Forfatter

Nassrin el Halawani

Nassrins historier handler ofte om kulturelle møder eller om personlige og psykologiske problemer. Novellerne Sommer og København og First Class Music bliver brugt i undervisningen i grundskolerne og gymnasierne, som afsæt for forløb om bl.a. integration.

Nassrin mener, at det er vigtigt, at der kommer flere historier om mennesker med anden etnisk herkomst, hvor det etniske ikke behøver at være omdrejningspunktet. Det ses eksempelvis i ungdomsromanen Blottet, hvor der på intet tidspunkt gøres noget væsen ud af, at hovedpersonen hedder Samira og ikke fx Julie eller Mette.

Stilen i teksterne er ofte let satirisk og humoristisk og oftest skrevet i jeg-form.

Nassrin el Halawani (f. 1972) er født i København. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2007 og er Cand. mag. i teatervidenskab og historie fra Københavns Universitet. Allerede som 13-årig begyndte hun at lave ungdomsradio og skrev sine første historier. Hun har arbejdet med kortfilm og noveller, og i 2011 blev hendes teaterstykke Slotskarréen opført på Det Kongelige Teater. Hun debuterede med novellen Sommer og København i antologien Pære-perker-dansk (2011). Udover at skrive, underviser Nassrin i drama og i dansk som andetsprog.

Af samme forfatter
  • Blottet er en vedkommende fortælling om kropsskam, venindejalousi og forholdet til det andet køn. Da Samiras dansklærer meddeler, at klassen skal på lejrtur til Lalandia, går Samira i chok. Hun hader sin krop og bare tanken om fire dage med fælles omklædning og badning i et badeland er så angstprovokerende, at hun overvejer at lægge sig syg. Men så er der lige det, at den lækre idrætslærer, Tobias, er den anden lærer på turen, og Samira vil gøre alt for at være sammen med Tobias. Næsten. »Jeg aner ikke, hvor jeg skal se hen uden at stirre ind i en bar røv. Jeg vil bare væk herfra, men alligevel glor jeg. Glor på damen med maveskindet, der ser ud, som om det er krøbet i vask. Og på matronen, der kommer vadende med to kæmpe bryster. De giver sig ikke det mindste, men klistrer til hende, som to enorme madrasser.« - Citat fra bogen.  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK