Forfatter

Irene Pedersen

Irene Pedersen (f. 1952) er forfatter og bachelor i historie og filmvidenskab. Ved siden af forfatterskabet har hun fra 1996 undervist på Skriveskolen Hemingway på både lange og korte skrivekurser.
Irene Pedersen debuterede i 1990 med LØVENDALS GALEJ og har siden skrevet både for børn, unge og voksne. Senest har hun udgivet TYRKISK PEBER (2007), GENSYN MED ØEN (2007) og ASFALTEN BRÆNDER (2008).

Læs mere om forfatteren og manuskriptlæsning på www.kreativskrivning.dk
Læs mere om forfatterens skrivekurser på www.hemingwayskolen.dk

Af samme forfatter
  • Rystende portræt af en ung dreng, der aldrig kom i gang med hverken livet, uddannelse eller arbejde, og hvis mål for fremtiden er at blive erklæret førtidspensionist. Luka lever på kanten. Han platter, lyver og stjæler, når han har brug for det. Når noget er ubehageligt, ryger han sig skæv. Det eneste, der betyder noget, er Tobias og dagene på havnen, hvor de drømmer sig væk. Det går også fint, indtil Luka en dag ryger for meget, og hans verden tilter …  

  • Det brænder på Nørrebro. Ungeren bliver ryddet, de unge går i action, og Lau er lige i brændpunktet. Han er vildt forelsket i Naja og lader hende flytte ind sammen med kæresten Micha og flere af deres autonome venner. Lau har det, som om alting kan eksplodere lige om lidt: vreden i ham selv og i de andre. Alt det han er flygtet fra, og det kaos som han pludselig befinder sig midt i.  »Vi løber væk fra tåregassen. Mine øjne svier, og mit hjerte banker. Jeg har aldrig haft det sådan før. Jeg ser over på Naja, fanger hendes øjne og ser, at hun ingenting har glemt.« - Citat fra bogen

  • Sofie har stor lyst til forelskelse og går med mange romantiske forestillinger om den eneste ene. Blandingen af det søde og stærke både tiltrækker og frastøder Sofie. Smagen af barndommens bolsjer genopleves i de shots, som Sofie indimellem får drukket lidt for mange af. Bagefter får hun gjort lidt for dumme ting, som hun senere fortryder. Tyrkisk peber fortæller historien om, hvordan Sofies forestillinger kolliderer med de forventninger og krav, hun møder hos bl.a. den noget ældre kæreste, hun finder gennem netdating. En letlæst ungdomsbog (for de ca.14-16årige) om at agere i en sexfikseret verden, hvor det handler om at score, og hvor det kan være svært for den uerfarne at vide, hvor langt man egentlig skal gå, og om det er ens egen lyst eller den andens, man følger. Bogen er illustreret med sort/hvide tegninger af Lars Gabel.

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK