Jennifer Bell

De ualmindelige - Den bøjede mønt

Jennifer Bell

Jennifer Bell er født og opvokset i London, og selv om mange rejser rundt i verden har ført hende til andre spændende storbyer, vil London altid være hende favorit – og det er derfor, De Ualmindelige foregår netop dér.

Læs mere

Dyk ned i en magisk verden under Londons gader, hvor intet helt er, som det ser ud ...
 

Da Ivy og hendes storebror Seb finder deres bedstemors hus endevendt, kan de slet ikke forestille sig, hvad der venter dem. En svævende fjer har skrevet en ildevarslende besked på væggen, og snart er de to søskende viklet ind i et hæsblæsende eventyr dybt under Londons gader, i den mystiske by Lundinor, hvor almindelige ting har magiske kræfter.

Men hvor der er store kræfter på spil, lurer der ofte ondskab, og nu må Ivy og Seb finde til bunds i en gammel familiehemmelighed – før det er for sent ...

Pressen skriver:

»Skønt fantasifuldt univers i en parallel magisk verden, hvor sprog, plot og karakterer går op i en højere enhed. Her er endelig noget magi i en parallel verden a la Harry Potter for især de yngste Potter-fans.«
– Susanne Dahl Jensen, Lektør


»Historien har alt det, en god historie skal have i en verden, hvor der allerede har været én, der hedder Harry Potter: magi, ondskab, børn der er almindelige, men kan noget ganske særligt. […] Som sådan er De ualmindelige en hyldest til fantasien og en opfordring til at læse og digte med.«
– Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen
 

»Den her bog er lidt som det bedste af alle gode fantastiske universer. Man træder gennem en kuffert ind i en anden verden, der er genstande som kan noget andet, end det ligner, der er en gåde, som skal løses, og der nye venskaber, gamle fjendskaber og børn, der er meget klogere end de voksne. […] Det er en god bog, og jeg er sikker på, at den vil fortrylle rigtig mange. Selv glæder jeg mig nu til 2'eren.«
– 8/10 stjerner, Bookeater

»De ualmindelige er helt sin egen med et nyt og finurligt univers. Min første indskydelse var faktisk slet ikke, at den mindede mig om Harry Potter, men derimod om Spiderwick tilsat lidt af magien fra det fortryllede slot i Skønheden og Udyret – og måske lige en lille portion gys. […] Jeg er helt sikkert klar til at tage på endnu en rejse til Lundinor med Ivy og Seb.«
– 5/5 stjerner, Bechsbooks.dk

 

Køb bogen

Klik på de grønne links og se de forskellige varianter af denne titel

Titel findes som Bog , 1.

Camilla Hübbe
Tavs
Pris
249,95 kr.
Forlag
Høst & Søn
Type
Hæftet
ISBN
9788763820011
Udgivet
16.05.2012
Sider
168
Illustrator
Rasmus Meisler
Omslagsgrafiker
Rasmus Meisler
Omslagsillustrator
Rasmus Meisler
Oplæser
Oversætter
Læseprøve
Af samme forfatter
  • Forestil dig en verden, hvor intet er, som det ser ud… I tredje og sidste bind i serien om De ualmindelige er søskendeparret Ivy og Seb rejst til Nubrook, det dybeste undermarked i verden, placeret under storbyen New York. I Det frosne teleskop mødes Ivy og Seb endnu engang med deres ven Valian for at hjælpe med at finde hans forsvundne lillesøster Rosie. Men de onde medlemmer af Hexagon leder også efter hende, og det bliver et kapløb med tiden for at få fat i hende først. I det endelige opgør med mørkets kræfter må de tre børn bruge al deres kløgt og fantasi – og en masse ualmindelige objekter… Pressen skrev: »Tredje og sidste bind i serien "De ualmindelige" skuffer ikke. Den er ligeså underholdende og fængslende som de to første bind […] Tempoet er højt, sproget legende let og fantasiens grænser er uendelige. Et fint sted at starte, til magi-hungrende-læseglade børn […] et must have for ethvert børnebibliotek.« – Line Dalbro Schaumann, Lektør  »Afslutningen på de ualmindelige var fantastisk og dramatisk. Jeg har været stor fan af hele trilogien for Jennifer Bell har virkelig skabt et unikt univers, hvor almindelige genstande som en toiletbørste og papirclips er magiske og har særlige evner. Magien er generelt i højsædet i alle tre bøger og det er ikke bare en eventyrlig fantasy serie, det er også en fortælling om venskab og mod og vi møder mange sjove og skæve karakterer undervejs. Alt i alt en rigtig fin afslutning på en skøn serie.« 8/10 - Bookeater

  • Søskendeparret Ivy og Seb vender tilbage til Lundinor efter deres hæsblæsende oplevelser i Den bøjede mønt, og de kastes straks ud i endnu et eventyr, hvor intet er, som det ser ud ... Foråret er kommet til Lundinor og har forvandlet det magiske marked dybt under Londons gader til en engelsk idyl fyldt med blomster, hvor de handlende ivrigt bytter hverdagsting med ualmindelige evner. Men mørket lurer under overfladen … Et sært symbol dukker op i Lundinors gader og varsler om en sammensværgelse, der kan have dødelige konsekvenser for alle Lundinors indbyggere. Ivy og Seb må kæmpe en indædt kamp mod Selena Grimes og hendes uhyggelige kumpaner - godt hjulpet af deres ven, Valian, og en hel del ualmindelige objekter. Pressen skriver: »Virkelig skøn historie i samme stil som første bind. Der er masser af aktion, humor og skønne skøre ting, der kan alt mellem himmel og ord. Sproget er let, og historien har et godt flow […] Et must have.« - Line Dalbro Schaumann, Lektør »Hvor det i de første bøger af Harry Potter godt kan blive lidt trættende med resumeet, der skal sikre, at alle er med (hans forældre er døde, han er opvokset blandt mugglere), så springer De Ualmindelige 2 direkte ud i det. Og scenerne bliver ved med at skifte. Vi er på en magisk avisredaktion, i fortiden, ved et værtshus, på faderens kontor i den virkelige verden og så videre. Hver gang redder den magiske sæk dem […] Det er som et spil, man surfer rundt i, og hver gang man klikker på et ikon eller billede, folder der sig en hæsblæsende historie ud. Vildt nok.« - Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen »Så er de tilbage, de to søskende Ivy og Seb, i den fantastiske fortælling om De Ualmindelige, der bor i byen Lundinor, som ligger under Londons gader. Ualmindelige genstande er ikke, som de ser ud. Med ualmindelige knapper kan man helbrede, og gæt hvad man kan med en støvsuger? Flyve! […] Jeg synes, at bogen er virkelig god og spændende. Jeg var selv helt opslugt af den. Den er god til piger og drenge i aldersgruppen 10-14 år. Den er dejlig tilpas spændende, men heller ikke for spændende, så det bliver en krimi. Men nogle gange sad jeg faktisk og diskuterede med mig selv om, hvad der ville ske, eller hvem der nu havde gjort det. Det er også rart, at selvom det er en fantasy-bog, så er den ikke overfyldt med magi, troldmænd og prinsesser der skal reddes fra den onde drage. Den er meget anderledes, og Jennifer Bell har fundet på et helt nyt univers, og det er sejt.« **** - Nikoline Skole Fischer Mikkelsen, Litteraturhjørnet »Jeg elsker det her univers. Det morsomt, alvorligt, forunderligt og så tager det dig med på hæsblæsende eventyr. Denne bog starter midt i fortællingen, midt i eventyret, midt i det farlige og jeg tog mig selv i at holde vejret fordi det var fantastisk overvældende.  Jeg har faktisk kun godt ting at sige om bogen. Der er gået tre måneder fra vi forlod Ivy og Seb, og nu er vi tilbage ved forårsmarkedet. Det betyder bogen stadig henvender sig til 8-12 årige (og dem som bare elsker gode, fantastiske universer). Der bliver bygget op til spændingen, men man keder sig aldrig […] Den her serie er ikke blevet dårligere af en 2'er, der er kun godt ting at sige, læs dem højt for hinanden og blev grebet af den forunderlige verden af ualmindelige ting, eller læs den selv og lad være med at sove, fordi du lige må have slutningen med.« 9/10 – Bookeater

Teaser

Video til bogen De ualmindelige - Den bøjede mønt af Jennifer Bell

Q&A med Jennifer Bell,
forfatter til De Ualmindelige – Den bøjede mønt


Hvordan blev du inspireret til at skrive De Ualmindelige?

Jeg var assisterende chef for børnebogsafdelingen i Foyles boghandel på Charing Cross Road i London. Det var (og er stadig) en af verdens største boghandler med over 250.000 forskellige titler. Jeg begyndte at skrive på Den bøjede mønt i frokoststuen i mine spisepauser. Idéerne kom oftest fra mødet med spændende kunder og samtaler med børn om deres yndlingshistorier og -karakterer. 
Et af mine store gennembrud kom en dag jeg var ved at rydde op efter nogle børnehavebørn i småbørns-afdelingen. De havde forvandlet et stort indbundet leksikon til en bro og kørte legetøjsbiler hen over det. Det fik mig til at tænke på, hvor fantastiske børn er – de kan tage en ganske almindelig ting og forvandle den til noget andet, som om de kan se det magiske i alting. Det inspirerede mig til at opfinde ualmindelige ting – hverdagsobjekter med usædvanlige evne.

Du har skabt en rig fantasiverden, Lundinor, der ligger dybt under Londons gader. Hvordan fandt du på den?
En dag var jeg ved at pakke til en ferie og begyndte at forestille mig, hvor fantastisk det kunne være bare at kravle ned i min kuffert og straks være fremme. Fra den dag begyndte jeg at spekulere på, hvilke ualmindelige muligheder almindelige ting kunne rumme – hvad hvis stearinlys kunne gøre dig usynlig? Eller hvis knapper kunne gøre dig rask? Hvad hvis yoyoer kunne skabe tornadoer? 
Derefter begyndte jeg at fylde på. Jeg besøgte forskellige markeder i London og lavede en masse research på den britiske handelshistorie. (Det var rigtigt smart at arbejde i en boghandel på det tidspunkt!) En af de gamle markedstraditioner, jeg opdagede, var, at når et omrejsende marked kom til byen, ville borgerne hejse en handske op i en flagstang for at signalere, at handlen kunne begynde. Det var grunden til, at jeg gjorde handsker til et vigtigt symbol i Lundinor. For at give De Ualmindeliges verden mere dybde – i deres sprog og skikke – fandt jeg inspiration i gamle engelske børnerim og Cockney markeds-slang. 

Er hovedpersonerne i De Ualmindelige, Ivy og Seb, baseret på virkelige personer?
Ivy er inspireret af min lillesøster Beth. Hun er et virkelig modigt og opfindsomt menneske og var der altid for mig, da vi var små. Jeg var også inspireret af Lucy Pevensie fra Narnia-bøgerne. Lucy formår at være stærk og mægtig uden at bære våben, som hendes storebror gør det. Hendes styrke kommer i stedet fra hendes venlighed og evne til at se det gode i alle mennesker. Jeg kan godt lide at tro, at Ivy fik en snert af det. Jeg har til gengæld ingen brødre, så Seb er baseret på alle de drenge, jeg gik i skole med – de havde alle sammen den samme sarkastiske humor som Seb har.

Hvad er den mest ualmindelige ting i dit hjem?
Jeg elsker kalejdoskoper og har en samling på over tyve forskellige. Jeg elsker at kigge gennem dem – farverne og mønstrene er så smukke og afslappende at se på, som de hele tiden ændrer sig. De føles ualmindelige, fordi børn ikke kan lade være med at stoppe op og bare kigge gennem dem i stilhed, når de får dem i hænderne. Jeg kan godt lide idéen om, at et stykke legetøj, der blev opfundet for så mange år siden, stadig kan fascinere moderne børn.


Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK