Forfatter

Charlotte Weitze

For Charlotte Weitze hænger skriften sammen med at undersøge det gådefulde. Hendes romaner og noveller foregår på grænsen mellem det hverdagsagtige og det eventyrlige, som en art ”Rødhætte for voksne”. Universet har altid en dyb forankring i virkeligheden, der er kassedamer, som optræder ved siden af kronhjorte, eller en ornitolog, som forelsker sig en pige, der kan synge, så fuglene sætter sig på hende. Charlotte er cand.mag. i folkloristik, og også det mærker man i forfatterskabet, Charlotte Weitze er en ægte historiefortæller.

En undren er udgangspunktet for Charlottes bøger, men gennem årerne har temaerne i forfatterskabet ændret sig. Fra de første udgivelsers tone af fremmedgjorthed og identitetsafsøgen til en undren over familielivet og kærligheden.

Charlotte bor i Vallekilde på Vestsjælland og kan gå ud i naturen hver dag, men holder aldrig op med at savne storbyen, hvor hun har boet det meste af sit liv. Ved siden af forfatterskabet underviser hun i kreativ skrivning, holder foredrag og arrangerer højskolekurser, blandt andet Vallekilde Højskoles Litt.Talk.

På Samleren er udkommet:

Skifting (fortællinger, 1996)
Bjergtaget (fortællinger, 1999)
Fandekke (roman, 2001)
Brevbæreren (roman, 2003)
Mørkets egne (fortællinger, 2005)
Det Hvide Kvarter (fortællinger, 2011)
Harzen-sanger (roman, 2013)
Den afskyelige (roman 2016)
Mørke cyklister - udvalgte fortællinger (2016)


Læs mere og mød Charlotte Weitze: www.charlotteweitze.dk

Af samme forfatter
  • Et udvalg af de bedste og mest læste af Charlottes Weitzes fortællinger samt to nyere tekster er her samlet i ét bind. Fjorten fortællinger, et rask svirp med troldehalen. Charlotte Weitzes fortællinger bevæger sig i grænselandet mellem det hverdagsrealistiske og det eventyrlige. Et sted, hvor en kassedame iført pels kan føle sig hjemme i en flok kronvildt, hvor firmaets mænd lokkes til at køre hjem uden lys gennem mosen, og hvor en solsort stjæler ikke bare oboistens partitur, men hele hans musikalitet. Der er tindrende håb og mørke understrømme, og en natur der ikke er til at komme udenom. Poetisk og gådefuld fortællekunst, der føjer nyt til folkesagn- og eventyrtraditionen. Pressen skriver: »Der er fuldt smadder på fantastikken […] hæderlig underholdningsværdi […] Charlotte Weitzes stærkeste fortællinger« **** – Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken »En stærkt forstyrrende bog, hvor virkelighed og eventyr løber sammen og bliver til fortællinger, der er mørke og uafrystelige. Det er fremragende […] En lille perle, der samler en række af de bedste fortællinger.« – Camilla Sejerøe, Lektør

  • Den afskyelige udspiller sig i Norden i nær fremtid, hvor klimaforandringerne er slået igennem. En vild og vidtforgrenet fortælling om fanatisme og stor kærlighed. Og en økopolitisk satire om det umulige CO2-regnskab og det enkelte menneskes ansvar for at gøre noget. Heidi har taget job på hospitalet for at være tæt på sin søster. Det er syv år siden, Angelica kom ud for landets sidste skisportsulykke. Hvad der egentlig skete dengang er aldrig blevet helt klart, men Angelica skulle mødes med nogen, og Heidi svor ikke at fortælle det til forældrene. Siden er sneen smeltet på Klaftafjeld, verden er blevet varmere. På hospitalet møder Heidi Kenneth, som døjer med øget svedproduktion. Kenneth er over to meter høj og har kraftig hårvækst. Han har ingen familie og taler ikke gerne om sin fortid, men Heidi forelsker sig hovedkulds. Med sine svedproblemer er Kenneth påvirket af klimaforandringerne og optaget af at modvirke yderligere temperaturstigninger. Men hvad kan det enkelte menneske stille op? Og hvor langt vil det gå?   Pressen skriver: »Anbefales [...] Varmt. Hvis man tør bruge det udtryk. « ***** – Jørgen Johansen, Berlingske »Åndeløs og overraskende læsning fra start til slut.« – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet »Charlotte Weitze, der i sine tidligere bøger har excelleret i en simrende uhyggelig fantastik, nærmer sig i Den afskyelige en form for samfundskritisk roman, som også er en roman om undergang og håb.« – Tue Andersen Nexø, Information »En god og overbevisende detaljeringsgrad, der svejser det velkendte, det fantastiske og det fremtidige fint sammen.« **** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten »Weitze har skrevet en både poetisk og underholdende roman om de faretruende klimaforandringer og miljøødelæggelser, ingen for alvor synes at tage alvorligt, selv når de banker på fordøren. […] Det er i begge ordets betydninger en fantastisk fortælling, men som alle gode fortællinger fremstår den midt i det hele også skræmmende realistisk.« ***** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende  

  • Charlotte Weitze blander i sin fortællestil det eventyrlige med det hverdagsrealistiske, og der opstår på foruroligende vis billeder af menneskers indre rum. Det er et ganske vist meget personligt, men også et meget genkendeligt bud på vores samtid. Kaspars store drøm er at få en rute som landpost. Men Kaspar er albino og tåler ikke lys og solskin. En venlig overordnet finder imidlertid en rute til ham i en øde bjergegn, hvor der altid er overskyet. Kaspar drager nordpå til Fåreheim, hvor postmester Rainar Rusk oplærer ham i hans nye job. Post frem til en fjerntliggende bygd, hvor fåreavleren Sofie og den berømte fløjtenist, Lærke, bor. Bygden er omgivet af hemmeligheder. Jobbet er på livstid, og man har tavshedspligt. På bjerget gælder særlige regler for liv og død, men almindelige menneskelige foreteelser som forelskelse og jalousi og kamp mennesker imellem findes nu også. BREVBÆREREN er en overraskende historie om et menneske i forvandling. På én gang munter og uhyggelig hæver den sig over tid og sted i den særlige Weitze’ske blanding af realisme og eventyr. ”Charlotte Weitzes nye roman er en vidunderlig finurlig og følsom fabel om, hvor fantastisk afslørende det kan sne i et postbuds ansigt.” - Lars Bukdahl, Weekendavisen  

  • I nordisk og keltisk folketradition kunne mennesker lokkes af bjergfolk og ellefolk ind i "bjergene": høje, bakker og store sten. Hvis de vendte tilbage, var de blevet tungsindige, sære eller vilde. Man har set bjergtagningsmyten som tidlige forsøg på at forklare forandringer af sinds- og sjælelig art. I Charlotte Weitzes anden samling fortællinger, BJERGTAGET, handler det også om folk som drager bort, viskes ud, opsluges eller på anden måde forsvinder ind i en anden verden. Nogle kommer tilbage igen, men forandrede. Andre synes at forsvinde for stedse. Eller er det den verden, de kom fra, som har ændret sig og ikke længere kan kende dem? ”Med en blændende sprogbevidsthed og frydefuldt let stemme fortæller Charlotte Weitze moderne eventyr. Små fantastiske fortællinger, der udspiller sig i miljøer vi kender så godt, men altså med en overnaturlig drejning, der får de mest uhyrlige ting til at ske ... Den bare 24-årige Weitze er en stor oplevelse at være i kontakt med. Hun fortæller sgu en historie, så man holder kæft og hører efter. Man kan, tør og vil ikke andet. ” - Nikolaj M. Lassen, Nat og Dag  

  • I et træ i skolegården kunne Hanna synge i fred. Her mødte hun Niels, som kiggede på fugle. Når Hanna sang, kom fuglene flyvende og satte sig stille i træets grene. Hanna blev hurtigt gravid. Inden de fik Lisa, tog de en tur til Harzen som en slags bryllupsrejse. Siden Harzen-turen har Hanna ikke sunget, og hun har forbudt Lisa at høre høj musik. Nu er Lisa teenager og laver pludselig ikke andet end at ligge på sin seng med høretelefoner i. Niels er ofte af sted på fugleture. En mærkelig lugt breder sig i lejligheden; det er umuligt at få hold på, hvor den kommer fra. Hanna må tilkalde en Bekæmper. Da Lisa spørger, om hun må begynde at tage sangtimer, siger Hanna blankt nej. Lisa forsvinder. Hanna må lede, men det er svært at lede efter noget dyrebart. Tænk, hvis man opdager, at det aldrig kommer tilbage. Pressen skriver: »Charlotte Weitzes nye eventyrlige roman fabulerer smukt og gådefuldt om en kvinde, der mister sin stemme og sit barn og prøver at synge sig frem til et nyt liv … ingen forklaringer er ligetil i denne sprøde og sammensatte roman.« - Marie Louise Kjølbye, Information »Charlotte Weitzes nye roman vokser med stor ynde og stilfærdig eventyrlighed frem – og brænder sig med sin fortættede fugleontologi og symbolske ømheder helt fast.« - Nanna Goul, Weekendavisen »Er Charlotte Weitze ikke en smule undervurderet? Er hun i virkeligheden ikke blandt de dygtigste prosaister i dansk litteratur? Sådan tænker jeg uvilkårligt efter at have læst hendes nye roman, der er skrevet i den mest eventyrlige romanprosa.« - Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad »Fin lille roman med rod i folkeeventyrene kredser med stort overskud om undergang og oprejsning. Charlotte Weitze excellerer i skildringen af det helt nære og gør det i et herligt ukrukket sprog.« **** - Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten »… en original og smuk fabel om at miste sig selv og sine nærmeste i familien.« **** - Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet **** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau

  • Et villakvarter uden for København hedder i folkemunde Det hvide kvarter. En sø og en mose omgivet af lysende ringveje og hvidmalede villaer. Her fødes børn, bygges rede og bygges om, her planlægges bryllupper, havevandringer og mødregrupper. Forventninger og fortielser bag åbne vinduer og lukkede døre.  Charlotte Weitze er en eventyrlig fortæller og skaber dybe understrømme af svigt, afsavn, kærlighed og forvandling i otte fortællinger, der alle udspiller sig i Det hvide kvarter. Pressen skriver: »Hun udforsker præcist det moderne menneskes situation Charlotte Weitze er ikke alene på det tematiske og genremæssige område en ener i vor tids litteratur … Hun er også en eksklusiv sprogbehandler, der gennem billedsprog og psykologiske symboler har sin egen helt specielle og meget præcise tone.« – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende  »... skrevet i et sprog, der gør læseoplevelsen endnu større, så sluk for hovedet og giv dig selv lov til at sanse de otte fortællinger fra Det hvide kvarter.« **** – Sarah Bøgh Thyssen, Dagbladenes Bureau    »Hun er dansk litteraturs troldeunge. Et utilpasset væsen fra den anden side, en forfatter, der tillader sine personer at pleje omgang med glubske ulve, huldrer og andet pak, og som med glimt i øjet vrister solsortens sang ud af finere dansk lyriktradition. Med historiesamlingen ' Det hvide kvarter' fortsætter Charlotte Weitze med andre ord sin egen uregerlige folkloristiske linje fra debuten ' Skifting' i 1996. Og alene af den grund, forfatterskabets karakter af soloprojekt midt i tidens selvbiografiske strømninger, er hun værd at lytte til. Ja, lytte til, for det er, som om hendes fortællinger, gjort af skrønen og vandrehistoriens stof, er som skabt til højtlæsning i lejrbålets skær.« - Lise Garsdal, Politiken »Charlotte Weitze forstår at kombinere det bedste fra novellekunsten med folkeeventyret, hvor der hurtigt tegnes præcise karakterer med få midler, og det hverdagslige og det fantastiske smukt sættes i spil overfor hinanden.« ***** – KultuNaut »Charlotte Weitze har skrevet en mesterlig samling fortællinger.« ***** – Camilla Lærke Mos, Eksta Bladet »Mødet med Charlotte Weitzes mesterlige fortællinger om moderrollen og parforhold er fascinerende og dybt foruroligende ... Charlotte Weitze fortæller med største fantasi og overbevisningskraft.« - Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad  »Mørket i det velkendte hvide er vandmærket i Weitzes fortællekunst … Hun fortjener at nå langt ud i de hvide kvarterer og finde mange læsere.« **** – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten »Hun kan kunsten at dreje en fuldstændig realistisk historie ind i en surrealistisk verden, hvor alt – også det helt usandsynlige - kan ske, og dermed sætter hun det moderne menneskes angst, drømme og forestillinger, ja, af dets indre liv på dagsordenen.« **** – K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende  »Charlotte Weitzes nye fortællinger kredser veloplagt om overgangsfaser og identitetsskift.« **** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende      

  • Charlotte Weitze blander i sin fortællestil det eventyrlige med det hverdagsrealistiske, og der opstår på foruroligende vis billeder af menneskers indre rum. Det er et ganske vist meget personligt, men også et meget genkendeligt bud på vores samtid. Kaspars store drøm er at få en rute som landpost. Men Kaspar er albino og tåler ikke lys og solskin. En venlig overordnet finder imidlertid en rute til ham i en øde bjergegn, hvor der altid er overskyet. Kaspar drager nordpå til Fåreheim, hvor postmester Rainar Rusk oplærer ham i hans nye job. Post frem til en fjerntliggende bygd, hvor fåreavleren Sofie og den berømte fløjtenist, Lærke, bor. Bygden er omgivet af hemmeligheder. Jobbet er på livstid, og man har tavshedspligt. På bjerget gælder særlige regler for liv og død, men almindelige menneskelige foreteelser som forelskelse og jalousi og kamp mennesker imellem findes nu også. BREVBÆREREN er en overraskende historie om et menneske i forvandling. På én gang munter og uhyggelig hæver den sig over tid og sted i den særlige Weitze’ske blanding af realisme og eventyr. ”Charlotte Weitzes nye roman er en vidunderlig finurlig og følsom fabel om, hvor fantastisk afslørende det kan sne i et postbuds ansigt.” - Lars Bukdahl, Weekendavisen  

  • Charlotte Weitzes fortællinger blander det magiske med det realistiske, eventyret med hverdagen. Og ligesom i eventyrene bliver alting meget anderledes i skovens mørke. En gruppe kvinder på charterrejse støder på en græker, som vil befrugte dem, en pige der synes, hun har for store fødder, møder en primitiv plastikkirurg, Josef træffer ”de gennemsigtige”, ufødte børn af mænd, der døde i krigen, inden de fik mulighed for at blive fædre, og ikonmaleren tror, efter have revet sig til blods i et krat, at han ved, hvem der portrætteres, når han følger sit hjerte. I alle fortællingerne er hemmeligheder vigtige. Både de der afsløres og tvinger fortællingernes personer til at tage ny stilling. Og de der forbliver hemmelige og påvirker med deres anelse. MØRKETS EGNE viser igen Charlotte Weitzes helt egenartede fortællestil.

Se flere

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK