Forfatter

Karen Syberg

Karen Syberg, født 1945, er kultur- og haveskribent ved dagbladet Information og magister i litteraturvidenskab. Hun har skrevet biografier om Tove Ditlevsen og Nynne Koch. Seneste udgivelse er oversættelsen af den japanske zen-mester Shunryu Suzukis belæringer, At begynde hvert øjeblik. Admiraler elsker sukkerpærer udkom 2001 og Havetid i 2004.

Af samme forfatter
  • På Europavej 20, midt på Fyn, bliver en Marc Jacobs taske stjålet på en rasteplads. Irene, taskens ejer, er psykolog og perfektionist grænsende til det neurotiske. Tabet af tasken sender hende – såvel bogstaveligt som i erindringen – ud på en rejse, hvorfra hun vender forandret tilbage. Uffe, den mand, som samler Irene op, er en flippet og arbejdssky amatørornitolog, der kommunikerer bedst med bogfinker, og han er alt andet end kontrolfreak. Gennem de jyske skove og en junihedebølge begiver de sig ud på en rejse, der bliver afgørende for dem begge. Tasketyven er en forvirret ældre dame, som viser sig at have en livshistorie, der rummer både drama og tragedie. Omkring de tre bevæger romanens andre figurer sig: En ung plejehjemsassistent, som ikke ved, hvad hun skal stille op med sit liv, en mulig morder og en mand fra fortiden. E20 er en roman fra nutidens Danmark med flashbacks til Indien i slutningen af 1980erne og landlivet i Danmark fra 1950erne og frem. Det er en smukt forgrenet fortælling om tab og kærlighed – og om at komme livet og naturen i møde.    ”Sybergs fortælleevne er mesterlig … Med denne roman er Karen Syberg for alvor trådt i karakter som forfatter. Måtte der komme mange flere fortællinger af denne karat fra hendes hånd.” - Christina Dahl, Dagbladenes Bureau ”Lydhørt, sprogsikkert og følsomt skrevet.” - Marie Tetzlaff, Politiken ”Lykkens luner og tarvelige lumpenheder har Karen Syberg en udviklet sans for at registrere og beskrive, nøjagtig ligesom hendes iagttagelser af naturens cyklus.” - Lise Garsdal, Information  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK