Forfatter

Glenn Cooper

Glenn Cooper er uddannet læge, men foretog hurtigt springet over i medicinalbranchen, hvor han var med til at føre sit firma frem til en førende position i USA. Samtidig med at Cooper var en driftig forretningsmand, begyndte han at skrive i sin fritid. I begyndelsen skrev han filmmanuskripter, men begyndte så på sin første roman De Dødes Biblioteks, som blev solgt til forlag i USA og Europa, og er blevet en kæmpe succes verden over. I dag er Copper udelukkende forfatter og har bl.a. udgivet Sjælebogen.


www.glenncooperbooks.com

Af samme forfatter
  • Den 7.7.777 fødtes den syvende søn af en syvende søn i en fattig stenhuggerfamilie i Vectis-klosteret på Isle of Wight. En skæbnesvanger dag! Gennem de næste fem hundrede år blev Biblioteket skabt, tusindvis af bøger, hvor alle mennesker på Jorden fra tidernes morgen er optegnet med deres fødsels- og dødsdag. Et uhyre magtfuldt redskab, som nu befinder sig i amerikanernes varetægt. Men de mangler én bog, den vedrørende 1527 B den sidste brik for at forstå de gådefulde ord, Hinsides Horisonten B som på et tidspunkt blev fjernet fra Biblioteket og siden har været forsvundet. Denne bog dukker pludselig op i et antikvariat i London, og da Bibliotekets vogtere fra Area 51 får nys om det, og en amerikansk samler også viser interesse ved at sende nu pensioneret FBI-agent Will Piper af sted for at erhverve den, kommer situationen helt ud af kontrol. Hvad Nostradamus, Calvin og Shakespeare har med Sjælebogen at gøre, bliver nogle af de gåder, som Will, skarpt forfulgt af Bibliotekets vogtere, må forsøge at løse, og til sidst skal han jo også afgøre med sig selv, hvor meget et menneske egentlig har godt af at vide om dets fremtid.

  • New York, nutiden – Investeringsrådgiver David Swisher modtager et postkort med tegningen af en kiste ved siden af næste dags dato. Dårlig stil, synes Swisher... og dør dagen efter. Consuela Lopez har også modtaget et postkort med en tegning af en kiste og en dato... Dagen efter er hun død. Mønsteret gentager sig for en tredje, en fjerde, en femte, en...: Alle modtager et postkort, og alle dør. Det ligner en seriemorders signatur, men for Will, den FBI-agent, der bliver sat på sagen, er det en fuldkommen gåde. Nogle af ofrene døde tilsyneladende en naturlig død, og ingen af dem havde noget tilfælles. Isle of Wight, 1947 – Et hold arkæologer gør ved et tilfælde et fantastisk fund: nogle kæmpemæssige kamre fyldt med gamle bøger i nærheden af Vectis-klosteret på Isle of Wight. Det ville have gjort dem berømte i hele verden, troede de, men de tog fejl. Isle of Wight, Vectis-klosteret, den 7.7.777 – En i allerhøjeste grad uheldsvanger dag at blive født på, især hvis man er syvende søn af en syvende søn. Og det er netop, hvad Octavus er. Hvis fader Josephus havde vidst, hvad han satte i gang, da han tog drengen under sine vinger, ville han have kastet sig ud fra en klippe. Area 51, USA, nutiden – Ude i Nevadas ørken har amerikanerne bygget et stort underjordisk bunkeranlæg. Ifølge rygter er en ufo styrtet ned, og fundet undersøges nærmere. Men de folk, der har deres daglige gang i bunkeren, har nogle andre kompetencer, end man umiddelbart skulle mene var nødvendige for at undersøge ufoer. Og sikkerheden er den strengeste i hele USA.

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK