Forfatter

Jakob Melander

Jakob Melander (f. 1965) debuterede i 2013 med krimien ØJESTEN, som er første bind i serien om Lars Winkler. Bogen er solgt til udgivelse i flere lande. Han er cand.mag. i Litteraturvidenskab, har arbejdet med teater og kommunikation og har en musikerkarriere bag sig som guitarist i flere danske rockbands. SERAFINE er andet bind i serien om Lars Winkler og opfølger til bestselleren ØJESTEN.

Følg Jakob på:

http://www.jakobmelander.com

https://www.facebook.com/ForfatterJakobMelander

Af samme forfatter
  • Et maltrakteret lig findes dinglende fra Tivolis ballongynge en nat fem dage før jul – det viser sig at være Tivolis personalechef, som var forhadt blandt sine kolleger. Politiassistent Lars Winkler må navigere rundt i en dunkel labyrint af modstridende interesser og fortrængt fortid. Drabet i den mennesketomme eventyrhave forgrener sig tilbage til 1970‘erne og en makaber drabssag på Christiania i 2007. Kort tid efter ryster endnu et drab Tivoli. Hustruen til en af de mistænkte udsættes i mellemtiden for drabsforsøg. Imens hun lægges i kunstigt koma, er hendes familie ved at falde fra hinanden. Men ingen, hverken voksne eller børn, ønsker at tale med Lars. For en dyster hemmelighed ruger over familien. Det bedste til mig og mine venner er fjerde bind i den anmelderroste serie om politiassistent Lars Winkler.   Pressen skriver: »En af de bedre danske krimier, hvor godt sprog og god spænding går hånd i hånd, og hvor den københavnske lokalkolorit er skarp, og humoren er skøn.« ***** – Merete Reinholdt, Berlingske »Melander har en let pen og et glimrende plot om blandt andet griskhed, ærgerrighed, bedrag og utroskab.« – Lisbeth Helleskov, Nordjyske Stiftstidende »Tempoet er højt, sproget er interessant, og han er bestemt ikke bange for detaljer.« ***** – Julia, Femina

  • Københavns Politi er presset op til EU-topmødet i København, da en bombe sprænger i et baghus på Nørrebro. På gerningsstedet ligger et søndersprængt lig tilbage. Politiassistent Lars Winkler er rystet, da det viser sig, at den dræbte er journalist Thorbjørn Lehbæk, skribent ved det venstreorienterede website Modkraft - og  Lars' gamle ven. Var Thorbjørn i færd med at fremstille en brevbombe til brug under topmødet, eller er han offer for højreorienteret terror? Efterforskningen af mordet kommer ubehageligt tæt på Lars' fortid i BZ-miljøet, som han hidtil har prøvet at holde skjult for kollegaen Sanne og resten af Politigården. Lars og Thorbjørn delte engang alt, men en pige kom i vejen, og deres veje skiltes. Eller hvad skete der egentlig? De berusedes vej er tredje bind i den anmelderroste serie om politiassistent Lars Winkler.  Pressen skriver:  »Melander skriver fremragende, nogle steder decideret poetisk, pågående, pompøs og med et godt skud intellektuelle og musikalske vitaminer« **** – Merete Reinholdt, Berlingske   »Jakob Melander får på en spændende måde kædet begivenhederne i fortid og nutid sammen. … Naturligvis udvikler tingene sig uforudsigeligt, så man på en gang læser med hjertet i halsen, alt i mens man nyder forfatterens evne til at skildre sine personer, så de fremstår som troværdige mennesker.« **** – Henrik Tjalve, Herning Folkeblad   »Det poetiske sniger sig også ofte ind i Jakob Melanders egen skrivestil. Han er eminent til at fange stemninger, og tit er hans tekst lige så detaljerig og fantasifuld som et papirklip af H. C. Andersen. I en krimibranche med mange metervarer er det sjældent at læse noget så velskrevet som 'De berusedes vej'.« – Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen

  • Københavns overborgmester, Mogens Winther-Sørensen, bliver fundet myrdet i sin herskabslejlighed. På gerningsstedet finder man en ung kvinde af udenlandsk oprindelse, tilsyneladende prostitueret. Hun er i choktilstand og nægter at opgive mere end sit fornavn – Serafine. Politiassistent Lars Winkler er på den delikate sag, som kompliceres yderligere af, at den myrdedes mor, partiformand for De radikale og landets økonomiminister, blander sig i efterforskningen – godt hjulpet af sin PET-agent, som også er Lars’ ærkefjende. Og hvorfor virker ministeren og hendes mand så sært uberørte af deres søns død? Da Lars begynder at grave i overborgmesterens fortid, er der dunkle huller. Langsomt afdækkes en historie om en ung, idealistisk mand, der kun havde ét ønske: at gøre sig fri af sin familie og leve sit eget liv. SERAFINE er andet bind i serien om Lars Winkler og opfølger til bestselleren ØJESTEN. Pressen skriver: »Glæd dig til et par nætter uden meget søvn.« ***** - Nordjyske Stiftstidende »Melander kan skrive, og hvad bedre er: han har noget væsentligt at fortælle.« ***** - Dagbladenes Bureau **** - Ekstra Bladet   »Med "Serafine" slår Melander fast, at han er et af de nye store navne på den danske krimiscene.« **** - Berlingske    

  • Under Besættelsen plejer en ung pige en engelsk pilots sår i en hemmelig kælder. Hun forelsker sig, men forholdet får fatale konsekvenser, der kommer til at række helt op i nutiden. Her ryster en makaber mordsag København. På Amager Fælled bliver en kvinde fundet myrdet. Liget er præserveret, og hendes øjne fjernet med kirurgisk præcision. Lars Winkler fra Københavns Politi er på sagen, og snart dukker endnu et lig op – pressen døber den spektakulære sag ”Ole Lukøje-mordene”. ØJESTEN er en krimi fra Københavns gader om familien og om ondskab gennem generationer. ØJESTEN er første del i trilogien om Lars Winkler: Enspænder, far, tidligere punker – og én af Københavns Politis bedste efterforskere.   Pressen skriver: »Stilsikker debut fra Jakob Melander … det en sand lise at læse en krimiforfatter, der kærer sig om ord. Som hverken overgår eller nedgør det skrevne, og som helt åbenlyst har en kærlighed til sproget, der giver teksten styrke og viser læseren respekt.« ***** - Merete Reinholdt, Berlingske »Fængslende, spændende og meget svær at lægge fra sig. « ****** - Julie Lahme, Femina »Krimidebutant kommer fornemt fra start… « - Mie Petersen, Kristeligt Dagblad »Uforbeholden ros til sprog, puls og tempo… « **** - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Flot københavnerkrimi … Der er både mystik og tempo, vildspor og vildskab i Jakob Melanders debut. « **** - Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Jakob Melander er så åbenlyst smaskforelsket i København, at så godt som hver side diverterer med henrykte og ofte meget smukke stemningsbilleder. « - Katinka Bruhn, Weekendavisen »Det sner for dansk kriminallitteratur … Melanders særlige ingrediens er, at rockmusikkerens verden inddrages på en elegant måde. Hertil kommer et uhørt modbydeligt plot …« ***** - Henrik Tjalve, Dagbladendes bureau »Lovende debutroman, der handler om galskab og kærlighed.« ***** - Henning Frandsen, Fyns Stiftstidende  

Se flere

Video til DE BERUSEDES VEJ

Se Jakob Melander fortælle om udvalgte steder på Nørrebro, der optræder i krimien De berusedes vej.

Video til SERAFINE

Se den spændende trailer til krimien Serafine, hvor Jakob Melander fortæller om baggrunden for historien i Serafine.


Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK