Forfatter

Elie Wiesel

Elie Wiesel (f. 1928 ) er en jødisk forfatter, professor og politisk aktivist. Han blev født i byen Sighet i Transylvanien, der nu ligger i Rumænien, og er i dag amerikansk statsborger.

Hele hans famile blev deportetet til tyske koncentratinslejre, hvor kun Wiesel og hans to storesøstre overlevede. Efter befrielsen fra Buchenwald i 1945 tog han til Paris, hvor han studerede på Sorbonne og arbejdede som journalist. Han har skrevet en lang række bøger, hvoraf flere er udkommet på dansk.

I 1978 udnævnte USA's præsident Jimmy Carter Wiesel til formand for præsidentens kommission for holocaust. I 1980 stiftede Wiesel USA's Holocaust Memorial Council, og han er præsident for The Elie Wiesel Foundation for Humanity, en organisation, som Wiesel og hans kone grundlagde til støtte for kampen mod intolerance og uretfærdighed. Elie Wiesel har modtaget et utal af æresbevisninger - heriblandt Nobels Fredspris i 1986.

Af samme forfatter
  • »Jeg har fortalt lidt om min fortid, ikke for at I skal forstå den, men for at I skal vide, at I aldrig kommer til at forstå den«. Sådan skriver den jødiske forfatter, professor og politiske aktivist Elie Wiesel bl.a. om sine oplevelser under og efter 2. Verdenskrig. I Rosinantes klassikerserie har vi nyoversat hans selvbiografiske romantriologi  Natten, Daggry og Dagen, der for første gang udkommer samlet på dansk – tre romaner, der er små af omfang men bærer på historier af stor tyngde. Her med forord af Herman Pundik. Natten, der udkom i 1958, fortæller om jøderne i byen Sighet og deportationen til udryddelseslejrene. Daggry handler om den unge Elisha, der som deltager i kampen for et selvstændigt Israel bliver udvalgt til at skyde en engelsk officer, som jøderne holder som gidsel. Dagen er beretningen om en mand i New York, der er kommet alvorligt til skade ved en ulykke, og som – mens han svæver mellem liv og død – hjemsøges af forfærdelige minder fra krigens tid. Pressen skriver: »Elie Wiesels skæbne er fantastisk, en eksercits i lidelse, og samtidig en fortælling om lidelsens veje … Fortællingerne udmærker sig ved en massiv stoflighed i sproget og et nærmest fysisk intimiderende nærvær i begivenhedsforløbet.« **** – Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten »Elie Wiesels bøger er hård kost. Han skriver på en lammende følelse af ensomhed og illusionsløshed, der hele tiden bringer ham i frivillig nærhed af døden og dødslængslen … Her er Wiesel rå og direkte, og det virker så stærkt, fordi han skriver enkelt og nøgternt.« – Peter Nielsen, Information  »…vigtige og bevægende vidnesbyrd om at leve videre med erindringerne om de rædsler, der befinder sig uden for sproget og det normale liv…« – Jørgen Johansen, Berlingske   

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK