BOOK ET FOREDRAG

Lise Bidstrup (f. 1976) debuterede i 2005 og har allerede en stor produktion af bøger til børn, unge og voksne bag sig. Hun har skrevet i så forskellige genrer som fantasy, krimi, realisme og en blanding af de forskellige genrer. Lise Bidstrup er gennem de seneste år blevet nomineret til flere forskellige priser, blandt andet Orla-prisen i 2008 og 2010 og Bogslugerprisen i 2011. I efteråret 2014 er hun aktuel med ungdomsbogen Idolernes by

Forfatteren fortæller gerne om
• Inspiration, research og rejser. Lise Bidstrup skriver mange af sine bøger med udgangspunkt i rejser rundt omkring i verden (og inde i hendes hoved), så der er masser af anekdoter fra ”de varme lande”, der trækker linjer til Lises historier. Om hvordan man som forfatter finder inspiration, og får de gode ideer skrevet ind i en bog. Hun fortæller gerne om de nyeste udgivelser, men også de gamle favoritter bliver omtalt. Lise Bidstrups foredrag passer fint til mellemtrinnet og udskolingen, men kan tilpasses, hvis aldersgruppen er en anden.
• Desuden afholder Lise Bidstrup skrive- og forfatterworkshops med udgangspunkt i bogen ”Skrivetrang”, hvor der især lægges vægt på de værktøjer, man har som forfatter til at gøre sine historier endnu bedre.

Aktuel med Idolernes by (udkommer september 2014)
Idolernes by er andet og selvstændige bind i Lise Bidstrups tematiske trilogi om samfundstendenser. I Spillets by handlede det om reality shows, i Idolernes by er det idoldyrkelsen og manglen på kritisk og personlig stillingtagen, Lise Bidstrup sætter under luppen. Liam er en vildt god danser og hans største drøm er at blive udtaget til White Night og danse sig adgang til idolernes by, Urban Populare. Liam får sin drøm opfyldt, men må erkende, at livet som kendt slet ikke er så lige til og hvad er det for nogle mærkelige sedler og advarsler, der pludselig dukker op på hans dørmåtte… En anderledes og stærk ungdomsroman, der sætter spørgsmålstegn ved den blinde accept af andres pålæg og holdninger.

Pressen skrev om Rakkerhulen i Chivamagiens stjerne 5:
»En skøn bog om magi, søskende, forbandelser og rejser. Bøgerne er skrevet af Lise Bidstrup med Rasmus Jensens tegneserieagtige illustrationer, der helt sikkert vil fange børnene.« – Ude&Hjemme

Kontakt forfatteren direkte:
lisebidstrup[at]stofanet.dk

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK