Forfatter

Gaute Heivoll

Gaute Heivoll (f. 1978) er født og opvokset i Norge. Han har skrevet romaner, noveller og lyrik og brød internationalt igennem med romanen Før jeg brænder ned, som blev solgt til udgivelse i 17 lande og modtog en række litterære priser i hjemlandet, blandt andet den prestigefulde Brageprisen. Før jeg brænder ned kom på dansk i 2011 og blev fulgt op af romanen Kongens hjerte i 2013.

www.gauteheivoll.no

På Samleren er udkommet:
Før jeg brænder ned, roman, 2011
Kongens hjerte, roman, 2013
Over det kinesiske hav, roman, 2015

Af samme forfatter
  • Med en historie baseret på virkelige hændelser har Gaute Heivoll skrevet en dybt humanistisk roman om værgeløse mennesker og stærke familiebånd. Et ungt par skaber lige før anden verdenskrig deres eget forplejningshjem – en institution for mentalt handikappede. Huset bygger de i skovkanten og flytter ind med deres lille dreng og endnu et barn i vente. Snart fyldes rummene med patienter; den religiøse grubler Christian Jensen, tavse Matiassen og Onkel Josef, der er en af de mest belæste i bygden. Siden kommer en søskendeflok på fem til ’galehuset’, som det bliver kaldt. Krigen slutter, men den usædvanlige storfamilie får alt andet end fred. For snart rammes de af en tragedie, som kommer til at mærke dem for livet. .

  • En far og en datter bliver bragt om bord på et sejlskib. Pigen har feber og sår over hele kroppen. Året er 1775, og de skal til København med en række andre patienter, til Kong Frederiks hospital, for at blive helbredt for den epidemi, som har taget så mange liv. Snart glider skibet gennem et tåget landskab, en gådefuld læge tilser de syge, og desperationen tager til blandt passagererne. Hvor mange af dem vil vende tilbage? I farens hjerte flammer et spinkelt, men ukueligt håb. Pressen skriver: »Med stor sproglig finesse skildrer norske Gaute Heivoll forholdet mellem en far og hans pestramte datter under sørejsen til Danmark i 1775 … Det er stort, upatetisk og samtidig dybt bevægende på den ægte måde.« ****** – Niels Houkjær, Berlingske »… Heivoll med Kongens hjerte har føjet endnu en engagerende fortælling til sit ti-årige, flittige forfatterskab.« – Birte Weiss, Weekendavisen »Gaute Heivolls skarpsindige og hjerteskærende fortælling om faderkærlighedens udholdenhed. « – Jyllands-Posten »Et stort anslag fra nord.« ***** – Arne Mariager, Dagbladenes Bureau  

  • En pyroman er på spil i Finsland, en lille bygd uden for Kristiansand. Hus efter hus står i flammer, og bygden er i oprør. Til alt held er ingen kommet til skade endnu, men frygten lurer, når mørket falder på. Hvem bliver den næste? Før jeg brænder ned er en fortælling om to unge mænd, der vokser op, slår sig på livet og tager afgørende valg. Den ene blev hovedperson i en af norgeshistoriens mest omfattende og dramatiske pyromansager. Den anden er Gaute Heivoll, der blev født i Finsland, netop som brandene stod på. Ved at spejle sin egen historie i pyromanens, åbner Gaute Heivoll for mørket i ethvert menneske: Hvor meget skal der til, før fornuften krakelerer og galskaben slår ud i lys lue? "Gaute Heivoll er en av de fineste stemmene i sin generasjon. Før jeg brenner ned er en lysende skildring av mørket i et utestengt menneskes sinn." – Karl Ove Knausgård Pressen skriver: »Den velkomponerede, men sprogligt enkle (og godt oversatte) roman peger på, at ondskaben derude sjældent er noget ubodeligt anderledes end en selv.« **** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten »Norske Gaute Heivoll rejser et monument over sin hjembygd og giver os endnu et indblik forholdet mellem fædre og sønner.« **** – Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende    »At der er tale om en fremragende bog står uden for diskussion.« ***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad  »Historien trækker ubesværet læseren med sig … Den har velfortjent bragt ham ud på det internationale marked.« – Birte Weiss, Weekendavisen     

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK