Forfatter

Kate Morton

Kate Morton (f. 1976) er født og opvokset i Australien. Hun har studeret drama i London og har en master i engelsk litteratur fra University of Queensland. Hun debuterede med romanen Huset ved Riverton i 2006, og hun har siden skrevet fire romaner mere, som har toppet bestsellerlisterne verden over og er solgt til udgivelse i 38 lande. Kate Mortons seneste roman Lake House udkommer på dansk 7. april 2016. www.katemorton.com

Af samme forfatter
  • Ny roman af den australske bestsellerforfatter Kate Morton, hvori den unge kriminalbetjent Sadie Sparrow bliver optaget af at finde den sande historie bag en 70 år gammel familietragedie. Et forladt hus ... Sadie Sparrow er på tvungen orlov fra sit job som kriminalassistent ved Londons politi. Hun søger tilflugt hos sin morfar i Cornwall, men går hvileløst omkring, indtil hun en dag falder over et forladt hus i skovens dyb og hører en historie om en lille dreng, der forsvandt sporløst. Et forsvundet barn ... Juni 1933. Familien Edevane har travlt med at forberede den store midsommerfest på deres landsted, Lake House. Særligt den 16-årige datter Alice er ved at sprænges af forventningens glæde. Ikke alene har hun fundet den perfekte slutning til den roman, hun skriver på, men hun skal også mødes med den mand, som hun i al hemmelighed er stormende forelsket i. Inden aftenen er omme, har en tragisk begivenhed dog ramt familien. Et uløst mysterium ... 70 år senere lever den ærværdige Alice Edevane et stille og tilbagetrukket liv som krimiforfatter i et af Londons fineste kvarterer. Lige indtil en ung kvindelig kriminalassistent banker på døren og begynder at stille Alice spørgsmål om fortiden og borer i de hemmeligheder, Alice har forsøgt at flygte fra hele sit liv.   Pressen skriver: »Kærlighed, tab og store (familie)hemmeligheder alle omdrejningspunkt i Kate Mortons romaner […] I Lake House holder hun fast i temaerne, og dette er hendes mest perfekte roman.« ****** – Julia, Femina

  • Huset ved Riverton er en medrivende roman om kærlighed og lidenskab, herskab og tjenestefolk, loyalitet og forpligtelser i 1900-tallets England. Grace Bradley er kammerpige på herresædet Riverton, der i sommeren 1924 rammes af en frygtelig tragedie. En ung digter begår selvmord under en havefest med søstrene Hannah og Emmeline Hartford som vidner. De to søstre taler aldrig med hinanden igen, og Grace forlader kort efter sin plads i familien Hartfords gamle, agtværdige hus. Med en tyngende skyldfølelse i bagagen. Da Grace mange år senere modtager et brev fra en filminstruktør, der vil lave en film om tragedien, tvinges den nu 98-årige kvinde til at rippe op i en fortid, hun har forsøgt at lægge bag sig. Og lidt efter lidt løfter hun sløret for hemmeligheder, forviklinger og løgne, som hun har båret med sig siden sin tidlige ungdom.

  • Forfatteren til DEN GLEMTE HAVE er tilbage med en stor roman om familiehemmeligheder, der elegant bevæger sig frem og tilbage mellem tiden omkring 2. verdenskrig, starten af 1960'erne og nutiden. På en varm sommerdag i begyndelsen af 1960'erne har den 16-årige Laurel gemt sig fra familien og drømmer om fremtiden, der ligger og venter på hende. Men drømmerierne får en brat afslutning, da Laurel oppe fra sit skjul bliver vidne til en alvorlig forbrydelse. 50 år senere er Laurel den berømte skuespillerinde, hun drømte om at blive, men fortidens hændelser har kastet lange skygger ind over hendes voksenliv. Hun vender derfor tilbage til sit barndomshjem for at forstå, hvad det egentlig var, hun som teenager var vidne til. Pressen skriver: »… En velbevaret hemmelighed er et godt bekendtskab, fordi den er så underholdende og uforudsigelig. Historien er velkomponeret, hovedpersonerne er fint modelleret, og plottet er gennemarbejdet. Morton har toppet bestsellerlisterne med sine forrige bøger, der er udgivet i 38 lande. Jeg er sikker på, at En velbevaret hemmelighed også vil finde sit publikum. Den passer godt til en weekend i hængekøjen.« - Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen »Romanen rummer en udsøgt blanding af gode sikre bestselleringredienser som mord, mystik, forbrydelse, historie, slægtsdrama, overraskelser og romantik. Hvad kan man forlange mere?« - K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende

  • Edie og hendes mor har aldrig haft et nært forhold, men da et gammelt brev fra Milderhurst Castle pludselig dukker op, får Edie en mistanke om, at forklaringen på moderens følelsesmæssige kulde måske har sin rod der. Hun beslutter sig for at trodse moderens ønske og selv besøge slottet. Efterhånden som Edie får optrevlet historien om, hvordan hendes mor, der som ung pige var evakueret til slottet under krigen, hører hun også en fjern hvisken fra slottets mure om andre gamle hemmeligheder, som har været begravet alt for længe.   Pressen skriver: »Åh, det her er en god bog – den emmer af fortælleglæde og kan selv få selv den mest kyniske realist til at hoppe i med begge ben og tro på, at der bag selv de bedst polerede paneler gemmer sig en hemmelighed … eller et spøgelse! « –***** Femina   »Kate Morton garnerer sin fortælling med passende, fint afmålte portioner af frygt, bedrag, brudte løfter, knuste hjerter, forældresvigt, rendyrket vanvid og rørende søstersolidaritet. Og hun krydsklipper fermt mellem Edies nutid i 1990’erne og den dramatiske tid under Anden Verdenskrig. (..)Jo, man er godt underholdt med Morton. « – Weekendavisen »Kate Morton garnerer sin fortælling med fint afmålte portioner af frygt, bedrag, brudte løfter, knuste hjerter, forældresvigt, rendyrket vanvid og rørende søstersolidaritet.« – Ringkøbing-Skjern Dagbladet  

  • En lille fortabt pige. En frygtelig hemmelighed. En mystisk arv. I 1913 dukker en lille rødhåret pige alene op på kajen i Brisbane, Australien. Alt tyder på, at hun netop er ankommet med et af de store passagerskibe fra England, men hvor er hendes familie? 90 år senere føler 38-årige Cassandra sig alene, fortabt og i sorg. Hendes højtelskede mormor, Nell, er netop død, men Nell har efterladt Cassandra et testamente, som vender op og ned på Cassandras liv, da det løfter sløret for en hemmelighed, der har præget familien i generationer. Cassandra drager til England for at få svar på det næsten hundrede år gamle spørgsmål om, hvem den lille pige var. Perfekt gaveidé til en god pris. Med denne eksklusive hardbackudgave får du en rigtig god læseoplevelse i lækkert design og med læsebånd. En smuk bog til  dig selv eller en, du holder af.

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK