Forfatter

Marissa Meyer

Marissa Meyer (f. 1984) er født i Tacoma, Washington og er uddannet i creative writing fra Pacific Lutheran University. Meyer arbejdede efterfølgende som redaktør på et forlag i fem år. I sin fritid skrev hun fan-fiction. Hun tog springet til at blive forfatter, efter hun var med i skrivekonkurrencen NaNoWriMo. Hendes debutroman Cinder udkom i 2012, og hun har siden udgivet de efterfølgende tre bøger i Lunar Krøniken og to akkompagnerende romaner. Hun bor i Tacoma med sin mand og deres tre katte.

Af samme forfatter
  • Cinder er en storslået fantasy genfortælling af Askepot, sat i en original verden fyldt med androids, fremmede planeter og en helt speciel prins. Det er en fortælling om at være anderledes, at finde sig selv, og gøre hvad der skal til for at kunne leve lykkeligt til sine dages ende. Selv i fremtiden, begynder historien med Der var engang ... Cinder er det første ud af fire bind i serien Lunar Krøniken. Pressen skriver: »Cinder er en genfortælling af Askepot […] Alene det, at hun ikke går derhjemme og leger husholderske, men er en mekaniker, der konstant er beskidt af olie og støv, vinder mig allerede der […] Alle de karakteristiske træk har fået et lille twist og er blevet historiens nye kendetegn […] Du skal ikke være bange for at samle Cinder op, hvis sci-fi er totalt uinteressant for dig. Det handler om så meget andet end det, og samspillet virker så godt, at jeg (i hvert fald) bare accepterede, at verden nu engang så sådan ud.« – Sort Tale »En ting er at nyfortolke et eventyr. Det er set før. Men Cinder er enestående. Det er lykkedes forfatteren at skabe en fortælling, der på den ene side er helt anderledes end den oprindelige Askepot, men på den anden side stadig følger handlingsforløbet. Flere steder kan man endda sige, waow, det kan jeg genkende fra Askepot. Det er en fed fornemmelse. Det gør så også, at man kan forudse, hvad der sker ... Og dog. For lige pludselig …« – Bookeater »Jeg elsker Cinder lige så meget nu, som jeg gjorde, da jeg læste den første gang [på engelsk]. Jeg var vild med det hele, universet, spændingen, personlighederne og eventyret […] Det er et fantastisk univers, som jeg gerne vil længere ind i og blive fanget i mange gange endnu.« – Marie Lorentzen, De Unges Ord  »Det var virkelig en fornøjelse at læse bogen og den læste derfor nærmest sig selv. Jeg elsker, når bøger gør det. For så ved man, at man er i rigtig godt selskab.« – Karin Hald, Skrivepulten »Bogen er fantastisk, og jeg har sagt til næsten alle mine venner at de skal læse den. Jeg har allerede læst hele serien færdig, og kan derfor sige, at hvis man ikke tænker WOW! om den første bog, så SKAL man give to'eren en chance. De bliver bedre og bedre.« – Maja C, Saxo »Det er anden gang jeg læser Cinder og det bliver nok ikke sidste. […] Det imponerende ved fortællingen er at den følger eventyret, men samtidig er helt sin egen fortælling. […] Cinder og Lunar krøniken er scifi, pandemi, politik, racisme og et pinch af kærlighed. « – Bibliotekatten

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK