Forfatter

Roy Jacobsen

Roy Jacobsen (f. 1954) er en af Norges mest læste og anerkendte forfattere. Flere af hans bøger er oversat til dansk, blandt andre Grænser (2001), Frost (2004), Huggerne (2007), Marions slør (2008), Vidunderbarn (2010), Anger (2013) og De usynlige (2014). Roy Jacobsens har modtaget en række litterære priser i hjemlandet og har to gange været nomineret Nordisk Råds Litteraturpris. Hans bøger er oversat til 30 sprog.

Af samme forfatter
  • En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige. Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger. Pressen skriver:  »Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.« – Klaus Rothstein, Weekendavisen »[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.« ***** – Søren Vinterberg, Politiken »Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.« – Kristin Vego, Information »Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.« – Lone Lindvald Rasmussen, Helsingør Dagblad »Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.« – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad »Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.« – Steen Klitgård Povlsen, Litteraturmagasinet StandArt

  • De usynlige er en familiesaga, et stykke Norgeshistorie og ikke mindst en stærk og rørende coming-of-age-fortælling. Ingrid vokser op på en ø i begyndelsen af det 20. århundrede. Her har hendes familie boet i generationer, som de eneste. Fra øen kan de se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem. Havet er hendes eventyr. Fiskene, stormene, fattigdommen. Hun ejer årstiderne, fuglene og horisonten. Ingrid lærer det, ingen længere kan. En dag må hun lære endnu mere. Pressen skriver: »De usynlige er en bevægende roman, skrevet med fiktionsforfatterens sikre sans for sprog og psykologi, men også med en – tror jeg – omfattende indsigt i almuens liv på de ydmyge øer først i det 20. århundrede.« - Klaus Rothstein, Weekendavisen »Se, så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen, der skriver. Det kan godt være, at en fjern norsk ø i en fjern tid er noget meget fjernt, men i De usynlige kommer det fjerne tæt på. Meget konkret. Og ret så suverænt.« *****- Søren Kassebeer, Berlingske »Romanen De usynlige er en ode til de mennesker, der er usynlige i den store historie, og en nøgtern beretning om hårde livsbetingelser på et sted i Norden for bare hundrede år siden. […] Forfatterne skaber både fælles hukommelse og myter, og Roy Jacobsen gør det så indlevet, grumt og smukt.« *****- May Schack, Politiken »Hvis man tør minimere sig selv et øjeblik og mærke suget fra naturen, når den giver og tager med rund og grusom hånd, må man absolut læse denne roman. […] Roy Jacobsen har med denne roman, den bedste siden Vidunderbarn fra 2010, endnu en gang vist sin suveræne evne til at gå ind i det mindste og skabe det største.« - Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

  • Norske Roy Jacobsen, der senest udgav dem anmelderroste roman, Vidunderbarn, har atter skrevet en gribende og charmerende human story om afstand og nærhed mellem mennesker. I Anger skiller besværlige ting fra fortiden en far og hans datter,  De har ikke set hinanden i mange år. Alligevel drages de modvilligt og indirekte mod hinanden. Kan de mødes, forsones? Skal der et mirakel til? Pressen skriver: »Det er især forfatterens sans for sammensatte følelser, nødvendig modtagelighed og personlighedsmæssige udviklingsmuligheder, der gør ’Anger’ til en væsentlig og højst læseværdig bog. Det drejer sig om at komme ud af tankens og følelsernes glasbur – og om at gøre det i tide. Her vist med lysende styrke og nuancerigdom.« ***** – Eva Pohl, Berlingske Tidende »Alene på grund af begyndelsen af romanen er du nødt til at læse Roy Jacobsens Anger… Den er fantastisk« – Julia Lahme, Femina.dk »Hjerteskærende skarp roman om livet lige uden for hoveddøren … Med sikker sans for detaljer og befriende mængder humor beskriver Roy Jacobsen faderens gensyn med et samfund, han hverken kan eller vil forstå.« **** – George Hilton, Ekstra Bladet  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK