Forfatter

Signe Schlichtkrull

Signe Schlichtkrull, f. 1969, er uddannet på Forfatterskolen og debuterede i Hvedekorn i 1994. I år 2000 modtog hun Statens Kunstfonds toårige igangsætningsstipendium. Hun er desuden uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har i flere år arbejdet som freelancejournalist for blade, aviser og andre medier. Har udgivet romanerne Fogeden og Krak.

På Samleren er udkommet:

Fogeden (roman, 2009)
Krak (roman, 2012)

Af samme forfatter
  • Claus er finansanalytiker i Din bank, og der er brug for ham til at opretholde illusionen om en bank i vækst. Virkeligheden er en anden, men Claus orienterer sig efter bankens karismatiske direktør og sin iver efter at blive en del af den kreds af erhvervsfolk, der holder dekadente fester i store villaer. Det er her beslutningerne tages, og her den smukke, mørke værtinde Aslaug inviterer til nærmest rituelle badeseancer i poolen og til dark golf på den nærliggende golfbane. Claus begær efter Aslaug, efter at tilhøre inderkredsen, leve dét liv, gør ham i stand til at tilsidesætte alt andet, og han bevæger sig svimlende distanceret gennem romanen, gennem bankens storhed og fald. En højaktuel roman om opsving og fald, om ansvar, illusion og begær.

  • En stærk romandebut om dem, der ikke har noget hjem, og dem, der ikke føler sig hjemme nogen steder.   Året rundt passer Merete Andersen sit job som foged. Hun går op og ned af trapper og sætter folk på gaden og sørger for at alt går lovmæssigt til. Det er ikke hendes skyld, at Susanne har brugt pengene til husleje på våde varer, eller at Lars ikke står på lejekontrakten. Det er heller ikke hendes skyld, at den unge mor med barnet siger nej tak til hjælp. Men hvad med den gamle mand, der en dag står uden for fogedretten med sin kuffert? Har hun alligevel begået en fejl? Med lune og underspillet humor stiller Signe Schlichtkrull skarpt på mennesker, der har svært ved at tage hånd om og agere i deres egne liv og som ikke mindst har svært ved at få sagt tingene lige ud.    ”Helt usædvanlig enkel, ukrukket og jordfæstet troværdighed – i sprog, i toneleje, i kompleksitet, i research. Respekt!” - Liselotte Weimer, Weekendavisen   ”Schlichtkrull balancerer mellem det trist troværdige og det muntert overraskende. Ikke ueffent, når man vil beskrive livet selv.” - Lise Garsdal, Politiken ”Rækker ikke ud efter det lette og trendy, men tør skrive om det, vi helst ikke vil vide af. En flot roman.” - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK