Forfatter

Dörte Hansen

Dörte Hansen (f. 1964) er født og opvokset i Sydslesvig. Hun har plattysk som modersmål og har fra en ung alder interesseret sig for sprog. Hun har bl.a. studeret sprog som gælisk, finsk og baskisk og har en ph.d. i lingvistik. Efter endt uddannelse har Dörte Hansen arbejdet for flere radiostationer og magasiner i Tyskland, inden hun som halvtredsårig debuterede med Kirsebærlandet, der blev en af årets mest solgte romaner i Tyskland i 2015. Bogens tyske titel, Altes Land, er navnet på en tysk region syd for Hamburg, der er kendt for sine store frugtplantager.

Af samme forfatter
  • Kirsebærlandet er en stærk og gribende fortælling om at flygte fra et liv, og hvor svært det kan være at finde sig til rette i et nyt. I slutningen af 2. verdenskrig flygter den femårige Vera med sin mor fra Østpreussen. På en gammel forfalden gård uden for Hamburg får de tag over hovedet mod at hjælpe med kirsebærhøsten. Vera kommer aldrig til at føle sig rigtigt hjemme i det store kolde hus, som dog alligevel bliver hendes hjem både som barn og voksen. 60 år senere er det en anden kvinde, der søger tilflugt på gården med sit barn, nemlig Veras niece Anne, der flygter fra sit liv som forstadsmor – og fra sin mand, der elsker en anden. Det er ikke nogen nem opgave for to enspændertyper at leve under samme tag, men med tiden opdager Vera og Anne, at de måske har mere til fælles, end de lige havde troet.   Pressen skriver: »En stærkt underholdende samtidssatire. [...] En tragisk fortælling om flugt og ubærlige tab.« **** – Marianne Koch, Fyns Stiftstidende »Dörte Hansen skriver skiftevis mystificerende, jordnært og spraglet om de skæve eksistenser på landet.« *** – Christian Johannes Idskov, Politiken

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK