Forfatter

Kristian Himmelstrup

Kristian Himmelstrup (f. 1971) har tidligere blandt andet udgivet romanen Dinosaurens sidste tango.

Af samme forfatter
  • ANGELINAS RØV er en øjenvidneberetning fra universitetsverdenens Vilde Vesten. Vi er på et universitet i USA. Her underviser en dansk lektor på et germansk institut, hvor det meste handler om Anden Verdenskrig: Hitler, Leni Riefenstahl og Holocaust. Alt ånder fred og ingen fare, da en professor findes brutalt myrdet, og fortælleren bliver hvirvlet ind i en historie, der involverer en kvindelig kollega med hængebryster og overskæg, en let overvægtig helt i kedeldragt og en tysk professor der ligner Hitler. For slet ikke at tale om Angelina, der kører ham gennem det amerikanske landskab i en Ford Mustang. ANGELINAS RØV er en kriminalhistorie, men måske er det også en roadmovie, en dagbog og en bekendende selvbiografi. Det er en roman om USA i terrorismens tidsalder. En historie om universitetsverdenens paranoia og uigennemskuelige hierarkier, hvor intet er, hvad det giver sig ud for at være.   Pressen skriver: »Han formår at få læseren på krogen.« – Eva Pohl, Berlingske Tidende »Vittig, intelligent, spændende og underholdende med en ironi så bidende som en sværm hvepse med skarpslebne, giftdryppende stikpiller.« – Jan Vandall, MetroXpress »Underholdende, intelligent og rablende morsom roman om en dansk lektor i Texas, der pludselig involveres i et mord.« – Litteratursiden  

  • Ludovicus Nonnius er renæssancetidens største forsker. Han opdager koppevaccinen i 1632, men bliver brutalt myrdet, netop da han vil offentliggøre sin banebrydende opdagelse. Det viser sig hurtigt, at en loge med planer om at overtage verden står bag mordet. Logens brødre vil fuldføre Karl den Femtes drøm om et Storeuropa og har med vaccinen fået et uhyggeligt våben mellem hænderne. De kan nu immunisere sig selv og bruge kopperne som midlet til at nå målet. Putto, en lille fed engel, er verdens bedste håb om frelse. Putto rejser gennem tiden i hælene på logens aldrig fuldbyrdede plan og havner i et nutidigt og koppefrit København. Kopperne er udryddet af WHO, og der har ikke været et naturligt udbrud i godt 30 år. De bliver dog fortsat opbevaret i Rusland og USA - foruden i en pornobiograf på Vesterbro. Eftersom rutinevaccinationerne er indstillet, ligger verden åben for et koppeangreb, der vil decimere verdens befolkning. "Putto" er en hæsblæsende historie om engle, kopper, krig og kærlighed. Den begynder i Kærlighedens have i Antwerpen i 1632 og ender i Kongens København i 2004. Undervejs fortælles koppernes historie, mens et kompliceret spind af intriger, Karl den Femtes uægte børn, fordækte forskere og misdannede logebrødre fører os mod historiens slutning.

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK