Forfatter

Joss Stirling

Joss Stirling har studeret engelsk på Cambridge University og har altid været fascineret af tanken om, at der er mere mellem himmel og jord. Bor i Oxford med sine tre børn.
Joss Stirling skrev Soulfinders - Sky til sin ældste datter som et alternativ til historier om vampyrer og engle. Mens hun researchede til Sky fulgte Joss Stirling i sine karakterers fodspor og vandrede således gennem Rocky Mountains, prøvede white-water-rafting og besøgte det glitrende Las Vegas.
Besøg hendes hjemmeside: http://jossstirling.co.uk/

Af samme forfatter
  • Modsætninger mødes, og soulfinderbånd bindes. Crystal er 7. barn i en savantfamilie, hvilket burde betyde, at hun har ekstra stærke paranormale evner, men det har hun bare ikke. Hun har altid stået i skyggen af sin succesfulde storesøster Diamond, der møder og forlover sig med sin soulfinder, Trace Benedict. Crystal er modsat sin søster ikke synderligt imponeret af de charmerende Benedict-brødre, og da hun møder Xav, er det had ved første blik! Xav går Crystal på nerverne, som ingen nogensinde har gjort det før, men måske det netop er hendes irriterende plageånd, der kan hjælpe Crystal med at finde sig selv og sine virkelige evner? Én ting er sikkert; det umage par må stå sammen i kampen mod en stærk fjende, der truer med at fjerne det ellers ubrydelige bånd mellem alle soulfindere og efterlade Benedictfamilien på afgrundens rand. Crystal er tredje bind i den paranormale trilogi, Soulfinders. Første bind hedder Sky, andet bind Phoenix. Hver bog fortæller historien om, hvordan en af Benedict-brødrene møder deres soulfinder. Kan læses uafhængigt af hinanden. Pressen skriver: »Jeg elsker serien og jeg synes at det er en bog som næsten alle kan læse. Der er lidt af alt i den, og når man læser den er det helt sikkert ikke en man vil give slip på … jeg tror faktisk jeg vil sige at denne her er den bedste af dem alle tre … Jeg er fuldstændig vild med den, og den måde som Joss Stirling skriver på, med alle de overraskelser der kommer, og bare den måde hun skriver på, bliver man helt suget ind i historie.« 10/10 stjerner – Caroline, Boggnasker.dk  »Bogen binder en perfekt sløjfe om hele det spændende soulfinders univers og serien vil for altid have en god placering på min bogreol. Jeg er sikker på jeg vil genlæse serien rigtig mange gange.« ***** – Karin Hald, Skrivepulten »Hvis man kigger på mine anmeldelser af de to forrige bøger, kan man vidst roligt sige at jeg var ret begejstret for dem, derfor var mine forventninger til den tredje bog også skruet helt op. Og jeg blev bestemt ikke skuffet! Jeg tror godt denne kunne gå hen og blive min favorit indtil videre! « ****** – Sabrinas blog »Hvis du ikke har læst bøgerne. Så skynd dig ned, til den nærmest boghandler og få fat i bøgerne. Du vil ikke fortryde det! … Da jeg fik vendt den sidst side, (på under 24 timer, som det tog mig at læse den) fik jeg helt lyst til at læse den først igen, for serien er fantastik.« ***** – Læsehestens blog »Jeg kan slet ikke beskrive hvor ekstatisk jeg var, da jeg endelige havde den nyeste bog af Joss Stirling i hænderne. Jeg elsker hele soulfinders-temaet og de mange talenter - det er sådan lidt X-Men-agtigt, blandet med den eneste ene (ikke filmen, men konceptet). Heldigvis beviste Joss Stirling igen, hvorfor hun er en af mine yndlingsforfattere.« ***** – Frk Hyms  »’Crystal’ handler om både at finde sig selv og kærligheden. Den er enormt godt skrevet, humoristisk, spændende og livagtig, personerne er opfindsomme og den bidrager endnu en gang med noget nyt til ’Soulfinders’-serien. Det er en af de bedste afslutninger på en serie, jeg nogensinde har læst.« ***** – Stine, Kultur for Unge  »En rigtig god slutning på en fin, velskrevet trilogi med et godt plot og nogle spændende personer« – Vera Hollerup, Lektør  

  • Ondskab kan styre et sind, men aldrig en soulfinders hjerte. Hele livet har Phoenix fantaseret om at finde sin soulfinder og slippe væk fra sit usle liv som tyv. Hun ejes nemlig af Fællesskabet - en gruppe engelske savanter, der bruger deres overnaturlige evner i det ondes tjeneste. Da Phoenix bliver beordret til at stjæle fra en amerikansk udvekslingsstuderende, går hendes planer imidlertid bogstaveligt talt op i røg. For ikke alene viser offeret sig at være Yves Benedict - en savant, hvis særlige evne er at kontrollere ild - han er også hendes soulfinder. Men Phoenix' sind bliver kontrolleret af den farlige og dybt kriminelle leder af Fællesskabet, og han ser straks soulfinder-forbindelsen mellem de to som midlet til at få ram på den mægtige Benedict-klan. Han ved, at Phoenix ikke kan modsætte sig hans vilje og beordrer hende til at forråde Yves. Men hvordan forråder man sin soulfinder? Phoenix er andet bind i Soulfinders-trilogien. Første bind, Sky, udkom i september 2012. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, men det er en fordel at læse dem i rækkefølge. Pressen skriver: »Det er en fantastisk idé, at hver bog handler om en ny Benedict-søn og om deres møde med deres soulfinder.« ***** – Kultur for Unge »Det er en original og anderledes fortælling, der udskiller sig fra tidens andre fantasifulde genrer om fx vampyrer og engle. Sproget er flydende i et ungdommeligt og cool tonefald. Hovedpersonen Phoenix er en interessant og stærk personlighed, som læserne vil tage til sig … En anderledes bog med en fin balance mellem action og romantik. Fortællemæssigt meget velfungerende med et godt flow og et originalt plot.« – Vera Hollerup, Lektør »Den har tilpas meget drama og action, og kærlighed for den sags skyld til min smag. Jeg fik i hvert fald hverken for meget eller for lidt af det. Bonus! Det er helt klart en bog jeg vil anbefale alle.« ****** – Sabrina Glud, blogger »Nøj, hvor havde jeg glædet mig til at læse Phoenix. Forventningerne var tårnhøje efter at have læst Sky, og Joss Stirling skuffede bestemt ikke.« ***** – Frk. Hyms, blogger »Historien og plottet er spundet rigtig godt. Der er masser af aktion, spænding og kærlighed. Alting går op i en højere enhed. Det er simpelthen en fantastisk historie … Jeg har faktisk kun rosende ord at sige om romanen, så hvis du kunne lide Soulfinders – Sky, så vil du elske Soulfinders – Phoenix.« ****** – Karin Hald, blogger »Hvis I ikke har læst serien, synes jeg at I skal overveje at få skaffet den, for begge bøger er fantastiske, og det er en af de bedste som jeg har læst i løbet af de to sidste år.« ***** – Læsehesten, blogger »Jeg tøvede lidt med at starte på Phoenix, for Sky var virkelig god og ville Joss Stirling kunne toppe den bog? Svaret er, at det kunne hun sagtens. Phoenix er utrolig spændende, hvor thrillerelementerne er i top og holder én ude på sædet af stolen hen mod slutningen.« **** - Bookaholic, blogger »Sandheden er, at det holder. Jeg har kun læst Phoenix men den ER elementært underholdende, selv for en midaldrende kvinde (dog af typen, der ikke er flov over at kunne citere fra Ringenes Herre, og som har set alle Twilight-filmene mere end én gang), og den er velskrevet.« - Mette Grith Sørensen, Holstebro Onsdag

  • Soulfinders er en gribende trilogi – en paranormal kærlighedshistorie krydret med mystik og spænding. Sky er første bog i serien. Da Engelske Sky Bright starter på high school i USA, opdager hun hurtigt, at der er noget mystisk over de fanden-i-voldske og vildt lækre Benedict-brødre. Men da den yngste bror, Zed, pludselig taler til hende gennem telepati, bliver det for meget for Sky. Ikke alene insisterer han på, at hun, ligesom han, er en savant og i besiddelse af særlige evner – hun er også hans soulfinder, hans sjælespejl. Mødet med Zed ripper op i mørke minder om en fortid, Sky har brugt de sidste mange år på at fortrænge. Og skal hun virkelig tro på det der med, at når først soulfindere har fundet hinanden, kan kun døden skille dem ad? Noget tyder på, at det er sandt – for snart bliver Sky viklet ind i et drama, der kan koste både hende og Zed livet. Pressen skriver: »Svær at lægge fra sig!« ****** – Kultur for Unge »En velskrevet bog med et godt plot og nogle gode personkarakteristikker ... et interessant bekendtskab, som det skal blive spændende at følge i kommende bind.« – Vera Hollerup, Lektør »Bogen er et alternativ til gængse historier for teenagere, og her har vi et virkelig spændende modstykke af original beskaffenhed.« – Kirsten Aggerholm, Børn & Bøger »I Soulfinders formår Joss Stirling af finde den perfekte balance mellem det realistiske og det overnaturlige … holder én fanget igennem hele bogen.« – Anna Katarina Smit Hinge, Bogmagasinet »Bogen føjer sig således smukt til den strøm af ”udødelig kærlighed” tilsat lidt gys og spænding, som i den grad har afløst den gængse kærlighedsroman. Især piger og kvinder i alle aldre sluger disse bøger råt, og med ’Soulfinders’ får de faktisk et godt, veldisponeret og velskrevet bud på en fornyelse af genren.« – Arne Larsen, Litteratursiden.dk »Hele ideen omkring Soulfinders er fantastisk … Joss Stirling har formået at samle en masse forskelligt i en historie, uden at det bliver underligt eller uoverskueligt - til gengæld er det spændende, velskrevet og helt igennem læseværdigt!« – Frk. Hyms, Blogger »Vil gå rent ind i et romantisk anlagt teenagesind!« **** – Fantasybøger.com »Savner man Twilight er den nye serie Soulfinders en oplagt mulighed for at få mere storstilet fantasyromantik.« –Troldspejlet »Den var virkelig svær at slippe og ligge fra sig – Hvilket jeg da næsten heller ikke gjorde, før jeg var færdig … Joss Stirling har virkelig en gave for at formulere sig fantastisk, med en snert af humor, men især også hjertevarme og kærlighed til sit persongalleri – Og til sine læsere.« – Katja, Cautious.dk

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK