Tast venligst 2 bogstaver til

Roman om 00’ernes nybrud og forandringer

En historie om den danske krigsdeltagelse og finanskrisen, om rigdom og fattigdom, vækst og udnyttelse. Og om to unge mænd, der begge er knyttet til en magtfuld erhvervsfamilie.

En slægtsroman om oldemoren Mariane og mormoren Marie Dusine

Et stærkt og vedkommende portræt af kvindeliv i Danmark hen over århundredskiftet i en tid, hvor kærligheden og det frie valg stadig ikke var for alle.

En roman om uro og begær. Løgn, svigt og selvbedrag.

Om enevældige konger i og uden for kongehuset, og hvad der gemmer sig bag al pragten i de nordlige forstæder omkring Dyrehaven.

Anders ”Anden” Matthesen debuterer som børnebogsforfatter

Ternet Ninja fortæller om 13-årige Askes op- og nedture, konflikter og forelskelse, og om hans møde med en usædvanlig ninja.

Fragmenter af en udødeligs levned

En blodig skildring af vampyren grev Manteuffels dramatiske færd gennem 1500-tallets Europa. En fortælling om nationalisme og krig, religion og sex, angst for livet og længsel efter udødeligheden.

Nyeste udgivelser
  • Dr. Robert Judson Cole forlader i 1839 det politisk urolige Skotland for at drage til Amerika. Her arbejder han i en periode som læge i Bostons slumkvarter, men drager derefter videre til Illinois, hvor han behandler både de lokale hvide og sauk-indianerne, som indvier ham i deres højt udviklede lægekunst. Hans søn, af indianerne kaldet Shaman, rammes som lille af en sygdom, som gør ham døv, man han lærer at leve videre med dette handicap og fører lægetraditionen i familien videre. Shamanen er andet selvstændige bind i amerikanske Noah Gordons succestrilogi. De to andre er Helbrederen og En kvindes valg.     .

  • Amerikanske Noah Gordons bestsellerroman om Rob J. Cole, der vokser op i det 11. århundredes sygdomshærgede London. Da hans far og mor dør, kommer han i lære hos en excentrisk badskær, med hvem han rejser land og rige rundt og sælger mirakelkure til de syge. Rob opdager, at han har talent for at helbrede og beslutter sig for at blive læge. Dette fører ham ud på en større rejse, som ender i Persien, hvor han kommer i lære hosden tids største healer. Her kastes han ud i arbejdet som kirurg på slagmarken og kampen mod den frygtede pest, men livet har ogsåsine lyspunkter, for undervejs møder han den store kærlighed. Helbrederen er første selvstændige bind af tre - de andre er Shamanen og En kvindes valg.  

  • En af fodboldhistoriens helt store profiler Johan Cruyff, har skrevet sine erindringer. Med Mine kampe inviterer Cruyff indenfor i sit fantastiske fodboldunivers med beretninger om alle mulige kampe, dem på banen, dem i omklædningsrummene og dem på ledelsesgangen. Han indvier læseren i de tanker og strategier, der naturgivent har placeret ham på toppen af europæisk fodboldhistorie. Cruyff begyndte sin karriere i Ajax Amsterdam. I 1973 blev han hentet til Barcelona for en rekord stor sum, og blev udråbt til Årets europæiske fodboldspiller tre år i træk. Han trak sig tilbage fra aktiv fodbold i 1984 og blev ansat som cheftræner for Ajax Amsterdam, som han førte til sejr i Europa Cuppen i 1987. I 1988 blev han udnævnt til træner for FC Barcelona, hvor han skabte det hold, der blev kendt som 'el dream team' - med bl.a. Michael Laudrup i truppen. Fra 2009-2013 var han træner for Cataloniens landshold, og i 2010 blev han udnævnt til ærespræsident i FC Barcelona. Arven efter Cruyff holdes i hævd over hele Europa – i klubber fra Barcelona til Bayern München. Spansk fodbolds aktuelle succes både på klubniveau og internationalt tilskrives af mange Cruyff og hans enorme betydning for moderne fodbold. Frank Arnesen har forsynet bogen med forord. Pressen skriver: »Det er en begavet og engageret bog, der kommer bag kulisserne i den professionelle fodboldverden, og som rummer mange anbefalinger til udvikling af både spil og organisation.« – Per Månson, Lektør

  • Desertørerne er fortællingen om 00’ernes nybrud og forandringer, om to unge mænd der begge er involverede i en magtfuld familievirksomhed. Den ene føres ind mod familiens inderste liv og væk fra opvækstens skygger, den anden føres væk fra familien og ind i krigens meningsløshed. Kappel Bruhn Company er en familieejet læder- og tekstilvirksomhed med eksplosiv vækst i mange lande i Europa og Asien. Mark er en ung jurist, som har brudt sin sociale arv. Hans baggrund er en voldelig opvækst i Vestjylland. Gennem forholdet til en af Kappel Bruhn-familiens døtre får han ansættelse i virksomheden, opsat på at arbejde sig op i hierarkiet. Simon, jævnaldrende med Mark, er en af Kappel Bruhn-familiens sønner. Han var kampsoldat, men valgte at desertere fra krigen i Irak. Han lever efterfølgende som en slags selvvalgt udstødt af familien. Men krigen indhenter ham, eller han lader sig drage imod den. Som hjælpearbejder for en amerikansk organisation kommer han til Kabul på et længerevarende ophold og oplever en krig, der langsomt kværner sindene og ikke er mindre knusende end de kampe, han undgik på slagmarken. Pressen skriver: »Ambitiøs og bidsk roman om familie-og erhvervsliv under finanskrisen. […] Flot skildret. […] Der ligger også imponerende research bag romanens økonomiske tematik. […] en roman på et usædvanligt ambitionsniveau. Bidsk og tankevækkende. Vi venter spændt på de næste to bind.« ***** – Hans Hertel, Politiken »Med Desertørerne kommer han stærkt fra start. […] en ambitiøs og læsværdig danmarkskrønike om kærlighed, familieliv og ikke mindst de moralske pejlemærker, vi langt hen ad vejen alle synes at have deserteret fra. […] Det er et dystert billede af vores tid, forfatteren tegner i Desertørerne, men romanen sprudler samtidig af varme, liv og enkelte glimt af håb. Det er ganske enkelt svært ikke at holde af personerne« – Tonny Vorm, Information »Kim Blæsbjerg tager i Desertørerne 1 fat på de eksistentielle problemer, vi i den vestlige verden står med […] et imponerende indblik i perioden oktober 2007 til oktober 2010, dens sociale, økonomiske, politiske, religiøse og moralske virkelighed. […] Forfatteren balancerer behændigt […] sin vældige research […] meget fine karakteristikker« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »ny interessant slægtsroman […] medrivende slægtssaga […] Stille og roligt folder han familiesammenhænge/-problemer og samtidens store spørgsmål ud i en herlig smeltedigel fra Lemvig til Købehavn, Kina, USA og Afghanistan. […] Desertørerne er en prægtig roman« – Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg

  • Glem alt om quick-fix - her får du det ultimative slow-fix. Langsom Livsstil er et opgør med travlhedens tyranni, der handler om at nyde timerne og minutterne i stedet for blot at måle dem i effektivitet og produktivitet. Kvalitet frem for kvantitet. Et liv, hvor vi er reelt tilstede. Det giver mindre stress, mere kvalitetstid og bedre livskvalitet. Når vi genlærer kunsten at få ro på vil det påvirke vores krop, sind, arbejdsliv, og familieliv positivt. Det er en livsfilosofi om at tage sig tid til at få det bedste – ikke det meste – ud af livet. Bogens formål er stille at starte en rolig hverdagsrevolution og inspirere danskerne til at sænke farten i accelerationssamfundet. Langsom Livsstil er Karen Pallisgaards begreb, der har afsæt i den internationale Slow Movement. Bogen sætter ord på de tendenser, der peger i retning af behovet for mere ro og en ny måde at gøre tingene på. Karen undersøger hvorfor og viser hvordan. Baseret på forskning, ekspertinterview og egen praksis præsenterer hun 10 principper essentielle for vores trivsel. De handler om at sænke farten, slappe af, fordybe sig, finde fællesskab, dyrke digital selvdisciplin, komme tilbage til naturen, spise bæredygtigt, bevæge sig, sove og at tænke på døden. Bogen er et frisk pust i en ofte tung travlhedsretorik - og den giver en optimistisk vinkel på stressproblematikken, der berører mindst hver fjerde dansker. Foruden en masse spændende og brugbar viden, får læseren konkrete råd, simple tips og langsom inspiration i en hurtig hverdag. Undervejs i bogen taler Karen Pallisgaard med en række eksperter fra ind- og udland, bl.a. Carl Honoré, Judith Hanson Lasater, Svend Brinkmann, Bobby Zachariae, Simon Krohn, Signe Wenneberg m.fl. Pressen skriver: »En stor del af rådene er enkle og praktisable […] Bogen er en appetitvækker for interesserede, og den fremtræder smukt med god layout og smukke billeder« – Grethe Lorentzen, Lektør

  • Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

  • Samlingen rummer nøje udvalgte digte fra fire af Pessoas formidable digtsamlinger, fra de fire væsentligste forfatteridentiteter, der forholder sig indbyrdes til hinanden. Den præges således af mange bevægelser. Fra sanset natur til futurisme og kaos. Fra at kredse om de græske guders forfængelighed til eksistensbårne og drømmeagtige digte. Der indgår digte fra Alberto Caeiros At være virkelig, Álvaro de Campos’ Stik modsat af hvad som helst, fra Ricardo Reis’ De flygtige roser og Fernando Pessoas Den såkaldte sjæl. Caeiro er hyrdedigter og skriver konkret og enkelt om naturen og om landskabet, som det er, befriet for besjæling og metaforer. Campos står i kontrast hertil, som den futuristiske og anarkistiske digter med en kraftfuld, billedmættet skrift. Hos Reis optræder græske guder i en hedonistisk virkelighed styret af en streng verseform. Og i Pessoas digte vrimler det med skygger og væsner i en sammenvævende uvirkelighed, hvor sorg, flygtighed og fornægtelse er grundakkorder i en stærk symbolistisk æstetik. Pressen skriver: »Den geniale lyriker fra Lissabon […] illustrerer rigdommen, spændvidden og besynderligheden hos Pessoa […] Fernando Pessoa, digteren med de mange stemmer, er et af den modernistiske digtnings ikoner. At fremkalde hans mange nuancer og stilskift er endnu en oversætterbedrift af Peter Poulsen. Pessoa er ikke bare én af verdenslitteraturens store poeter, han er flere betydelige digtere i én og samme person.« ****** – Jørgen Johansen, Berlingske »Nyt stort udvalg af digte bekræfter Fernando Pessoa som en af det 20. århundredes mest fascinerende poeter og overgangsfigurer.« ****** – Kim Skotte, Politiken

  • En bilist standser for rødt. Og da lyset skifter, rører han sig ikke. Han er pludselig blevet blind. Et venligt medmenneske hjælper bilisten med at komme hjem. Næste dag er også hjælperen blevet blind. Det er begyndelsen på en uforklarlig epedemi, som snart fører til kaos, rædsel og brutalitet. Det ukendte og skræmmende sætter mekanismer i gang, som fjerner dannelsens tynde fernis. Men til trods for blindheden er der dog stadig nogen, der 'ser' og forsøger at samle de gode kræfter. José Saramagos roman kan læses som en fabel, en realistisk fantasi med stærke politiske undertoner. Men heller ikke i denne sammenhæng mangler livet de bizarre sider, humoren og de overraskende vendinger, der er typiske for Saramagos fortællemåde. Modtager af Nobelprisen i litteratur i 1998.   Pressen skriver: »Romanen hører til det absolut bedste fra den gamle mesters hånd.« – Thomas Thurah, Information »Måske Saramagos vigtigste og mest interessante bog. Hans sprog er det rigeste, mest indfaldsrige og fantasifulde, der skrives inden for det portugisiske område.« – Frankfurter Allgemeine Zeitung

  • 100 dage er en roman om uro og begær. Løgn, svigt og selvbedrag. Om enevældige konger i og uden for kongehuset, og hvad der gemmer sig bag al pragten i de nordlige forstæder omkring Dyrehaven. 100 dage er en selvstændig efterfølger til den anmelderroste Hambros Allé 7-9-13, der udkom i 2015. Skilsmisseadvokaten Caroline går lange ture i Dyrehaven, hun ved ikke helt selv hvorfor. Hendes ejendomsmæglermand Kaare er ved at komme på fode efter en konkurs og har store planer. Deres søn Lukas ligger mest inde på teenageværelset, hvorfor er han ikke driftig som sine forældre? Kogebogsforfatteren Line søger kærligheden på nettet. Hun længes efter en ordentlig mand, og en dag står han der så, lægen, forskeren, levemanden Peter. Er han alt det, hun savner og mere til? Grafikeren Cille mistede sit job under finanskrisen og kan ikke finde tilbage til arbejdsmarkedet. Hun føler sig usynlig, ægtemanden og McKinsey-konsulenten Ask ser hende heller ikke mere. Han arbejder og træner og undrer sig over, hvad der blev af hans søde, glade kone, hvorfor tager hun sig ikke lidt sammen? Vi kommer ind bag facaden hos tre privilegerede familier, der på hver deres måde kæmper med forventninger til sig selv og hinanden. De higer efter kærlighed, fremdrift, familie og mening, men har svært ved at finde tilfredsstillelse i det liv, de møjsommeligt har bygget op. Teenagerne forsøger at leve op til den standard, deres succesfulde forældre har sat, men de mange muligheder og medfødte privilegier kan være svære at forvalte. 100 dage er en skarp og underholdende roman om livet i det nordlige København, hvor økonomiske problemer, eksistentielle kriser og misbrug ikke undgår at se dagens lys. Pressen skriver: »et nøgleord i hendes to romaner og i høj grad også i den nye: Troværdighed. Lotte Kaa Andersen har et eminent blik for detaljer og situationer, for mennesker og måder […] uhyre præcist og med et flow, så man som læser bliver ført gennem al denne pinagtige almindelighed med lige dele begejstring over, at en samtidig dansk forfatter kan registrere det største og det mindste så præcist« ***** – Søren Kassebeer, Berlingske »Skarpt blik for livet bag facaden […] Lotte Kaa Andersen spidder vores drømme om det gode liv med veloplagt humor og ironi. […] Lotte Kaa Andersen skriver slagfærdigt, vældig underholdende og med et skarpt blik for livet bag facaden.« **** – May Schack, Politiken »Lotte Kaa Andersen er en rap skribent med sprogøre og satirisk talent. Man mærker, at hun har moret sig, mens hun skrev, men også at hun har empati for sine personer. […] sprogtonen rammer så meget plet« – Birte Weiss, Weekendavisen »velskrevet […] Lotte Kaa Andersen skriver godt, og man lærer hurtigt personerne at kende« **** – Pia Stilling, Villabyerne »Det er en meget sympatisk fortælling, og Lotte Kaa Andersen får med et levende sprog guidet læseren igennem et kritisk panoramablik over vores samtid.« **** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »en skarp perspektivering af debatten om, hvad det gode liv egentlig er.« **** – Julia Lahme, Femina  

Se flere
Forfattere
  • Anders ”Anden” Matthesen (f. 1975) er en af Danmarks mest populære og anmelderroste standupkomikere. Foruden komikken er Matthesen kendt som skuespiller, sanger/rapper, manuskriptforfatter og instruktør. Ikke siden 2004, hvor kultfilmen Terkel i knibe havde premiere, har Matthesen henvendt sig direkte til børn. Med Ternet Ninja er han nu tilbage ved samme målgruppe.

  • Lotte Kaa Andersen er cand. mag. i litteraturhistorie og medievidenskab. Hun har arbejdet som freelanceskribent og som tekstforfatter og bor i Charlottenlund med sin familie. Kaa Andersen debuterede i 2015 med den anmelderroste roman Hambros Allé 7-9-13, der er forgængeren til 100 dage.

  • Jens Blendstrup (f. 1968) er vokset op i Risskov ved Aarhus som den yngste i en drengeflok på fire. Hans far var jungiansk psykolog, men levede store dele af sit liv som pensionist. Hans mor er uddannet kunsthåndværker og arbejdede gennem hele hans barndom flittigt på gigantiske tæpper, når hun da ikke knoklede for at holde sammen på familien. Jens Blendstrup har altid digtet. I folkeskolen gik han ofte amok i fristile, men helt i stå i analyser. Han debuterede i Hvedekorn i 1988 efter voldsomt pres fra sin promotor Lars Bukdahl, der fik overbevist en noget vrangvillig Poul Borum om, at Blendstrups titler i hvert fald var gode. Novellesamlingen Mennesker i en mistbænk udkom i 1994, men Blendstrup mener selv, at hans egentlige forfatterskab først startede 5 år senere med romanen Dame til fornuftige priser. Det var her, han begyndte at anvende humor for alvor. Jens Blendstrup er betaget af mennesker, især fra de kvarterer han engang har boet i. Erindring, at huske tilbage, har altid optaget af ham, selvom den bedste litteratur for ham ikke er selvbiografisk, men begge dele: løgn og latin og sandhed. Bogen om hans far, Gud taler ud (2004), er stadig en central bog for Jens Blendstrup. Siden den har han kunnet skrive tættere på kernen, som han siger. Hans forfatterskab tæller Mennesker i en mistbænk (1994), Dame til fornuftige priser (1999), Laterna vagina (2000), Gud taler ud (2004), Pludselig flæben (2007), Toværelses med lykkelig udgang (2008 - i samarbejde med Lars Gundersen), Bombaygryde i 2010, Berlin - øjenvidnevariationer (2012 - i samarbejde med Lars Gundersen) Luskefisefortællinger (2014) og senest Venedig – eller kunsten at fare vild (2014 – i samarbejde med Lars Gundersen). Jens Blendstrup er desuden forsanger, tekstforfatter og Frode i Frodegruppen 40.

  • Jojo Moyes (f.1969) er på få år blevet en af verdens mest populære forfattere med sine tankevækkende og livsbekræftende kærlighedsromaner. Hun har en uddannelse i journalistik og arbejdede ti år som journalist, inden hun debuterede som forfatter i 2002 med romanen Sheltering Rain. Hun har siden skrevet tolv romaner, hvoraf de otte er udkommet på dansk. To gange har hun modtaget den engelske pris Romantic Novel of the Year, senest for romanen Det sidste brev fra din elsker. Sit helt store gennembrud fik Jojo Moyes med Mig før dig (2012), der har solgt seks millioner eksemplarer på verdensplan, og som netop er blevet filmatiseret. Jojo Moyes bor på en gård i Essex i det østlige England med mand og børn og adskillige husdyr. I 2016 udkommer to af Jojo Moyes' ældre titler for første gang på dansk, nemlig Sommeren jeg mødte dig (til juni) og Toner i natten (til september). www.jojomoyes.com På Cicero er udkommet: Brudeskibet (2006), Hvalernes sang (2007), Mig før dig (2012), Det sidste brev fra din elsker (2014), En plus en (2014), Honeymoon i Paris (2014), Hende du forlod (2015), Det store spring (2015), Alene i Paris (2015), Efter dig (2015)

  • John le Carré (pseudonym for David Cornwell) født 1931, tidligere britisk diplomat og efterretningsagent, har siden 1960'erne repræsenteret det ypperste inden for krimi- og spændingsgenren. Blandt hans kendste bøger er "Spionen der kom ind fra kulden" (filmatiseret med Richard Burton i hovedrollen) og bøgerne med efterretningsofficeren George Smiley (filmatiseret med Alec Guiness i hovedrollen). Han har desuden vundet stor succes med romanerne Den standhaftige gartner og Marionetten. En skrøbelig sandhed, der er forfatterens 23. roman, udkom i 2013. Og romanen Natportieren, der udkom første gang i 1993, blev i 2016 filmatiseret som tv-serie på BBC med Susanne Bier i instruktørstolen.

  • Anne B. Ragde blev født i 1957 i Odda på Bergen-kanten. Hun er uddannet lingvist fra universitetet i Trondheim, hvor hun også har undervist i massekommunikation, og hun har arbejdet som tekstforfatter på et reklamebureau. Anne B. Ragde er mor til en søn og har været gift tre gange. Hun debuterede i 1986 som forfatter med børnebogen Hallo! Her er Jo. Siden har hun skrevet en lang række bøger for børn og unge – blandt andet en biografi om Sigrid Undset, som hun fik Brageprisen for. Hendes første roman for voksne En tiger for en engel, blev i 2011 udgivet på dansk i en opdateret udgave. Ragde har et bredt forfatterskab bag sig og udgiver bøger over et bredt spekter. Hun har skrevet romaner, noveller, digte, krimier og flere bøger med stærkt erotisk anslag. Med romanerne Berlinerpoplerne (2004), Eremitkrebsene (2005) og Ligge i grønne enge (2007) har hun slået alle salgsrekorder i Norge. Eremitkrebsene blev belønnet med Norges fornemmeste pris, Bokhandlerprisen. Arseniktårnet fra 2009 er baseret på Anne B. Ragdes danske mors dramatiske familiehistorie og giver sammen med En tiger for en engel og Jeg har et tæppe i tusind farver indblik Anne B.Ragdes egen livshistorie. ”Der findes ingen normale familier,” siger Ragde, ”og jeg tror aldrig, at jeg bliver færdig med at skrive om familien. Jeg tager ingen hensyn – man må gøre sig fri af, hvad familien måtte mene, ellers skal man ikke skrive. Selv har hun været under politibeskyttelse efter at have skrevet om sex og familieintriger. Trilogien om familien Neshov fra Trondheim har solgt over en million eksemplarer og er blevet en dundrende succes i Norden, naturligvis, men også i en række andre lande - og ikke mindst i Frankrig er serien, der er tv-filmatiseret, meget populær. Og nu fortsættes serien med Altid tilgivelse.

  • Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) bor i Valby og er en af tidens mest populære forfattere blandt store børn og unge. Han har udgivet adskillige bøger indenfor gys og fantasy, deriblandt serien Den Store Djævlekrig og serien om Antboy. Han begyndte at skrive, da han gik i 10. klasse og skrev næsten 20 romaner. som blev afvist af forlagene, indtil han i 2000 debuterede med trilogien Slaget i Caïssa. Kenneth leger ofte i sine bøger med temaer og emner som ondskab, døden, Gud, skæbnen og den fri vilje. Han har modtaget flere priser, hans bøger er udkommet i over 13 lande og flere af bøgene er solgt til filmatisering, herunder Antboy, der er blevet en stor succes i ind-og udland. Kenneth er stor fan af Stephen King og Bruce Lee og har gået til fem forskellige former for kampsport, men han er aldrig nået længere end til det hvide bælte. Han skriver, når han har lyst, og han skriver, når han ikke har. Bibliografi: Debuterede i 2000 med Slaget i Caïssa. Siden er han udkommet med 25 titler: Blandt andet novellesamlinger i Zoom Ind Gys og andre fantastiske historier og gys, dystopien De hvide mænd (2003), serien om Antboy 1-6 (2007-2012), Julemandens død (2013), Tempus Fugit (2014), og Black Out (2016). Serien Den Store Djævlekrig blev afsluttet i 2016 med sjette og sidste bind, Den faldne djævel.

  • Helle Helle (f. 1965) er opvokset i Rødby. Hun er uddannet fra forfatterskolen 1991 og debuterede i 1993 med Eksempel på liv. Helle Helle har modtaget en række priser og præmieringer, blandt andet Kritikerprisen, P.O. Enquistprisen, De Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris. Hendes noveller og romaner er oversat til atten sprog, senest japansk og engelsk. På Samleren er udkommet: Rester (noveller, 1996) Hus og hjem (roman, 1999) Biler og dyr (noveller, 2000) Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand (roman, 2002) Min mor sidder fast på en pind (børnebog med Lars Nørgård, 2003) Rødby-Puttgarden (roman, 2005) Ned til hundene (roman, 2008) Dette burde skrives i nutid (roman, 2011) Hvis det er (roman, 2014) www. hellehelle.net

  • Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk. Anne Sofie Hammer (f. 1972) er cand.mag. i dansk og pædagogik. Debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbogen Paris Belinda Hansen, samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

  • Det var næsten midnat. Computeren lyste som en ædelsten, mit hoved summede. Det var godt. Jeg lænede mig tilbage i kontorstolen: Mit navn er Jesper Wung-Sung, jeg er forfatter, jeg er god, og jeg lever … Mobilen ringede. Det gav et gib i mig, grebet om skrivebordskanten. Hvor er point of no return henne?! Hårene rejste sig i nakken, samtidig med varmen i mellemgulvet, frygten, der duellerede med forfatterens bitre bekræftelse, fantasiens sidste triumf: Selvfølgelig kommer døden ikke kutteklædt med le i hånd, men i form af den skingre teenagerstemme, der kræver ens absolutte nærvær – NU! Hun hed Sasja. Hun gik i 9. B. Mere ved jeg ikke. Det var ikke hende, der skulle svare, det var mig. Opgaven. Den skulle jo afleveres i morgen. Så, altså: Hvor er point of no return?! Jeg svarede, jeg talte mig varm. Om romanen, om hovedpersonen, om kunstnerisk intuition, indtil jeg pludselig kunne transskribere Sasjas tyggegummityggende tavshed: En forfatter, der ikke ved, hvor point of no return er i hans egen bog – hvor PINLIGT! Jeg ved ikke, om Sasjas opgave blev god. Jeg ved ikke, om Sasja er et lykkeligt menneske. Jeg ved ikke, om der en konfliktløsning. Jeg ved ikke, om udtoningen bliver lige, som jeg har drømt om. Men når vi taler om Sasja og det sidste, så er jeg ikke i tvivl. Jesper Wung-Sung (f. 1971) debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering og har siden skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Blandt de mange hædersbevisninger er BogForums Debutantpris, Statens Kunstfonds Treårige Arbejdslegat, Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger og Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris. I bogen Jesper Wung-Sung – et forfatteskab (2014) tegner Søren Fanø et portræt af hele forfatterskabet. www.wungsung.dk På Samleren og Høst& Søn er udkommet: To ryk og en aflevering (noveller, 1998) Kender du ikke akkusativ (roman, 1999) Kamelen kom til sidst (billedbog m. illustrationer af Ursula Seeberg, 2000) Og havet klapper (noveller, 2000) Lidt berømt, meget berygtet (skolelærerroman, 2006) Mænd er fra Marstal (noveller, 2007) Trælår (noveller, 2009) Kopierne (ungdomsroman, 2010) Den sidste henrettelse (roman, 2010) Skolen (ungdomsroman, 2013) MEN (roman, 2014) Ud med Knud (ungdomsroman, 2014)

  • Stine Pilgaard (f. 1984) slog stort igennem med sin anmelderroste debutroman Min mor siger (2012). Stine Pilgaard er fascineret af mennesker og den måde, mennesker taler sammen på. Og taler forbi hinanden. Hun har en forkærlighed for dér, hvor det enkelte menneske slipper tøjlerne, hæmningerne, og er helt uden filter. Som få i ny dansk litteratur har hun et skarpt og kærligt humoristisk blik på det menneskelige – og på det skæve, rent ud sagt skingre. I romanen Lejlighedssange (2015) siger romanens fortæller: ”Jeg går gennem verden med popcorn og cola, det offentlige rum er min biograf.” Når man læser Stines bøger, kan man have fornemmelsen af, at hun har det lidt på samme måde selv – og den boblende glæde forplanter sig til læseren. Stine Pilgaard er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Min mor siger blev solgt til udgivelse i Norge og Island, blev nomineret til DR Romanprisen og fik debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat. Stine har desuden modtaget Bibliotekernes Forfatterpris 2016 og var nomineret til Læsernes Bogpris 2016. www.stinepilgaard.dk

  • Michel Houellebecq (f. 1958) er en kontroversiel og prisbelønnet fransk forfatter. Han er uddannet ingeniør og har udgivet både romaner, digte og essays. Han debuterede i 1994 med romanen Udvidelse af kampzonen (2002). Han fik sit store internationale gennembrud med romanen Elementarpartikler (2001), en nyklassiker og en ætsende kritik af 68'er generationen og hele vores vestlige kultur. Siden har han udgivet romanerne Platform (2003), som med sin tematisering af bl.a. prostitution og islam sikrede ham pladsen som europæisk litteraturs provocateur nr. 1, Muligheden af en ø (2005) og Kortet og landskabet (2012), som blev belønnet med Frankrigs største og fornemmeste litteraturpris, Prix Goncourt.

  • Maria Helleberg er med rette blevet kaldt den historiske romans dronning og har vundet både kritikernes anerkendelse og et stort publikum for sine indlevende fortællinger om nogle af Danmarkshistoriens mest utrolige skæbner, fantastiske kærlighedshistorier og dramatiske begivenheder. Maria Helleberg (f. 1956) er magister i teatervidenskab. Som barn flyttede hun en del rundt i landet, men har nu slået sig ned i Nordsjælland. Hun lærte sig selv at læse som fire-årig, skrev sin første historie som seks-årig og debuterede formelt i 1986 med romanen Seersken. Hermed var hjørnestenen lagt til et af de mest imponerende og mest læste forfatterskaber i Danmark. Over 80 bøger er det foreløbig blevet til i et vidt forgrenet forfatterskab: børnebøger, ungdomsbøger, rejsebøger, biografier, fagbøger og skuespil. Særlig gennemslagskraft har hun haft med de historiske romaner, hvor hun har portrætteret en lang række danske konger og dronninger. En anden tråd i forfatterskabet er den danske guldalder med portrætter af Johanne Luise Heiberg (Scenesat), Thorvaldsen (Alberto) og Kamma Rahbek (Kamma). Som foredragsholder har Maria Helleberg været i hver en afkrog af landet, og hun er en suveræn formidler af sine romaner og af Danmarkshistorien. På Samleren er udkommet: En andens hjerte (roman, 2001) Kærlighedsbarn 1-2 (roman, 2002) Vilde kvinder, milde kvinder (biografi, 2003) Dronningeskolen (roman, 2004) Cæsar og Kleopatra (roman, 2005) Mathilde. Magt og maske (roman, 2005) Alberto (roman, 2006) Dagmar (roman, 2007) Druknehuset (roman, 2008) Maria Callas (biografi, 2008) Engelshjerte (roman, 2010) Kamma (roman, 2011) Scenesat (roman, 2012) Kongens kvinder (roman, 2013) Leonora Christine (roman, 2014) Thomasines frihed (roman, 2015) www.mariahelleberg.dk

  • Kamilla Hega Holst (f. 1973) har med tre romaner og to børnebøger markeret sig som en af de mest originale og bemærkelsesværdige stemmer i det litterære landskab. Hun romandebuterede i 2010 med En kærlighedshistorie, som blev præmieret af Statens Kunstfond. I 2012 udgav hun romanen Sort og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds tre-årige arbejdsstipendium. For børnebogen Den sovende sangerinde (2003) modtog hun Kulturministeriets Børnebogspris, og senest har hun modtaget The Blixen Literary Award 2015 for sin roman På træk. På træk blev desuden indstillet til DR Romanprisen, Weekendavisens Litteraturpris og EU's Litteraturpris. Kamilla Hega Holst er i sit forfatterskab optaget af bevægelsen mellem virkelighed og fiktion. Morfaren i hendes nye roman På træk (2015) trækker vejret i virkeligheden, og romanen Sort er et collageværk med fotografier, brudstykker af forfatterens fars sygejournal og læserbreve skrevet i hovedkarakterens navn og bragt i Dagbladet Information. Hun ser det skønlitterære rum som et frihedsrum, et billede på det allerfineste ved det demokratiske: retten til at ytre sig, retten til at yde modstand og nødvendigheden af det kritiske blik. At udfordre ’det normale’ er en væsentlig drivkraft i forfatterskabet: Afvigelser, tabuiseringer og marginaliseringer er et litterært potentiale, og forfatteren er ikke bange for at bruge sig selv og sit eget liv i sit litterære arbejde. På Samleren og Høst&Søn er udkommet: Den sovende sangerinde (børnebog, 2003) Metilies underjordiske rejse (børnebog, 2007) En kærlighedshistorie (roman, 2010) Sort (roman, 2012) På træk (roman, 2015)

  • Lars Kjædegaard (f. 1955) er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab. Han har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter, skrevet ugebladsnoveller samt medvirket i et enkelt afsnit i satireprogrammet Casper og Mandrilaftalen. Siden sin debut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 25 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. Han modtog i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. I 2011 udkom Smukke Jan, første bind i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I bøgerne kombinerer Kjædegaard nervepirrende spænding og begavet underholdning med fintfølende person- og miljøbeskrivelser – det er serien om almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Den syvende Hvid- & Belling-krimi, Døden i Harkaberg, kommer i januar 2015.

  • Camilla Wandahl (f. 1986) er uddannet folkeskolelærer og debuterede i 2009 med den anmelderroste ungdomsroman Hjerte i vente. Har siden bl.a. skrevet den populære serie Veninder for altid samt den letlæste Søstre på De Syv Have. Wandahl holder foredrag om sine bøger på skoler og biblioteker rundt omkring i hele landet og var blandt de sidste tre nominerede til Orlaprisen 2012 med første bind i Veninder for Altid. Senest er tween-romanenerne Til min bedste veninde i verden (2015) og Alt om at være pige (2016) udkommet.

  • Peter Høeg debuterede i 1988 med romanen Forestilling om det tyvende århundrede. Siden fulgte Fortællinger om natten (1990), Frøken Smillas fornemmelser for sne (1992), De måske egnede (1993) og Kvinden og aben (1996) , Den stille pige (2006), Elefantpassernes børn (2010) samt Effekten af Susan (2014). Peter Høegs romaner er udkommet i 33 lande. Peter Høeg er født i 1957 og vokset op i København. Han har en baggrund i sport, dans og teater, og han er mag. art. i litteraturvidenskab. Han har arbejdet som avisbud, med rengøring, som livredder, sømand og danser, og han har undervist i forskellige former for kreativitet i folkeskolen, på gymnasier og universiteter. Han er nu medlem af undervisningsgruppen på Vækstcentret i Nørre Snede (www.vaekstcentret.dk), hvor han underviser i meditation og kreativitet. I den forbindelse har han desuden redigeret bogen Det drejer sig om kærlighed (2013), der er en samling af Jes Bertelsens undervisning. Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab (www.bornslivskundskab.dk) der i samarbejde med universiteter, skoler og seminarier arbejder på at udvikle redskaber, der kan støtte børns og voksnes selvberoenhed og empati. Sammen med flere af foreningens andre stiftere har han skrevet bogen Empati - det der holder verden sammen (2012). Peter Høeg bor nu i Midtjylland og har fire børn.

  • Ken Follett er med over 150 millioner solgte bøger en af verdens bedst sælgende forfattere, og alene i Danmark har han solgt over 1,5 millioner bøger. Han slog igennem som forfatter i 1978 med Nålens Øje, som blev en international bestseller. Herefter fulgte en række spændingsbøger, der tidsmæssigt foregik i det 20. århundrede, primært under 1. og 2. verdenskrig. I 1989 overraskede Ken Follett imidlertid alle sine fans ved at skrive middelalderromanen Jordens Søjler. Med den slog Ken Follett endegyldigt sit navn fast som en af tidens mest eminente, alsidige og elskede forfattere, og romanen fascinerer fortsat læsere over hele verden. I 2007 kom så Uendelige Verden, den længe ventede fortsættelse af Jordens Søjler, som også med det samme strøg ind på de internationale bestsellerlister. I 2010 udgav Ken Follett første bind i sin store romantrilogi om det 20. århundrede, Giganternes fald. I 2012 udkom andet bind, Verdens vinter, og tredje bind, På kanten af evigheden, kom i 2014. Alle tre bind har ligget øverst på bestsellerlister verden over, og alene i Danmark har de solgt over en halv million eksemplarer. Ken Follett skriver nu på en opfølger til de to populære middelalderromaner, som efter planen skal udkomme efteråret 2017. www.ken-follett.com

  • Sofi Oksanen (f. 1977) er fra Finland og regnes for en af Europas største unge, litterære stemmer. Hun debuterede med romanen Stalins køer i 2003 og fulgte den op med romanen Baby Jane. Sofi Oksanen fik sit internationale gennembrud og debuterede på dansk med sin tredje roman Renselse, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2010, og som er blevet en bestseller over hele verden med udgivelse i mere end 40 lande. Oksanen modtog som den første kvindelige finske forfatter Det Svenske Akademis Nordiske Pris for Da duerne forsvandt, som udkom på dansk i 2013. Sofi Oksanen er aktuel med romanen Norma.

  • Khaled Hosseini (f. 1965) debuterede med den internationale bestseller Drageløberen (2003), som er en af vor tids mest gribende romaner. Hans anden roman Under en strålende sol (2007) blev også et hit verden over. Sidstnævnte er hans hyldest til Afghanistans kvinder - de i mange år måske mest forfulgte og undertrykte på denne jord - og deres mod og vilje til at overleve selv de værste overgreb. Den nyeste bog i forfatterskabet Og bjergene gav genlyd (2013) er en kalejdoskopisk familiehistorie, der spreder sig over flere generationer og også geografisk spænder bredere end de to første romaner. Her tager Hosseini læseren med til Kabul og Paris, Californien og det græske øhav i en uforglemmelig historie om at være menneske. Khaled Hosseini blev i 2006 udnævnt til UNHCR-ambassadør. Inspireret af en rejse han foretog til Afghanistan sammen med UNHCR, FN’s flygtningeorganisation, etablerede han nonprofitorganisationen The Khaled Hosseini Foundation, som arbejder med humani­tære opgaver i Afghanistan. Fonden bidrager bl.a. til, at afghanske familier på flugt kan få et trygt hjem, og giver støtte til uddannelse og sundhedsvæsen, specielt rettet mod børn og kvinder. På fondens hjemmeside kan du læse mere om fondens aktiviteter samt se og købe smukke armbånd, bogmærker etc. designet og lavet af afghanske kvinder, som bor i flygtningelejre i den nordvestlige del af Pakistan. Khaled Hosseini blev født i Afghanistan og boede i en årrække i Paris inden hans familie fik asyl i USA, hvor han også er uddannet og har arbejdet som læge. I dag bor han i det nordlige Californien sammen med sin kone Roya og deres to børn. Mere om Khaled Hosseini: Fondens hjemmeside Hans hjemmeside Den officielle facebookside

Se flere

Cicero

Førsteklasses underholdning. Den gode historie i centrum. Romaner udvalgt med hjertet.

Læs mere om Cicero

Høst & Søn

Det, børn og unge læser. Moderne fortællinger og elskede klassikere. Udfordrer og underholder. 

Læs mere om Høst og Søn

Pretty Ink

Forførende historier. Frække vinkler. Direkte til kvinder.

Læs mere om Pretty Ink

Rosinante

Store fortællinger og litterær underholdning. Spænding og stærke skæbner. Holdning og engagement.

Læs mere om Rosinante

Samleren

Poetisk overskud. Nye danske stemmer. Levende litteratur.

Læs mere om Samleren
Kommende udgivelser
  • Mogens Lykketoft og Mette Holm fortæller engageret om deres tid i New York under Mogens’ formandskab for den 70. generalforsamling i FN, 2015-2016. Vi følger deres arbejde og deres hverdag som henholdsvis formand og first lady. Samtidig giver de en introduktion til organisationen, og de udfordringer verdenssamfundet står over for – ikke mindst set i lyset af de seneste års terrorhandlinger, miljøudfordringer og chokerende valgresultater. Mette Holm og Mogens Lykketoft er begge vokset op med forældre, der oplevede besættelsen og frygtede en ny Verdenskrig. De fandt i FN håb om en verden, der kunne samarbejde om fred, skabe udvikling og respektere det enkelte menneskes rettigheder. Det er med denne ballast, de to er rejst til New York. Med visheden om, at man ikke løser verdens problemer ved at isolere sig eller nøjes med at tale med dem, man i forvejen er mest enige med. For dem er det indlysende, at de største udfordringer for menneskeheden – klimaforandringer, miljøkatastrofer, rystende fattigdom og ulighed, krige og terror – helt enkelt ikke kan overkommes uden et meget stærkere internationalt samarbejde. Og her er FN helt afgørende. I verdens tjeneste giver et unikt og dugfriskt indblik i FN’s vigtige arbejde for menneskerettigheder, miljø og verdensfred, både i et historisk perspektiv og med fokus på de udfordringer vi står over for.

Jojo Moyes

Det er ikke chick-lit, det er ikke romance, og det er ikke udelukkende feel-good. Det er livsbekræftende romaner.

Læs mere om Jojo Moyes

Fantasy

Fantasy er en genre, hvor forfatteren skaber en alternativ verden, oftest med tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer.

Læs mere

Young Adult

Young Adult er en genre, der henvender sig til de ældste af de unge læsere (fra ca. 14 år), men som også bliver læst af voksne.

Læs mere

TWEENS

Bøger til tweens er romaner til læsere i alderen ca. 9-13 år. Ikke for omfangsrige romaner om hverdagens små og store oplevelser med venner, veninder og familie, i skole og fritid.

Læs mere

Ken Follett

En af verdens bedst sælgende forfattere som i disse år fejrer store triumfer med sit anmelderroste romanprojekt, Century-trilogien, der består af romanerne Giganternes fald, Verdens vinter og
På kanten af evigheden

Læs mere
savner rå kartofler / rå kartofler / af et sådant budskab / kan kun læses nøden / må krigen møde døden
Mens jeg står her på højen og ser himlen bryde sammen, er jeg helt rolig. Det er resten af tiden der er problemet.
Denne verdens ulæselighed. Alting dobbelt.
Leret faldt blødere. Begyndende glemsel. Ude af øje, ude af sind.
Stop alle sammen, stik jeres sværd i skeden, hids jer ned og hør på mig hvis I har jeres liv kært!

Nyhedsbrev

Læs det nyeste om de bedste bøger først.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jeg vil gerne høre mere om

Cicero er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK


OK

Rosinante er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK

Samleren er en del af forlagshuset Rosinante & Co.

OK