Forfatter

Morten Ramsland

Morten Ramsland (f. 1971) er cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Han debuterede som forfatter i 1993 med digtsamlingen Når fuglene driver bort og har ud over en del børnebøger siden udgivet romanen Akaciedrømme (1998) og succesromanen Hundehoved (2005), som er solgt i hen ved 250.000 eksemplarer og oversat til 20 sprog. Morten Ramslands seneste udgivelse Sumobrødre foregår i Paradishaven i Odense og handler om at være dreng og blive bare en lille smule voksen.

Morten Ramslands Hundehoved er blevet tildelt:

* INDEPENDENT BEST BOOK OF THE YEAR 2007*
* DE GYLDNE LAURBÆR 2006 *
* LÆSERNES BOGPRIS 2006 *
* P2’s ROMANPRIS *

Information on Foreign Rights: please contact http://www.gyldendalgroupagency.dk


Af samme forfatter
  • Uhyrlige historier indeholder fem fantastiske Morten Ramsland fortællinger for børn. Det er historier om tilpassede børn med utilregnelige voksne, om indestængt vrede, fantasi og tankeflugt, uhyrer i skabet og monstre i toilettet, havmænd og himmelpistoler. Alt sammen illustreret i Charlotte Pardis vidunderlige, karakteristiske streg. Uhyrlige historier har tidligere været udgivet som individuelle billedbøger, titlerne på historierne er Onkel Pedro kommer hjem, Da Børge B blev gennemsigtig, Pedes uhyrer, Da Bernard skød hul i himlen og Havmanden.  

  • Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk æg af guld. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien op gennem generationerne, fra middelalderen helt op til vore dage, hvor en dreng lytter til sin morfars rablende historier. Liggende i sitdrivhus med en øl på sin mave fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi og sprællende karusser besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed. Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved. Pressen skriver:   »Morten Ramslands Æg er en mesterligt sanset, stærkt skrevet og frodigt beskidt roman […] en i ordets bedste betydning påtrængede roman« – ******  Berlingske   »Historien buldrer af fortælleglæde, af glimt i øjet og af, at verden kan forstås på mange måder.« – ****** Femina   »Morten Ramsland har skrevet en røverhistorie af en anden verden. Det er en fornøjelig, fantasifuld og finurlig fortælling, hvor nutid og fortid smelter sammen. Og alt går op i en højere enhed.« – ****** Århus Stiftstidende   »Det er alt sammen sjovt og voldsomt og medrivende fortalt. […] Ramsland har fået fantasiens og frugtbarhedens æg og giver det gavmildt videre til læserne […]« – **** Kristeligt Dagblad   » […] funklende nyt og bringer forfatterskabet afgørende fremad […]« – Information

  • Året er 1981, stedet er Paradishaven, et rækkehuskvarter i Odense, hvor 11-årig Lars bor med sin familie. Det meste af tiden tilbringer han med sine kammerater. De spiller tennis med skrubtudser. De laver mærkelige ting med hunde. De leger sumobrydere bag nedrullede gardiner. Men først og fremmest tæver de de små og er på evig flugt fra de store. For Paradishaven er ikke noget paradis. I kvarteret hersker én lov, og den hedder tæsk. Men Lars får af en række syner, som får spørgsmål til at trænge sig på: Hvorfor må han ikke se sine bedsteforældre? Hvorfor ligger far indimellem lammet på stuegulvet og stirrer op i luften med vilde øjne? Små og store skeletter rasler ud af skabet. Og Lars får andre ting at slås med. Sumobrødre handler om at være dreng og blive bare en lille smule voksen. Med humor og indlevelse giver romanen et billede af en sumobrors på én gang brutale og uskyldige verden. Pressen skriver: »Sumobrødre er en formidabel hyldest til den livskraft og det anarki, som raser i årerne på alle sunde knægte. En roman, der rammer sit miljø og sin tid på kornet. Ramslands stærkeste bog til dato.« ***** - Ekstra Bladet »Sumobrødre bekræfter Morten Ramslands plads i superligaen blandt danske samtidsforfattere ... den allervigtigste ingrediens i Hundehoved, nemlig det vidunderligt humoristiske og fandenivoldske sproglige overskud, genfindes i Sumobrødre. Hvad Ramsland også evner i den henseende er med fuld indlevelse at kunne fremstille begivenhederne fra børnehøjde.« ***** – Børsen »En kvalificeret kuldsejling. « ***** -Jyllands-Posten   »Beskrivelsen af drengevoldens nådesløse logik, og nødvendighed for udforskningen af det mystiske, truende liv, er blændende. « **** - Berlingske Tidende   »En levende og overbevisende skildring af et usentimentalt drengeunivers. « - Information   »En stærk roman ... Ramslands helt egen rå poesi.« - Kristeligt Dagblad   »Et mesterligt psykologisk studium i barnesindets irgange.« ***** - Nordjyske Stiftstidende   »Fascinerende roman ... Det er utroligt godt skuldret at fortælle en så dyster historie med så megen humor. « ***** - MetroXpress ***** - Politiken    

  • "Et sted i det østlige Tyskland løber din farfar tværs over en slette; jeg er begyndt at blive bange for, at han aldrig kommer hjem …" Sådan står der på det postkort Asgers farmor sender til hans lejlighed i Amsterdam efter flere års tavshed. Det står klart, at Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe. Hundehoved er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag. Den er trykt i mere end 150.000 ekesemplarer og solgt til udgivelse i 15 lande. Den er blevte hædret med Boghandlernes Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og P2 Romanprisen. Pressen skriver: "Et stort VUF! til Ramslands afbulerende roman." – Berlingske "En af de bedste løgnehistorier, jeg har hørt. Tempoet er højt, og historien er både svævende og jordnær komik. Morten Ramsland har bare at gi' hals igen og igen." – Ekstra Bladet ”Ramsland skriver litteraturhistorie med Hundehoved.” – Johannes Møllehave "Fremragende løjet." – Aftenposten, Norge "Hundehoved er ikke endnu en slægtsroman. Den er slægtsromanen slet og ret, en bog som for min skyld bare kunne blive ved og ved." – Stern, Tyskland

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK