Forfatter

Erik Barfoed

Erik Barfoed (f.1969) uddannet klassisk filolog. Debuterede i 2004 med børnebogen August går i Glemmebogen. Har senest udgivet ungdomsromanen Bræk (2011). Arbejder som leder af Lejre Bibliotek & Arkiv samt freelance madanmelder. Læs mere på http://www.erikbarfoed.dk

Af samme forfatter
  • Elias er ikke ret høj, og ikke ret stærk. Selv gadedøren har han problemer med at åbne. Men han er god til at tegne og til at tale fiskesprog. Elias bor alene sammen med sin mor og sine akvariefisk, som han deler tanker og oplevelser med. I Elias’ opgang bor også den pensionerede grønthandler Mujaffa, der lider af sukkersyge, akut mangel på selskab og længsel efter den anatolske højslette. Kommunen vil sende Mujaffa på plejehjem, og han kæmper indædt imod. Elias vil gerne hjælpe både Mujaffa, sin trætte mor og det ulykkeligt forelskede postbud. Og så vil han gerne møde pigen på den anden side af gården — og undgå at få bank af de store drenge nede i krydset. Lille skid er en episodisk fortælling om en ensom dreng og hans venskab med en gammel særling, som heller ikke rigtig passer ind. Gennemillustreret i farver af Peter Bay Alexandersen Pressen skriver: »En historie som denne, så fuld af leg og liv, fortjener ikke bare at blive læst, men at blive læst højt. Og sid tæt sammen, så den, der lytter, kan følge med i bogens billeder, som med stor opmærksomhed og indlevelse fanger Elias' forunderlige verden. Her smelter fantasi og virkelighed sammen til et sted, hvor det faktisk er rart at være. Hvis bare man har noget - eller nogen - at tro på.« – Frederikke Winther, Weekendavisen »Erik Barfod skriver mundret og morsomt, og han formår med sin lette pen at gøre det tunge og svære næsten vægtløst. Han skriver lidt som Peter Bay Alexandersen tegner: Sødt, skævt og med en skøn balance mellem fantasi og fakta.« **** – Merete Reinholdt, Berlingske »En troværdig fortælling - om Elias, der vitterligt er en lille skid, nederst i fødekæden socialt, økonomisk, fysisk. Men det er ikke et tænkt portræt af en social klasse, det er et portræt af Elias.« – Anita Brask Rasmussen, Information »Alexandersens skønne tegninger illustrerer fint fortællingens stemning og fantasifuldhed … Teksten er levende, og på trods af alvorlige situationer, bliver historien aldrig tung og sørgelig … En skøn blanding af realisme og fantasi - sådan som mange små drenges verdener sikkert er.« – Marianne Agger, Lektør »Det er en dejlig – og humorfyldt – historie lidt i mol… pragtfuldt og generøst illustreret« – Bent Rasmussen, Klodshans »Man er i gode hænder hos Erik Barfoed. Det samme er man hos velkendte Peter Bay Alexandersen. Illustrationerne er forbilledlige og spiller flot sammen med teksten. En dejlig og stærkt anbefalelsesværdig bog…« – Eiler Jensen, bogbotten.dk

  • Hvad sker der med de ting, folk går og glemmer. Og når folk glemmer hinanden? Det finder August og Omar ud af, da de begiver sig ud på et halsbrækkende eventyr for at redde deres glemte ven ud af Borteherskerens kløer. En spændende og underfundig oplæsningsbog til cartoon-network-generationen. En historie man ikke lige glemmer ... Se mere på: www.glemmebogen.com  

  • Kim Fupz' fascinerende fremtidsfortælling De gale er bearbejdet til graphic novel af forfatteren Erik Barfoed i samarbejde med Fupz og illustreret i farver af  Mikkel Sommer. Udgivelsen markerer 20 års jubilæet for De gale, der vandt en nordisk ungdomsromankonkurrence i 1992, og som siden er kommet i 20 oplag og udgivet i flere lande. Et land i opløsning. En generation af gale. Og tre unge, der skal tværs gennem det hele. De gale foregår i et Danmark, hvor noget er rivende galt: de ældre begynder at miste hukommelsen og enhver forbindelse med virkeligheden. Hvad er der ved at ske? Og hvordan skal de unge, der stadig husker, klare sig i det kaos og anarki, som lynhurtigt udvikler sig ...?  Pressen skriver: » … loyalt og vellykket bearbejdet af forfatteren Erik Barfoed og tegnet af Mikkel Sommer. Tegneren fanger på fremragende vis kadencen i Kim Fupz Aakesons sprog. … De gale [demonstrerer] i dens forvandling til fulde, hvor stor en forskel det gør for en tegneserie, at historien er på plads og fungerer som andet og mere end en undskyldning for en visuel stiløvelse. Der er substans i De gale.«  – Benni Bødker, Information »En af de bedste danske udgivelser inden for graphic novel-genren.« ***** – Theis Vallø Madsen, Fyens Stiftstidende »Mikkel Sommers fremragende omformning af Aakesons romantekst til suggestive tegneseriebilleder vil formentlig indbringe værket endnu en - velfortjent – kritikerpris.«  – Steffen Kronborg, Lektør »De gale er en stærk historie, og som graphic novel er den blevet til et fantastisk kunstværk og bør blive et hovedværk i ungdomslitteraturen fremover ... Fornem udgivelse!«  – Bent Rasmussen, Folkeskolen.dk »I De gale går tekst og tegninger op i en højere enhed, så man er fristet til at begynde forfra efter endt læsning.«  – Emil Blichfeldt, Weekendavisen »Det er suverænt gjort. De Gale – som graphic novel – er blevet en ny og original fortælling.«  – Eiler Jensen, Skolebiblioteket »Mikkel Sommer tegner med løse konturer og med hyppig brug af grumsede og dystre farver, så man mærker tågen og mørket sænke sig … Et gedigent og seriøst værk.« ****  – Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet »Velkomment gensyn med Fupz’ altid stramme, gennemarbejdede fortælleform og en meget lovende debut for tilrettelæggeren Barfoed og ikke mindst Sommer.« ****  – Søren Vinterberg, Politiken »Det er en stærk og spændende historie, der i Barfods manuskriptbearbejdning og Sommers dunkle og dystre streg får en ekstra dimension, så De Gale fremstår endnu mere frisk og vedkommende.« ****  – Peter Becher Damkjær, Fyns Amts Avis »... tekst og billeder passer som svøbt i hinanden.« ****  – Kristian Lindberg, Berlingske »De gale [er] en rigtigt vellykket udgivelse, der sandsynligvis vil fængsle læseren – ung som gammel.« **** – Tom Hermansen, Jyllands-Posten »Bogen er fyldt med masser af fantastisk flotte og stemningsfyldte tegninger, og man kommer tit til at fange sig selv i at sidde og kigge på de mange tegninger i stedet for at læse videre. Tegningerne og teksten lapper nemt og gnidningsfrit over hinanden. Den er hurtigt læst og kan heldigvis tåle mange genlæsninger.«  – Claes Kirkeby Theilgaard, Bogmagasinet »De gale er et imponerende helstøbt værk for store børn og alle, der er ældre. 142 sider, der er lette nok til at læse med fornøjelse og tunge nok til, at oplevelsen bliver siddende og tanken arbejder videre.«  – Kristian Bang Larsen, Nr. 9 – Magasin for tegneserie    

  • Bræk er en realistisk roman for unge om kriminalitet og flugt fra et liv som underdog. En bog med interessant stof til både diskussion og eftertanke. Sjak vågner op på hospitalet med en bandage om hovedet og brækker sig ud over den betjent der udspørger ham om et væbnet røveri på tanken. I sengen ved siden af ligger offeret for overfaldet i koma. Hvad skete der egentlig den aften på tanken? Vil drengen ved siden af vågne op? Måske er det bedre at slå ham ihjel inden han når at afsløre for meget …Læs mere om bog og forfatter på  http://www.erikbarfoed.dk   Pressen skrev: »Det er en velkomponeret, heftig og tankevækkende roman fra forbryderbanens venteværelse.« ***** - Steffen Larsen, Politiken »En historie som efterlader tanker, og som man bliver stærkt berørt af. Temaet er realistisk og teksten er både præcis og velskrevet. Romanen er oplagt som klasselæsning for folkeskolens ældste klasser og anbefales klart til ungdomsbiblioteket.« - Rikke Skuldbøl Jakobsen, Lektør »”Bræk” taler klart og stærkt til unge. På begge sider af lovens streg.« **** - Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske »… havde jeg været dansklærer i en 7.-, 8- eller 9.-klasse ville jeg meget kraftigt overveje at snuppe den med i pensummet, netop fordi den er så velskrevet, har humor og dialogerne er i et nutidigt og realistisk ungt sprog, som teenagerne kan genkende. Desuden er historien på ingen måder belærende eller med løftede pegefingre, så den ville også være oplagt som emne for en masse gode diskussioner i klassen.«         ****- Peter Kock Henrichsen, Kulturforunge.dk

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK