Kristina Stoltz

Et kød

Kristina Stoltz

Kristina Stoltz er født i 1975 i København. I barndomshjemmet på Christianshavn fyldte både morens gode fortællinger og litteraturen.

Læs mere

Med ET KØD følger Kristina Stoltz et nyt spor i sit forfatterskab. I de ti noveller beskæftiger hun sig med erotikken i mange forskellige og ganske avancerede afskygninger.

Samlingen kan ses som et forsøg på at generobre en sanselighed og en seksuel nysgerrighed, som måske er gået tabt i tidens seksualiserede kultur og pornografiske overbud. Men først og fremmest er novellerne et legesygt forsøg på at vække læserens lyst og fantasi.

ET KØD er inspireret af blandt andet Anaïs Nins erotiske noveller men også af en endnu ældre libertinsk tradition i litteraturen, hvor alt er tilladt og alt kan ske.

Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Titel findes som e-bog , 1.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Læseprøve
Af samme forfatter
  • Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne. Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse. Pressen skriver:  »Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.« – Information »Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...« – Politiken »»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.« – Berlingske »At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.« ****** – Avisen Danmark

  • Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd. Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende. I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed. Pressen skriver: »Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.« – Marie Louise Kjølbye, Information »Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.« – Linea Maja Ernst, Weekendavisen (13. maj 2016) »Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.« ***** – Bjørn Bredal, Politiken »Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.« **** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad (14. maj 2016) »Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.« **** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet (22. maj 2016) »At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.« **** – Søren Kassebeer, Berlingske (27. maj 2016) »Det her er realistisk prosa - autofiktion, der kan anbefales.« – Sæby Folkeblad **** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten (15. maj 2016)

  • På ryggen af en tyr er en roman om længsel, svigt, kærlighed og katastrofe. Om et Europa på randen af sammenbrud og om overgangen mellem barn og voksen. Mens et økologisk kollaps truer, og Europa befinder sig i krise, følger romanen den unge pige Fanny. I et dystopisk sommerlandskab ved havet, hvor døde dyr dagligt skyller i land, er hun taget på ferie med sin mor og morens elsker. På stranden møder hun en ung dreng, hun igen og igen redder fra at drukne og en tjener, der betaler hende for at sove nøgen i sin seng, mens han går på arbejde. Alt imens følger romanen også to kvinder ved hver deres skillevej; den ene på vej til Paris, på flugt fra livet med mand og barn, den anden indlagt på et polsk hospital og dødeligt syg af kræft. På ryggen af en tyr er en tragedie, som trækker på fortællingen om Zeus, der, i skikkelse af en tyr, bortfører gudinden Europa Pressen skriver: »Sammenbrud på flere planer lurer i Kristina Stoltz ´ særegne og ambitiøse roman. [... ] Særegen i sin komposition. Fermt opbygget med sin kobling af det konkrete og det symbolske. At den ikke ligner noget andet i dansk litteratur vil vi gerne kalde en kvalitet i sig selv. « **** –Søren Kassebeer, Berlingske »HØJTRAVENDE flot og ambitiøst sådan at rykke dansk dagligstuelitteratur helt ud til verdens ende, der, hvor olieudslip farver havet fedtet sort, romaerne invaderer den ildelugtene kyststrækning, børn bliver ladt i stikken, og døde dyr ustandselig skyller i land. « **** – Lise Garsdal, Politiken  » På ryggen af en tyr er en ambitiøs og dyster affære. « *** – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

  •   De to afghanske teenagebrødre Fahran og Nadeem er på vej til Sverige. Med sig har de erindringen om støvede markeder, gemmelege, slåskampe, appelsinskræller og magiske blå glaskugler – erindringen om en barndom, der gradvis opløses under deres rejse. Som så mange andre afghanere er de tvunget til at forlade deres familie og hjemland, på flugt fra krig, ulykke og en ørkesløs fremtid.   Æsel er en poetisk og vedkommende fortælling om flygtningens skæbne; en poetisk og rå roman om tab og afstande, kærlighed og overlevelse. En fortælling om to unge drenge på vej til at blive voksne.   Kristina Stoltz (1975) har et alsidigt forfatterskab bag sig, der udover den magisk-realistiske roman Turisthotellet fra 2006 også tæller digtsamlinger, børnebøger, noveller, lyd og lyrikværker og litterære manifester. Stoltz er medstifter af non-profitforlaget [FINGERPRINT]. Æsel er Kristina Stoltz’ anden roman og den første på Rosinante.

Se flere

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK