Forfatter

Rebecca Bach-Lauritsen

Rebecca Bach-Lauritsen (f. 1976) Nogle ting er så mærkelige, så barske, så sørgelige, så vidunderlige, at der næsten ikke findes ord for det. De ord kan hun godt lide at finde. Ord om lysten til at forsvinde og om at finde sit eget ståsted i en verden, man ikke kan kontrollere. Og ord om at vente, og om at den venten er mindst lige så stærk som det man venter på. Og ord for sorgen og chokket, når det forfærdeligste sker, om at livet ligner sig selv og alligevel er helt anderledes end før. Virkeligheden overgår nemlig fantasien. Det er derfor, hun ikke skriver fantasy. Som barn har hun kigget meget ud af vinduet. Ventet på at hendes far skulle komme hjem. Ventet på at hendes mor skulle komme hjem. Ventet på at det ringede ud i skolen. Ventet på at gråvejret blev til regn. Ventet på at en spændende nabo skulle flytte ind. Hun har kigget på himlen og fortovet og bilerne, der kørte forbi. På vinduerne på den anden side af vejen. Ventet og kigget. Og aldrig forestillet sig en drage, der kom flyvende eller en prins, der kom ridende, eller at himlen brækkede midt over. Hun har bare siddet og mærket, hvordan det hele føltes. Og fundet ord for det. Og med ordene fundet håb.

Rebecca Bach-Lauritsen har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og arbejder desuden på DR’s børnekanal Ramasjang. Hun debuterede i 2011 med den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika. Hun er også forfatter til de anmelderroste Sommerdrenge (2013) og Ellens ark (2014), som begge ophæver grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur.


Af samme forfatter
  • Ellen har mistet sin lillebror. Han faldt ned ad trappen. Man kan dø på langt vildere måder. Men man kan altså også dø helt hverdagsagtigt. Man dør lige meget af den grund. Ellen kom hjem fra skole og så David ligge i entréen. Hovedet var drejet mærkeligt, og der flød blod ud af øret. Det er første gang, Ellen skal forholde sig til noget så voldsomt. Davids blod flød i lige linjer mellem fliserne, men sorgen flyder ikke i lige linjer for Ellen. Sorgprocessen er hverken lineær eller logisk. I en række korte kapitler undersøger Rebecca Bach-Lauritsen sorgens særprægede logik. Hvert kapitel står ensomt, isoleret, som en spejling af Ellens tilstand. Som små doser, en lille bid af gangen – for kun sådan kan man spise en så stor størrelse, som sorg er. Rebecca Bach-Lauritsen har tidligere udgivet den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika og Sommerdrenge. Pressen skrev: »En lavmælt og dybt bevægende lille roman.« - Peter Høeg »En fantastisk bog om børn og sorg - for både de større børn og voksne for den sags skyld - er udkommet. I "Ellens ark" brydes sorgen ned i små tekstbidder, der ikke forsøger at forklare, men blot at sætte ord på nogle af de svære følelser … Hendes billedsprog er rammende og smukt, og denne anmelder kan kun give den varmeste anbefaling til en lille bog, der giver en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen.« ****** - Anya Vinstrup, KultuNaut »Tankevækkende bog om døden for børn... Oplagt som udgangspunkt for en snak om følelser og sorg med en voksen formidler. Hjemme og (især) i skolen … Hver tekst er en skarpt sanset helhed, hvor Ellens sorg fletter sig ind i omgivelserne, og omvendt. Indholdet vil ramme både den unge læser og den voksne formidler … Bogen rammer en i hjerte og mellemgulv på samme måde som forfatterens egen prisbelønnede Veronika lyder som harmonika.« - Bo Knudsen, Lektør »Ellens Ark er en slags digtsamling på 65 sider, som portrætterer sorgen fra alle vinkler. Fra de dybeste filosofiske spekulationer til meddelelser, der skal skrives i kontaktbøger. Den kommer hele vejen rundt om en dyb og grundløs sorg med smukke ordspil og billeder.« 8/10 stjerner – bookeater.dk »Poetisk og elegant trækker hun voksenlitteraturens virkemidler ned i børnehøjde, og det gør i den grad hendes bøger læseværdige for både store og små … Det er umådelig smukt, det er poesi for både børn og voksne, og det er befordrende for såvel fantasien som forståelsen af livet og døden. Store ord om en lille stor bog.« ***** - Merete Reinholdt, Berlingske »En stærk historie om savn, sorg og døden fortalt i korte kapitler hvor hvert kapitel viser Ellens sorg på en ny måde.«                                              ***** - Palles Gavebod »En lille bitte bog om et kæmpestort emne. Smukt!« - Bogblogger.dk »Det er en bog, der kræver noget af sin læser. Men ikke nødvendigvis ' en bog for børn, der har mistet'. Det er en undersøgelse af et barns sorg. Grundforskning, kan man kalde det. Og det er, hvad megen god litteratur bedriver. Her kan læseren få et indblik i sorg fra et barns synsvinkel.« - Anita Brask Rasmussen, Information »Det er smukt og følsomt, og det vrider tårer ud af øjenkrogene og ned på siderne. Det bliver en bog med vandskader – mere og mere for hvert udlån. Den er ikke en billedbog og ikke en letlæsningsbog, men en bog for dem, der kan rumme ting, som er større end dem selv. Dem, der godt tør tage udfordringen op. De får til gengæld noget stort tilbage.« - Den tatoverede børnebibliotekar læser  »Denne lille prosalyriske fortælling er ganske enkelt forrygende […] Hvor er det godt! Alt er skrællet så langt ind til det nødvendige, at det tvinger sin læser til deltagelse. Læs den højt for dine elever, her er samtalestof til timer.« - Eiler Jensen, Børn & Bøger

  • Sommerdrenge foregår over en sommer i en lille dansk strandby. Kille plejer at være en af drengene, men denne sommer er anderledes; hun mærker det i sin krop og i drengenes blikke på hende. Kille kigger på sig selv, som hvis hun var en anden. Hun ser sin krop. Hun spejler sig. Hun gør, hvad hun har set andre piger gøre. Hun mærker, hvad drengenes blikke gør ved hende. Sammen med Anna kigger hun på drengene. En efter en, dag efter dag. Sommerdagene er lange, sommerdagene smelter sammen, de er én lang dag. Sommerdrengene smelter sammen, de er hænder og hud og hår, de er én dreng. Sommerdrenge handler om torden, øl og drenge. Om at bade i solen. Om ikke at være den samme som man var sidste sommer og alligevel aldrig at have været mere sig selv. Pressen skrev: »Sommerdrenge er en realistisk, stilfærdig, lyrisk og sprogligt innovativ fortælling … Selve fortælleformen afspejler det sommerligt lette, men samtidigt dybt alvorlige, der er over denne udgivelse … Bogen anbefales varmt til børn og unge på skolens mellemtrin og på ældre klassetrin på grund af den fine, søgende, undersøgende og følsomme måde disse svære emner er beskrevet på.« - Søren Fanø, Bogbotten.dk »Rebecca Bach-Lauritsens fortæller overbevisende og solidarisk om, hvor forfærdeligt og fantastisk det er, når kroppen lige pludselig beslutter sig for at forandre sig … der sker lige så meget spændende i denne lille korte bog på blot 96 sider, som der gør i samtlige teenageår.« - Anita Brask Rasmussen, Information »Jeg selv blev ret hurtigt fanget ind i bogens stemning, og den fik mig til at tænke både på min egen pubertet og mine døtres. Minder om de der lange, småkedelige somre, hvor man dasker rundt og venter på, at noget skal ske. Kille og Anna finder en ulåst knallert, og så sker der noget! … Bogen skal formidles til unge læsere, den hører til de bøger, de sjældent vælger selv, men fx i hænderne på en dygtig dansklærer kan der også komme meget ud af den.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør »Man kan mærke uroen i hele bogen, den uro, der er i krop og sjæl, når man er ved at blive voksen og alle følelserne og hormonerne kører rundt i kroppen. Bogen er skrevet i kortprosa, små korte afsnit på hver side, hvor der ligger meget mere mellem linjerne. Bogen kan læses på flere plan og ad flere gange.« - Anne Birgitte Hundahl, Litteratursiden.dk »Der findes øjeblikke i livet, som på samme tid er private og almenmenneskelige. Som det første samleje, hvor barndommen med ét skilles fra ungdommen. Dét øjeblik kredser Rebecca Bach-Lauritsen om i sin fine, fint sansende ungdomsbog … Rebecca Bach-Lauritsen lykkes i det hele taget med at skrive smukt, nærværende og ikke mindst troværdigt om de to piger og deres ventetilstand. Det er en kunst, man ikke skal undervurdere.« ***** - Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske »En stor læseoplevelse af meget høj litterær karat.« - Kulturnyt på P1

  • Veronika er flyttet til et nyt sted sammen med sin mor og sin lillesøster Josefine. En ny by, en ny skole, en ny flok idiotiske klassekammerater. Det er ikke første gang, og Veronika ved, at det ikke er sidste. For mor vil få en ny kæreste, og Josefine vil få en ny veninde, men Veronika har bare fået nok. Bogen er illustreret af Stian Hole. Veronika lyder som harmonika er en poetisk og fortættet fortælling om den nye pige i klassen, der har været ny så mange gange, at hun ikke længere ved, hvem hun er og hvor hun hører hjemme.  »Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner fordi den er anderledes. Måske er det Veronikas nåde at tænke på.« - Etienne, 10 år Pressen skriver: ***** "Den tabte uskyld og den deraf følgende ensomhed, samt barnets forsøg på at bygge sig et værn, rammer Bach-Lauritsen klokkeklart og usentimentalt, og Stian Holes up fronttegninger gør det til en fornem helhed." – Mai Misfeldt, Berlingske ***** "En stilfærdig og smuk og sprogligt opfindsom historie." Steffen Larsen, Politiken "Rebecca Bach-Lauritsen debuterer med dette fine portræt af en stærk og følsom pige og en historie, der med sit tema kunne have været socialrealistisk på den kedelige måde, men bestemt ikke er det, fordi sproget er præcist og poetisk igennem hele fortællingen, indtil Veronika ikke længere bare kan hives i og presses sammen som en harmonika, men begynder at finde sin egen melodi." - Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad "Yderst forfriskende og tiltrængt børnelitteratur." Amrit Marie Pal Hansen, Bogmagasinet Arnold Busck  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK