nedslag følger vi de seks skæbner og får deres glæder og sorger, tanker og følelser. Livets skiftende rytme høres hele tiden som havets taktfaste bølgeslag mod kysten. Stemmer dukker op, blandes og går under igen. Bølgerne er som et stykke musik for seks stemmer. Bølgerne betragtes af mange som Virginia Woolfs mesterstykke og som det ypperste resultat af hendes stilistiske eksperimenter med skrivestilen stream-of-consciousness. Romanen besidder en helt enestående sproglig kraft og skønhed, der gør den til en af litteraturens mest poetiske romaner. Her med forord af Anne Lise Marstand-Jørgensen.

  • En stærk og flimrende fortælling om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale. Det er tiden omkring første verdenskrig. Familien Ramsay holder sommerferie på øen Skye i Hebriderne, og blandt gæsterne er den ugifte kunstner Lily Briscoe. Hendes modbillede er husmoderen mrs. Ramsay, hjemmets engel. I spændingsfeltet mellem disse to kvinder lader Virginia Woolf romanens kalejdoskopiske univers udfolde sig. Gennem indre monologer og et fortættet billedsprog fortæller Viginia Woolf en stærk historie om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale. Til fyret er en del af Rosinantes klassikerserie og indledes her med et personligt forord af den danske forfatter Merete Pryds Helle.

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK