Forfatter

Arturo Pérez-Reverte

Er født i 1951 i Cartagena, Spanien. Han havde skrevet to bøger inden sit store gennembrud med Det flamske maleri, der blev solgt til udgivelse over det meste af verden, og som blev sammenlignet med Umberto Ecos Rosens navn. Har desuden skrevet Dumas-Klubben og Fægtemesteren, som også havde stor succes i Danmark samt andre historiske romaner. Pérez-Reverte udkommer i over 40 lande, og han roses for det på en gang præcise og elegante sprog.

Af samme forfatter
  • Byen er en slagmark. En gadekunstner smider provokationer, som om det var bomber, og den eneste mulige kunst er konfrontation. Sniper er en legendarisk berygtet gadekunstner, som er gået under jorden, fordi hans radikale ideer har krævet dødsofre. Kunsthistorikeren Lex, der har kontakter i graffitimiljøet, kontaktes af en forlægger, som vil have hende til finde Sniper og få hans accept til udgivelse af en bog om ham. Det bliver til en hæsblæsende rejse rundt i både Spanien, Portugal og Ítalien, før Lex nærmer sig sit mål i Napoli. Andre er imidlertid også ude efter Sniper. Den hovedrige Lorenzo Biscarrué har svoret hævn over sin søn, der døde under en af Snipers events, og de to jægeres spor krydses flere gange på dramatisk vis. Da det endelig lykkes Lex at møde Sniper, tager tingende en helt uventet drejning. Den tålmodige snigskytte er en velskabt thriller med alle genrens kendetegn: skumle, øde steder, forfølgere og forfulgte, tvivl og undren - og ikke mindst en overraskende slutning. Pressen skriver: »… med 'Den tålmodige snigskytte' er Pérez-Reverte tilbage i fin stil som en original krimiforfatter med faible for genrens grænseland i retning af det magiske og mørkladne. … Typisk for sin forfatter er prosaen både elegant, impressionistisk og økonomisk.« ***** – Bo Tao Michaëlis, Poltiken »Den strålende spanske forfatter Arturo Pérez-Reverte har med Den tålmodige snigskytte skrevet en veloplagt lille roman … Pérez-Reverte behersker sine virkemidler, skriver formidabelt og lader historien få sin logiske og alligevel overraskende afslutning.« – Morten Hesselholdt, Weekendavisen »En sofistikeret og spændende thriller, der nok er atypisk for genren i sin debatterende, langsomt fremadskridende og dog stramt komponerede form, men som samtidig har alt, hvad en klassisk spændingsroman kræver: Mørke rum, farefulde færder, ukendte fjender, overfald og død. ... Arturo Pérez-Reverte ... skriver stilsikkert og smukt, og det er i sig selv en bedrift, når han som her indfletter graffitikunstens vokabularium og gør det næsten uæstetiske æstetisk.« ***** – Merete Reinholdt, Berlingske »Gennem fortællingen lykkes det Péres-Reverte at beskrive en række spændende graffiti-værker, og nogle af de stærke, enkle sætninger fortæller, hvor langt Pérez-Reverte ville kunne nå, hvis han begyndte som graffitikunstner. Men han er også kommet meget langt som forfatter.« **** – Arne Mariager, Folkebladet

  • En ekstraordinær kærlighedsroman af forfatteren til bestsellerne Det flamske maleri, Dumas-Klubben og Fægtemesteren. Året er 1928. En atlanterhavsdamper glider gennem natten. Inciterende tangomusik flyder ud i mørket. På dansegulvet en kvinde og en mand, fremmede for hinanden og fra helt forskellige verdener. Det er overklassekvinden Mecha og livsnyderen Max, der er ansat af rederiet som professionel dansepartner. I 1937 genforenes de ved på Den Franske Riviera i skyggen af krigstruslerne, der hænger over Europa. Og næsten 40 år senere mødes de til en skakturnering i Italien og ser tilbage på det liv, de hver især har levet. Tangodanseren er en medrivende og dramatisk fortælling om et Europa i opbrud, om intriger og jetsetliv og om to mennesker, der går gennem tilværelsens tilskikkelser uden at miste stil og værdighed. Fortalt med tangoens dunkende rytme og med raffineret krydsklipning mellem tid og sted.

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK