Forfatter

Camilla Stockmarr

Camilla Stockmarr, født 1966, ingen formel uddannelse men masser af udlandsophold og rejser, bor i København med sin mand og tre børn. Hun debuterede med novellesamlingen I det skjulte og har siden udsendt romanerne Noras tredje alder (2004) og Udflytterne (2012) og Den anden bred (2014). Camilla Stockmarr fik i 2012 Kunstfondens tre-årige arbejdsstipendie.

På Samleren er udkommet:

I det skjulte (noveller, 2000)
Noras tredje alder (roman, 2004)
Udflytterne (roman, 2012)
Den anden bred (roman, 2014)

www.camillastockmarr.dk

Af samme forfatter
  • Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Han er alvorligt syg og ved, at hans dage er talte. Mødet med Varanasis virvar af religion og spiritualitet, badende pilgrimme og blussende ligbål, liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Som søn af spirituelt søgende forældre blev han tidligt skeptisk over for det alternative, men denne skepsis sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, men han tør heller ikke lade være. Den anden bred er en selvstændig fortsættelse til Camilla Stockmarrs anmelderroste roman Udflytterne. Pressen skriver: »Stockmarr skriver stærkt, klart og klogt« - Søndag »Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed.« - Kristeligt Dagblad »Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord« **** - Fyens Stiftstidende »Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt.« - Weekendavisen »Camilla Stockmarr skriver en stilren, prunkløs prosa, fuld af konkrete iagttagelser (…)Tilsat en god portion lakonisk og velgørende humor! « **** - Politiken »Camilla Stockmarrs beskrivelser af den indiske verden er pragtfuld og pågående – en sær og farverig blomst, men også brutal og fyldt med disharmonier og med undren, beundring og henrykkelse. « **** - Nordjyske Stiftstidende **** - Jyllands-Posten  

  • En familie flytter i 1970'erne fra København til en nedlagt vandmølle i Sverige. Stedet er en ruin, egentlig ikke egnet til beboelse, men naturen er overvældende: Smålands endeløse skove strækker sig til alle sider og her strejfer bogens hovedperson den 8-årige dreng Phønix rundt. Det er drømmen om det enkle liv, der fået familien til at forlade København, og Phønix følger farens flakken mellem forskellige projekter, hans bevidsthedsmæssige rejse gennem meditation og shamanisme og kampen for at få en hverdag op at stå. Alt imens slår stedet rod i dem. UDFLYTTERNE er et kærligt blik på fantasten i os alle, et meget rørende far-søn-portræt, en barndom erindret med en særlig intensitet og styrke. Camilla Stockmarr tegner et portræt af tid præget af drømme, eksperimenter og en vis portion naivitet.   Pressen skriver: »’Udflytterne’ er en smuk bog « – Anne Randbo Back, Jyllands-Posten  »Camilla Stockmarr skriver knaldhamrende godt« – Leonora Christine Skov, Weekendavisen   »”Udflytterne” er en hjertevarm lille roman om forholdet mellem far og søn.« ***** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende    »Efterlader læseren med et næsten lige så stort savn i sjælen efter vandfaldets brusen og de høje graner, når sidste side er vendt. … Stockmarr fanger det så eminent.« – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad    »Stor menneskelig indsigt … »Udflytterne« er et fornemt eksempel på, hvordan man med enkle virkemidler iblandet en meget raffineret ironi kan afdække livets store eksistenskonflikter.« **** – Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau    »En lille poetisk roman at blive tænksom af.« **** – Merete Reinholdt, Berlingske Tidende    »Bør læses af alle« – Femina  

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK