Forfatter

Karin Brunk Holmqvist

Karin Brunk Holmqvist bor i Tomelilla i Sverige og er uddannet socionom, men har også arbejdet som tryllekunstner, model og politiker. Hun debuterede med en digtsamling i 1996 og er i dag en af Sveriges mest populære forfattere. Hun har skrevet flere romaner, deriblandt bestselleren Potensgiverne, der har solgt i over 200.000 eksemplarer i hendes hjemland, og Glimmerbøsserne. Sirile gentlemen søges er den tredje roman af Holmqvist på dansk.

Af samme forfatter
  • Brødrene Henning og Albert lever et stille liv i deres lille hus i Onslunda i österlen. Dagene går med indkøbsture til købmanden på deres gamle skærveknusere og med på afstand at holde øje med deres barndomshjem. Sådan bliver det dog ikke ved med at være. Barndomshjemmet bliver lavet om til behandlingshjem for kvindelige misbrugere, og der går pludselig rygter om mærkværdige cirkler i rapsen bag brødrenes udhus. Dertil kommer en lille misforståelse på tv — og så er Henning og Alberts trygge og stille tilværelse en saga blot! Karin Brunk Holmqvist er i storform i Glimmerbøsserne med sin sprudlende humor og sit varme glimt i øjet. Hun formår atter at skildre mennesker, når by møder land, og gammelt møder nyt, på unik og vellykket vis. Glimmerbøsserne er Karin Brunk Holmqvists anden roman på dansk. Den første — Potensgiverne — udkom i 2008.

  • Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og det gælder sandelig også frøknerne Svensson. Tilda og Elida, to søstre på henholdsvis 72 og 78, bor nemlig fortsat i deres barndomshjem i en lille svensk by, hvor tiden nærmest står stille. Alt er, som det plejer - også det udendørs das, som det kan være så koldt at rende ud til. Da galante og charmerende Alvar Klemens køber nabohuset, kommer der gang i sagerne. Tilda og Elida køber nye kjoler og glemmer endda, at deres bror helst ser, at de kommer på plejehjem, så han kan overtage barndomshjemmet som sommerhus. Alvar sætter hurtigt og effektivt det gamle nabohus i stand, og så vil søstrene også have et rigtigt toilet inden døre. Det koster mange penge, og gode råd er pludselig dyre. De to opfindsomme søstre får den strålende idé at skaffe pengene ved at sælge et potensmiddel anonymt per postordre. Som sagt, så gjort - og da de har sat den første annonce i avisen, bliver intet som før for Tilda og Elida. Varme, humor og en fantastisk charmerende historie har gjort Potensgiverne til en kæmpesucces i Sverige, hvor bogen hidtil er solgt i mere end 100.000 eksemplarer.

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK