Forfatter

Nayomi Munaweera

Nayomi Munaweera er født 1973 på Sri Lanka og voksede op i Nigeria. I midten af 80'erne emigrerede hun med sin familie til Californien, hvor hun stadig bor og arbejder som billedkunstner og forfatter.

Hun debuterede med De tusind spejles ø i 2012. Romanen blev longlistet til the Man Asian Literary Prize 2012 og modtog i 2013 The Commonwealth Book Prize. Hendes nye roman Det der er imellem os forventes at udkomme på dansk i januar 2017.

Af samme forfatter
  • Stærk roman fra den srilankanske forfatter Nayomi Munaweera om en kvinde, der har begået den måske mest utilgivelige forbrydelse af alle. Væggene i min celle er malet kridhvide. De må mene, at farven har en beroligende effekt. Hvor jeg kommer fra, symboliserer den fravær, død og ensomhed. Folk skriver til mig. Mest mødre; som udspyr deres gift. Det er næppe overraskende. Jeg har gjort det utænkelige. Trukket sløret til side og krydset grænsen til et usynligt land. De hader mig, fordi jeg er det værste, man kan forestille sig. Jeg er den dårlige mor. Således starter Nayomi Munaweeras hjerteskærende nye roman, hvor en navnløs kvinde fortæller os sin historie fra sin amerikanske fængselscelle for at få – om ikke tilgivelse for det utilgivelige – så forståelse. For at gøre dette må hun starte ved begyndelsen, nemlig hendes egen barndom i en kærlig familie på det frodige og smukke Sri Lanka. Men i det paradis bor også en slange, hun tager med sig langt ind i voksenlivet.   Pressen skriver:   »[…] Munaweera skriver så malende og intenst […]«   – Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen   »Det er en stærk og troværdig bog. Noget af det bedste jeg har læst i længere tid.« – Krista Bauer, Bogblogger.dk

  • En universel fortælling om en borgerkrigs konsekvenser for almindelige menneskers liv og en smuk kærlighedshistorie med konflikten på Sri Lanka som baggrundstæppe. Da borgerkrigen i 1983 bryder ud på Sri Lanka, vælger den singalesiske familie Rajasinghe at forlade deres fine villa i hovedstaden Colombo og flygte til USA. Men selv om familiens to piger, Yasodhara og Lanka, hurtigt falder til, står minderne om deres barndomsø og deres tamilske barndomsven Shiva stærkt, og som voksne drages de tilbage mod øen. Et andet sted på øen vokser den tamilske pige Saraswathi op i en lille landsby, hvor hende og hendes familie kæmper for at opretholde en dagligdag i det borgerkrigshærgede land og for at holde fast i håbet om, at der venter den dygtige og flittige Saraswathi en bedre fremtid. De tusind spejles ø er historien om, hvordan disse tre pigers skæbner på tragisk vis væves sammen, men er også en smuk og tankevækkende kærlighedserklæring til den frodige ø.   Pressen skriver: »Det er længslen, der er central hos Munaweera. Og den skildrer hun på en gang rørende og kraftfuldt. Det gælder også længslerne hos dem, der bliver tilbage på øen, som de kvinder, hvis krops behagelige blødhed tæres bort af nådesløs sol, ægteskabelig utilfredshed og af børn, der vokser op og bliver til noget helt andet, end det man havde planlagt.« – Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen   »’De tusind spejles ø’ er et på én gang nænsomt og blodigt portræt af, hvordan ganske almindelige familier lever i en permanent krigstilstand i en borgerkrig uden vindere, men med masser af tabere.« – Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK