Forfatter

Nikoline Werdelin

Nikoline Werdelin (f. 1960) er prisbelønnet dramatiker og tegneserietegner. Hun tegner fast til Søndag og Politiken. Nikoline Werdelins hovedværk er tegneseriefortællingen HOMO METROPOLIS, som hun stadig tegner videre på i Politiken og i bogform, og som er blevet udråbt til 'den store danske samtidsroman'. Nikoline Werdelin bor i Berlin.

Af samme forfatter
  • I fire fortællinger skildrer Nikoline Werdelin kærligt men uden omsvøb det moderne menneske med alle dets brister, knaster og laster. Mød pigen Julie, som prøver at få sin forhutlede familie på ret køl inden skole-hjem samtalen. Seniormedarbejderen Hørdis, som har brygget sit livs sidste kande kaffe og vil til tops i organisationen. Sara der ikke kan tilgive Marco, som på sin side trænger til at spise mandepizza med bøf og kravle op i en mast. Og Hans Morten, nyslået pensionist, vordende bestsellerforfatter og børnebørnsallergiker, der forelsker sig i den bedårende forlagsredaktør, Silvie. Med disse fire historier, som er blevet bragt i Politiken fra 2013-2014, sætter Nikoline Werdelin foreløbig punktum for Homo Metropolis, som er blevet kaldt Danmarks store samtidsroman – og et humoristisk mesterværk. Pressen skriver: »Årets lille, fine samling af Nikoline Werdelins livsvisdom. Bestikkende blegrød på ydersiden, men sort som skæbnen indeni. (…) Det er så hjerteskærende som altid, og så modigt set.« – Anne Knudsen, Weekendavisen

  • Nikoline Werdelins tegneserie Homo Metropolis er tilbage! Mød Fru Laursen, katteejer og pensionist, der tyr til hjemmelavede molotovcocktails for ikke at komme på plejehjem. Den spleen-ramte akademiker, som forelsker sig hjælpeløst i sin teenagerdatters veninde. Hjemløse Benny, der sammen med en tyrkisk grønthandler tager kampen op mod mænd der hader kvinder. Familiefaren der møder manden i sit liv. Og alle de andre. Hos Nikoline Werdelin serveres der håndbajere og sellerifritter med birkes. Der er Louis XVI-spejle, facebook-opdateringer og håndboldpiger. Sorg, forelskelse og svigt. Og så er der kærlighed. Først og fremmest menneskekenderen Werdelins kærlighed til de karakterer, hun beretter så suverænt og rammende om. Pressen skriver: »Skaberen af disse års store, danske samfundsroman hedder Nikoline Werdelin.« ****** – Ekstra Bladet »Werdelins tegneseriekunst har internationalt format, hvilken fryd, at den foreligger i endnu et solidt bogværk.« ***** – Jes Stein Pedersen, Politiken »I stregen er der både smerte og glæde, og i få præcise strøg tegnes byen og dens mennesker.« ***** – Niels Lillelund, Jyllands-Posten »Det er en stor fornøjelse at læse Nikoline Werdelins fine, morsomme, smertefulde, satiriske, kærlige og meget præcise historier om livet« ***** – Lars Borberg, Nordjyske Stiftstidende »Vildfarne, naragtige, væmmelige, øretæveindbydende, rørende, gribende og elskelige, men altid tvunget til at blive klogere. Sådan er Nikoline Werdelins personer. Hun tegner og skriver om mennesket som sådant. Det er stort. « – Anne Knudsen, Weekendavisen

  • For første gang udkommer Nikoline Werdelins tegneserie Homo Metropolis samlet i to bind. Homo Metropolis udkom oprindeligt som daglig stribe i Politiken fra 1994-2004, og uden selv at vide det lavede Werdelin den bog, som alle efterlyste: Den store danske samtidsroman. Og oven i købet Danmarks første – og uden sammenligning bedste – graphic novel. Homo Metropolis tegner et satirisk portræt af familien Danmark komplet med delebørn og bonusforældre. I øjenhøjde med sine figurer og deres laster og brister, fortæller Nikoline Werdelin fra bryllupsdrømmenes, swingerklubbernes og psykologseancernes overrumplende virkelighed. Pressen skriver: »Hvis man engang ude i fremtiden skulle ønske at vide, hvordan livet blev levet i Danmark i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede, kan man dårligt finde en bedre kilde end Nikoline Werdelins tegneseriestriber.« ***** – Politiken »Hvis der var noget, der hed Danmarks nationaltegneseriekunstner, så ville Nikoline Werdelin bære titlen. Og bære den smukt.« – Ekstra Bladet »Den samlede udgave af Homo Metropolis med næsten 3.000 daglige doser fra 1994 til 2004 er et hovedværk inden for dansk kultur / litteratur / tegneserie. Kærligt, ondt og gennemskuende – det er én stor fryd. Alt i fornemste streg. « – Weekendavisen »Nikoline Werdelins gamle striber gør sig ekstra godt, når de bliver præsenteret samlet. Det er som om, de er tegnet til at blive præsenteret netop pa den måde« ***** – Fyens Stiftstidende »Få danske forfattere kommer så tæt på de ’moderne’ danskere som Nikoline Werdelin i ti års striber om Homo Metropolis … Homo Metropolis er et intimt portræt af danskernes særegne sprog, sædvaner, tøjstil, snobberi, fobier, nydelsessyge, af mænd med storhedsvanvid i hverdagsstørrelse og mandegale kvinder.« ***** – Berlingske Tidende »Nikoline Werdelin stiller edderspændt skarpt på os alle sammen, alle os i byen. Og det er godt at få serien samlet, for mens alle talte om den store samtidsroman, stykkede hun den sammen, stribe for stribe. Det er så godt, at det gør ondt.« ***** – Jyllands-Posten    

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK