Forfatter

Helle Vincentz

Helle Vincentz (født 1978) er uddannet journalist og har tidligere beskæftiget sig med oliebranchen som ansat hos A.P. Møller-Mærsk og ved Columbia University i New York, hvor hendes masterstudier fokuserede på olieselskabernes sociale ansvar. Helle Vincentz har arbejdet som erhvervsjournalist på Jyllands-Posten, og har desuden været ansat hos Mellemfolkeligt Samvirke. Hun er også forfatter til den meget roste fagbog UNG OG FORLADT – når forældre dør for tidligt.

I 2010 debuterede Helle Vincentz med spændingsromanen DEN AFRIKANSKE JOMFRU, første bind i serien om Caroline Kayser, og i 2012 fulgte DEN FILIPPINSKE PIRAT ligeledes med Caroline Kayser som hobvedperson. Helle Vincentz bøger er foreløbig solgt til udgivelse Tyskland, Holland og Frankrig.

Læs mere på www.hellevincentz.dk

Af samme forfatter
  • Carolines job hos Dana Oil er ikke blevet nemmere siden afslutningen på forgængeren DEN FILIPINSKE PIRAT. Caroline bliver derfor nødt til at overveje, om hun fortsat vil være i firmaet. Hendes chef antyder samtidig, at hvis hun ikke retter ind, kan de finde en måde at diskreditere hende på. Han foreslår, at hun tager en opgave Dana Oil har på Grønland, og at hun skal bruge tiden dér til at tænke sig om. Det accepterer hun. Naja er en 37-årig kvinde med en grønlandsk mor og en dansk far. Hun er født på Grønland og uddannet i Danmark. Efter endt uddannelse og nogle års arbejde i Danmark, bor Naja nu med sin familie i Nuuk og arbejder som licenschef i Grønlands Råstofdirektorat. Hun står over for at skulle sige ja eller nej til, om kineserne må bygge en mine, der kan udvinde de sjældne jordarter. Mange grønlændere er bekymrede over, hvad udvindingen vil gøre ved miljøet og for, hvad den store indvandring af kinesiske arbejdere vil gøre ved landet. Der er altså mange, der ønsker at presse Naja til at sige nej, og da vi møder hende, har hun gennem noget tid modtaget trusler om, at der vil ske hende noget slemt, hvis ikke hun afviser kineserne. Hun slår truslerne hen som politisk chikane, indtil hun en tidlig morgen finder sin personlige assistent Cecilie dræbt og placeret i Najas kontorstol. Caroline bliver involveret som Najas fortrolige, og vi følger Najas og Carolines kamp for at finde ud af, hvem der står bag mordet. De to kvinder befinder sig snart i et magtspil, der er koldere end Grønlands indlandsis!   Pressen skriver: »Sjældent har en ny dansk roman været så aktuel, som tilfældet er med Helle Vincentz’ Nukaakas kabale. […] vi kan glæde os over, at Helle Vincentz med Nukaakas kabale har skrevet endnu en yderst læseværdig og velresearchet thriller om magt, mord og moral i en fjern, men vigtig del af verden.« – Tonny Vorm, Information

  • DEN FILIPPINSKE PIRAT er en international thriller om pirateri, terror og verdensomspændende korruption og en fortælling om en ung kvindes kamp for at finde et ståsted i livet. Den kontrollerende, accepthungrende – og modige – karrierekvinde Caroline Kayser, som for alt i verden vil til tops i erhvervslivet sendes ud for at forhindre en kollektiv opsigelse fra besætningen på en olietanker. Forsøget på at holde fimaets ry pletfrit bliver imidlertid kuldkastet, da den danske olietanker bliver udsat for et piratangreb og Caroline pludselig befinder sig midt i et klaustrofobisk gidseldrama på vej mod Filippinerne.  

  •  DEN AFRIKANSKE JOMFRU kobler den politiske thriller med det personlige drama, og romanen giver læseren stof til eftertanke i skildringen af olieindustriens aggressive fremfærd i den tredje verden. Caroline Kayser arbejder for et olieselskab i København. Fra Nairobi indløber en melding om, at medarbejdere på selskabets afdeling dér er involveret i voldtægt af landsbypiger. Caroline sendes til Kenya for at kvæle anklagerne og redde sit fi rmas omdømme. Løser hun ikke opgaven, bliver hun fyret. Men hvor langt er hun villig til at gå? Kan hun vende det blinde øje til mord, voldtægt og korruption? Mødet med 10-årige Sally får alvorlige konsekvenser for Caroline, der snart er jaget vildt i en hæsblæsende menneskejagt gennem Nairobis forarmede slumkvarter. Thrilleren , der er den første om den ambitiøse forretningskvinde Caroline Kayser, er skrevet af Helle Vincentz (f. 1978) er uddannet journalist. Som Fullbright-studerende er hun uddannet fra Columbia University i New York, hvor hun studerede Human Rights med speciale i olieindustriens sociale ansvar. Inden hun blev forfatter, arbejdede hun som projektleder hos A. P. Møller Mærsk og som freelance journalist, hvor hun skrev for flere forskellige aviser og blade.

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK