Forfatter

Rose Lagercrantz

Rose Elsa Lagercrantz (f.1947) er en svensk forfatterinde med mange børnebøger bag sig. Blandt de mange priser for forfatterskabet findes blandt andet de prestigefyldte Augustprisen og Astrid Lindgren-prisen. Fra 1989-96 sad Lagercrantz i stol nr. 13 i Det Svenske Børnebogsakademi.

Af samme forfatter
  • En varm og hjertelig historie om sorg og glæde og ikke mindst om en lille piges store kærlighed til sin far. Det er Dunnes sidste dag i 1. klasse. Klasseværelset er pyntet op til afslutning, og Dunne har sin nye kjole og sko på. Det banker på døren, og Dunne kaldes ud på gangen. Der er sket en ulykke. Dunne bliver kold indeni. Iskold. En selvstændig fortsættelse til Rose Lagercrantz og Eva Erikssons prisbelønnede børnebøger Mit lykkelige liv og Mit hjerte hopper og danser. Pressen skriver: »Min sidste dag i første er ikke en bog for de berøringsangste, for det er med en klump i halsen, at man vender siderne. Men tungt bliver det aldrig, for bogens stemme er ligetil og hverdagsagtig, illustrationerne har plads til smil i alt det sørgelige. Netop derfor er Rose Lagercrantz' bog så vellykket: I et lettilgængeligt sprog får hun sat ord på det, der er svært.« ***** - Karen Keinicke, Nordjyske Stiftstidende »En hjertelig og vedkommende historie om store følelser hos en lille pige. Eva Erikssons fine stregtegninger er med til at give bogen varme og liv […] Kan klart anbefales.« – Jeanette Thisted Villadsen, Lektør »Det er sjovt at læse om Dunnes historie og hendes tegninger, især da hun og veninden Ella Frida laver deres egne bud som opfølgning på Moses’ førsteudgaver.« – Birte Strandby, bogvaegten.dk »En sød og livsbekræftende bog om at være bange, og om at kunne være glad midt i sorgen. Men også en bog om en piges kærlighed til sin far. Og så er bogen fyldt med masser af flotte og sjove illustrationer.« ***** – pallesgavebod.dk

  • Dunne samler på lykke. Hun er glad, da hun begynder at gå i skole. Det starter godt. Og det bliver endnu bedre: Dunne får en veninde. Så sker der noget, hun slet ikke er forberedt på … men Dunne har før oplevet modgang og ved, at glæden venter på den, der samler på de gode øjeblikke. Pressen skrev: »Lagercrantz har en unik evne til med nogle få sætninger at indkredse livets essens. (…) Kunstneren Eva Erikssons sort/hvide tegninger danser med og laver sidespring (…) Tillsammen skaber de et fortælle- og følelsesmæsssigt rum, som læseren kan færdes i. Der findes glæden, men også sorgen og tabet.« – Pia Huss, Dagens Nyheter »Mit lykkelige liv er en menneske- og barneklog bog, man bliver varm indeni af at være sammen med.« ***** – Dorthe Hygum Sørensen, Politiken »Svenske Rose Lagercrantz fortæller en varm og rørende historie om skolepigen Dunne … Historien gør dig forelsket i hverdagen og får dine øjne op for, hvor skønne almindelige dage er. Især fordi Dunne lyser på de gode øjeblikke.« ****** – Kenneth Jakobsen Bøye, Nordjyske Stiftstidende  »Små og store hverdagshændelser fortælles enkelt, ligefremt og med lune. I tillæg er Eriksson en sand mester i at få hele registeret af følelsesudtryk frem i sine rundhovedede personer ved hjælp af diminutive streger og prikker. En glad-i-låget bog!« **** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende

  • Mit hjerte hopper og danser er en fortsættelse til den kritikerroste Mit lykkelige liv fra 2010 om pigen Dunne, fuldt illustreret i s/h med Eva Erikssons karakteristiske og charmerende stregtegninger.   Dunne plejer ellers altid at være så glad. Men i dag sidder hun bare og stirrer på den tomme plads henne i klassen. Den som Ella Frida sad på, inden hun flyttede. Der er ingen andre, der må sætte sig der, for hvor skal Ella Frida så sidde, når hun kommer tilbage? "Ella Frida kommer ikke tilbage" siger læreren. "Det kan man aldrig vide" mumler Dunna. Hun er nemlig ikke sådan en, der holder op med at håbe, bare fordi det hele ser håbløst ud. Pressen skriver: »Fortæller på en sjov og indlevende måde om skoleliv i de yngste klasser, venskab og mobning, familieliv og følelserne omkring især det at have en bedste ven og miste hende igen. Alt i alt en rørende historie.« - Susanne Dahl Jensen, Lektør  »Sød historie om venskab, savn og om at have det svært i skolen.« **** - Palles Gavebod  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK