Forfatter

Lars Holmgaard Jørgensen

Af samme forfatter
  • MESTERSKYTTEN og andre noveller består af fire historier, der udspiller sig i fire forskellige tidsaldre over næsten hundrede år, og som bevæger sig fra 2014 og tilbage i tid. Alle historier handler om unge drenge, der enten flirter med, fascineres af, eller tager afstand fra fascismens mange ansigter. ”Wauw!” Marius spærrede øjnene op. ”Må jeg prøve at holde den?” Jeppe gav ham dolken med skæftet først, Marius tog imod med åbenlys ærefrygt. ”Hold kæft, den er tung!” udbrød han og lod fingrene følge kanten på skæftets rudeformede indfatning af hagekorset, han drejede våbnet, så lyset fra bålet ramte bladet. ”Ove, se … hvor vildt! Der står Blut und Ehre indgraveret i bladet!” - Citat fra bogen Pressen skrev: »En uovertruffen novellesamling … Jeg tror aldrig, jeg har læst en bog, som har givet mig så meget stof til eftertanke … Fire noveller som på sin vis er meget forskellige, men på elegant vis fører den røde tråd videre igennem bogen. Sproget i Novellesamlingen er formidabel … 'Mesterskytten og andre noveller' kan kraftigt anbefales til ALLE, uanset interesse for fascismen eller ej. En bog der fortjener topkarakter på alle punkter.« 10/10 – Mette Bonnema, Boggnasker.dk »[Bogen har] særlig adresse til unge læsere, der behøver et indblik i de fristelser og farer, der ligger i en fascistisk tilværelsesopfattelse. Men heldigvis er det komplekse noveller, der ikke tilbyder lette løsninger. Som bekendt er virkeligheden sjældent sort-hvid, men temmelig grumset. Det får Lars Holmgaard Jørgensen fint frem i de 4 noveller, der hver især også er glimrende eksempler på novellekunstens særlige dyrkelse af den ironisk svirpende pointe.« **** - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten  »Det er noveller, som kan bruges på linje med forfattere som Jesper Wung-Sung, Bent Haller og Kenneth Bøgh Andersen. Ondskab og fascisme er emner, som der er brug for i skolesammenhæng.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør »Mesterskytten er ren foræring til skolebrug. Ikke mindst de to ”yngste” noveller har stof til eftertanke omkring styrke og svaghed på flere niveauer. Det er en dreven fortæller, som ruller et historisk perspektiv op, folder det ud og lader læseren stå med brikker til et svar.« **** - Steffen Larsen, Politiken »Set i lyset af de store begivenheder ude i verden, Syrien og Ukraine, er denne bog på alle måder relevant. Novellerne er velskrevne … alle har en glimrende historie og et blik for den samtale, man kan have på baggrund af historierne. Læs den. Nyd formatet, og lad dig overraske.« **** - Femina

  • Underholdende roman fra stenalderen for store børn og unge. Ild og Jord er fjerde og sidste bind i Egernfolket-serien, som anmelderne kalder "Hulebjørnens klan for tweens". Bog 1 i serien var nomineret til børnenes egen litteraturpris, Orlaprisen 2012. Til læsere fra cirka 12 år. Se booktrailer på Youtube. Eeta er blevet 13 år og er stammens maga - en person med påståede overnaturlige evner. Hun står over for sin hidtil største udfordring, da et fremmed folk slår sig ned i skovene tæt på Egernfolkets boplads. Indvandrerne kommer med nye måder at leve på - de jager ikke, men brænder skov af for at dyrke jorden. De taler et andet sprog, ser anderledes ud, og her er det mændene, der bestemmer. Eetas stamme forventer, at hun med sine særlige kræfter kan stoppe de fremmede og forhindre dyrenes flugt fra den brændende skov. Men ilden er en mægtig kriger...   Pressen skrev: »En blanding af stenalderromantik og fantasy.« **** - Birte Strandby, 24 timer  »Det er en flintknold af underholdning og oplysning.« **** - Steffen Larsen, Politiken

  • Underholdende roman fra stenalderen for store børn og unge. Tredje bog i en serie på i alt fire bøger. Flere anmeldere omtaler serien som "Hulebjørnens klan for unge læsere".  I tredje bog følger man Katas datter Eeta og hendes spændende udvikling. Eeta er født med lysende blå øjne ligesom sin oldemor, der var klanens medicinkvinde. Og Kata mener, at Eeta har arvet disse evner. En dag dukker den mystiske shaman Taio op på bopladsen og skaber tvivl og forvirring blandt Egernfolket. Eeta og Vano udses til at sejle ud og ofre til havet for at få fiskene til at vende tilbage. Men hvem er Taio egentlig, og skal Eeta følge ham for at lære mere om ånder og helbredende urter? Pressen skrev: »Bøgerne er velskrevne, troværdige og spændende … kan bruges både i skolesammenhæng og til især piger, der kan lide historiske bøger.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør   »Nærværende fortælling fra de tidligste tider … Måske mest for piger, men bestemt også spændende læsning for de drenge, der ikke lader sig afskrække af, at hovedpersonen er af det andet køn. Og for de interesserede eller nysgerrige forældre, der har lyst til at tage del i deres store børns læseoplevelser.« - Frederikke Winther, Weekendavisen

  • Første bog i ny underholdende serie om stenalderpigen Kata og det barske og spændende liv blandt Egernfolket, hvor kun de stærkeste overlever. Fra cirka 11/12år og opefter. Katas klandyr er et egern. Det beskytter hende og resten af slægten mod sult, sygdom og mange af de andre farer, som stenaldermennesker er udsat for. Kata bor sammen med sin mor, som fra sin mor har arvet viden, der gør hende anderledes, men også giver hende en særlig position i klanen. I al hemmelighed hjælper Kata en dreng, der er udstødt af klanen. Flere mænd i klanen mener, at Albo bringer ulykke og burde være død ved fødslen. Da Egernfolket bryder op og rejser mod vinterbopladsen, beslutter Albo at blive tilbage ved kysten. Kata frygter for hans liv. Pressen skrev: »Bøgerne er velskrevne, troværdige og spændende … kan bruges både i skolesammenhæng og til især piger, der kan lide historiske bøger.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør   »Nærværende fortælling fra de tidligste tider … Måske mest for piger, men bestemt også spændende læsning for de drenge, der ikke lader sig afskrække af, at hovedpersonen er af det andet køn. Og for de interesserede eller nysgerrige forældre, der har lyst til at tage del i deres store børns læseoplevelser.« - Frederikke Winther, Weekendavisen »Det er virkelig lykkedes Lars Holmegaard Jørgensen at finde en form på sin historie, så man bliver hængende for historiens skyld. Sproget er let, og der er en tilpas dosering af ægte lyde og lugte og regibemærkninger. Trivi i topklasse.« **** - Steffen Larsen, Politiken

  • Anden bog i ny underholdende serie om stenalderpigen Kata og det barske og spændende liv blandt Egernfolket, hvor kun de stærkeste overlever. Fra cirka 11/12 år og opefter. Kata og hendes mor på flugt fra de fremmede, der har dræbt de fleste mænd og drenge fra Egernfolket. Kata og moren møder Biar, som er blegere i huden og langt større end noget menneske, de før har mødt. Og de møder fremmede klaner, som er på jagt efter unge, stærke piger. De må indordne sig for at overleve, men i det skjulte dyrker Kata Egernfolkets klandyr og ritualer. Pressen skrev: »Bøgerne er velskrevne, troværdige og spændende … kan bruges både i skolesammenhæng og til især piger, der kan lide historiske bøger.« - Elisabeth Bennetsen, Lektør  »Nærværende fortælling fra de tidligste tider … Måske mest for piger, men bestemt også spændende læsning for de drenge, der ikke lader sig afskrække af, at hovedpersonen er af det andet køn. Og for de interesserede eller nysgerrige forældre, der har lyst til at tage del i deres store børns læseoplevelser.« - Frederikke Winther, Weekendavisen »Det er virkelig lykkedes Lars Holmegaard Jørgensen at finde en form på sin historie, så man bliver hængende for historiens skyld. Sproget er let, og der er en tilpas dosering af ægte lyde og lugte og regibemærkninger. Trivi i topklasse.« **** - Steffen Larsen, Politiken         

  • Nicklas' onkel er hjemme på orlov fra krigen i Irak. Per er soldat: rigtig soldat med seje våben og hjelm og skudsikker vest og det hele! Nicklas ser op til Per og har sådan glædet sig til at høre om hans oplevelser. Nicklas kender alle våben fra sit computerspil og har også bygget en model af Camp Danevang. Men Per er mærkelig. Han gider slet ikke snakke om krigen. Og da de to tager ud i skoven midt om natten, er det ved at gå helt galt. En intens og dramatisk historie om krigens psykiske eftervirkninger og om en dreng, der må revidere såvel sit glorværdige billede af soldaterlivet som sit mandlige ideal.

  • Peggyfriend og andre øjeblikke består af otte historier med unge fortællerstemmer. De tager udgangspunkt i et moderne ungdomsliv anno 2010. Historierne handler om misforståelser og møder mellem mennesker, der støder på hinanden i indkøbscentret, på gaden, i toget, på nettet og andre steder i og uden for byen. De taler forbi hinanden, snyder, truer, overrasker, chatter og tiltrækker med bemærkninger og blikke, tilbud og aftaler, som måske kun gælder for et øjeblik …?    

  • "Bogen er højaktuel, da den tager fat i mange af de aktuelle problemstillinger i det danske samfund f.eks. indvandrerbander og våben.” Sådan skrev Troels Kristensen i sin anmeldelse af Dødelig pakke, Skyggesider (1), i Fyns Stiftstidende. Den tredje bog i serien hedder Flugten fra Nørrebro, og den er lige så højaktuel som forgængerne: Ahmed er på flugt fra rockerne på Nørrebro, og Kristian hjælper ham det bedste, han kan. Ahmed er også efterlyst af politiet for at stukket sin søsters overfaldsmand med en kniv. Alting spidser til, og midt i det hele dukker Kristians polske kæreste op.

  • Den polske forbindelse er en fortsættelse til Dødelig pakke, der udkom i foråret 2008. Kristian og Ahmed er i gang med et filmprojekt, da de overrasker et par suspekte fyre i Husets redigeringsrum. Den ene fyr glemmer en specialnøgle, der åbner til et mareridt, hverken Ahmed eller Kristian kan overskue konsekvenserne af … ”En rigtig knaldperle af en krimi for især drenge fra 13 år. (…) en spændende handling og et godt sprog med megen og nutidig tale vil gøre, at bogen står sig fint i konkurrencen med actionspillene”, skrev Lars Aagaard i sin anbefaling af den første bog om Ahmed og Kristian fra Dansk BiblioteksCenter.

  • I "Dødelig pakke" blander Lars Holmgaard Jørgensen rå hverdagsrealisme med en farceagtig humor og et krimiplot. Handlingen udspiller sig blandt socialt belastede unge med forskellig kulturel baggrund. Kristians papfar er kommet ud af fængslet. Nu indtager han hjemmet, og snart forpester han alting for Kristian og hans søster! Stedfaren har en pakke med hjem, som den kriminelle underverdenen er stærkt interesseret i. Heldigvis møder Kristian Ahmed, som ikke er sådan at skræmme. Sammen tager de kampen op …

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK