Forfatter

Vasilij Grossman

Vasilij Grossman (1905-1964), russisk forfatter, journalist og oversætter med jødisk baggrund.

Han var uddannet kemiingeniør og arbejdede som sådan indtil 1930'erne, hvor han begyndte at skrive velanmeldte noveller og romaner. Fra 1941 til 1945 var han krigskorrespondent, og fra hans hånd ligger nogle af de betydeligste vidnesbyrd fra krigen – fx var Grossman en af de første fra USSR til at skildre de tyske kz-lejre. Stalins forfølgelse af jøderne oprørte Grossman, og det kom til udtryk i hans værker. Det vakte harme, og da han i 1960 afleverede manuskriptet til Liv og skæbne til udgivelse, blev det beslaglagt af KGB.

I 1970’erne lykkedes det at smugle mikrofilm med en kopi af værket til Vesten, og Liv og skæbne udkom første gang i 1983 i Frankrig – Grossman, der aldrig var medlem af kommunistpartiet, så således aldrig sit hovedværk på tryk. Bogen udkom første gang på dansk i 1985.

Af samme forfatter
  • Liv og skæbne er et stort anlagt tidsbillede fra tiden omkring slaget ved Stalingrad. En moderne sovjetisk roman, der forbinder det tyvende århundredes historie med de store eksistentielle temaer. Vi er snart i Moskva, snart i den fjerne provins, ved fronten og dens bagland, ved Stalins og Hitlers stabe, i tyske koncentrationslejre, i Ljubanka-fængslet, i laboratorier og i de russiske hjem. Fortællingen veksler mellem krigs- og fredsscener og spænder fra yndefulde kærlighedsøjeblikke til frontsoldaters grove hverdag, fra videnskabsmandens gustne overlæg til jævne menneskers umiddelbarhed. En af hovedpersonerne er den højtbegavede fysiker Strum, der er offer for tidens forfølgelser. Vi følger hans families skæbne i flere led og kommer hele vejen rundt om det sovjetiske samfund og får et forstemmende billede af styrets ubarmhjertige greb om mennesker. Liv og skæbne er en gigantisk historisk fresko og en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Bogen var færdig i 1960, men blev beslaglagt af KGB og nægtet udgivelse. Tragisk nok døde Grossman i 1964 uden selv at have oplevet sit hovedværk udgivet. Romanen udkom første gang i Frankrig i 1983 og i Sovjet i 1988. og forelå på dansk i 1985. Nu tilføjes den Rosinantes klassikerserie.   Pressen skriver: »Grossmans stil er den klassiske russiske altomfattende fortællemåde med dybe indblik i sjælelivets nuancer.« – Georg Metz, Information »Man har talt om 'Liv og skæbne' som det 20. århundredes 'Krig og fred'; det er en sammenligning, romanen tåler. […] Sikkert er det, at der er tale om en af det 20. århundredes store og lidt oversete klassikere.« ***** – Alexander Vesterlund, Politiken »Det er folket, der er hovedpersonerne. Det er deres liv og skæbne, der tryllebinder.« ***** – Bjarne Nielsen, Arbejderen »I kraft af sit episke format bliver "Liv og skæbne" en fuldgyldig skildring af idelogiernes epoke og samvittighedens kalden.« ***** – Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK