Forfatter

Liva Skogemann


Liva Skogemann (f. 1980) er vokset op i forstaden og er siden trukket ind til København, hvor hun planlægger at blive hængende noget tid endnu. Hun lagde liv og sjæl i alle danske fristile i folkeskolen, men fik først rigtig hul på det med at skrive fiktion, da hun tog på højskole efter gymnasiet.
Hun har siden taget en cand.mag. og fået fast job og børn, og der var nogle år, hvor skrivningen mest bare stod og ventede i kulissen. Men efter to år på Forfatterskolen for Børnelitteratur (2012-2014) faldt prioriteterne på plads, og Liva har siden sat fuldt rampelys på sine skriveprojekter og forsøgt at behandle dem med alt det engagement, de fortjener. Hun elsker det spillerum, der findes i børnelitteraturen, til at blande genrer og til at arbejde med både det fantastiske, det humoristiske og det dødsens alvorlige.

Bibliografi:
Debuterede i 2012 med 17 km syd for Aalborg, og i 2014 udkom Benni på bænken.

Af samme forfatter
  • Underholdende billedbog om Tulle og Tot og deres utraditionelle babysitter. Muntert illustreret af Bodil Molich. De to kære lam,Tulle og Tot, skal være alene hjemme, for deres forældre skal til en voksenfest, hvor børn ikke må komme med. Mor har fundet en babysitter i lokalavisen. Og så kommer Benny. Han er meget speciel med gule og skinnende øjne og en lang og busket hale ... Tulle og Ulven er en sjov og lidt farlig fortælling for de 4-6 årige. Men alt ender godt, for Benny er født i den forkerte krop og har et hjerte af guld. Pressen skriver: »… en overraskende fortælling med stemningsmættede illustrationer.« **** – Simon Staun, Fyens Stiftidende, 04.09.2015 »Budskabet forløses rigtig fint i denne dyrefortælling i kraft af en raffineret historie, som kan læses både som en sjov lille historie og som en allegorisk fortælling med den voksne oplæser i fortolkerrollen.« – Lektør

  • 17 km syd for Aalborg er en kollektivroman for unge i Zoom On-serien. Samme lille by opleves en lørdag aften fra ti forskellige unges synsvinkel. Mikkel synes, at Marie er interessant, men flirter med Rebekka, som i virkeligheden bedst kan lide Johan, og så bliver Sofie jaloux. Peter kender sandheden om det, der ligger i en plovfure, men Johan og Lasses fantasi løber løbsk. De mødes til en fest hos Lau, de fleste af dem, måske blot for en kortere bemærkning. Men for nogle af dem bliver det en afgørende aften, en vej mod frigørelse.

  • Benni er en ganske almindelig sund dreng med sunde interesser: At tegne manga er stort, at spille fodbold er endnu større. Men i denne verden skal man kunne læse og skrive, og selv om Benni går i 5. klasse, kan han ingen af delene, så Benni skal have specialundervisning, og så må fodbolden vige. Benni bliver ikke bare vred, han er virkelig, virkelig ked af det, for ikke alene truer specialundervisningen hans fordboldtræning, den truer også hans placering i drengegruppen og især hans venskab med Lasse. Letlæst bog i Forums Zoom Ind-serie, illustreret af Katrine Clante. Pressen skrev: »Det er i børnebogssammenhæng en ’Clásico’, der bliver kørt helt i mål på smarte træk og en tro på, at historien holder. Det viser sig, at Benni har andre talenter end fodbolden.« **** - Steffen Larsen, Politiken  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK