Forfatter

Louisa M. Alcott

Louisa M. Alcott (1832-1888) baserede løst romanen Pigebørn (1868) på sin egen opvækst og havde mange lighedstræk med hovedkarakteren Jo, som misunder drengenes muligheder i en tid, hvor kvinder hørte til i hjemmet. Alcott døde ung pga. et svækket helbred efter tufys, men var aktiv i den amerikanske kvindebevægelse og gik stærkt ind for uddannelse af kvinder. I USA er Alcott et berømt ikon, og hendes romaner er læst i laser af mange generationer af piger og kvinder.

Af samme forfatter
  • Pigebørn er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere. Romanen, der første gang udkom i 1868, kaldes verdens første ”pigebog”. Pigebørn er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må hjælpe hinanden og deres mor, mens faren er feltpræst under den amerikanske borgerkrig. Den næstældste søster, Jo, er bogens hovedperson og lidt af en drengepige med et viltert temperament og bestemt mening om det meste. Det harmonerer ikke så godt med tidens syn på kvinder, og Jo får rodet sig ud i nogle knap så heldige situationer ... Pigebørn er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Historien fortsættes i romanen Unge Kvinder. Pressen skriver:  »Så snart jeg åbnede Pigebørn følte jeg, at jeg satte mig i en tidslomme. Allerede på første side er man præsenteret for historiens fire hovedpersoner, og man føler på ingen tid, at man kender dem og deres vaner helt fantastisk godt. Bogen beskriver tanker og følelser gennem handling og dialog på en utrolig flydende måde, og trods manglende fællestræk og forskellig tid, så føler man hurtigt, at man associerer til karaktererne. Nok netop fordi bogen er så ægte.« 8/10 – Bookeater »Jeg synes, at bogen læste sig selv, fordi at siderne bare blev vendt utroligt hurtigt, fordi jeg bare gerne ville vide mere omkring pigerne. Jeg synes virkelig, at ’Pigebørn’ er en god læseoplevelse, fordi at den er alvorlig, sød, sjov og rummer en masse relevante emner omkring fordomme, tiden og emner, som faktisk sagtens kan være nutidig i forhold til det at blive voksen.« ***** – Marie Lorentzen, De unges ord

  • Unge kvinder er den direkte fortsættelse til romanen Pigebørn, der kaldes verdens første ”pigebog”. Verden over er historien om søstrene Meg, Jo, Beth og Amy læst i laser af både tweens, unge og voksne læsere. Unge kvinder er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må lære at stå på egne ben i en mandsdomineret verden. Hver søster må finde sin egen vej ud i verden, men de fire forskellige kvinder holder alligevel sammen til det sidste - også da en alvorlig sygdom rammer den ene søster og sætter alt i perspektiv for de andre! Unge kvinder er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Pressen skriver: »Det var rart at læse slutningen på ’Pigebørn’, og det var faktisk en slutning, som jeg synes fungerede rigtig godt.« - Marie Lorentzen, De Unges Ord.

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK