Forfatter

Peter Tudvad

Peter Tudvad er født i forstaden Holme ved Århus i 1966. Han er uddannet cand. mag i filosofi med sidefagsstudier i teologi og statskundskab fra Københavns Universitet. Indtil 2005 var han videnskabelig medarbejder på Søren Kierkegaard Forskningscenter.

Nu er han freelance-skribent og debattør ved flere tidskrifter og kan desuden opleves som foredragsholder. Basen på Nørrebro i København blev i 2006 skiftet ud med det hippe Kreuzberg i Berlin. Og fra de nye omgivelser dyrkes den helt store interesse fortsat: Søren Kierkegaards filosofi, liv og virke. Kierkegaard har været det store fokus i både videnskabelige og skønlitterære udgivelser. I 2010 udgav han Stadier på antisemitismens vej, en bog der belyser et nyt og mindre populært emne i Kierkegaards teologi ­”en glimrende og læseværdig bog, der berettiget advarer imod kristendommens antisemitiske potentiale.” (Politiken) Et af hans mest udbredte værker, Kierkegaards København, tager sin læser med tilbage til den tid og by, som Kierkegaard levede i, og hvorfra han tænkte de tanker, der har trukket dybe spor helt op til nutiden. Det er en bog, der på grund af sin ”saglighed, sin præcision, sin lærdom og sit gode sprog” varmt kan anbefales ifølge Kristeligt Dagblad.

Af samme forfatter
  • Hanau den 10. november 1938. Krystalnatten har efterladt synagogen som en rygende ruinhob. Men i et uskadt hulrum bag toraskrinet dukker en samling gamle dokumenter op. Sagen overdrages til »SS-Ahnenerbe«, hvor nazisterne forsker i germansk heltedåd og okkulte fænomener. For dem er dokumenterne gefundenes Fressen, da de beretter om en tysk greve, Friedrich von Manteuffel, der i 1525 på mystisk vis har fået evigt liv og overnaturlige kræfter. Begejstret for reformationen er grev Manteuffel draget i krig mod oprørske bønder, vantro tyrkere og kætterske papister. Dunkle anelser og blodige mareridt følger ham, indtil han besinder sig på, hvad der er sket med ham. Spændt ud mellem guddommelig almagt og menneskelig afmagt – eufori og fortvivlelse, fromme ønsker og vildt begær – søger han først sin frelse i troen, siden i kærligheden og endelig i hadet. I 1612 overgiver han sig til den ungarske vicekonge. Hvem og hvad grev Manteuffel er, skal nu afgøres ved en hemmelig proces på vicekongens fjerne borg i Karpaterne. Men dommen savner den rette betegnelse for ham, da denne først bliver gangbar mere end hundrede år senere: »vampyr«. Pressen skriver: »tankevækkende vampyrroman […] en fascinerende roman« ***** – Mikael Busch, Kristeligt Dagblad »et smukt eksempel på akademisk research. De mere end 400 sider flyder over af referencer til filosofi, historie, religionsvidenskab, teologi, Bibelen, litterære mestre. […] Sproget er lydefrit. Teksten er solid, den er velskrevet og den er helt uden fejl. Et imponerende stykke arbejde. […] smukt udført« **** – Kristian Ditlev Jensen, Berlingske »Et astronomisk ambitionsniveau […] Det er voldsomt imponerende og rasende lærd […] velskrivende Tudvad« **** – Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten **** – Preben Rasmussen, Fyns Amts Avis »Sprænglærd splatter« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Sprænglærd knaldroman« – Georg Metz, Information

  • Kierkegaards København er en bog om en mand og hans by. Når man åbner den, er det næsten som at bevæge sig lige ind i en forgangen tid og selv være med til det hele. Og det er bogens store fortrin: Man lærer de mennesker at kende på godt og ondt, der levede, led, morede sig, bandede, elskede, sørgede og alt det, mennesker nu gør, i de år, Søren Kierkegaard levede, og det vil sige fra 1813 til 1855. Pressen skriver: »En back-to-basics-bog om Kierkegaard, en litterær guide til filosoffens verden, en biografi om filosoffen på gaden, en by genoplevet i erindringen - Kierkegaards. Og det går godt. Meget godt endda ... Bogen kan i højeste grad anbefales. På grund af sin saglighed, sin præcision, sin lærdom og sit gode sprog.« - Kristeligt Dagblad »En sprællevende, spændende og utrolig righoldig bog.« - Politiken

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK