Forfatter

Joël Dicker

Joël Dicker (f. 1985) er fra Genève. Hans karriere begyndte tidligt, da han allerede som tiårig grundlagde dyrelivsmagasinet La Gazette des Animaux og dermed iflg. Tribune de Genève blev den yngste chefredaktør i Schweiz.

Som 19-årig begyndte han at uddanne sig til skuespiller på Cours Florent i Paris, men året efter vendte han tilbage til Schweiz, hvor han færdiggjorde en bachelor i jura ved Université de Genève.

Romanen Sandheden om Harry Quebert-sagen blev bogsæsonens helt store overraskelse i 2012 og gav den unge forfatter et usædvanlig flot internationalt gennembrud. Ingen kendte ham, og så havde den kun 27-årige schweizer pludselig skrevet en af årets mest omtalte bøger. Den blev udgivet i 45 lande og solgt i tre millioner eksemplarer på verdensplan. Joël Dicker har vundet flere priser for romanen, herunder Grand Prix du Roman de l’Académie Francaise og Prix Goncourt des Lycéens.

I opfølgeren Bogen om Baltimore-familien, som har ligget stabilt på de franske bestsellerlister siden udgivelsen i 2015, går Joël Dicker i dybden med nogle af de karakterer, som vi lærte at kende i Sandheden om Harry Quebert-sagen, og giver os samtidig et nært og underholdende portræt af en amerikansk familie i et morads af hemmeligheder, konflikter og forkerte beslutninger.

Joël Dickers hjemmeside er joeldicker.com.

Af samme forfatter
  • Joël Dicker er tilbage med opfølger til succesromanen Sandheden om Harry Quebert-sagen. I februar 2012, otte år efter de dramatiske begivenheder omkring Harry Quebert-sagen, tager forfatteren Marcus Goldman fra vinterkolde New York til Florida for at skrive sin næste roman. Denne gang om sin egen familie. Da Marcus voksede op var der to Goldman-familier: Marcus’ egen middelklassefamilie fra New Jersey og den succesrige og velhavende Baltimore-familie som Marcus var dybt fascineret af. Han besøgte dem så ofte han kunne for at være sammen med fætrene Hillel og Woody. Sammen var de Goldman-banden, uovervindelige og tætte som brødre. Og så var der nabopigen Alexandra som drømte om at blive popstjerne, og som de alle var fuldkommen betagede af. De fire var hinandens bedste venner – lige indtil alting begyndte at gå frygteligt galt. I sin nye roman går Joël Dicker i dybden med nogle af de karakterer, som vi lærte at kende i Sandheden om Harry Quebert-sagen, og giver os samtidig et nært og underholdende portræt af en amerikansk familie i et morads af hemmeligheder, konflikter og forkerte beslutninger. Pressen skriver: »Fortællingen tryllebandt mig. Hunden blev luftet for sent. Telefonen fik lov at ringe. Jeg læste bare. De sidste sider slugter jeg ved tre-tiden om natten. Og bagefter kunne jeg ikke sove. Jeg tænkte på bogen. Sådan skal en stor roman bare skrives.« ***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad »Romanen er bevægende på samme måde som Dickers forrige og fortæller på samme flydende, levende måde, som vi senest har oplevet i En mand der hedder Ove. […] Bogen om Baltimore-familien er et lækkert, veldrejet eksempel« ***** – Julia, Femina »Den er medrivende skrevet og forførende komponeret; kun lidt efter lidt løftes små bidder af sløret der dækker familiens hemmeligheder og tragiske skæbne. Også stor ros til romanens forskellige miljøer og i særlig grad dens hovedpersoner. En virkelig god, bred og underholdende læseoplevelse« – Helle Winther Olsen, Lektør »Joël Dicker er tilbage i stor stil ... ikke til at lægge fra sig, når man først er gået i gang.« – Huffington Post  »Dicker holder sine læsere i et åndeløst jerngreb… en rigtig pageturner.« – NDR Kultur

  • Den verdensberømte forfatter Harry Quebert lever et fredeligt liv i Aurora, en rendyrket amerikansk lillebysidyl.  Lige indtil den dag man finder et lig gravet ned i hans have.  Det viser sig at være resterne af en ung pige, Nola Kellergan, der på mystisk vis forsvandt 33 år tidligere fra Aurora. Sammen med liget finder man en lædertaske, som indeholder originalmanuskriptet til den roman, der gjorde Harry Quebert verdensberømt. Da politiet – og pressen – opdager, at forfatteren havde et forhold til den dengang kun 15-årige Nola, præstens datter, er skandalen fuldkommen. Amerikas store forfatter bliver fængslet, anklaget for mord. Den eneste, som støtter Harry Quebert, er hans tidligere elev og ven, Marcus Goldman, der selv er forfatter. Overbevist om sit idol og sin læremesters uskyld – og på jagt efter inspiration til sin næste roman – begiver Marcus sig fra New York til Aurora. Han vil selv undersøge, hvad der skete med Nola Kellergan den sommernat i 1975. Den lille by gemmer på et væld af hemmeligheder – og hvordan finder man sandheden, når alle lyver om alle? Og især om Nola. Pressen skriver: »plottet er fantastisk.« - Information »Årets bedste bog« ****** - Fyens Stiftstidende »Forrygende fra start til slut« ***** - Alt for Damerne »Et af de mest raffinerede plot, man længe har set« - Jyllands-Posten »Joël Dicker leger effektivt med læseren i sin spændingsroman om en ung skriveblokeret forfatter. (…) Det er behændigt og morsomt gjort« **** - Politiken »Niveauet er højt, velskrevet og velkomponeret, det er en god bog, som man er ked af at være færdig med, og som spøger i erindringen længe efter.« - Søndag  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK